Kvalitetsrapport 2012



Relaterede dokumenter
Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2012

Stoholm Skole. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2010

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

Kvalitetsrapport 2010

Center for Dagtilbud og Skole. Kvalitetsrapport for Furesø Kommunes skolevæsen Pixi udgave

Kvalitetsrapport 2010

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Borup Skole. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2011

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Vejledning til ledelsestilsyn

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers

Overordnede indsatsområder skal understøtte, at målene nås.

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Sorring Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport Christiansfeld Skole

Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb

Raketten - klar til folkeskolereformen

Kvalitetsrapport 2013

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Indhold. Indledning og baggrund

Stoholm Skole. Kvalitetsrapport 2011 KV11 0. =

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 4. NEDSLAG

Kvalitetsrapport Skole og Familie

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.

Kvalitetsrapport 2010

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Helsingør Kommune Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2.

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

X-skolen. Kvalitetsaftale. for. Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august juli Sagsnr

TÅRNBY KOMMUNE Skelgårdsskolen. Velkommen til et nyt skoleår. 11. august 2015

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Kvalitetsrapport 2010

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Ansgarskolen skoleåret 2014/ information til forældre

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Børneinstitution Hunderup

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Raketten - klar til folkeskolereformen

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

Skolereform på Hjallerup skole

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Velkommen i praktik på Gistrup Skole

Ishøj Kommune Strandgårdskolen

Kvalitetsrapporteringen for Børn og Unge status og perspektiver

Sammenhængende børnepolitik

Kvalitetsrapport 2011

Resultatlønskontrakt for skoleåret (udkast)

Kvalitetsrapport Gladsaxe Kommune

Nibe Skole Resume. Evalueringsrapporten 2011 Rullende skolestart

Læsehandleplan for Højdevangens Skole

Læsepolitik. for Billund Kommune

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Skolens beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutning om anvendelse af elevplaner

Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Notat. BØRN OG UNGE Økonomi og Administration Aarhus Kommune

Kvalitetsrapport 2013

Udviklingsplan for Grønløkkeskolen 2012/2013

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015

Talentstrategi

Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Dansk som andetsprog (DSA)

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16

Fra arbejdsopgave til arbejdsredskab. Kvalitetsrapporten som. edelses. værktøj

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Transkript:

Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther

KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Udviklingen i karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve efter 9.klasse er acceptabel. Efter et rigtigt godt resultat for to år siden i F/K er der i år et markant ringere resultat. Der pågår stadig en langsigtet indsats inden for naturfagsområdet, hvilket vi forventer vil sætte en positiv retning på udviklingen i de kommende år. Resultaterne for to-sprogede elever ser imponerende ud, men det drejer sig om en meget lille gruppe, og er resultatet af elevernes personlige indsats i et godt samspil med deres lærere. Skolen vil fortsat arbejde på at styrke læseundervisningen gennem hele skoleforløbet bl.a. via læsevejledernes indsats. De nationale test fungerer således, at alle test kunne gennemføres på de relevante årgange. Nu arbejdes på at forbedre sammenhængen med justeringer i undervisningen som opfølgning på testene. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Elevandelen af indskolingselever, der går i SFO har været højt. Men der er sket et markant fald i forhold til forrige år. Vi har en formodning om, at det faldende antal indmeldte i SFO har økonomiske årsager I 11 kunne vi konstatere et kraftigt fald i elevfraværet, og denne udvikling er fortsat i 1.. Nu er skolens datalokaler afviklet, og vi fungerer udelukkende med bærbare computere. Vi er ved at nærme os et niveau, hvor vi blot skal vedligeholde antallet af computere og satse på mere kvalitative forbedringer af IT situationen. Vi tager udgangspunkt i, at specialundervisning aktuelt ikke sker i vores normalklasser. I stedet arbejdes med at udvikle et inkluderende undervisningsmiljø. Vi anser personalets teamsamarbejde som afgørende for om vi kan arbejde os henimod ægte inklusion. Det anser vi for at ligge i god forlængelse af skolens PALS indsats. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Christiansfeld Skole er på forkant inden for indsatsen omkring Pædagogisk Læringscenter. I forbindelse med skolebyggeriet vil der blive etableret et fælles bibliotek mellem folkebibliotek og skolebiblioteket. Vi er godt i gang med indsatsen omkring designpædagogik og forventer at kunne nå målsætningen i 13. Vi har gennemført et udvalgsarbejde, der skal sikre ensartet udvikling og sammenhæng i skoleforløbet omkring de naturvidenskabelige fag og ser frem til de nye faglige faciliteter, der forventes klar i efteråret 1. Vi er derfor optimistiske trods tilbagegang i F/K karaktergennemsnittet. Vi er nået langt i de konkrete tiltag for at få bedre læseresultater i.klasse. Men resultaterne er stadig ikke markante. Dette vil forhåbentlig vise sig i løbet af de nærmeste år. LOKALE MÅL OG TILTAG Nu er vi i år med de samme mål, og det ses tydeligt i en meget høj grad af målopfyldelse. Christiansfeld Skole startede i efteråret 11 med arbejdet på at blive en PALS skole. Forløbet er 3-årigt, og vi er nu på andet år. Derfor er vi nu nået en del længere end sidste år. Der har udviklet sig et fælles sprog på tværs af skolens afdelinger og opdeling på matrikler. Vi kan allerede nu se en pædagogisk udvikling i praksis, hvor der er en mere opmuntrende og anerkendende tilgang til skolens hverdag. Christiansfeld Skole indgår i et udviklingsprojekt støttet af DLF, hvor vi har et fælles kursus for alle lærere på mellemtrinnet om læsning og genrepædagogik. I forbindelse med kurset arbejdes med eksemplariske læseforløb i klasserne på mellemtrinnet. Skolen gennemgår i øjeblikket en gennemgribende renovering og udbygning. Vore mål er en moderne, velgennemtænkt og funktionel skole, der opmuntrer til læringslyst.

ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 1 1 11 1 9. klasses afgangsprøve, skolen samlet 1 1 1 11 1 9. klasses afgangsprøve, tosprogede

. klasses læsetest Usikre læsere. klasses læsetest Usikre læsere. klasses Usikre læsetest læsere 1% Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 1% Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 1% Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 75% 75% 75% 5% 5% 5% 5% 5% 5% % 1 11 1 % 1 11 1 % 1 11 1 Undervisning 1 Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisningen Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Rummelighed VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Udviklingen i karaktererne ved folkeskolens afgangsprøve efter 9.klasse er acceptabel. Generelt har der over en flerårig periode været en positiv tendens. I år er det særligt bemærkelsesværdigt, at niveauet i engelsk er markant bedre end sidste år. Når det er sagt, er der i år en vigende tendens, som enten kan skyldes normale udsving fra den ene årgang til den næste, eller at skolens ombygning trods alt har haft en betydning i form af ringere fagligt fokus. Efter et rigtigt godt resultat for to år siden i F/K er der i år et markant ringere resultat. Der pågår stadig en langsigtet indsats inden for naturfagsområdet, hvilket vi forventer vil sætte en positiv retning på udviklingen i de kommende år. Resultaterne for to-sprogede elever ser imponerende ud, men det drejer sig om en meget lille gruppe og er resultatet af elevernes personlige indsats i et godt samspil med deres lærere. I de kommunale læsetest er resultatet på.årgang marginalt ringere i forhold til sidste år. Vi har for første gang gennemført læsetest på.årgang. Der kan således ikke gennemføres en sammenligning med sidste år. Men det falder umiddelbart i øjnene, at antallet af hurtige, sikre læsere er meget lavt. Der er til gengæld en meget stor gruppe af delvis sikre og langsomme læsere. Her må gøres en målrettet indsats. Dette er blandt andet gjort ved et overdragelsesmøde, hvor de kommende klasselærere på 7.årgang får en gennemgang, der synliggør udfordringen fra skoleårets start.

på 7.årgang får en gennemgang, der synliggør udfordringen fra skoleårets start. På.klassetrin er der blevet arbejdet med at gøre andelen af delvis sikre, langsomme læsere mindre og øge andelen af hurtige og sikre læsere. Til dette formål har vi etableret læsekonferencer. Skolen vil fortsat arbejde på at styrke læseundervisningen gennem hele skoleforløbet bl.a. via læsevejledernes indsats. De nationale test fungerer således, at alle test kunne gennemføres på de relevante årgange. Nu arbejdes på at forbedre sammenhængen med justeringer i undervisningen som opfølgning på testene. Spindet "Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen" viser, at skolen har et højt ambitionsniveau. Her blot et par uddybende kommentarer: I skoleåret 11-1 har den almindelige specialundervisning understøttet elevens forbliven i stamklassen, som der spørges til i spindet under rummelighed. Men samtidig har vi forberedt en ændring af skolens inklusionskultur gennem en ny inklusionsstrategi.

RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SKOLEN 1 11 1 Antal klassetrin 1 1 1 Antal spor pr. klassetrin Antal elever pr. klasse 1 ELEVERNE 1 11 1 Antal elever, samlet for hele skolen 5 5 7 Enkeltintegrerede elever der modtager støtte bistand i den overvejende - elever der modtager del af undervisningen i dansk som andetsprog 7 5 Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i.-3. Klasse 3% % 9% Gennemsnitligt elevfravær i dage 13, 11, 1,5 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende, 7, - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed), 1,7 - ulovligt fravær,,9 LÆRERKOMPETENCER 1 11 1 Procentdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i 93% 9% 9% faget (eller tilsvarende kompetence) 1% 9% % - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 1% 1% 1% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 5% 7% 77% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 1% 1% 1% - særskilt for undervisningen i matematik 93% 9% 9% - særskilt for undervisningen i biologi 1% 93% 9% - særskilt for undervisningen i geografi 3% 9% 9% Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer 1 1 RESSOURCEUDNYTTELSE 1 11 1 Antal elever pr. lærer-pe 13, 13, 1, Antal elever pr. nyere computer 13,, 3,5 Planlagte timer 37 911 7 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 99,% 99,% 99,% - i indskolingen 1,% 1,% 1,% - på mellemtrinnet 1,% 1,% 1,% - i udskolingen 99,% 99,% 99,% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning % 39% % Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr 1. 1115 kr kr 1.193 Skole-hjem samarbejde 1 Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering

VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Kommentarer til talfakta-delen: Elevandelen af indskolingselever, der går i SFO har været højt. Men der er sket et markant fald i forhold til forrige år. I BH.-.klasse gik næsten alle i SFO, mens andelen faldt i løbet af 3.klasse.Nu er denne tendens rykket frem, så en del børn meldes ud allerede i.klasse. Vi har en formodning om, at det faldende antal indmeldte i SFO har økonomiske årsager. Prisen er høj, og mange familier er presset af den økonomiske krise. Desuden virker fordelingen af forældrebetalingen på 11 måneder i stedet for 1, som en prisforhøjelse i den enkelte måned. Elevfraværet var kraftigt stigende i 9 og 1. Det skyldes til dels, at der var et stadigt stigende antal familier, der bad børnene fri for at tage på ferier uden for de normale skoleferier. Dette blev drøftet i skolebestyrelsen,og der blev i efteråret 1 gjort en indsats på forældremøderne, hvor forældrene blev gjort opmærksomme på den uheldige udvikling og konsekvenserne for undervisningen. Ligeledes er der en systematiseret respons fra skoleledelsens side overfor frihedsansøgninger. Der appelleres til at respektere skoledagene og at afholde familiernes ferier på skolefridage. I 11 kunne vi konstatere et kraftigt fald i elevfraværet, og denne udvikling er fortsat i 1.. Der var i 1 et kraftigt hop i antal elever pr moderne computer. Det skyldtes, at vores pc'ere jo bliver ældre hele tiden, mens der ikke blev købt så mange ind, efter at de særlige puljer til dette formål er væk. Nu har vi investeret i et større antal netbooks, og situationen er derfor forbedret. Med etableringen af åben netværksforbindelse på skolen besluttede vi i højere grad at basere undervisningen på elevernes medbragte bærbare computere samt et antal udlånsmaskiner i pædagogisk læringscenter. Nu er skolens datalokaler afviklet, og vi fungerer udelukkende med bærbare computere. Vi er ved at nærme os et niveau, hvor vi blot skal vedligeholde antallet af computere og satse på mere kvalitative forbedringer af IT situationen. Procentandelen af undervisning, der varetages af linifagsuddannet personale har været generelt stigende. Det skyldes Kolding Kommunes efteruddannelsesindsats, hvor 5 af skolens lærere har fået et ekstra liniefag. Fald i enkelte fag skyldes naturlige udsving,, når arbejdsfordelingen blandt lærerne skal gå op. Kommentarer til spindet "Kvalitetssikring af rammen for elevernes udbytte af undervisningen": Diagrammet giver et godt billede af skolens situation. Der er generelt et godt ambitionsniveau for skolens virksomhed. De opnåede resultater er gennemgående også tilfredsstillende. Vi tager udgangspunkt i, at specialundervisning aktuelt ikke sker i vores normalklasser. I stedet arbejdes med at udvikle et inkluderende undervisningsmiljø. Vores vision er at udvikle et læringsmiljø og en undervisning, hvor alle børn kan trives og udvikle sig i forhold til deres individuelle muligheder. Strategi Vi anser personalets teamsamarbejde som afgørende for, om vi kan arbejde os henimod ægte inklusion. Ved ægte inklusion forstår vi, at eleverne både fysisk, socialt og fagligt oplever sig selv som en del af klassens fællesskab. Vi vil især sætte fokus på teamsamarbejdet i skoleåret 1 13. Det anser vi for at ligge i god forlængelse af skolens PALS indsats.

KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Skolevisionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 1) 1 De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 13) Designpædagogik (mål opfyldt i 13) Ønsket Opnået Læseresultater i. klasse (mål opfyldt i 13) Pædagogisk læringscenter (mål opfyldt i 1) VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Christiansfeld Skole er på forkant inden for indsatsen omkring Pædagogisk Læringscenter. Allerede forud for skoleåret 11-1har vi opnået de kommunale målsætninger med hensyn til teamets rolle i skolens udvikling. Endvidere har det ført til videre ambitioner, som giver sig udtryk i, at en videreudvikling af Pædaggogisk Læringscenter er et lokalt indsatsområde. I forbindelse med skolebyggeriet vil der blive etableret et fælles bibliotek mellem folkebibliotek og skolebiblioteket. I skoleåret 1-13 vil der imidlertid ske et vist tilbageskridt, fordi det gamle skolebibliotek er afviklet, mens det nye ikke er færdigt før maj 13. Med hensyn til design og designpædagogik er skolen rigtig godt igang. Designmålet, der skal være opfyldt i 11, er stort set gennemført. Når det ikke er 1%, skyldes det den manglende synlighed på skolens hjemmeside. Vi har ikke et ønske om decideret at profilere os som designskole, og det ville være forudsætningen. Vi er godt i gang med indsatsen omkring designpædagogik og forventer at kunne nå målsætningen i 13. Vi har opnået store forbedringer omkring de naturvidenskabelige fag siden. Afgangsprøvegennemsnittet i F/K steg i 9 og 1, men i 11 var der en lille tilbagegang på, i karaktergennemsnittet. Denne udvikling er desværre fortsat i 1, således at der var en yderligere tilbagegang på, i karaktergennemsnittet. Vi har aktuelt 1% dækning af F/K med liniefagsuddannede lærere og ser ikke faglige kurser som en vej til at videreudvikle faget. Vi har gennemført et udvalgsarbejde, der skal sikre ensartet udvikling og sammenhæng i skoleforløbet omkring de naturvidenskabelige fag. På samme vis ser vi frem til de nye faglige faciliteter, der forventes klar i efteråret 1. Vi er nået langt i de konkrete tiltag for at få bedre læseresultater i.klasse. Men resultaterne er stadig ikke markante. Dette vil forhåbentlig blive mere tydeligt i løbet af de nærmeste år.

