Endelig udgave Greve Kommunes kommentarer til resultatrevision for indsatsåret 2012 Formålet med resultatrevisionen er at tilvejebringe et årligt overblik over resultaterne for beskæftigelsesindsatsen. Overblikket udgør et nyttigt styringsinstrument og kan kvalificere de politiske prioriteringer i beskæftigelsesplanen. Resultatrevisionen tager udgangspunkt i tre udtræk fra jobindsats.dk: En resultatoversigt, hvor der vises indsats og resultater i jobcentret, samt udviklingen i disse den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Sammenligningen er i forhold til samme måned året før. Et besparelsespotentiale, som baserer sig på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Et scorecard med resultater for ministerens mål, hvor jobcentrets resultater bliver sammenlignet med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. Med undtagelse af oversigten over besparelsespotentiale giver udtrækkene et øjebliksbillede af beskæftigelsessituationen baseret på månederne december 2011 og december 2012. Det er en metode, som vi igen i år tillader os at være kritiske overfor, da øjebliksbilleder ikke giver et retvisende billede af den årlige udvikling. Man kunne med fordel have foretaget en opgørelse over helårspersoner 1 i 2011 og 2012. I det følgende kommenteres resultaterne for Greves beskæftigelsesindsats i 2012 sammenlignet med året før og med den klynge af kommuner, som Greve indgår i. Klyngen består af kommuner med samme rammevilkår som Greve og udgøres af: Ballerup, Frederiksborg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg. 1 Helårspersoner afspejler det gennemsnitlige antal personer fordelt over alle årets måneder. 1
Disposition Sammenfatning af Greve Kommunes beskæftigelsesindsats 2012... 3 Beskæftigelsesministerens mål... 4 Ministermål i 2012... 4 Samlet overblik over resultat for ministermål 2012... 4 Uddybning af resultater for ministermål 2012... 5 Udviklingen i forsørgelsesudgifter og besparelsespotentiale... 11 Udvikling i forsørgelsesydelser... 11 Greves besparelsespotentiale... 12 Aktiveringsgrad og rettidighed... 14 Aktiveringsgrad... 14 Rettidighed... 15 Bilag - Resultatoversigt... 16 Bilag - Besparelsespotentiale... 18 Bilag - Scorecard... 20 Bilag - Oversigt over resultater for ministermål 2012... 22 Bilag - Tillæg til Resultatrevision 2012 om styrkelse af den virksomhedsrettede indsats over for langtidsledige... 23 2
Sammenfatning af Greve Kommunes beskæftigelsesindsats 2012 Udvikling i forsørgelsesydelser Som det beskrives på side 10 havde Greve Kommune i 2012 et lille fald i antallet af personer, der modtog forsørgelsesydelser sammenlignet med 2011. I forhold til samme måned året før var der i december 2012 1 procent færre, der modtog en forsørgelsesydelse i Greve. Denne udvikling svarer til gennemsnittet i klyngen, som også havde et fald på 1 procent. Besparelsespotentiale I 2012 havde Greve et negativt besparelsespotentiale på 54,4 mio. kr. Det betyder, at Greve i 2012 havde en lavere andel af personer på forsørgelsesydelser end gennemsnittet i klyngen og dermed lavere udgifter til forsørgelsesydelser end gennemsnittet. I 2011 havde Greve Kommune et negativt besparelsespotentiale på ca. 60,4 mio. kr. Sammenlignet med klyngen har Greve således sat 6 mio. kr. til i 2012 i forhold til 2011, svarende til 10 procent. To indsatsområder for Greve Til trods for den samlet set positive udvikling i antallet af personer på forsørgelsesydelser i december 2012 sammenlignet med december 2011 er der særligt tre grupper i Greve, der er i stigning, og hvor jobcentret derfor har en udfordring med at bremse den ugunstige udvikling: 1) I løbet af 2012 er ungeledigheden stagneret i Greve, men der er et fortsat fokus på området. Jobcentret har tidligere etableret et ungeteam, og udviklet arbejdsgange der skal sikre at de enkelte ungedelmålgrupper modtager den rette indsats. Indsatsmæssigt vil jobcentret i 2013 udvikle en række nye tilbud til de udsatte unge. 2) Greve har en højere andel af langtidsledige a-dagpengemodtagere og a-dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven end klyngen. Greve vil derfor i 2013 ændre i sin indsats for denne gruppe. Dagpengemodtagerne bliver nu screenet tidligt i ledighedsforløbet, og de ledige, der er i risiko for langtidsledighed modtager en intensiv og individuel indsats. Den øvrige gruppe modtager ret- og pligttilbud. Den tidlige og kontinuerlige indsats for unge 18-29 årige - med tilbud ud over lovens minimumskrav - vil blive opretholdt. Og der vil fortsat være fokus på at etabelere virksomhedsrettede tilbud udover lovens minimumskrav til forsikrede ledige. 3) Greve havde i 2012 en stigning i andelen på sygedagpenge, samtidig med at klyngen havde et fald. Stigende skyldes i et vist omfang, at Greve har en større andel af forløb over 26 uger end klyngen og en noget større andel af forløb på mere end 52 uger. Der er gode erfaringer med at lave en tværfaglig afklaring, øget koordinering mellem de forskellige aktører og en tidligere indsats, og derfor vil Greve i 2013 udvikle sin indsats på dette område, bl.a. ved at indhente erfaringer fra de kommuner, der har haft gode resultater af det store TTA-projekt. 3
