Kvalitetsrapport 2013



Relaterede dokumenter
Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Kvalitetsrapport 2012

Stoholm Skole. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Kvalitetsrapport 2010

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Borup Skole. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2013

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Skolereform på Hjallerup skole

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

Hedegårdsskolen 2015

Center for Dagtilbud og Skole. Kvalitetsrapport for Furesø Kommunes skolevæsen Pixi udgave

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Kvalitetsrapport 2011

Helsingør Kommune Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2.

Kvalitetsrapport 2010

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Anmeldt tilsyn Rapport

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde

Raketten - klar til folkeskolereformen

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Sorring Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen

Sundhedsplan Skole: Eltang Skole og Børnehave. Skoleår: Kontaktperson: Palle Hahne, skoledel, Suzanna Stage, Bhv. og SFO.

Overordnede indsatsområder skal understøtte, at målene nås.

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Vejledning til ledelsestilsyn

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole

Fra arbejdsopgave til arbejdsredskab. Kvalitetsrapporten som. edelses. værktøj

Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb

Stoholm Skole. Kvalitetsrapport 2011 KV11 0. =

Sammenhængende børnepolitik

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Udviklingsplan for Grønløkkeskolen 2012/2013

Ansgarskolen skoleåret 2014/ information til forældre

Kvalitetsrapport 2010

TÅRNBY KOMMUNE Skelgårdsskolen. Velkommen til et nyt skoleår. 11. august 2015

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Mål- og indholdsbeskrivelse for. Klubben Antvorskov Antvorskov Skole Sejerøvej Slagelse

Raketten - klar til folkeskolereformen

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Kvalitetsrapport 2013

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

Lektiehjælp er ikke obligatorisk. Hvis dit barn ikke skal have lektiehjælp, er fritidshjem og klubber åbne i den tid, der er lektiehjælp.

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Kvalitetsrapport 2011

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

X-skolen. Kvalitetsaftale. for. Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august juli Sagsnr

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Velkommen Opdateret nov. 2014

Praktikstedsbeskrivelse

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

De femårige gymnasie-/ udskolingsforløb

Frederiksberg Kommunes ansøgning om dispensation til kortere skoledag (jeres j.nr P )

Om besvarelse af skemaet

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik

Kvalitetsrapport 2013

Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Progression for Udviklingsmappen på Skægkærskolen

Nye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan

Tallerupskolens skolebestyrelses årsberetning 2010/2011

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Sprog og læsning 2016

A f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

HØRINGSUDGAVE. Høringsfrist den 1. februar 2016 kl Høringssvar sendes til

Transkript:

Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 13 Skoleåret 1-13 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen

KONKLUSIONER Vi har siden 11 arbejdet med at skabe og livgive værdisætninger: -Vores dannelse skaber vi med glæde -Vi får succes med det nye vi prøver - Nysgerrighed er bevægelse -Sammen er vi forskellige og det er vores styrke Ud fra den retningsætningerne viser, har vi afprøvet forskellige undervisningsformer, metoder og organiseringer. Det er en retning, der hænger rigtigt godt sammen med intentionen i folkeskolereformen. Vi ønsker at være medvirkende til at udfolde den enkeltes potientiale i fællesskabet. Det gælder for alle aktører på Bramdrup Skole (forældre, elever, personale). Vi øver os i at tænke anderledes i forhold til rammer og ressourcer, til gavn for og sammen med eleverne. ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Voresindsats på det naturfaglige område (natur/teknik, geografi, biologi og fysik/kemi) ser ud til at have båret frugt. Det ses blandt andet på karakterene i fysik/kemi. Vi bør iværksætte en indsats i forhold til vores tosprogede elever. Der er tegn, der indikerer, at de ikke får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. Vi vil i den forbindelse forsøge at klarlægge om der er forskel på de elever vi har på skolen fra. klasse og dem, der kommer til skolen efter. klasse. Vi mener at kunne se en tendens, der peger på at de to sprogede elever, der kommer til os efter. klasse, er fagligt svagere. Dette skal foldes ud i forhold til en handleplan. UNDERVISNING, SFO OG RAMMEN I ØVRIGT Undervisningen løser inklusionssamarbejdet i tæt samarbejde med SFO. Det er afgørende for skolens virke og ønskede pædagogiske retning, at SFO har muliged for at støtte op om arbejdet med det enkelte barn og klassen. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG BramdrupSkole arbejder målrettet med de kommunale mål. Vi mener at opfylde målene i det omfang det er muligt og arbejder bevidst med alle mål til alle tider. LOKALE MÅL OG TILTAG De lokale tiltag Bramdrup Skole hararbejdet med de sidste 3- år, ligger fint i tråd med den kommende skolereforms intentioner. Vi mener derfor at have skabt et godt fundament for det kommende arbejde.

ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNING OG SFO 1 11 1 13 9. klasses afgangsprøve, skolen samlet 1 1 1 11 1 13 9. klasses afgangsprøve, tosprogede 1 11 1 13 1. klasses afgangsprøve, skolen samlet 1

. klasses læsetest. klasses læsetest. klasses læsetest Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere 1% 1% 1% 75% 75% 75% 5% 5% 5% 5% 5% 5% % 11 1 13 % 11 1 13 % 11 1 13 Undervisning 1 Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisning og SFO Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Plads til alle VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE OG SFO SFO Med udgangspunkt i Ramme for mål har vi fordybet os i naturfænomener året rundt. Vi har bidraget til Kolding Kommune s ansøgning om at blive årets friluftskommune, og vi har taget nye initiativer til at bringe naturen og naturfænomener indenfor børnenes daglige rækkevidde i SFO. Vi har til stadighed fokus på at styrke og udvikle børnenes sociale og læringsmæssige kompetencer, deres livsduelighed. Vi arbejder ud fra design- og innovationstænkning, og træner metoderne i forskellige sammenhænge. Derudover har vi i samarbejde med lærerne i indskolingsafdelingen videreudviklet samarbejdet ml. skoleog undervisningsdel til et godt niveau, med gode resultater målt i forhold til børnenes trivsel, sociale og kognitive kompetencer, samt mulighed for at være tilstede i klassernes fællesskab/være medlem af en gruppe. Vi har introduceret et farvekodesystem, som gør det let for forældrene at identificere, hvilke områder i Ramme for mål.. der tilgodeses med de enkelte aktiviteter i SFO. I skoleåret 13/1 udvider vi samarbejdet mellem SFO og indskoling til at omfatte fælles personaleudvikling,

I skoleåret 13/1 udvider vi samarbejdet mellem SFO og indskoling til at omfatte fælles personaleudvikling, samt generelt flere fællesarrangementer såvel med forældre, som personalet indbyrdes. SFO vil målrette aktiviteter i forlængelse af undervisningens temaer fra næste skoleår drøfter vi mulighederne for at introducere dobbeltlektioner, hvor SFO arbejder videre med børnenes aktiviteter i. lektion f.eks. i relation til idræt, dansk og natur/teknik. Vi ønsker at indgå i dette på en måde, som fremmer børnenes muligheder for samtidig at være i leg som en livsytring. SFO vil i den kommende tid bede forældre om at tilmelde sig som ambassadører for SFO med henblik på at udbrede kendskabet til de opgaver SFO løser, samt den betydning det har for børnenes mestring. SFO betragter det som en primær opgave at være en central part i børnenes liv og udvikling som helhed, i et tæt samarbejde med lærere, forældre og andre partnere. Fysik/kemi Det er glædeligt at se, at karaktereni fysik/kemi er steget over hele linjen. Vi mener det er en udløber af vores pædagogiske fokus og udviklingsarbejde på området. Vi håber tendensen er blivende, hvilket vil betyde, at fysik/kemi-karakteren på sigt vil ligge på højde med resten af skolens karakterer. Vi har lavet indsatser som læsning i alle fag (faglig læsning) og en faglig udvikling styret af naturfagsvejlederen. Vi har derudover haft fokus på prøveform og afvikling. Vi har i 1. klasse valgt at lave fysik/kemi-forløbet halvårligt, med prøve omkring årsskiftet. Det har betydet en mere koncentreret undervisning, med flere lektioner over kortere tid. Vi vil bibeholde fokus og indsats på dette område. Tosprogede Vi har oplevet en større faglig udfordring de sidste år, hvad tosprogs-elever angår. Det billede ses i både afgangskarakterer og test. Det er særligt efter 7. klasse karakterer og test er faldende for de tosprogselever. Det er et område vi har fokus på i samarbejde med kommunens tosprogkonsulent. Det genrelle fald i karakter kan primært forklares ved et fald i karaktererne hos tosprogede elever.

