Målstyret undervisning i praksis ANNE MARIE VINTHER 13. MARTS
Når disse tre timer er gået, er det målet, at I mundtligt kan reflektere over forskningen om synlig læring, give eksempler på læringsmål og feedbackredskaber, som relaterer til lærer- og lederpraksis og bruge data om elevlæring til udvikling af pædagogisk praksis Jeg kan forklare og anvende i min praksis: Synlig læring-forskning Lidt Meget Nok til at undervise andre Feedbackspg. og -redskaber Læringsmål og tegn på læring Elev- og læringscentreret ledelse
Program 1. Tjek ind mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Feedbackspørgsmål og niveauer 4. De gode læringsmål og tegn på læring 5. Skoleledelse i en reformtid elev- og læringscentreret ledelse 6. Tjek ud har vi nået målene?
Introduktionsøvelse
Evidensinformeret praksis et paradigmeskifte Forsker i egen praksis Undervisningsdiagnosticering Know thy impact
John Hatties forskning Den typiske effekt fra 800+ metaanalyser 50.000+ undersøgelser 250.000.000+ elever 250 mio. elever kan ikke tage fejl
Hattie s top 10 Rang Påvirkningsfaktor ES 1 Evalueringskompetente elever 1.44 2 Differentieret læring 1.28 3 Ny start for elever, som er droppet ud af skole 1.07 4 Positivt syn på lærere/pædagoger.90 5 Feedback fra lærer til lærer.90 6 At optage og reflektere over undervisning.88 7 Gruppediskussioner.82 8 Helhedsinterventioner for elever med læringsvanskeligheder.77 9 Tydelige læringsmål.75 10 At give elever feedback.75
Tre feedbackspørgsmål Hvor er du nu i forhold til målet? (feedback) Hvad er næste skridt for at nå målet? (feed forward) Hvad er dit mål? (feed up) Læringsmål og succeskriterier er udgangspunkt for feedback
Vurdering for læring 1. Eleverne forstår hvad de skal lære, og hvad der forventes af dem. 2. Eleverne får feedback, som fortæller dem om kvaliteten af deres arbejde. Hvad fremmer læring? 3. Eleverne får råd om, hvordan de kan forbedre sig. 4. Eleverne er involveret i deres egen læring ved blandt andet at vurdere deres eget arbejde og udvikling. Slemmen 2012
Summeøvelse Hvad er særligt interessant ved forskningen om synlig læring? Hvordan kan dette påvirke praksis på din skole?
Austin s Butterfly https://www.youtube.com/watch?v=hqh1mrwzjms
Summeøvelse Hvilke muligheder ser I i at tydeliggøre læringsprogression med eleverne? Hvordan kan der konkret arbejdes med dette på jeres skole?
Målsætning Jo tydeligere et mål er, jo bedre vil eleven gøre det. (Clarke m.fl. 2006)
Øvelse: Hvilke læringsmål (som de står her) synes I er bedst - og hvorfor? Læringsmålet er: At eleverne kan beskrive vigtige kendetegn ved vikingetiden At eleverne lærer om vikingetiden At eleverne kan skrive en anmeldelse af en bog, hvor de viser, at de kan referere dele af handlingen, så læseren får et indtryk af genren At eleverne lærer at skrive en anmeldelse af en bog At eleverne skal lære, at der er tre hovedreligioner At eleverne kan gengive de tre hovedreligioner og kan nævne enkelte kendetegn fra hver religion
SMART ER MÅL Specifikt Målbart Ambitiøst Relevant Tidsbestemt
Et godt Læringsmål skal kunne observeres (ikke kun være i elevernes hoveder!) Eksempel 1, dansk Eleverne skal kende tillægsord Eleverne skal kunne identificere tillægsord i en skønlitterær tekst Eksempel 2, historie Eleverne skal lære om vikingetiden Eleverne skal kunne beskrive vigtige kendetegn ved vikingetiden
At sætte mål - baglæns Slutmål: Løbe Forudsætning: Kravle
Læringsmål og tegn/succeskriterier Læringsmål kan være komplekse og abstrakte, og dermed svært målbare Læringsmål kan være så konkrete at målet samtidig er det tegn man kigger efter Eleverne skal have udviklet deres æstetiske fornemmelse Eleverne skal kunne fremstille en disposition for en film Eleverne skal kunne identificere tillægsord i en tekst tegn tegn tegn tegn tegn tegn tegn tegn tegn Tegn er en måde at gøre det abstrakte observerbart(evt tydeligt)
