ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013



Relaterede dokumenter
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status

Status for sprog og læsning i indskolingen

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik.

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan Journal nr. KB/H-drev 1.udg Virksomhedsplan/Læsepolitik

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Læsepolitik og handleplan

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Læsevejlederen som ressourceperson

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.

TESTHANDLEPLAN

Strandskolens læsepolitik 2008/2009. Mål

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Læsepolitik på Damagerskolen

Teamets årsplan/aktivitetskalender for 3 årgang

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

Handleplan for læsning

Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden.

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby

LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Kompetencecenter på Sebber Skole

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Teamets årsplan/aktivitetskalender for 3 årgang

Indhold 0. årgang:... 2 Efterår:... 2 Forår:... 2 Overleveringsmøde 0.årg/1.årg: årgang:... 2

Skolens samlede evaluering

Skolens samlede evaluering

Lolland Kommunes læsestrategi

Støtteundervisning på Den lille Skole

Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen

Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret

Læsevejlederens funktioner

Læsehandleplan for Nordregårdsskolen

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014

HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læsehandleplan for Nordregårdsskolen

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE Indhold:

Handleplan for læsning

Læseundersøgelsen 2012

Provstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune.

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Gadstrup Skoles læsehandleplan

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

1. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer. Læsetræning og automatisering. Læseforståelse Understøtte skriveglæde Lyd-og bogstavtræning

HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK

Årsplan/aktivitetskalender for 1.B klasse

Hedensted kommunes ordblindeprocedure

Egtved Skoles læsepolitik

Handleplan med indsatser for arbejdet med ordblinde elever på Hanssted Skole

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

MÅL Vi har som mål, at få alle elever til at klare sig så godt som muligt i skolen. HANDLEPLAN FOR LÆSNING. Mangfoldighed, fællesskab og faglighed.

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

Læseundersøgelse 2009

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Provstegårdskolens handleplan for læsning 2011/12 Målsætning

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( kl)

2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen

Læsepolitik for Christianshavns skole

Andre evalueringsmetoder

Langhøjskolens ordblindehandleplan

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Afdelingsprofiler. Lind Skole

Test og prøver på Eggeslevmagle Skole

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

årgang. Karen Kjeldal Karen-Marie Jensen Læsekonsulenter ved PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen

Handleplan for læsning

PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010

Sprog- og læsepolitik

Transkript:

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder ved en tidlig, systematisk indsats. at flere børn tilgodeses i det almene læringsmiljø, så færre børn udskilles til særlige foranstaltninger på grund af læsevanskeligheder. at tilstræbe at alle klassers læsestandpunkt svarer til landsgennemsnittet, gerne bedre. Derfor er det vigtigt: at sætte fokus på læsning i alle fag ikke kun dansk. at alle elever hver dag skal læse koncentreret og individuelt i mindst 15 min. Teamet beslutter for perioden hvorledes dette skal praktiseres. at der på hvert klassetrin afsættes læsetid på skolen ex. Læsekurser, læsedage, læseuger, hvis indhold er afpasset efter elevernes læseniveau og følger fælles mål. at skoleledelsen prioriterer læsning og uddannelse af lærere på kurser om læsning og skrivning. at inddrage forældrene i dette arbejde. At evaluere og videreudvikle denne læsepolitik løbende i april/maj måned med opsummering i august hvert år. At læsepolitikken er en del af årsplanen. 2

Fokus på læsning: Indskoling: 2 gange 1 uge, hvor der sættes fokus på læsning. Der arbejdes med læsefremmende aktiviteter. Læsevejleder vejleder evt. om materialer og aktiviteterne. Der evalueres i teamet og via teamkoordinator til ledelsen. Skrivningen skal ind i læsningen. Derfor skal der skrives hver dag. Morgenlæs. 3. 4. klasse: 2 gange 1 uge, hvor der sættes fokus på læsning. Se endvidere som under indskoling. Morgenlæs. 5. 6. klasse: 2 gange 1 uge, hvor der sættes fokus på læsning. Der arbejdes med læsekurser og undervisningsdifferentiering på tværs af årgangene. Læsevejleder/skolebibliotekar vejleder. Morgenlæs Der afsættes tid til faglig læsning: 1. 4. klasse: 1 fagligt læsekursus. Materialer: Læs og skriv fagtekster. (Vi har to klassesæt) Faglig læsning Morgenlæs 5. - 6. klasse: 1 fagligt læsekursus. Materialer: Læsedektetiven. De små fagbøger. Dyrebøger. Faglig læsning Morgenlæs. 3