RAMME, RESSOURCER, LEDELSE OG ORGANISERING SKOLEN 11 1 13 Antal klassetrin 11 11 11 Antal spor pr. klassetrin,9,9 3, Antal elever pr. klasse 1 ELEVERNE 11 1 13 Antal elever, samlet for hele skolen 7 5 - elever der modtager støtte 1 ugentlige lektioner eller flere *- *- - tosprogede elever der modtager støtte 51 5 Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i.-3. Klasse % % % Gennemsnitligt elevfravær i dage,, 9, - fravær p.g.a. sygdom eller lignende,,5,7 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed),,, - ulovligt fravær,,3, LÆRERKOMPETENCER 11 1 13 Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget (eller tilsvarende kompetence) % % 7% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog % 1% 1% - særskilt for undervisningen i natur og teknik % 9% 1% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi % 1% 1% - særskilt for undervisningen i matematik % 7% 9% - særskilt for undervisningen i biologi % 1% 1% - særskilt for undervisningen i geografi % 1% 1% Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer 35 5,7 RESSOURCEUDNYTTELSE 11 1 13 Antal elever pr. lærer-pe, 1, 1, Antal elever pr. nyere computer, 5,,1 Planlagte timer 3.135 3.93 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt,% 99,% 9,% - i indskolingen,% 1,% 9,7% - på mellemtrinnet,% 1,% 9,% - i udskolingen,% 9,% 91,% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning % 39% 39% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr. kr. 1.3 kr. 99 Skole-hjem samarbejde 1 Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering

VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Antal elever i SFO Vi ønsker atvores elever i indskolingen deltager i SFO-tilbuddet. Der er en pædagogisk fordel for både elev og skole, i at de deltager i SFO. Måden vi vil tydeliggøre dette, er ved fælles forældremøder og skole/hjem-samtaler, samt et tæt samarbejde om undervisningsforløb, der naturligt vil kunne indgå i SFO's plan. Natur/teknik kompetence hos personale Ved de sidste nyansættelser, har vi været opmærksom på, at få lærere, der har naturfaglig kompetencer. Derudover arbejder vores naturfaglige vejleder tæt sammen med lærerne for at sikre en tydelighed omkring det faglige indhold, samt en vidensdeling i det naturfaglige team. Skole-hjem samarbejde Skolebestyrelsen arbejder på nye principper for skole/hjem samarbejdet, ud fra skolens værdisætninger. Forældremøder og skole/hjem samtaler bliver fra skoleår 13/1 afholdt og planlagt på årgangene. I indskolingen sker dette yderligere i samarbejde med SFO. Trivsel Den daglige trivsel hos den enkelte elev og på årgangene er et tilbagevendende punkt på årgangenslærernes møder. Skolens arbejde med særligt udsatte/følsomme elever foregår i tæt samarbejde med ledesen og koordinator på området. Koordinatorens funktion er sammen med ledelsen at skabe overblik og kommunikation mellem skolens indsatser (årgangsteam, PLC, Suppl. underv, AKT, tosprogsuv, PPR, osv.). Organisering Se lokale mål Ledelse Der er arbejdet bevidst med den enkeltes lederrolle på skolen og ledelsesteamet som samlet ledelse for skolens virke. Et arbejde der fortsættes i 13/1, i forbindelse med uddannelse og udvikling af skolens fælles ledelsesgrundlag. Der udarbejdes et tydeligt ledelsesgrundlag, samt en personalehåndbog. Lærerkompetence Ledelsen finder det svært at skabe økonomien til individuel kompetenceløft. Det gør sig specielt gældende indenfor det naturfaglige område. De lærere, der af aldersmæssige årsager har forladt skolen de forgangne år, har haft en overrepræsentation af naturfaglige lærere. Det er et minus vi stadig arbejder på at udbedre - både ved nyansættelser og efteruddannelse.

KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 1) 1 De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 13) Designpædagogik (mål opfyldt i 13) Ønsket Opnået Læseresultater i. klasse (mål opfyldt i 13) Inklusion VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Designpædagogik Vi er med i et evalueringsprojekt, der skal gøredet muligt at påvise effekten af design-tankegangen. Meningen er, at design skal indgå i den løbende evaluering og i elevplanen, hvilket også er målet på Bramdrup Skole. Inklusion Vi arbejder i en ny team-struktur og i ny-sammensatte team. Team strukturen tager udgangspunkt i årgangene og ikke klasserne som de hidtil har gjort. Det er blandt andet med fokus på elev-lærerrelationen, da vi tror på det er en meget vigtig faktor i børnenes læring. Derfor har vi dannet nye team, hvor medlemmerne komplementerer hinanden, både fagligt og relationelt (ud fra et elevperspektiv). Det betyder at eleverne har mulighed for at søge en lærer de føler forstår dem. Vi bruger supplerende undervisning, AKT og skolepædagoger bevidst i den daglige undervisning. Der er etableret et team, der har til formål sammen med ledelsen at sikre den bedste udnyttelse af de ressourcer vi kan byde ind med. Ressourcerne bruges til holddannelse, faglige løft og individuelle handleplaner. Samtidig er der medarbejdere, der har som opgave at vejlede og inspirere de enkelte lærere og team ift bl.a. inklusion. Arbejdet og organiseringen er beskrevet i vores inklusionsværktøj "Karl Ejnar". Selvom vi har en veludviklet praksis for inkluderende arbejde på skolen, tager vi løbende denne praksis op til revision. Alle nye medarbejder bliver sat grundigt ind i vores måde at arbejde med inklusion på. Se mere her: Inklusion på Bramdrup Skole http://prezi.com/jsrlarkrcc7/inklusion-pa-bramdrup-skole/?utm_campaign=share&utm_medium=copy Læseresultater Vi ønsker at udvikle et fælles pædagogisk ståsted ift læsning og skrivning i alle fag. Vi ser muligheder i genrepædagogikken. Vores læsevejledere skal være tovholdere i denne udvikling.

Vi håber at kommunens nye IT-strategi vil gøre det nemmere at formidle pædagogisk støttende programmer og værktøjer. De naturvidenskabelige fag Se elevernes udbytte og ramme, ressourcer. - Legepatrulje - Designpædagogik -Store ven -lille ven - Regler/kultur-formidlere - Medplanlæggere af undervisningen - Udarbejdelse af værdisætninger -Kultur-og værdiformidlere (Koldingløb, Nissebreve) - Fornyelse af principper -Hjem -skole -samarbejde INKLUSION -Nyorganisering af undervisning og team -Undervisningpå tværs (fag, klasser, årgange, afdelinger, skoler) - Samarbejde SFO/Undervisning -Traditioner (morgensang, skolefest, Koldingløb, translokation, mm.)

