Læreplaner 2015 Overskriften for indsatsområdet: Sproglig udvikling Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Sprog er en vigtig forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Sprog skaber kontakt og giver barnet mulighed for at forstå, udtrykke sig, løse konflikter og sige til og fra. Barnet fødes med lyst og parathed til at kommunikere med andre mennesker. Og det er derfor vores opgave, i fællesskab med forældre og alle de kontekster barnet indgår i, at børn tilegner sig sproget. Sproget indeholder ikke kun det talte (verbale sprog), men også skriftsprog, kropssprog (det nonverbale sprog) og billedsprog. Igennem disse kan barnet udtrykke tanker og følelser, og dels blive i stand til at forstå andres. Det udvikler og fastholder sin identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. I Børnehaven Vesterbo er vi opmærksomme på vigtigheden af barnets sproglige udvikling. Derfor taler vi meget med børnene, sætter ord på vores handlinger og beskriver, hvad vi ser og gør sammen med børnene samt opfordrer børnene til at give svar, tale, lytte, stille spørgsmål og aktivt bruge sproget. Vi opfordrer eksempelvis barnet til at bruge sproget til at udtrykke ønsker og behov ved f.eks. at bede om mere vand i stedet for bare at række glasset frem. Vi understøtter med ord og sætninger, ved at gentage barnets ord og sætninger i vores svar. Vi understøtter og udvikler eksempelvis børnenes sproglige kreativitet gennem: samling, musik, rytme, sang, historier, rim & remser, legeskrive, hverdagssamtaler samt lege og lave sjov med ord. Desuden støtter vi den sproglige udvikling hos børn med dansk som andetsprog yderligere gennem dialogisk læsning, sprogkasser og tematiseret sprogarbejde. Vi tager på en ugentligt på tur med børnegruppen, hvilket giver barnet forskellige oplevelser, som kan være med til at udvide dets begrebsverden, samt give gode samtale-emner til hverdagssamtalerne. Et billede på sproget kan være, at sproget er det hus man bor i, nogen bor i et stort fint palads med mange muligheder og facetter, og nogen bor i et usselt lille skur, med kun få detaljer og muligheder. Det er derfor af største vigtighed, at vi er med til at skabe store fine huse til vores børn, med mange muligheder.
Effekt: Mål for indsatsen 1. Barnet skal udvikle interesse og forståelse for brugen af sproget. 2. Barnet skal opleve glæder ved at udtrykke sig på mange forskellige måder. (eksempelvis lære at aflæse og bruge kropssproget) 3. Barnet tilegner sig et nuanceret sprog. Indikatorer/ Tegn for målopnåelse 1. At barnet bruger det verbale sprog. 2. At barnet bruger sproget uopfordret. 3. At barnet bruger sproget i leg med andre. 4. At barnet kan tage imod og forstå en kollektiv besked. 1. At barnet tegner, skriver/legeskriver, kreative forløb 2. At barnet bruger kropssprog samt verbalt sprog eksempelvis til at kunne komme med i en leg. 3. Barnet udviser glæde, når det føler sig forstået. 1. Barnet kan genfortælle hændelser, oplevelser eller en lille historie. 2. Barnet opbygger længere sætninger. 3. Barnet synger, leger og rimer med sproget. 4. At barnet kan skrive/forsøger at skrive sit eget navn, og huske børn og voksnes navne. 5. At barnet kan udtrykke sig konkret og forståeligt, også i en stor gruppe. Evalueringsplan: Samtlige i personalegruppen skriver, når der arbejdes med læreplanstemaet inden for årshjulet, en praksisfortælling, der dokumenterer et eller flere af ovennævnte tegn for mål opnåelse. For yderligere dokumentation tages digitale fotos der viser læringssituationen. Fotos der vises på stuens billedramme, og naturligvis på børneintra. Dato for evaluering: Juni 2015 Evaluering: 1. Barnet skal udvikle interesse og forståelse for brugen af sproget. Vi understøtter og udvikler eksempelvis børnenes sproglige kreativitet gennem: samling, ture, musik, rytme, sang, historier, rim & remser, legeskrive, hverdagssamtaler samt lege og lave sjov med ord. De følgende to praksisfortællinger har sit udspring i en hverdagspraksis der finder sted året rundt, nemlig samling og en ugentlig turdag. Nedenstående viser hvor vigtigt det er at have et stærkt sprogligt fokus uanset hvilken kontekst pædagogerne befinder sig i, og holde sig for øje at sproget blomstrer og udvikler sig i alle sammenhænge. Vi holder samling på stuen. Dagens tema er rim og remser. Bl.a. quizér vi med rim. Dvs. d. voksne siger første del af et rim, og børnene skal så afslutte rimet. Børnene har på forhånd