Beskæftigelsesministerens mål Ministermål i 2012 For 2012 udmeldte Beskæftigelsesministeren fire mål: Mål 1: Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledigheden skal bekæmpes forsørgelse begrænses mest muligt Mål 2: forsørgelse Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt Mål 3: Unge skal i uddannelse eller job Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Mål 4: Flere indvandrere og efterkommere skal i job Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Alle mål er fastholdt fra 2011. I 2013 videreføres de de tre første mål, mens mål 4 er ændret til et mål om en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Samlet overblik over resultat for ministermål 2012 Af scorecard for ministermål og resultatoversigten kan vi se, at Greve i december 2012 placerer sig på en samlet 9. plads ud af 15 kommuner i klyngen. Placeringen er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i 4
jobcenteret har været for hvert ministermål i forhold til samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre i klyngen. Den lave placering er udtryk for, at Greve har haft en dårligere udvikling end klyngens gennemsnit på alle ministermål på nær målet om, at flere indvandrere og efterkommere skal i job. Med en 9. plads i klyngen i 2012 ligger Greve væsentligt dårligere end i 2011, hvor Greve lå på en 2. plads. Som nævnt i indledningen finder administrationen, at der ikke skal lægges for meget i disse placeringer, idet det kun er et udtryk for, hvordan situationen ser ud én måned i et år sammenlignet med samme måned året efter. I denne typer af målinger er der for mange tilfældigheder, der kan spille ind. Administrationen finder det mere relevant at sammenligne antallet af helårsmodtagere i et år med det efterfølgende år. Dette giver et mere retvisende billede af, om der har været en positiv eller negativ udvikling. Uddybning af resultater for ministermål 2012 I det følgende vil Greve Kommunes resultater inden for hvert af ministermålene - til trods for forbeholdene for opgørelsesmetoden - blive præsenteret og kommenteret på baggrund af resultatoversigten og scorecard for ministermål. For hvert ministermål er data fra resultatoversigten og scorecardet suppleret med en status på de kvantitative måltal, som Greve har opstillet for hvert af ministermålene. I gennemgangen af tallene er desuden anvendt en rapport fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, der gennemgår resultater for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Greve. Mål 1: Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Resultatoversigten viser, at Greves arbejdskraftreserve (ledige med mere end tre måneders ledighed) er steget med 2 procent fra december 2011 til december 2012. Dette svarer til, at Greve i december 2012 i alt havde en arbejdskraftreserve bestående af 849 fuldtidspersoner (676 dagpengemodtagere og 173 kontanthjælpsmodtagere). Hvor Greve har haft en (lille) stigning i arbejdskraftreserven er klyngens udvikling på 0 procent, dvs. status quo. Udviklingen i arbejdskraftreserven fra december 2011til december 2012 fordelt på hhv. dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i Greve og gennemsnittet i klyngen. Udvikling i arbejdskraftreserven Greve Klyngen A-dagpenge -2 % -6 % Kontant- og starthjælp 22 % 21 % I alt 2 % -0 % Kilde: Resultatoversigten Greve har med 3,7 procent af arbejdsstyrken i arbejdskraftreserven dog fortsat en lidt lavere andel end i klyngen, hvor 3,9 procent af arbejdsstyrken har mere end tre måneders ledighed ( Resultater af beskæftigelsesindsatsen, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland). I Greve har der været meget forskellige udviklinger for a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Mens arbejdskraftreserven for a-dagpengemodtagere er faldet med 2 procent er den steget med 22 procent 5
for kontanthjælpsmodtagere. Denne udvikling er parallel med udviklingen i klyngen. Dog har klyngen haft et større fald for a-dagpengemodtagere (6 procent). Rapporten fra Beskæftigelsesregionen viser, at a-dagpengemodtagerne i Greve har en lavere ledighed end i klyngen, men der er en højere andel, der er i arbejdskraftreserven. For dagpengemodtagerne er ledigheden i Greve i december 2012 pa 4,9 procent mod 6,1 procent i Østdanmark. Lidt flere af dagpengemodtagerne er i arbejdskraftreserven, nemlig 78,6 procent, mod 75,2 procent i klyngen. Som det fremgår af gennemgangen af udviklingen i forsørgelsesydelser nedenfor (side 10) ligger andelen af a-dagpengemodtagere, der er langtidsledige 2, desuden noget over niveauet for klyngen. På baggrund af dette og som følge af at rammetilskuddet hvorunder kommunen modtager 50 procent refusion fra staten er sat ned vil Greve i 2013 ændre i sin indsats for dagpengemodtagere. Dagpengemodtagerne bliver nu screenet tidligt i ledighedsforløbet, og de ledige, der er i risiko for ledighed modtager en intensiv og individuel indsats. Den øvrige gruppe modtager ret- og pligttilbud. Den tidlige og kontinuerlige indsats for unge 18-29 årige - med tilbud ud over lovens minimumskrav - vil blive opretholdt. Og der vil fortsat være fokus på at etablere virksomhedsrettede tilbud udover lovens minimumskrav til forsikrede ledige. Greve har - som klyngen - haft en forholdsvis stor stigning i arbejdskraftreserven for kontanthjælpsmodtagere. Den samlede andel af befolkningen på kontanthjælp er dog fortsat lavere i Greve (2,7 procent mod 3,5 procent i klyngen). Status på måltal Mål Resultatmål Status, december 2012 Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) skal falde med 7,1 % fra december 2010 til december 2012. 