Velkommen til Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder torsdag d. 5. februar 2015
Mikael Axelsen Uddannelse: - Lærer, - PD i organisationsudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig forvaltning) Joberfaring: - lærer i 14 år, - 7 år som udviklingskonsulent i skoleforvaltning i 2 forskellige kommuner, - i KLEO siden 2000, 6 år som områdeleder - siden 2012 chefkonsulent i Mikael Axelsen 2
Skolereformen - en LÆRINGSREFORM - en STYRINGSREFORM Helle Bjerg & Dorthe Staunæs: Læringscentreret Skoleledelse. 2014 Mikael Axelsen 3
Skolereformen som en LÆRINGSREFORM Styrket fokus på læring som fagligt læringsudbytte > bedre resultater i dansk & matematik Styrket fokus på læring som potentialisering > alle skal blive så dygtige de kan Potentialiseringen gælder også organisering og medarbejdere: læringsmiljøet: understøttende undervisningsaktiviteter/bevægelse/flere timer & mere tid/differentiering/trivsel/ professionelle: mere og bedre undervisning/mere og bedre samarbejde Bjerg & Staunæs (2014) Mikael Axelsen 4
Skolereformen som en STYRINGSREFORM Fra kanon til testresultater Fra input til output: effekt-styring & potentialitets-styring Hvornår er eleverne blevet så dygtige som de kan? Hvornår har medarbejderne og skolen udfoldet sit fulde potentiale? Bjerg & Staunæs (2014) Mikael Axelsen 5
Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat til læringsmålsstyret undervisning - Omsat til at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser, observationer ) både lærere og ledere - Omsat til fokus på læringsmiljø trivsel & klasseledelse i læringens tjeneste + bevægelse - Omsat til andre organiseringer: holddeling/fordybelse/åben skole Mikael Axelsen 6
Aktørfokus Lærer/pædagog Leder Kommune Udvikling af undervisning/pædagogik og læring Ledelse af udviklingen af undervisning/pædagogik og læring Styring af udviklingen af undervisning/pædagogik og læring Niveau 4 Der findes viden om, læring, og hvad der kendetegner god undervisning. Fx Meyer (2005) og Hattie (2013) Der findes viden om, hvad der kendetegner skoleledelse, der fremmer elevernes læring, den gode undervisning og lærernes læring. Fx Robinson (2011) Der findes viden om, hvordan styring kan understøtte læringscentreret ledelse. Fx Levin (2008), Majgaard (2013) Niveau 3 Niveau 2 Niveau 1 Mikael Axelsen 7
Projekt synlig læring i Odder Målet for ledelsesforløbet er, at lederne: (fra projektbeskrivelsen) kan formulere en vision, se helheden og sætte mål for skolen, herunder for elevernes faglige udbytte og trivsel kan analysere data og resultater og iværksætte relevant opfølgning herpå kan sætte de faglige og organisatoriske rammer for målstyret undervisning samt sætte rammer for en varierende og motiverende skoledag, der sætter den enkelte elevs læring og trivsel i centrum. kan observere, supervisere og give faglig sparring til medarbejdere og kolleger. kan følge op på undervisningen og give feedback. kan arbejde strategisk med kompetenceudnyttelse og udvikling. Mikael Axelsen 8
Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte kvalitet i undervisningen Opbygning af tillid i relationer Høj Kvalitet i undervisning & læring Ledelse af de professionelles læring og udvikling Sikring af et ordentligt og trygt miljø Mikael Axelsen Robinson 2011 9
Oversigt over forløb 1. temadag Torsdag d. 5. februar, kl. 9.30-16.00 2. temadag Torsdag d. 7. maj, kl. 9.30-16.00 3. temadag Onsdag d. 26. august, kl. 9.30-16.00 4. temadag Tirsdag d. 13. oktober, kl. 9.30-16.00 Arbejde i grupper Arbejde i grupper Arbejde i grupper Arbejde i grupper Sparring i egen praksis d. 24. og 25. marts Sparring i egen praksis d. 8. og 9. juni Sparring i egen praksis d. 22. og 23. september Sparring i egen praksis d. 9. og 10. november 5. temadag Tirsdag d. 1. december, kl. 9.30-16.00 Mikael Axelsen 10
Hvordan skabes transfer mellem forløb og praksis? Før forløb i organisationen Efter forløb i organisationen Forhandling af forløb Mobilisering af ledelse og kompetente organer Fokus på forventningsafstemning, målsætning, målforpligtelse Opbyg intentionalitet, motivation og mening Selve forløbet Undervisning, udforskning, træning, udveksling - og med kobling til praksis Det handler om anvendelse af det lærte = ændring af adfærd: Efterspørger og anerkender dagligdagen ny viden, nye færdigheder og ny adfærd? Mikael Axelsen Inspireret af Brinkerhoff og Wahlgren 11
Først lidt med den store pensel Det moderne projekt I løbet af 1700-tallet Overtroen, traditionen og vanen Kritik: nedbryder og opløser intention sikker, rationel viden tvivlen risikosamfundet Mikael Axelsen 12 12
Er vi så i det moderne eller post-moderne? Det moderne I løbet af 1700-tallet Det videnskabeligt underbyggede og rationelt begrundede Centralisering, specialisering, bureaukratisering Det post-moderne Nye tendenser efter 1968: Brud, diskontinuitet Individualisering Internationalisering Spontanitet Frihed Moderne og postmoderne tendenser trækker hver sin vej, men eksisterer side om side Mikael Axelsen Bogason 2012 13
Mere om postmoderne tendenser Ændringstempoet er enormt Intens komprimering af tid og sted Kulturel mangfoldighed Teknologisk kompleksitet National uvished Videnskabelig usikkerhed Andy Haregreaves 2003 Mikael Axelsen 14
Den kulturelle frisættelse Traditionerne Normerne Værdierne Autoriteterne Andy Haregreaves 2003 Mikael Axelsen 15
Autoritetsforhold De elektroniske medier - back stage - information forskelle mellem børn og voksne mindskes - ophævelse af videns monopol Rolle person - den professionelle må mobilisere sin personlighed, sine personlige og faglige kvalifikationer - legalitet / legitimitet Mikael Axelsen 16
Sumning ved bordene til kl. Hvad tænker I om det moderne og det postmoderne? Hvad kan I bruge denne viden til som ledere i folkeskolen i DK februar 2015? Mikael Axelsen 17