LOKALE MÅL OG TILTAG Indsats 5 Organisering af team 1 Udvikling af inklusionmodel (Karl Einar) Ønsket Opnået Åbne uger - hvor undervisningen organiseres anderledes Etablering af ny ledelse Organisering af team Der dannes årgangsteam på alle trin, med henblik på at skabe en større faglighed og en bedre relation til eleverne. Der dannes team med baggrund i lærerne forskellige styrker og præferencer Der udarbejdes en team-samarbejdsaftale Der afholdes TUS med henblik på at italesætte forventninger og udfordringer i det enkelte team Der afholdes en team-building dag Udvikling af inklusionmodel (Karl Einar) Der etableres et koordinationsteam, som sammen med ledelsen koordinerer inklusionsindsatsen på skolen. 1 Karl Einar værktøjet opdateres med ny grafik og nye dokumenter 1 Den reviderede model præsenteres for personalet 1 Inklusion på Bramdrup Skole beskrives tydeligere Inklusionsværktøj og inklusionsbeskrivelse præsenteres for Skolechef og inklusions-konsulent Etablering af ny ledelse Kompetence og arbejdsopgaver fordeles og tydeliggøres og ny møde og indholdsstruktur laves Personalehåndbog laves 1 Uddannelse for ledelse planlægges i samarbejde med HR 1 Ryste-sammen-tur for ledelsen afholdes 1 Nyt ledelsesgrundlag skrives 1 Åbne uger - hvor undervisningen organiseres anderledes Placering af 1 uger i kalenderen Udvikling af styreredskaber (pædagogisk) 1 Udvikling af styreredskaber (skemateknisk) 1 Årgangsteam planlægger og bemander ugerne i samarbejde med ledelsen 1 Etablering af afdelingskoordinatorer Indsats 5 Delmål a Delmål b Delmål c Delmål d Delmål e

STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Organisering af team har været et stort udviklingsmål i skoleåret 1/13. Vi har, ud fra lærernes tilbagemeldinger, profiler og kompetencer, lavet nye team. Teamene er lavet med udgangspunkt i forskelligheder. Teamet skal som helhed kunne anlægge mange forskellige pædagogiske vinkler på undervisningen og eleverne. Samtidig skal teamets medlemmer komplementere hinanden i det daglige arbejde. Vi har valgt at organisere os i årgangsteam, i stedet for klasseteam. Det er meningen, at der skal udvikles en årgangskultur, både hos personale og elever. En årgangskultur hvor den enkelte siger, "vores årgang, vores lærere, vores elever.". Denne kultur skal være drivkraften i det pædagogiske/faglige arbejde og relationerne. Det har været en spændende og udfordrende proces for alle involverede. Vi arbejder videre med at udvikle og optimere dette i skoleåret 13/1. Inklusion(se også Kommunale mål) Vi har opdateret og ændret vores inklusionsværktøj - Karl Ejnar. Der bliver løbende rettet til ift procedurer og blanketter. Som noget nyt, har vi beskrevet vores inklusionsstrategi mere fyldigt. Den vil blive lagt til Karl Einar og på skoleporten. Åbne uger Der har været et pædagogisk ønske og behov for at udvikle rammer for en anderledes undervisningsorganisering. En organisering, der sætter tværfaglighed, designpædagogik og eleverne i centrum i undervisningen - på tværs af klasser, årgange og afdelinger. Det har resulteret i 1 uger hvor lærerene i årgangs-og afdelingsteam planlægger og bemander ugerne i samarbejde med ledelsen og eleverne ( i de ældre klasser). Vi har døbt ugerne Åbne uger. De erfaringer vi gør os i de 1 uger skal danne baggrund for en ny organiserings- og samarbejdskultur, med henblik på udvikling af en undervisning, som tager sit udgangspunkt i folkeskoleeformens intentioner.