Institution: Trye Team: Trye Observationsdato: Den attraktive arbejdsplads 2. DAP rapport I forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på Anerkendende kommunikation Selvstyrende teams Teamroller og samarbejde Refleksion Konflikthåndtering Etablering af indsatsområder Med udgangspunkt i teamets indsatsområde og de tillærte kompetencer, er teamet blevet fulgt i den daglige praksis af en underviser fra Social- og Sundhedsskolen STV. Denne manual samler observationerne som et situationsbillede af teamet. Formålet med manualen er at give teamet et udviklingsredskab i et anerkendende perspektiv til fremme af den attraktive arbejdsplads. Manualen følges op på fremtidige coachmøder med teamets ledelse.
Hvad vil det sige at være et team?: Et team er et mindre antal personer, der arbejder sammen mod fælles mål og deler hinandens intentioner. (Teamet vil det samme) Belbins teamroller: Teamroller anvendes til at synliggøre medarbejderens personlige ressourcer i teamet og teamets samlede forskellige ressourcer. Belbins teamroller udgør: Ideudvikler, kontaktskaber koordinator, opstarter, analytiker, formidler, organisator, afslutter, specialisten. Belbins teamroller skaber respekt omkring de forskellige rollers funktion i et team, viser ens egne stærke og mindre stærke sider, så man kan bruge dem på den bedst mulige måde. De mindre stærke sider betragtes som uudnyttede ressourcer og muligheder for udvikling. Dvs. at man støtter hinanden i teamet og anvender egne roller til enten at træde frem med sin rolle eller tilbage, afhængig af om ens rolle enten er lidt eller ofte repræsenteret i teamet. Hvordan kommer det til udtryk at teamet er selvstyrende velfungerende og højtydende? Flere incitamenter lader det højtydende, selvstyrende og velfungerende team komme til udtryk Teammedlemmerne har indsatsområder efter deres specialistkompetencer. Ect. i køkkenet, eller i haven eller ift. specialistopgaver, omkring borgeren. Teammedlemmer udvikler praksis og indsatsområder, efter hvilke opgaver de brænder for. se blot haven eller måden maden fremstilles på eller den lidt rodede og hjemlige indretning af de fysiske rammer. Teamet kender den pædagogiske retning og følger den. Den pædagogiske handleplan anvendes som retning i hverdagen. Ect. Oplevet ift. en bb der lige er kommet fra sygehus, som kræver særlig pleje eller ift. en bb, der kræver særlige kontakt i kommunikationen for at opnå en god stemning omkring måltidet. Teammedlemmerne kender hinandens opgaver og funktion, hvilket gør at den enkeltes funktion bliver en vi-opgave. ect. Ift disponering, medicindosering, mødeledelse, lederens rolle, madlavning, aktiviteter, mv. Teamet udviser medledelse og har indsigt i fht. Trye på organisationsplan ect. I fht. Sygefravær, personalepolitikker, forflytning mv. Alle bakker op og kender de fælles mål og retningen i hverdagen. Teamet er anerkendende. Såvel ift. hinanden, i fht. Trye som ift. oplevelser med bb, leder og den pædagogiske retning. Der arbejdes tværfagligt ift. den pædagogiske praksis, mødeafvikling, plejeopgaver, aktiviteter, og måltider. Alle indikatorer som understøtter det højtydende, selvstyrende og velfungerende team. Indikatorer som sammen med den daglige ledelse bla. understøtter, at ect. Sygefraværet er faldet markant gennem de sidste åringer. Hvordan kommer teamets rollefordeling til udtryk? Rollerne er tænkt ind ift. teammedlemmerne funktioner i hverdagen. Bla. overvejes nøje, hvor medarbejderne sidder under måltidet sammen med borgerne, for at opnå de bedste relationer omkring måltiderne. Den enkelte medarbejder virker bevidst om sin rolle i teamet og anvender den ift. teamorganiseringen. En medarbejder italesætter bla. sin egen rolle som opstarter: Det kan jeg ikke vente på så kan jeg godt finde på at skubbe lidt på når der ikke sker noget. En anden italesætter sin rolle som ideudvikler i og med hun for tiden eksperimenterer med fixpunkter i form af et æble, til en bb, der har der har let til uro. 2