860 849 Til trods for at Greve havde en lille stigning i arbejdskraftreserven i 2012, har Greve opnået sit resultatmål for arbejdskraftreserven. Dette hænger sammen med, at Greve i 2011 havde et stort fald i i arbejdskraftreserven (13 procent), og måltallet fastsættes på baggrund af en to-årig periode. Mål 2: offentlig forsørgelse Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Resultatoversigten viser, at Greve har haft en stigning i tilgangen til permanente forsørgelsesordninger fra december 2011 til december 2011 på17 procent (tilgangen måles ved at se på antallet af tilkendelser af førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse i 2012 sammenlignet med antallet af tilkendelser i 2011). Dette er en væsentlig dårligere udvikling end gennemsnittet i klyngen, hvor der har været et fald i tilgangen på 12 procent 2 Langtidsledige har været ledige i mere end 80 procent af tiden det seneste år. 6
I samme periode har der været et (lille) fald i antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger på 1 procent i både Greve og klyngen. At Greve kan have et lille fald i antallet på permanente forsørgelsesydelser, samtidig med at der har været en stor stigning i tilgangen, skyldes at afgangen fra ordningerne har været større end tilgangen (eksempelvis pga. flytning eller dødsfald). Udviklingen i antal og tilgang til permanente forsørgelsesydelser fra december 2011 til december 2012 i Greve og gennemsnittet i klyngen. Udvikling i permanente Greve Klyngen forsørgelsesydelser Antal på permanente -1 % -1 % forsørgelsesydelser Tilgang til permanente 17 % -12 % forsørgelsesydelser Kilde: Resultatoversigten Stigningen i Greves tilgang til permanente forsørgelsesydelser i 2012 skal ses på baggrund af, at Greve i en årrække har haft et faldende antal tilkendelser til permanente forsørgelsesydelser, og Greve havde derfor et lavt udgangspunkt. Hvor der i 2009 var 203 tilkendelser, var der i 2011 166 tilkendelser. I 2012 var tallet steget til 195 tilkendelser. Greve har desuden fortsat en lavere andel borgere på permanente forsørgelsesydelser end klyngen. I Greve er 7,5 procent af befolkningen på permanente ydelser, mens tallet er 8,3 procent for klyngen. Som det fremgår nedenfor (s. 11), hvor Greves besparelsespotentiale gennemgås, har Greve væsentligt færre udgifter til førtidspension end de sammenlignelige kommuner. Den store stigning i tilkendelser i 2012 er dog udtryk for en uheldig udvikling og området vil derfor få stor opmærksomhed i 2013. Det kan således ikke forventes, at afgangen fra permanente forsørgelsesydelser vil være lige så høj i 2013 som i 2012, idet afgangen kan svinge meget fra år til år. Fokus på området vil ske i regi af reformen af førtidspension og fleksjob, som får stor betydning for området og vil medføre et fald i antallet af tildelinger af førtidspension som følge af, at der igangsættes ressourceforløb. Status på måltal Mål Resultatmål Status, december 2012 Tilgangen til permanente forsørgelsesudgifter fastholdes i perioden december 2011 til december 2012. Antallet af personer på permanente forsørgelsesudgifter må ikke stige i perioden december 2011 til december 2012. 183 195 2267 2178 Som det fremgår af tabellen, har Greve på grund af den store stigning i tilgangen i 2012 - ikke indfriet sit resultatmål for tilgangen til permanente forsørgelsesudgifter. Målet om antallet af personer på permanente forsørgelsesudgifter er indfriet. Det skyldes, som ovenfor nævnt, at der har været en større afgang end tilgang til permanente forsørgelsesydelser. Mål 3: Unge skal i uddannelse eller job Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 7
Resultatoversigten viser en stigning på 7 procent i Greve i antallet af ledige under 30 år i december 2012 sammenholdt med samme måned året før. Stigningen er højere end klyngens gennemsnitligt, der er på 2 procent. Udviklingen i antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere fra december 2011 til december 2012 i Greve og gennemsnittet i klyngen. Udvikling ungeledigheden Greve Klyngen 7 % 2 % Kilde: Resultatoversigten Beskæftigelsesregionens rapport viser, at Greve - til trods for stigningen i ungeledigheden - fortsat har en (lidt) lavere andel af unge, der er på offentlig forsørgelse end gennemsnittet i klyngen. Greves ungeledighed er på 10,6 procent, hvor klyngens er på 11,1 procent. Hvis der ses nærmere på udviklingen i løbet af 2012 ses det endvidere, at ungeledigheden fra et højdepunkt i juni 2012 stagnerer i løbet af året. Ungeledighed, alle målgrupper Antal fuldtidspersoner Dec. Marts Juni Sep. Okt. Nov. Dec. Feb. 2011 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2013 426 462 497 464 465 473 486 489 Ledigheden i ungegruppen i Greve varierer: Hvor ledigheden for de 16-24-årige var på 5,0 procent i december 2012 - og dermed kun lidt over niveauet for den gennemsnitlige ledighed i Greve på 4,7 procent - er ledigheden for de 25-29-årige næsten dobbelt så høj, nemlig på 9,1 procent. Som det ses i tabellen nedenfor, er der ligeledes forskel i udviklingen for de arbejdsmarkedsparate og de ikke-arbejdsmarkedsparate unge i Greve. Ungeledigheden i henholdsvis 2011 og 2012 i Greve, fordelt på matchkategori 2011 2012 Udvikling i ungeledigheden Antal fuldtidspersoner Antal fuldtidspersoner Udvikling i procent Matchgruppe 1 i alt: 263 259-1,5 % heraf a-dagpenge heraf kontanthjælpsmodtagere 144 119 143 116 Matchgruppe 2 162 205 26,5 % (kontanthjælpsmodtagere) Matchgruppe 3 37 23-37,8 % (kontanthjælpsmodtagere) Unge i alt 462 487 5,4 % Kilde: Jobindsats Hvor de unge i matchgruppe 1 (jobklare unge) har haft et lille fald i ledigheden fra 2011 til 2012 på 1,5 procent, er ledigheden for unge i matchgruppe 2 (indsatsklare) steget med 26,5 procent. Ledigheden for unge i matchgruppe 3 (midlertidigt passive) er faldet med 37,8 procent (der er et lille antal i denne gruppe, og få 8
