Spor 1-Inklusionsindsatsen. Målhierarki



Relaterede dokumenter
Spor 1 - Inklusionsindsatsen

Spor 1-Inklusionsindsatsen

Spor 1 Inklusionsindsatsen. Læringsuge 46 Østbirk skole

FÆLLESSKABER FOR ALLE

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

Favrskov læring for alle

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kompetenceprojektet Folkeskolens Fællesskaber

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018

Vi skaber de bedst mulige rammer for: Trivsel Udvikling Læring Vi vil sikre en sammenhængende indsats for: Børn Forældre personale

Statusrapport om inklusion

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsvejleder. På Haderslev Realskole

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Tilbud i forhold til; Inklusionsledelse i dagplejen, daginstitutionerne og skolerne.

Inklusionspolitik på Nordfyn

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni Børn og Unge afdelingen

Kompetenceudviklingsstrategi

Dyhrs Skole Sct. Mikkelsgade Slagelse

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Slutevaluering af projekt

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Opsamlingsnotat - Evaluering af, for og som læring

Statusrapport om inklusion

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

Resultatkontrakt Tillæg maj 2016

Udvikling af den lokale kompetenceplan

Pædagogisk Ledelse p.t.

Uddannelsesplan for Gjellerupskolen

Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud

Kvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

Temperaturmåling 2010

NY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion

Kontraktmål for Læringscenter Himmerland

Kompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Ledelsesevaluering i Gl G ad a s d ax a e e K om o mun u e n

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

SKOLEN Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Hastrupskolens uddannelsesplan

Læring og Samarbejde

Et godt børneliv et fælles ansvar

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Pedersborg Skoles uddannelsesplan

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1

Temapakker fra PPR. KL konference juni Navn / møde / formål. Side 1

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

AP-Møller projekt: Læring, der ses. Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen. Julie Aarø-Hansen Fagligt Center

1. Projektbeskrivelse

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Dialogbaseret aftale mellem

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Transkript:

Spor 1Inklusionsindsatsen Målhierarki

Målhierarki Formål Resultatmål (resultat) Succeskriterier Evaluering Hvorfor vil vi gennemføre projektet? Hvordan vil vi realisere projektets formål? Hvad vil vi levere for at opnå formålet? Hvordan kan vi måle, at projektets effekt opnås? Hvilke evalueringsformer skal anvendes? Politisk målsætning (i udvalg) Børne og skoleudvalget vil arbejde for at nå målene for fællesskab og inklusion ved bla 1. Der i værksættes en særlig tilrettelagt efter og videreuddannelsesindsats At inkludere flere børn fra specialområdet At sætte fokus på at forældrene inddrages at kompetenceudvikle de professionelle, så deres kompetencer og værktøjer til inklusion styrkes Uddannelse af læringsvejledere på Pdniveau (Kollegial vejledning) på alle skoler at alle skoler har uddannet en læringsvejleder etablering af læringsuger, med fokus på klasseledelse, relationskompetence og didaktik, hvor besøg i og refleksion over praksis er indeholdt at alle skoler har lærere der deltager i læringsugerne (1 lærer pr. 10 fastansatte)

Gennem etablerings af aktionslæringsforløb for udvalgte lærere At deltagende lærere i forløbet indgår og deltager i aktionslæringsforløb. (4 supervisioner pr. lærer i skoleåret 20122013) Formål Resultatmål (resultat) Succeskriterier Evaluering Hvorfor vil vi gennemføre projektet? Hvordan vil vi realisere projektets formål? Hvad vil vi levere for at opnå formålet? Hvordan kan vi måle, at projektets effekt opnås? Hvilke evalueringsformer skal anvendes? 2. Indsatsen skal udvikle deltagernes viden om inklusion og læringsmiljøer og kvalificere deres anvendelse af værktøjer til inklusion i almenundervisningen Spørgeskema baseline og opfølgning Fokusgruppeinterview ved afslutning af projektet a) For læringsvejlederne henvises til fodnote 1 samt følgende succeskriterier for sammenhæng: Netværket har på sigt en særlig evalueringsopgave 1 Der henvises til Pdmodulet Kollegial vejledning http://www.viauc.dk/videreuddannelse/soeg/sider/modul.html?fagligindgang=paedagogik&uddannelsestype=modul&id=1910&title=kollegial%20vejledning

Der skabes en læringssammenhæng mellem Læringsvejledere og lærere i læringsugen b) For lærere på læringsuge gælder følgende: Læringsvejledere deltager på opstartsdagen sammen med kolleger mhp. fælles afsæt og forståelse af indsatsen Læringsvejledere og lærere har efter læringsuge og Pdmodul de fornødne kompetencer til at i gangsætte en proces imod afprivatisering af undervisningen. har viden om begreberne inklusion og eksklusion Deltagerne præsenteres for inklusion som begreb og vilkår og hvilken betydning det har ift. forståelsen af inkluderende læringsmiljøer (jnf. De mange veje, Uvm 2010) har viden om hvad der har betydning for udviklingen af et inkluderende læringsmiljø har viden om vigtigheden af klasseledelse, relationskompetence og didaktisk kompetence har viden om (gennem dialog og eksempler) inklusion i praksis

Deltagerne deltager i anden lærers undervisning, med henblik på at videreudvikle refleksion over praksis, med særlig fokus på relationskompetence, didaktisk kompetence og klasseledelse Deltagerne arbejder med egen praksis og forbereder den efterfølgende praksisperiode (supervisioner i egen praksis) kan anvende simple observationsteknikker og forstår code of conduct ift. det at være vært og gæst kan anvende metoder og værktøjer til selvreflektion, bl.a. refleksionslog og andre værktøjer kan anvende den opnåede viden til at udvikle læringsmiljøet med støtte fra læringsvejleder og ledelse.