Kontrakten - dokumentation af samarbejdet: Det vil sige at aftale spilleregler for, hvordan vi skal være sammen, at klargøre mål med processen, f.eks. at få afklaret forventninger og indgåelse af aftaler om dagens forløb. Aftale om pauser og kollegial refleksion, sparring, aftale om opgaver. Kan anvendes som en indledning til arbejdsdagens begyndelse, at aftale med hinanden hvordan dagen skal forløbe. Timeout: er typisk der hvor man samler op på dagen og justerer, og afslutning er en opsamling på det, der lykkes. Metaplan: Er der, hvor vi taler om det, vi gerne vil gøre, gør eller har gjort. Handlingsplan: Der praktiserer vi, handler vi. Ja, der bruger jeg jo noget af det jeg har med mig hjemmefra tænkte det virker ift. vores egen knægt, så måske det virker her også se nu kommer han og tager æblet og så er uroen afledt lykkelig glemt. Det jo ikke sådan at jeg ikke er pædagogisk bare fordi jeg er i køkkenet, og det er en god måde at forene min fortid som kok og det jeg brænder for her. Fortæller medarbejderen. Hvordan udnyttes forandringsforslag? Teamet er tydelige på hvordan forandringsforslag gribes an i hverdagen. Der afholdes teammøde 2 x ugentligt. Her tages forslag om forandringer på til drøftelse, beslutninger skrives i den fælles kommunikationsbog og i borgerens handleplan straks efter mødet. Alle deltager i beslutningsprocessen og tager medledelse på nye tiltag. Forandringer mødes anerkendende anvendes til at skabe nye retninger og mål i hverdagen. Hvordan anvendes kontrakten i teamet? Kontrakten anvendes i forhold til indsatsområder. Teamet har haft særlig fokus på at arbejde målrettet med at skabe sammenhæng mellem driften af stedet køkken, og pædagogisk indhold i måltiderne og tilberedning af maden. I det daglige er der kontrakt på samarbejdet i fht. Den anerkendende tilgang som udspiller sig i måden der kommunikeres på særligt med gode historier i fokus, ligesom der afholdes teammøder 2 x ugentligt. Der opleves kontrakt på såvel, rammer, retning og relation og råderum. Hvordan implementeres og fastholdes indsatsområder? Indsatsområder implementeres gennem kommunikation i kommunikationsbogen, brevbakker og borgerens handleplaner. (Se skriv om udnyttelse af forandringsforslag og skriv ift., hvordan teamsamarbejdet kommer til udtryk.) Lederen rolle italesættes som en slags konsulent i hverdagen som inviteres til at deltage efter behov. Vi har jo også fået en leder som vil os og bakker os op i vores måde at gøre tingene på..hun ved hvor hun skal være og er god til at fornemme om vi har brug for hende ift. opgaver, eller møder eller hun blot skal kommentere vores opgaver. 3
Anerkendende kommunikation: Omdrejningspunktet for anerkendende kommunikation er de gode oplevelser i hverdagen dem, der giver os glæde, energi, velvære, begejstring, gå-på-mod. Vi taler om det, der lykkes, om det vi gerne vil opnå, frem for det vi vil undgå. De centrale pointer i den anerkendende kommunikation er at være nysgerrig, lyttende, værdsættende og ligeværdig med samtale partneren. Den værdsættende samtale tager udgangspunkt i at sætte fokus på de livgivende kræfter, så der kan handles med fornyet styrke. Den gode historie (Den narrative metode): Historier er en kilde til forandring, da de påvirker os. En god historie, er en historie om noget godt. Vi skal finde stjernestunderne frem, fordi vi skal lære selv at levere den bedste historie. En historie, der øger vores opmærksomhed i forhold til de ting som skaber liv, lys og dynamik på arbejdspladsen. Hvordan kommer det til udtryk at teamet er opmærksom på kommunikationen, i hverdagen? Den anerkendende tilgang ligger implicit i teammedlemmernes måde at kommunikere på. Der lyttes aktivt og stilles nysgerrige spørgsmål i samtalerne. Der gøres brug aktiv lytning og nærvær i samtalerne. Endvidere opleves et mønster i den måde teammedlemmerne kommunikerer på ift. handleplaner, kommunikationsbogen, rapport mv. Ligeledes mødes borgerne med ligeværd og i anerkendende vendinger ud fra deres ressourcer. Hvordan kommer den anerkendende kommunikation til udtryk i teamet? Den gode historie Øjenkontakt Aktiv lytning Spejling Turtagning og pauser i samtalen. Forståelse/anerkendelse etableres gennem spørgsmål i samtalen. Hvordan er den gode historie synlig i hverdagen? Den gode historie udspiller sig primært under kaffe, sammen med beboerne, under rapportgivning og til teammøder. Køkkenet er stedets centrale samlingspunkt for såvel beboere og medarbejdere, hvor de gode historier får sit liv som en naturlig del af hverdagen. Der udspiller sig hele tiden gode historier enten ift. borgerne eller i forhold til teammedlemmer, eller pædagogikken eller kompetencer der ønskes fremhævet i hverdagen. Eks: Har du set vores have, siges der stolt, det er X, der er kommet med alle blomsterne vi har næsten alle sammen blomster fra hende nu er den ikke flot- hun kan bare det der? Det er X og x der har indrettet den, og en af vores beboere nipser lidt ukrudt hver dag er det ikke godt? Det var sørme godt.du kom, trænger du til kaffe nu?. Se hvem der kommer der dejligt du kommer. 4