personers til- eller afgang betyder derfor store procentvise ændringer). Tallene indikerer klart, at det er for de unge i matchgruppe 2, der bør være et endnu større fokus. Greve har haft en stigning i ungeledigheden siden 2010 og har i løbet af de sidste to år organiseret ungeindsatsen anderledes for at modvirke denne negative udvikling. Indsatsen for de unge er samlet i et ungeteam, der er tilført medarbejerressourcer, der skal sikre en mere håndholdt indsats, og der er udviklet en model, hvor de unge via en fælles indgang sluses ud til de indsatser, der er særligt rettet mod denne ungedelmålgruppe. Udover de organisatoriske tiltag har jobcentret i samarbejde med det sociale område i Greve udviklet en række fælles værktøjer, bl.a. en fælles indsatsplan, der skal anvendes over for unge i matchgruppe 2, der har behov for tiltag, der går på tværs af beskæftigelsesområdet og socialområdet. Med den fortsat stigende ungeledighed i 2012 fortsætter indsatsen for at nedbringe ungeledigheden i 2013. I 2013 vil der særligt være fokus på at oprette nye tilbud til de unge. Greve har således indgået et samarbejde med Beskæftigelsesregion om at udvikle joborienterede mestringsforløb for unge i matchgruppe 2, der har psykiske barrierer. Dette beskrives nærmere i Beskæftigelsesplan 2014. Status på måltal Mål Resultatmål Status, december 2011 Ministermål: 581 667 Antallet af ledige under 30 år skal falde med 4,1 % i perioden december 2010 til december 2012. Delmål (Greves lokale mål): Antallet af unge mænd mellem 16-24 år som modtager a-dagpenge skal fra december 2010 til december 2012 falde med 25 %. Antallet af jobklare unge mænd mellem 16-24 år som modtager kontant- eller starthjælp skal fra december 2010 til december 2012 falde med 25 %. Antallet af indsatsklare unge mænd mellem 16-24 år som modtager kontanteller starthjælp skal fra december 2010 til december 2012 falde med 15 %. I alt 28 32 29 89 48 36 78 146 Som det fremgår af tabellen har Greve ikke opnået sit resultatmål for unge under 30 år og heller ikke sit delmål om 16-24-årige mænd. For denne gruppe er det også især unge i matchgruppe 2 (de indsatsklare), som har haft en stigende ledighed. Som ovenfor beskrevet er ungeindsatsen et fortsat fokusområde for indsatsen i jobcentret. 9
Mål 4: Flere indvandrere og efterkommere skal i job Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Resultatoversigten viser en lille stigning på 3 procent i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i december 2012 sammenholdt med samme måned året før. Stigningen er lidt lavere end klyngens gennemsnitlige udvikling, hvor der har været en stigning på 5 procent. Udviklingen i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra december 2011 til december 2012 i Greve og gennemsnittet i klyngen. Udvikling ikke-vestlige Greve Klyngen indvandrere og efterkommere 3 % 5 % Kilde: Resultatoversigten Status på måltal Mål Resultatmål Status, december 2011 Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal falde med 2,5 % i perioden december 2010 til december 2012. 797 870 Til trods for at Greve har haft en lidt bedre udvikling i antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere end klyngen, har Greve ikke opnået sit resultatmål for dette område. Det kan sandsynligvis forklares med, at Greve har været for ambitiøs i sin målsætning, og at konjunkturerne har været dårligere end forudset. 10
Udviklingen i forsørgelsesudgifter og besparelsespotentiale Udvikling i forsørgelsesydelser Samlet set havde Greve Kommune et lille fald i antallet af personer, der modtog forsørgelsesydelser i 2012. I forhold til samme måned året før var der i december 2012 1 procent færre, der modtog en forsørgelsesydelse i Greve. Denne udvikling svarer til gennemsnittet i klyngen, som også havde et fald på 1 procent. I forhold til andelen af befolkningen, der modtager en forsørgelsesydelse, havde Greve en lille stigning fra 2011 til 2012. I 2012 modtog 14,73 helårspersoner pr. 100 borgere mellem 16 66 år hjælp til forsørgelse, hvilket er en lille stigning i forhold til i 2011, hvor det var 14,41 procent. I klyngen, som Greve sammenlignes med, er der også sket en lille stigning fra 16,61 procent i 2011 til 16,68 i 2012. Som det ses i tabellen nedenfor, havde Greve i 2012 færre personer på både a-dagpenge og kontanthjælp af befolkningen end gennemsnittet i klyngen: Fuldtidspersoner på a-dagpenge og kontanthjælp i procent af befolkningen i perioden 1. kvartal 2012 4. kvartal 2012 i Greve og gennemsnittet i klyngen. Fuldtidspersoner på ydelsen i Greve Klyngen procent af befolknigen A-dagpenge 2,89 3,02 Kontanthjælp 2,44 3,35 Kilde: Besparelsespotentiale På