fået at vide at rim-ordet de skal finde er en frugt. M. på 4,7 år ligger på gulvet og virker fraværende. Han kigger den anden vej. De andre fortsætter quizen, men så kommer der et rim ingen af børnene kan. M., der stadig ligger på gulvet og kigger den anden vej, siger det rigtige ord. Lidt senere sker det samme igen. M. er altså deltagende i samlingen, selvom hans kropssprog indikerer noget andet. Vi går tur i Botanisk have. Jeg går sammen med nogle børn, og vi taler om at vi glæder os til at det kommer til at dufte af chokolade. Der er nemlig et træ i Botanisk have der dufter af chokolade. På vej tilbage går vi igen forbi træet, det dufter stadig ikke. V. siger at det nok er fordi sommeren ikke er startet og chokoladetræet ikke er varmt nok endnu. 2. Barnet skal opleve glæder ved at udtrykke sig på mange forskellige måder. Et af fokuspunkterne ved årets sprogtema har bl.a. været et dramaforløb for de yngste børn i børnehaven. Et forløb der netop har givet de yngste børn en ekstra mulighed for at få sprog og udtryksformer i fokus ved at give dem mulighed for at udtrykke sig på andre måder end gennem sproget, og derved tilegne sig færdigheder i at udtrykke sig mangfoldigt. Sanglege og bevægelse, at sammensætte bestemte bevægelser til bestemte ord i sangen, har bidraget til at styrke både hukommelse og udtryksformer, hvilket nedenstående praksisfortællinger beskriver. Igennem de sidste 5 uger har 8 af de yngste børn I børnehaven deltaget I et dramaforløb med Majken, dagtilbuddets dramapædagog. Forløbet består af en historiefortælling om bymus Brie og landmus Leif. Projektet har et særligt sprogligt fokus, som er målrettet aldersgruppen. Gradvist bliver der bygget mere på historien, og børnene bliver mere involveret igennem fortælling, sang og leg. A og B er gode venner og til tider uadskillelige. Dette kom også til udtryk via dramaforløbet, hvor de trak sig for sig selv, og når børnene skulle lege/synge søgte de accept hos hinanden før de deltog, og oftest deltog de ikke. Den anden pædagog og jeg besluttede at skille de to fra hinanden, og vi så straks en forskel hos A som efterfølgende aktivt deltog. Maiken, dramapædagog, opfører fx teater, via rollespil med sokkedukker. På den ene hånd er Bymusen Brie, den anden er Landmusen Leif. Børnene råber i kor. "Brie, Brie Bymus kom ud af dit byhus". Efter et par forsøg, dukker Brie frem fra sit hul (en kiste med to udskåret huller). Brie spørger puuuh her lugter. Er det nogen af jer børn som måske ikke har været i bad?". V. svarer: "Altså øm øm øm, jeg HAR været i bad, og så spiste jeg en masse pandekager. Et helt bjerg?". E. kigger på V. og siger "Jeg har også spist pandekager!" Brie kigger på børnene
"Nå, lige tilbage til hvem der lugter". Leif stikker hovedet ud af det andet hul. "Nåååårh det er DIG som lugter Leif! Hvorfor tror i at Leif lugter?". Børnene kigger på Leif og griner. "Det fordi Leif kommer ude fra landet. Rollespil med dukker: Børnene kalder på Brie, men ud kommer Leif. V. siger: "Ej, vi kaldte på Brie. Du er ikke Brie. Brie er inde i sit hul". Leif siger at han godt kan gå ind og kigge efter hende, men hun er der ikke. "Jeg tror godt jeg ved hvor Brie er henne. Hun er garanteret henne ved ostehandleren. Jeg hader og være ved ostehandleren. Ved i hvorfor?". L. siger "fordi du spiser kogler. Men kogler kradser jo i