Der afsættes tid til at arbejde med læseforståelse og læsestrategier: 1. 6. klasse: Dette skal være en del af den almindelige undervisning. Læsevejleder vejleder om dette. Læsevejleder afholder kursus. Kursus for alle lærere i januar 2013: Læsevejlederen afholder kursus for alle lærere i faglig læsning og der uddeles teamhåndbogen: Faglig læsning i fagene. Teamet læser også dele af bogen: Faglig læsning og skrivning. Læseevent: Læsevejledernetværket står for årets læseevent. I år faglig skrivning. Produkterne Udstilles på Nykøbing Bibliotek. Dette er et tilbud til kommunens 4. klasser. Der sættes fokus på læsefremmende støtte i indskolingen (bh.kl- 2.kl) Til dette arbejde afsættes der 18 timers støtte til indskolingen om ugen. Teamet/læsevejleder/skoleleder planlægger, hvorledes denne støtte skal gives. Der afsættes timer til kvalitetsløft i 1. klasse 7 timer til dansk. Styrkelse af forældresamarbejdet i forhold til læsning: På forældreintra udarbejdes ugeplaner med dagens arbejde og lektier. Lektier kan også skrives på forældreintra i en lektiedagbog. Der arbejdes med læselog. På forældremødet orienteres om læsning, læseforståelse, faglig læsning, læsestrategier og evalueringsformer, samt forældrenes rolle for deres børns gode læseudvikling. Der uddeles foldere fra læsevejlederen. Læsevejleder deltager i 0. kl. og 1. Klasses forældremøde og orienterer om læsning, samt uddeler folder. 4

Der nedsættes en gruppe af dansklærere. Denne gruppe af dansklærere har ansvar for at opbygge en samling af materialer, ikke bøger, men spil og andre danskfaglige materialer, der skal danne inspiration til at arbejde med udvikling af læsning og sproglige forudsætninger hos eleverne. Der nedsættes en IT-gruppe. Denne gruppe skal udvikle og forsynes skolen med indkøb af IT programmer og information af nye tiltag. Der oprettes endvidere en IT-rygsæk-netværks-gruppe, der mødes og udarbejder Planer, IT software og hardware. Skolebiblioteket: Skolebiblioteket prioriterer indkøb af gode bøger til frilæsning på alle klassetrin. Der arrangeres booktalk i klasserne med håb om at højne elevernes læselyst. Morgenlæs: I perioden fra efterårsferie til juleferien er der kun morgensang om mandagen. Alle andre dage læses der i 20 min i skønlitterære værker. Fra påske til jul er der igen morgenlæs i 20 minutter for alle elever på skolen. I Denne periode er der fokus på faglig læsning i fagene. Lektiecafe: Der er lektiecafe for alle skolens elever to gange om ugen i 2 timer. Den er betjent af lærere. Læsekonference: På hvert klassetrin afholdes læsekonference om de enkelte elever med udgangspunkt i test og dansklærerens observationer. For elever med bekymrende resultater i læsetest udformes individuelle handleplaner i læsning. Deltagere er dansklærer, læsevejleder, testlærer og skoleleder. 5

Følgende oversigt viser, hvornår testene tages og af hvem. Læsekonferencen lægges i forbindelse hermed og testlærer indkalder. Sproglig screening ( kommunal vedtaget) af børn i 0. kl. KLASSE TESTLÆRER DANSKLÆRER 1.klasse OS64 december 1.klasse OS64 maj 2. klasse Mini SL 2 januar Mine SL1 januar 2.klasse OS120 maj ST 2 april/maj 3.klasse SL60 april Nonords skrivning. ST 3 april/maj 4.klasse SL40 april ST 4 april/maj 5. klasse LÆS 5 februar ST 5 april/maj 6. klasse TL 1 marts ST 6 april/maj 6

Fremtidige mål: 1. I hele skoleforløbet arbejdes der med LUS = Læseevalueringsskemaer. Dette er nogle skemaer som er udarbejdet af fagfolk, der kan vise hvor langt eleven er nået i sin læseudvikling. Man kan sige det er en læseevalueringsform. 2. På samme måde følger eleven en skrive- og staveudvikling og her kan der arbejdes med evaluering af disse. Det er vigtigt at synliggøre målene for eleverne. 3. Læseevaluering, der passer til vores bogsystem effektueres i 0. kl. - 2. kl. 4. Børnene bør i fritidsordningen SFO have mulighed for tid, fred og rum til at læse lektier, samt mulighed for at få hjælp, støtte til lektierne af en voksen. 5. Tidlig fokusering på elevernes forudsætninger for god læseudvikling gerne i børnehaven og BH.KL. 6. At faglærere arbejder med undervisning af læseforståelsesstrategier herunder også matematiklærere. 7. At nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på de nye læseprøver til indskolingen. (Os - prøverne skal ud) 8. Nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på undervisningsdifferentiering og læsning, herunder undervisning af dyslektikere. 9. Vidensdeling i forhold til smart board. 7

8