a-dagpengeområdet har Greves og klyngens udvikling været næsten parallelle; I Greve har der været et fald på 2 procent i december 2012 sammenlignet med december 2011, mens der har været et fald på 3 procent i klyngen. På kontanthjælpsområdet er antallet kontanthjælpsmodtagere i både matchgruppe 1 og 2 steget i december 2012 sammenlignet med december 2011 (med hhv. 13 og 15 procent). Denne udvikling ligger i overordnede træk på linje med klyngens udvikling. Antallet af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere er faldet 10 procet i Greve, hvilket er et højere fald end i klyngen, hvor der har været et fald på 5 procent. Dette kunne tyde på, at flere kontanthjælpsmodtagere matches indsatsklare i Greve og kan få en beskæftigelsesrettet indats. Hvor Greve som nævnt under gennemgangen af ministermål 1 (s. 6) har færre a-dagpengemodtagere, der modtager en forsørgelsesydelse end klyngen, viser en opgørelse fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, at Greve har en større andel af langtidsledige på a-dagpenge i gruppen af ledige end gennemsnittet i Østdanmark. Langtidsledige i januar 2013 i Greve og gennemsnittet i Østdanmark. Langtidsledige Greve Østdanmark Langtidsledige i procent af alle 32 % 27 % bruttoledige (a-dagpenge) Langtidsledige i procent af alle 29 % 37 % bruttoledige (kontanthjælp) Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Som det ses i tabellen nedenfor, udgør Greves andel af langtidsledige generelt en mindre andel af den samlede arbejdsstyrke end gennemsnittet i Østdanmark, men de langtidsledige, der modtager a-dagpenge, udgør altså en højere andel i gruppen af ledige end gennemsnittet i Østdanmark. 11
Langtidsledige i januar 2013 i Greve og gennemsnittet i Østdanmark. Langtidsledige Greve Østdanmark Langtidsledige i procent af 1,6 2,1 arbejdsstyrken Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Som nævnt ovenfor under gennemgangen af ministermål 1 (s. 6) betyder den uheldige udvikling i langtidsledige dagpengemodtagere og dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven, at Greve i 2013 vil ændre i sin indsats for dagpengemodtagere. Greves besparelsespotentiale I 2012 havde Greve et negativt besparelsespotentiale på 54,4 mio. kr. Det betyder, at Greve i 2012 havde en lavere andel af personer på forsørgelsesydelser end gennemsnittet i klyngen og dermed lavere udgifter til forsørgelsesydelser end gennemsnittet. I 2011 havde Greve Kommune et negativt besparelsespotentiale på ca. 60,4 mio. kr. Sammenlignet med klyngen har Greve således sat 6 mio. kr. til i 2012 i forhold til 2011, svarende til 10 procent. Besparelsespotentialet måles inden for områderne A-dagpenge, kontanthjælp, revalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Greve havde i 2012 på alle områderne på nær fleksjob og sygedagpenge lavere forsørgelsesudgifter end klyngens gennemsnit. Faldet fra de 60,4 mio. kr. i 2011 til de 54,4 mio. kr. i 2012 udspringer af, at Greve inden for flere områder har haft en dårligere udvikling end gennemsnittet i klyngen. Nedenfor følger en kort gennemgang af besparelsespotentialet inden for de største forsørgelsesområder, samt de områder hvor der er sket den største udvikling i 2012. A-dagpenge På området udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge havde Greve i 2011 et negativt besparelsespotentiale på 6,2 mio. kr. kr. i forhold til klyngens gennemsnitlige udgiftsniveau for arbejdsløshedsdagpenge. I 2012 var dette negative besparelsespotentiale faldet til 4,4 mio. kr. Årsagen hertil er, at Greve havde et lavere fald i arbejdskraftreserven på dagpengeområdet end gennemsnittet i klyngen. Som tidligere nævnt vil Greve i 2013 justere sin indsats for a-dagpengemodtagere, særligt med henblik på at nedbringe a-dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven og de langtidsledige. Kontanthjælp I forhold til kontanthjælpsydelser har Greve haft en lidt gunstigere udvikling end klyngen. I 2011 havde Greve et negativt besparelsespotentiale på 22,2 mio. kr., og dette blev i 2012 øget til et negativt besparelsespotentiale på 23,3 mio. kr., som Greve altså skulle have betalt mere, hvis kommunens udgifter havde ligget på det gennemsnitlige niveau i klyngen. Greve har dog haft en højere stigning af langvarigt kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 end klyngen i 2012 ( Resultater af beskæftigelsesindsatsen, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland). Greve vil derfor følge udviklingen i langvarige kontanthjælpsmodtager i matchgruppe 2, idet denne gruppe er en fødekilde til førtidspension (se også nedenfor). Førtidspension og fleksjob Den positive udvikling på kontanthjælpsområdet er sket i en periode, hvor der samtidig er sket en positiv udvikling i forhold til besparelsespotentialet på førtidspensionsområdet. Her havde Greve et negativt besparelsespotentiale på 30,1 mio. kr. i 2012 mod 26,8 mio. året før, og der var en lavere andel på førtidspension af befolkningen i 2012 end i 2011. Det ses ellers ofte, at en positiv udvikling på 12