Tegn på succes Vigtigt at lave kriterier for målopnåelse eleverne skal vide, hvad de bliver vurderet ud fra. Lærer kan lave kriterierne på forhånd. Eleverne kan være med til at formulere kriterierne -> større ejerskab af dem Lærer må på forhånd tænke igennem, hvad man ønsker skal være med Eleverne sidder i grupper og laver kriterier Gennemgang af de forslag, som eleverne har lavet Der laves fælles kriterieark
Fag Fag Fælles Mål Matematik Fælles Mål 3. klasse matematiske emner arbejde med tal og algebra Foretage enkel måling af afstand, flade, rum og vægt Læringsmål Jeg kan finde areal og omkreds. Læringsmål Kriterier 1. Jeg kan forklare, hvad omkreds er. Kriterier 2. Jeg kan finde omkreds af en figur ved at bruge prikpapir. 3. Jeg kan måle mig frem til omkredsen. 4. Jeg kan forklare, hvad areal er. Navn: Dato: 5. Jeg ved, hvad forskellen er på m og m 2, og cm og cm 2. 6. Jeg kan måle mig frem og beregne arealet. Navn: William Dato: 03.09.2013
Fag Fag Dansk Fælles Mål Fælles Mål 2. klasse det skrevne sprog skrive Skrive de små og store bogstaver i håndskrift Læringsmål Læringsmål Jeg kan skrive en pæn og læselig trykskrift. Det kan jeg nu Det kan jeg nu Jeg kan skrive de små bogstaver. Jeg kan skrive de store bogstaver. Jeg kan lave god luft mellem ordene, når jeg skriver. Det vil jeg øve mig på individuelle mål Det vil jeg øve mig på individuelle mål Jeg kan skrive bogstaverne på linjen. Jeg kan skrive bogstaverne med den rigtige form. Navn: Dato: Navn: Thor Dato: 20.08.2013
Differentierede læringsmål på flere måder Taksonomier Mål 1 Mål 2 Mål 3 Det som nogle få vil nå Noget mere Noget mere Det grundlæggende Noget mere Mere i dybden flere nuancer Noget mere Kernen som alle skal lære Differentierede men ikke individuelle læringsmål
Hvad er succes?
Hvilken skiller sig ud? (Odd One Out)
Odd One Out De kender til eventyrgenren De kan sammenligne billeder fra to perioder og se ligheder og forskelle De skal vide forskellen på m og m^2
Tjekliste matematik Succeskriterier 1. Jeg har husket tydeligt navn og klasse 2. Jeg har mellemregninger med Selv vurdering Lærer vurdering 3. Jeg de rigtige tal i mellemregningerne 4. Jeg har husket benævnelser 5. Jeg har tydeligt markeret facit evt. med 2 streger 6. Jeg har en tydelig afmærkning af opgaverne 7. Jeg har tydelig skrift og tal 8. Jeg har god luft mellem opgaverne 9. Jeg har pæn orden igennem hele opgaven Individuelle succeskriterier Jeg kan læse opgaven og forstå den Navn: Dato: LENEHECKMANN.DK
Iverssøn 2014
Iverssøn 2014
Vurdering To stjerner og et ønske (Two stars and a wish) Positivt ladet Mundtlig tilbagemelding fra lærer
Hvad er effektiv feedback? Rette tid, rette sted, rette mængde, rette person Slemmen: Hellere kort tid efter og kortfattet end lang tid efter og omfattende
Tre feedbackspørgsmål Hvor er du nu i forhold til målet? (feedback) Hvad er næste skridt for at nå målet? (feed forward) Hvad er dit mål? (feed up) Læringsmål og succeskriterier er udgangspunkt for feedback
Hattie & Timperley 2013
Bland ikke ros med effektiv feedback
Svære spørgsmål/opgaver, som jeg besvarede rigtigt Svære spørgsmål/opgaver, som jeg besvarede forkert mine næste læringstrin Nemme spørgsmål/opgaver, som jeg besvarede rigtigt Nemme spørgsmål, som jeg besvarede forkert ting, jeg skal øve mig på
Feedback redskaber -321 Skriv 3 ting du kan huske fra denne lektion. Vis 2 eksempler på hvad du har lært. Skriv 1 spørgsmål eller noget du er usikker på.