Refleksion: Refleksion kan både bruges individuelt og i samarbejdet med kolleger. Hvis du har svært ved at komme i gang med det, du gerne vil blive bedre til, kan du starte med situationer, du synes er gået godt. Hvorfor lykkedes situationen så godt? Hvad var det, du/i gjorde? Hvordan greb du situationen an? osv. I teamsamarbejdet er fælles refleksion givende, fordi: Du får et indblik i en andens oplevelse af situationen og ofte en større forståelse for konkrete handlinger Du lærer af andres måde at gribe tingene an på Du får via refleksionen ofte øjnene op for, hvordan du selv kan komme videre med en konkret problemstilling Hvordan kommer refleksion til udtryk i dagligdagen? Refleksion kommer til udtryk på såvel individ som på teamniveau. Der reflekteres ofte over hvordan teamet har udviklet deres succeser og hvad der kan gøres mere af. Teamet er gennere lt gode til at spørge ind til hinandens praksis. Ect: Hvordan klarede i forflytning af x i dag nu sengen er vendt? På individniveau opleves refleksion bla. ift. nye tiltag, omkring måltiderne. Det er da helt anderledes, med den måde at lave mad på. Til at starte med havde jeg nær stadig smurt madder til alle beboere, men nu gør de det jo selv, så det kræver lige at man tænker sig om en ekstra gang. Det jo ikke kun nyt for dem men også for os det er det i hvert fald for mig. Teammøder 2 x ugentligt og rapportmøder anvendes til refleksion. Der opleves fin bevidsthed omkring hvornår der reflekteres over borgerrelaterede emner som har et særligt etisk dilemma. En situation som bla. opleves i teamet Ift. en bb, der lige er kommet fra sygehuset efter en operation Hvordan kommer udvikling og prioritering af konkrete indsatsområder til udtryk? Gennem specialistroller og teametablering omkring særlige opgaver i hverdagen. Se endvidere skriv side 1 ift. det højtydende, velfungerende og selvstyrende team. At være nysgerrig og undrende er gode nøgleord, når du vil blive klogere på din egen og andres praksis. 5
Konflikthåndtering: Personligt konfliktmønster: - Jeg går - Jeg slår - Jeg står Hvordan anvendes værktøjer til løsning af konflikter i teamet? Konflikter har ikke udspillet sig mens jeg er til stede. Teamet agerer anerkendende og italesætter og løser udfordringer inden de optrapper på konflikttrappen. Det har primært været muligt at observere jeg står typer ift. vanskelige samtaler. Typer af konflikter: - Konflikt om metoder - Konflikt om ressourcer - Konflikt om værdier - Personlige konflikter Konflikttrappen viser, hvordan en konflikt kan udvikle sig. På de første tre trin drejer konflikten sig om sagen. På de næste tre trin drejer konflikten sig om personen. Måske taler man officielt stadig meget om sagen men den fungerer nu i realiteten mere som et påskud for at beskæftige sig med modpartens dårlige egenskaber På de tre sidste trin bliver konflikten til "ren proces" i form af krig (i bogstavelig eller overført betydning). Hvordan anvendes værktøjer til løsning af vanskelige samtaler i teamet? Se ovenstående 6
Den vanskelige samtale: Den vanskelige samtale er en samtale, der føles vanskelig for minimum én af parterne. Vanskelige samtaler kan virke truende og derfor aktivere en række fysiske reaktioner, der kan forhindre, at man kommer i mål med samtalen. Derfor er forberedelse og bevidsthed om mulige faldgruber af afgørende betydning for succes. I den vanskelige samtale er man bevidst om optrappende og nedtrappende sprog. Det er vigtigt også i den vanskelige samtale at være anerkendende: - Værdsættelse - Respekt - Ligeværd - Indlevelse - Bekræftelse - Åbenhed Mulige udviklingsområder for teamet: Disse punkter er tænkt som forslag til, hvad teamet kan arbejde videre med. Fx: Kan succes erne overføres til andre områder? Kan man arbejde bevidst med de områder, der hvor der ikke er observeret noget? Kan man udvikle mere på de områder, hvor man har udviklet sig? 1. Hvordan teamets samarbejde fungerer, og hvorfor de oplever, at de har så velfungerende et samarbejde, er genstand for refleksion flere af dagene. Det er dermed oplagt at stille spørgsmålet: Hvordan kan refleksion anvendes bevidst ift. teamets succeser, til at fremme, det der i forvejen fungerer rigtig godt. Teamet er særligt fagligt kompetente og bevidste om roller og specialistfunktioner og kender retningen for Trye. En styrke som de med fordel kan arbejde i dybden med, for at afdække hvilke personlige kompetencer teamet bidrager med, for at opnå endnu mere af det højtydende, velfungerende og selvstyrende team.. 7