kontanthjælpsområdet fører til stigende udgifter på førtidspensionsområdet, fordi en del af dem, der afgår fra kontanthjælp får tilkendt på førtidspension. Greve er dog, som nævnt under gennemgangen af ministermålene (s. 7) meget opmærksom på at der har været en stor stigning i tilkendelser til permanente forsørgelsesydelser i 2012, herunder førtidspension, og området vil derfor få stor opmærksomhed i 2013. Samtidig med at Greve havde et større negativt besparelsespotentiale på førtidspensionsområdet i 2012, er det positive besparelsespotentiale vokset på fleksjobområdet, dvs. Greve havde højere udgifter til fleksjob end de sammenlignelige kommuner i 2012. Førtidspension og fleksjob er forbundne områder, således at det lave udgiftsniveau på førtidspensionområdet og det høje på fleksjobområdet kan være udtryk for, at Greve i højere grad forsøger at fastholde personer på kanten af arbejdsmarkedet i et fleksjob end ved at tildele dem end førtidspension. Sygedagpenge Greve havde i 2012 en stigning i andelen på sygedagpenge, samtidig med at klyngen havde et fald. Hvor Greve i 2011 havde et negativt besparelsespotentiale på sygedagpenge på 2,5 mio. kr., var dette i 2012 ændret til et positivt besparelsespotentiale - dvs. større udgifter end klyngen - på 3,4 mio. kr. Det at Greve har sat 6 mio. kr. til i 2012 i forhold til 2011 på det samlede besparelsespotentiale kan derfor i høj grad tilskrives den dårlige udvikling på sygedagpengeområdet. De stigende udgifter til sygedagpenge skyldes i et vist omfang, at Greve har en større andel af forløb over 26 uger end klyngen og en noget større andel af forløb på mere end 52 uger. I 2012 er der således næsten sket en fordobling af antal forløb over 52 uger i 2012. Der er ikke statslig refusion på forløb over 52 uger, og kommunen afholder derfor alle udgifter. Den stigende sygedagpengegruppe kan hænge sammen med, at Greve tilkender færre førtidspensioner end sammenlignelige kommuner. Der kan med andre ord være en tendens til at beholde borgerne længere tid i sygedagpengesystemet, inden de eksempelvis tilkendes en førtidspension. En analyse, som administrationen har foretaget af sygedagpengegruppen, viser at Greve sammenlignet med klyngen har mange sygedagpengemodtagere i matchgruppe 3 (sager hvor sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb) og få i matchgruppe 1 (sager hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående). Greve ligger på niveau med klyngen i matchgruppe 2-sager (sager med risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen), men her har Greve en lavere gennemsnitlig varighed af sagerne. Sygedagpengemodtagere i matchgruppe 2 modtager i Greve en tidlig, tværfaglig og virksomhedsrettet indsats, bl.a. i regi af projekt Vi samler kræfterne. Administrationen vurderer derfor, at der skal øget fokus på matchgruppe 3-sager, og endvidere at den lave varighed i matchgruppe 2 tyder på, at den indsats, der tilbydes denne gruppe, er virkningsfuld. For at styrke denne tværfaglige og virksomhedsrettede indsats er Greve ved at indhente erfaringer fra de kommuner, der har haft gode resultater af det store TTA-projekt. Centralt i TTA-projektet har været en tværfaglig afklaring, øget koordinering mellem de forskellige aktører og en tidligere indsats. 13
Aktiveringsgrad og rettidighed I det følgende kommenteres graden af aktivering og rettidighed i Greve på baggrund af resultatoversigten. Her vises status og udvikling i aktiveringsgraden samt i andelen af a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som jobcentrene ikke har givet jobsamtaler og aktive tilbud rettidigt. Aktiveringsgrad Resultatoversigten viser, at Greve med en samlet aktiveringsgrad for begge målgrupper på 22 procent ligger en anelse under gennemsnittet i klyngen, som er på 25 procent. En aktiveringsgrad på 22 procent betyder, at a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne i Greve i gennemsnit har deltaget i aktivering 22 procent af tiden inden for den valgte periode (december 2012). Der er forskel på de forskellige gruppers aktiveringsgrad. Dagpengemodtagere havde en aktiveringsgrad på 22 procent, mens aktiveringsgraden for de jobklare og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere lå på henholdsvis 25 procent og 20 procent. For alle målgrupper er aktiveringsgraden lavere end klynges. Aktiveringsgraden for hhv. a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i procent af befolkningen i december 2012 i Greve og gennemsnittet i klyngen. Greve Klyngen Aktiveringsgrad Status Ift. samme måned Status (procent) året før i pct. point I alt 22-15 25 A-dagpenge 22-15 24 Kontanthjælp (match 1) 25-7 31 Kontanthjælp (match 2) 20-18 28 Kilde: Resultatoversigten Det fremgår af resultatoversigten og tabellen, at aktiveringsgraden i Greve er faldet med 15 procentpoint i forhold til samme måned sidste år. Faldet er størst for a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Den faldende aktiveringsgrad skyldes først og fremmest lovændringerne om ret og pligt til tilbud, der trådte i kraft i januar 2012. Lovændringerne medførte, at a-dagpengemodtagere og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere har ret og pligt til aktivering i mindre omfang. Den faldende aktiveringsgrad kan også ses i klyngen, når der sammenlignes med aktiveringsgraden for december 2011. Her var var den samlede aktiveringsgrad i klyngen på 35 % mod 25 % i december 2012. Jobcenter Greve har i aktiveringsindsatsen meget fokus på at få flere borgere i virksomhedsrettet aktivering. Der er derfor igen i 2012 blevet opsat mål for antal etablerede løntilskudsaftaler og virksomhedspraktikker. Som det fremgår af tabellen nedenfor, har jobcentret nået over målet for antal private løntilskud, hvorimod målet for etablerede offentlige løntilskud og virksomhedspratikker ikke er blevet indfriet. Det samlede mål for virksomhedsrettede tilbud er heller ikke blevet nået. Etablerede løntilskud (offentlige og private) og virksomhedspraktikker for hhv. a-dapgenge-og kontanthjælpsmodtagere i 2012 i Greve. Virksomhedsrettet aktivering Mål for 2012 Resultat for 2012 Privat løntilskud (i alt) 145 171 A-dagpenge 98 128 Kontanthjælp 47 43 Offentligt løntilskud ( i alt) 254 241 A-dagpenge 190 181 14