Tommelvurdering
Ledelse af læring
FRA FORANDRINGSLEDELSE TIL LÆRINGSLEDELSE
Rang Faktor Studier Effekter Effekt str. 73 Skoleledere 521 1,409.39 Forandringsledelse Læringsledelse Robinson 2015
Forandringsledelse Inspirerende motivation Individuel støtte Sætter retningen Vision, teammål, høje forventninger Undervisningsstøtte Opfølgning af skoleaktivitet Stødpude for personale mod eksterne krav Retfærdig og rimelig bemanding Let tilgængelig Høj grad af selvstændighed for skolen Robinson 2015
Læringsledelse Observationer i klasseværelser Fortolkning af testresultater med lærere Fokus på undervisningsmæssige spørgsmål Sikre et koordineret undervisningsprogram Meget synlig Kommunikere høje akademiske standarder Sikre at klassemiljøet er befordrende for læring Robinson 2015
Og forskellen imellem dem Forandringsledelse (Transformational) Læringsledelse (Instructional) Robinson 2015
Lederskab Læringsledelse Forandringsledelse Robinson 2015
Sæt disse faktorer i rangorden 1. Strategisk resourcestyring 2. Sikre et roligt og understøttende miljø 3. Tilrettelægge, koordinere og evaluere undervisning og undervisningsplan 4. Fremme og deltage i lærernes læring og udvikling 5. Opbygge mål og forventninger Robinson 2015
Facit 1 Fremme og deltage i lærernes læring og udvikling 0.84 2 Opbygge mål og forventninger 0.42 2 Tilrettelægge, koordinere og evaluere undervisning og undervisningsplan 0.42 3 Strategisk resourcestyring 0.31 4 Sikre et roligt og understøttende miljø 0.27 Robinson 2015
Hvor meget tid har du brugt på dette i sidste uge? Undervisningsobservationer Fortolkning af evalueringsresultater med lærere Forestå eller deltage i møder med fokus på læring Sikre et koordineret undervisningsprogram At være meget synlig rundt om på skolen Formidle forventning om høje akademiske krav Sikre at miljøet i klassen er understøttende for læring Robinson 2015
SHOW ME YOUR EVIDENCE! DATAINFORMERET LEDELSE
Dataindsamlingsredskaber Firemandsgrupper Fordel de fire redskaber imellem jer og forbered jer på at præsentere redskabet til de andre Præsenter redskabet på 1 min Reflekter i fællesskab over i hvilken sammenhæng de forskellige redskaber evt. er brugbare hos jer.
A good hockey player plays where the puck is. A great hockey player plays where the puck is going to be. Wayne Gretzky
Litteraturliste Black, P. og Wiliam, D. (1998): Inside the black box. GL Assessment Limited. Hattie, J. (2009): Visible Learning A synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement. Routledge Hattie, J. (2013): Synlig læring for lærere. Dafolo. Hattie, J. og Timperley, H. (2013): Styrken ved feedback i Andreasen, R. m.fl. (2013): Feedback og vurdering for læring. Dafolo. Hyldahl, K. (2014): Feedbackplakater. Dafolo. Madsen, C. (2013): SEALK. Dafolo. Nielsen, B. (2013): Læringsmål og læringsmåder. Gyldendals lærerbibliotek. Robinson, V. (2015): Elevcentreret skoleledelse. Dafolo. Slemmen, T. (2012): Vurdering for læring i klasserummet. Dafolo. Stobart, G. (2014): The Expert Learner Challenging the myth of ability. Open Press University.