halsen". Leif "ja det gør de, men nej det er ikke derfor. Det er fordi der er et museostemonster!". Maiken spørger børnene om de ved hvordan sådan et monster ser ud. Om de har set sådan et før? A. siger "Ja. Det har jeg. Den var farlig". Maiken "hvordan så den så ud?" A: "det var gult og havde store tænder". Maiken "hvor så du det henne?" A: "i butikken". Maiken "hvad gjorde du så, da du så monsteret?". A: "jeg løb efter den". Maiken "kom den så tilbage?" A: " nej". Maiken sagde at det var en god idé, hvis man ikke vil have ting kom igen, som kan være skræmmende, som et museostemonster. 3. Barnet tilegner sig et nuanceret sprog. Nedenstående praksisfortællinger er små fine eksempler på at udvikle sproget, at kunne huske konkrete hændelser og genfortælle i en ny sammenhæng. Eksemplerne er hentet fra en tur samt en samling på stuen. Stuen er på tur i Botanisk have. Vi snakker om det vi ser. V. siger pludselig: Se et hundehus! Vi kigger hvor hun peger, og ser et fuglehus oppe i træet. Det afføder en snak om både hundeliv og fugleliv. På vejen hjem råbte V. igen og pegede: Se et fuglehus. Vi holder samling hver mandag, hvor vi samler op på sidste uges bog og læser en ny fra dialogisk oplæsnings bøgerne. Derved har de to-sprogede en fordel ved at kende bøgerne. Børnene elsker at få læst historie, og er rigtig gode til at genfortælle ugen efter. Vi øver koncentration, tage imod en fælles besked, række hånden op, vente på tur, hukommelse og formidling når vi genfortæller. Vi voksne er opmærksomme på at det ikke kun er de store og kvikke der får mulighed for at sige noget. Det er svært at vente på tur når man har rakt hånden op, og har noget rigtig godt at sige. Men jo mere vi øver det, jo bedre går det også. Ydelser (Tiltag/handlinger og begrundelse for valg af tiltag)
Børnesamlinger hvor vi synger, der læses højt, fortælles og lyttes til hinanden. Særligt fokus på den sproglige udvikling hos tosprogede børn eksempelvis gennem dialogisklæsning, sprogkasser og tematiseret sprogarbejde. Vi går på biblioteket og læser bøger, både skønlitterære og faglige emner børnene udviser interesse for. Vi spiller forskellige spil, bl.a. billedlotteri, kort og memory, hvor børnene øver at navngive og genkende de forskellige elementer. Vi leger med rim og remser og bogstaver, og støtter børnene i at skrive eget navn. Vi laver hvert år børneinterview med samtlige børn. Støtter børnene i deres daglige kommunikation, forklarer og bruger kropssprog, eller fortæller en historie for at illustrere. Vi støtter børnene i at kunne udtrykke deres behov. Vi introducerer et alsidigt og nuanceret talesprog Vi bruger TRASS til at følge sprogudviklingen hos de børn, der har behov for en særlig sproglig indsats. Vi sprogscreener børn med andet modersmål end dansk inden de fylder 3,4 år, samt tilbyder en sprogvurdering til børn med dansk som modersmål inden de fylder 3,4 år. Barnet møder tydelige voksne der mener det de siger, og lærer barnet sammenhæng mellem kropssprog og talesprog. Vi integrerer børn med 11 behov i den daglige sprogpraksis. Organisering (Nødvendige prioriteringer vedrørende organisering) Vi arbejder efter et årshjul, der inkluderer de 6 læreplanstemaer. Processen er at det pædagogiske personale på skift planlægger et tema, fremlægger det på et personalemøde, og afslutningsvis evaluerer på det kommende personalemøde. Planlægningsgruppen er sammen med den pædagogiske leder ansvarlig for såvel planlægning samt evaluering af læreplanstemaet. Ressourcer (Nødvendige prioriteringer vedrørende ressourceanvendelse)(barnets ressourcer, voksen kompetencer, fysiske ressourcer osv.) Det aktuelle læreplanstema har sin plads i mødeplanen, så der på forhånd er skabt den nødvendige ramme, og de ressourcer der skal til for at gennemføre processen. Planlægningsgruppen har en naturlig interesse for det pågældende tema, som er med til at skabe saft og kraft til emnet.