Kontanthjælp 64 60 Virksomhedspraktik 1011 824 A-dagpenge 697 494 Kontanthjælp 414 330 Virksomhedsrettede tilbud i alt 1410 1236 Kilde:Egne beregninger og Jobindsats. At der har været et lavere antal etablerede virksomhedspraktikker end forventet, hænger sammen med at Greve 1. maj 2012 stoppede samarbejdet med de leverandører, der havde kørt de såkaldte 4+4-forløb. Disse forløb bestod af fire ugers vejlednings- og jobsøgningsforløb og 4 ugers efterfølgende virksomhedspraktik. Samarbejdet stoppede, fordi Greve ikke vurderede, at der var tilstrækkelig effekt af forløbene. Rettidighed Rettidighed måles ud fra hvor mange a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der ikke har fået enten en jobsamtale eller et aktivt tilbud rettidigt. Som det fremgår af resultatoversigten, har Greve på begge områder haft en lille stigning i manglende rettidighed fra december 2011 til december 2012. Det har betydet, at lidt flere ledige har fået en jobsamtale eller et aktivt tilbud for sent. Opfyldelse af minimumskrav for hhv. a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i procent af befolkningen i december 2012 i Greve og gennemsnittet i klyngen. Greve Klyngen Opfyldelse af minimumskrav Status Ift. samme måned Status (procent) året før i pct. point Manglende jobsamtaler - a-dagpenge 3-1 7 Manglende jobsamtaler - kontanthjælp 7 4 9 Manglende aktive tilbud - a-dagpenge 6 2 5 Manglende aktive tilbud - kontanthjælp 11-0 11 Kilde: Resultatoversigten I forhold til jobsamtaler var der i Greve 3 procent a-dagpengemodtagere, der i december 2012 ikke havde fået en jobsamtale rettidigt. Dette er et en stigning på 1 procentpoint i forhold til samme måned året før, men samtidig under gennemsnittet i klyngen, som var på 7 procent i samme måned. For kontanthjælpsmodtagere var der 7 procent i Greve, der i december 2012 ikke havde fået en jobsamtale rettidigt. Dette er en stigning på 4 procentpoint i forhold til samme måned året før og igen under gennemsnittet i klyngen, som var på 9 procent i samme måned. I forhold til andelen af personer, der ikke modtog et aktivt tilbud til tiden i december 2012 i Greve omfattede dette 6 procent af a-dagpengemodtagerne. Det er en stigning på 2 procentpoint i forhold til samme måned året før og en smule over gennemsnittet i klyngen, som var på 5 procent i samme måned. For kontanthjælpsmodtagere var tallet 11 procent i Greve, hvilket er uændret i forhold til december 2011 og på præcis samme niveau som gennemsnittet i klyngen. 15
Bilag - Resultatoversigt Data opdateret den 09-02-2013 Resultatoversigt - Greve Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Arbejdskraftreserven Dec 2012 849 3 2-10 -0 A-dagpenge Dec 2012 676 2-2 -17-6 Kontanthjælp Dec 2012 173 7 22 3 21 Permanente forsørgelsesordninger Dec 2012 2.178 1-1 -4-1 Tilgang til permanente forsørgelsesordninger 1 Dec 2012 195 4 17-30 -12 Unge under 30 år Dec 2012 667 1 7-1 2 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dec 2012 870 1 3-3 5 Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) 4.546 0-1 -3-1 Jobklar - fuldtidspersoner 1.418 0-0 -11-4 A-dagpenge Dec 2012 860-1 -2-9 -3 Kontanthjælp Dec 2012 252 6 13-1 19 Sygedagpenge Dec 2012 240-1 -3-38 -20 Revalidering Dec 2012 1-50. - -2 Ledighedsydelse Dec 2012 65-0 -9-73 -6 Indsatsklar - fuldtidspersoner 618-4 2-4 9 Kontanthjælp Dec 2012 384-1 15 0 17 Sygedagpenge Dec 2012 174-12 -20-46 -8 Revalidering Dec 2012 31-3 -9-41 -16 Ledighedsydelse Dec 2012 29 12 46-56 16 Midlertidigt passive - fuldtidspersoner 401 5-2 -26-7 Kontanthjælp Dec 2012 130-3 -10-38 -5 Sygedagpenge Dec 2012 248 11 2-43 -11 Ledighedsydelse Dec 2012 24 0 4-60 4 Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec 2012 5-17 -38-0 Fleksjob - fuldtidspersoner Dec 2012 447 2 4-7 1 Førtidspension - fuldtidspersoner Jan 2013 1.622 1-2 -5-1 Ukendt match fuldtidspersoner 2 35-28 -14-27 17 Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Høj./laveste Ift. Ift. samme Gnsn. niveau niveau i måneden måned året i klyngen i Procent klyngen før, pct. før, pct. samme i samme point point måned, pct. måned, pct. Aktiveringsgrad i alt 22 1-15 46 25 A-dagpenge Dec 2012 22 2-15 50 24 Kontanthjælp, jobklar Dec 2012 25-2 -7 49 31 Kontanthjælp, indsatsklar Dec 2012 20-4 -18 42 28 Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec 2012 3-1 1 2 7 16
Manglende jobsamtaler - kontanthjælp Dec 2012 7 1 4 2 9 Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Jun 2012 6 0 2 3 5 Manglende aktive tilbud - kontanthjælp Dec 2012 11 3-0 3 11 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af fuldtidspersoner for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent. 1: Tilgang til permanente forsørgelsesordninger viser tilgangen de seneste 12 måneder (inkl. den anførte måned). Hvis den anførte måned f.eks. er januar 2011, viser målingen tilgangen i perioden februar 2010 - januar 2011. 2: Forsørgelsesgruppen Ukendt match - fuldtidspersoner indeholder modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse og ledighedsydelse, der endnu ikke er blevet matchet. 17