LOKALE MÅL OG TILTAG Udbygning PLC PALS 1 Læseindsats mellemtrinnet Ønsket Opnået Skolebyggeriet Samarbejde mellem SFO og undervisningsdel PALS Udvikling af fælles sprog og fælles rammer på skolen Udvikling af gode og effektive beskeder Udvikling af et skole-hjemsamarbejde, der bakker skolen op 1 Anerkendelse, opmuntring og ros som de dominerende redskaber Udvikling af en kultur, der inkluderer alle elever Læseindsats mellemtrinnet Alle mellemtrinnets lærere er aktive i projektet Læsning indgår som en del af alle fag Alle lærere forstår og anvender genrepædagogik Alle årgange (mellemtrinnet) skal være involveret i et eksemplarisk læseforløb Alle elever reflekterer over forskellig form for læsning Samarbejde mellem SFO og undervisningsdel Klare retningslinjer og procedurer for pædagogtimer i undervisningen Udvikle forståelse for professionernes forskellige kulturer Udvikle og komplementere begge professioner Skabe sammenhæng mellem skoletid og SFO-tid Opbremse eksklusionen ved udvikling af inkluderende læringsmiljøer Skolebyggeriet Personale, elever og forældre skal være velorienterede God struktur og iderigdom skal præge projektet Skolen skal være velfungerende under byggeriet Skolens IT-plan skal være implementeret ved afslutningen af byggeriet Etablering af fælles bibliotek Udbygning PLC Godt samarbejde med folkebiblioteket Etablering af velfungerende PLC portal på nettet Videreudvikling af pædagogisk kursusprogram i PLC Bedre fokus i bibliioteksteamets arbejde Gensidig kompetenceudvikling i PLC-teamet

STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Grafikken viste sidste år en lavere grad af målopfyldelse end tidligere. I forhold til de seneste års kvalitetsrapporter var der skiftet kraftigt ud i vores målsætninger, og når vi opstiller nye mål vil det selvfølgelig tage noget tid at opfylde dem. Nu er vi i år med de samme mål, og det ses tydeligt i en meget høj grad af målopfyldelse. Christiansfeld Skole startede i efteråret 11 med arbejdet på at blive en PALS skole. Forløbet er 3-årigt, og vi er nu på andet år. Derfor er vi nu nået en del længere end sidste år. Der har udviklet sig et fælles sprog på tværs af skolens afdelinger og opdeling på matrikler. Vi kan allerede nu se en pædagogisk udvikling i praksis, hvor der er en mere opmuntrende og anerkendende tilgang til skolens hverdag. Christiansfeld Skole indgår i et udviklingsprojekt støttet af DLF, hvor vi har et fælles kursus for alle lærere på mellemtrinnet om læsning og genrepædagogik. I forbindelse med kurset arbejdes med eksemplariske læseforløb i klasserne på mellemtrinnet. Udviklingsprojektet er to-årigt, men skal sætte varige spor. Vi er nu ved at færdiggøre projektet og mener allerede at se resultater i praksis. alle mellemtrinslærere er aktive i projektet læsning indgår som en del af alle fag alle mellemtrinslærere har anvendt genrepædagogik eleverne reflekterer i høj grad over forskellig form for læsning Der har igennem flere år været et tæt samarbejde mellem SFO pædagoger og lærerne i indskolingen. Nu er der på andet år en fastlagt en kommunal ordning for SFO pædagogernes deltagelse i undervisningen med henblik på at styrke inklusion af alle elever i normalundervisningen. Dette har vi benyttet som anledning til at videreudvikle hele indsatsen. Den fornyede indsats er nu på år og skal stadig følges tæt, men vi kan allerede nu konstatere: der er udviklet en forståelse for professionernes forskellige kulturer der er skabt sammenhæng mellem undervisningstid og SFO-tid der er udviklet inkluderende læringsmiljøer Christiansfeld Skoles Pædagogiske læringscenter er på forkant med udviklingen kommunalt og på landsplan. Det vil vi gerne blive ved med at være og arbejder stadigt målbevidst omkring dette område. PLC har en udbygget undervisningsportal. I forbindelse med skolebyggeriet og lokalefællesskab med folkebibliotekets afdeling i Christiansfeld vil vi udnytte synergieffekter maximalt. Vi har nu videreudviklet PLC som en dynamo i forhold til implementering af nyeste IT i undervisningen. Vi har videreudviklet PLC's pædagogiske dimension i forhold til lokal kursusvirksomhed for lærere og pædagoger. Endelig har vi styrket fokus og kompetenceudviklingen i PLC teamet. Skolen gennemgår i øjeblikket en gennemgribende renovering og udbygning. Vore mål er en moderne, velgennemtænkt og funktionel skole, der opmuntrer til læringslyst. I denne proces er det lykkedes at involvere hele personalet på en god måde. Dette sikrer: en velfungernde skole under byggeriet at hele personalets viden og alle kompetencer inddrages i byggeløsningen at der sikres et ordentligt arbejdsmiljø i processen