Bilag - Besparelsespotentiale Data opdateret den 15-03-2013 Besparelsespotentiale - Greve Forsørgelsesydelse 1. kvartal 2012-4. kvartal 2012 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,89 3,02-42 -4,4 Kontanthjælp 2,44 3,35-283 -23,3 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,15 0,22-23 -2,0 Sygedagpenge 2,25 2,14 32 3,4 Ledighedsydelse 0,37 0,39-6 -0,8 Fleksjob 1,40 1,27 38 2,8 Førtidspension 5,24 6,28-321 -30,1 I alt 14,73 16,68 70 6,2 Besparelsespotentiale - Greve Forsørgelsesydelse 1. kvartal 2011-4. kvartal 2011 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,85 3,06-67 -6,2 Kontanthjælp 2,14 3,04-282 -22,2 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,16 0,26-32 -2,9 Sygedagpenge 2,16 2,24-25 -2,5 Ledighedsydelse 0,34 0,37-11 -1,6 Fleksjob 1,39 1,28 33 1,8 Førtidspension 5,38 6,35-302 -26,8 I alt 14,41 16,61 33 1,8 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal 2009 2. kvartal 2010 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal 2009 2. kvartal 2010 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal 2009 2. kvartal 2010 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2010 skal 18
medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge. 19
Bilag - Scorecard Data opdateret den 09/02/2013 Scorecard - Greve Ministerens mål Arbejdskraftreserven Tilgang til permanente forsørgelsesordninger Unge under 30 år på offentlig forsørgelse Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Jobcenter Antal personer Dec 2012 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal personer Dec 2012 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Dec 2012 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Dec 2012 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Glostrup 513-2,7 35-30,0 452-0,3 455-2,7 1 Holbæk 1.301-1,1 195-30,1 1.307-0,1 1.009 3,9 2 Hillerød 772 1,2 114-27,4 723 1,5 768 2,9 3 Holstebro 955-9,8 215-19,2 1.045 3,9 602 3,5 3 Frederikssund 824 0,0 75-2,6 665 1,6 437 1,9 4 Kolding 1.817 0,6 241-27,8 1.602-1,0 1.488 8,7 4 Fredensborg 633 4,6 114-24,0 434 3,6 888 1,1 5 Furesø 590-2,2 106 1,0 393 3,4 670 1,9 5 Viborg 1.615-6,1 289 7,8 1.978 3,5 826 2,0 5 Herning 1.671-2,1 342-1,2 1.690-0,0 1.088 5,6 6 Sorø 606-2,3 95-5,0 529 5,3 215 16,6 7 Roskilde 1.396 4,8 207-10,0 1.262 7,2 1.024 5,3 8 Greve 849 1,9 195 17,5 667 6,6 870 2,8 9 Ballerup 957 5,5 172 16,2 900 2,6 1.243 6,4 10 Gladsaxe 1.379 5,7 153-8,4 1.122 5,8 1.470 8,3 11 Hele klyngen 15.878-0,3 2.548-10,4 14.769 2,6 13.053 4,7. Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, Placering 20
sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. 21
Bilag - Oversigt over resultater for ministermål 2012 Greve Antal december 2012 Mål for dec. 2012 i Beskæftigelsesplan Ændring i procent dec. 2011 dec. 2012 Arbejdskraftreserven 849 860 2 % Permanente forsørgelsesydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) - Tilgangen skal permanente forsørgelsesudgifter fastholdes i perioden december 2011 til december 2012. - Antallet af personer på permanente forsørgelsesudgifter må ikke stige i perioden december 2011 til december 2012. 195 2178 183 2267 17 % Unge under 30 år på offentlig forsørgelse Ikke-vestlige på offentlig forsørgelse 667 581 6,5 % 870 797 2,8 % 22
Bilag - Tillæg til Resultatrevision 2012 om styrkelse af den virksomhedsrettede indsats over for langtidsledige I forbindelse med Jobcenter Greves modtagelse af bevilling til ansættelse af virksomhedskonsulent i årene 2010 til 2013 udarbejdede jobcentret i Tillæg til Beskæftigelsesplan 2011 om styrkelse af den virksomhedsrettede indsats over for langtidsledige mål for denne indsats. Beskæftigelsesregionen Hovedstaden & Sjælland har i brev af 13. december 2010 godkendt tillægget. Målene og status for målene er præsenteret nedenfor: Målgruppe og indsats Mål for 2011-2013 Etableret 2011 Etableret 2012 Forsikrede ledige i privat løntilskud Mål for 2011: 110 Mål for 2012: 110 Oprettet 98 svarende til 89,1 % Oprettet 128 svarende til 116 % Forsikrede ledige i offentligt løntilskud Mål for 2011: 260 Mål for 2012: 260 Oprettet 190 svarende til 73,1 % Oprettet 181 svarende til 70 % Forsikrede ledige i virksomhedspraktik Mål for 2011: 275 Mål for 2012: 275 Oprettet 697 svarende til 253,5 % Oprettet 494 svarende til 180 % Kontanthjælpsmodtagere i privat løntilskud Mål for 2011: 50 Mål for 2012: 50 Oprettet 47 svarende til 94 % Oprettet 43 svarende til 86 % Kontanthjælpsmodtagere i offentligt løntilskud Mål for 2011: 60 Mål for 2012: 60 Oprettet 64 svarende til 106,7 % Oprettet 60 svarende til 100 % Kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik Mål for 2011: 205 Mål for 2012: 205 Oprettet 314 svarende til 153,2 % Oprettet 330 svarende til 161 % Samlet antal forløb a- dagpenge og kontant/starthjælp Samlet mål for 2011: 960 forløb Samlet mål for 2012: 960 forløb Oprettet 1410 forløb svarende til 146,9 % Oprettet 1236 forløb svarende til 128,8 % Der er oprettet 740 forløb hos private og 494 hos offentlige arbejdsivere. 23