Starttrinnet - et sted med hjerterum



Relaterede dokumenter
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Indskoling. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y. Kære forældre

Indskolingen. - velkommen i skole

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Brande, 2012 november

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.

Indskoling og SFO. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y og SFO

Velkommen til Stensballeskolen

Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Skolestart På Abildgårdskolen

Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

Velkommen til Ørebroskolen

Ødis Skole. Værdigrundlag

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

0. årgang på Auning Skole

INFORMATIONSFOLDER. PARKSKOLEN Struer

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Sunde og glade børn lærer bedre

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Mellemtrin. indhold og fakta 2016/2017 R Ø E N L O N B Æ

Principper: Forældresamarbejdet

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Undervisningsministeriet har udarbejdet fælles mål for indholdet i børnehaveklassen, beskrivelsen undervisningsministeriets hjemmeside

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

VELKOMMEN I INDSKOLINGEN PÅ BAVNEHØJ SKOLE

Brobygningsstrategi. Mål: Målet er at skabe tryghed for såvel børn som forældre i overgangene daginstitution førskole børnehaveklasse.

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen

Overgang mellem Daginstitution, HFO og Frederiksborg Byskole

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Informationshæfte for. Indskolingen Ørslevkloster Skole

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

Helhedsskole på Issø-skolen.

Trivselsplan for Charlotteskolen

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen til Strandskolen. Nu skal I høre om min skole...

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

Årsplan for Indskolingen og Børnehaveklassen

- fritidsinstitutionen ved Tingbjerg skole

Alle børn er alles ansvar

Velkommen til. Bavnestræde 36, Dalby 4690 Haslev Tlf: (0. og 1. årgang) Tlf: (2. og 3. årgang)

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen på Vester Hassing Skole

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

ALSØNDERUPMODELLEN. Den 29. april 2014

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Kirsebærhavens Skole

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Handleplan til forbedring af trivsel

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Indskolingen klasse - læring, trivsel og glæde

Principper for trivsel

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Specialklasserne på Beder Skole

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Velkommen til Birkerød Skole

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Velkommen til Birkerød Skole

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Elkjær-afdelingen i Grønbjerg

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

Vi er her for børnenes skyld!

Lidt om Abildgårdskolen. God tid. Skolefritidsordning SFO. Vil du vide mere om SFO, skal du kontakte indskolingsleder Charlotte Rieck

Velkommen til fase 1. på Holbergskolen

Velkommen på Løsning Skole

Når dit barn starter i børnehaveklasse starter vi med sen klassedannelse. Med sen klassedannelse får vi. Faglige tiltag

Skolestart Velkommen til Munkevængets Skole

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

Skovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart.

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Et sammenhængende skoletilbud fra 0. 9.kl. på

Velkommen. Vi er baseret på den Grundtvig- Koldske tankegang. Vores grundlæggende værdier er. tryghed, tolerance, fællesskab og

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget

Mål og indholdsbeskrivelser for Sfo Regnbuen Hurup Skole

1. Princip om skolen som et fælles projekt

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

SKOLEFRITIDSORDNING - SFO: Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig:

Transkript:

Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt fundament, gode venskaber og et netværk for mange år frem. kende. I slutningen af skoleåret inviteres 3. klasse på besøg hos 4. klasse. Helhedssskole Skole og SFO arbejder tæt sammen. Det tilstræbes at hver årgang har en fast kontaktpædagog som også tager del i undervisningen, forældremøde og skolehjemsamtaler. Trivsel Tryghed og fællesskab På starttrinnet er der særligt fokus på tryghed og fællesskab. Fra det kendte til det ukendte Især i overgangen fra børnehave til tidlig SFO og 0. klasse samt fra 0. til 1. klasse, er der fokus på trygheden. Børnehaverne besøger skolen og SFO, børnehaveklasselederne underviser i et kort forløb en gang om ugen i tidlig SFO og det tilstræbes at den kommende klasselærer underviser i børnehaveklassen og lærer børnene at Klasseledelse Klassens trivsel og klasseledelse er i fokus. Det er vigtigt at eleverne ved, hvad der forventes af dem, og at de bliver guidede i, hvad der er god adfærd. Der arbejdes blandt andet med, hvordan sproget påvirker andre mennesker. Trivselsgrupper Indskolingen har besluttet at arbejde med trivselsgrupper for at styrke klassernes trivsel. Her inddrages forældrene som vigtige samarbejdspartnere. Forældrene inddeles i forskellige grupper, som på skift 1

står for et arrangement for klassen. Håbet er, at større kendskab i både forældre- og børnegruppen giver bedre trivsel i skolen. Elevsamtaler Alle børn er hvert år til samtale med deres klasselærer. Her vil der blive snakket om hvordan det går med alle sider af skolelivet. Tid til leg hjælp til leg I den lange middagspause er der ofte stor aktivitet i den lille skov, på boldbanen og på resten af legepladsen, som udelukkende er til indskolingen. Der skal være tid til leg og fællesskab. Der er tilsyn i alle pauser og det er målet, at alle børn kan føle sig trygge. Legepatruljen Legepatruljen, som består af en gruppe elever fra sluttrinnet, er ude i middagspausen 2 dage om ugen hvor de leger med børnene fra 0-3 klasse. Legepatruljen har det formål at få børn til at bevæge sig mere i løbet af dagen samt mindske konflikter. Legepatruljen er på den måde med til at skabe mere liv på legepladsen - både fysisk og socialt. Venskabsklasser I 0.kl. får børnene en 3. kl. som venskabsklasse. På den måde bliver man knyttet til de store i et fællesskab og der skabes sammenhold på tværs af årgange. Samlinger 3 gange ugentligt mødes hele skolen i salen og synger morgensang. Derudover holder starttrinnet samlinger med sange og indslag fra klasserne.. Læring Det faglige fundament er vigtigt. Derfor er der stor fokus på, hvordan man lærer bedst i de første år i skolen. Ser den enkelte Undervisningen tilrettelægges, så alle kan være med og udfordres. Vi tilstræber at se den enkelte og give gode faglige udfordringer. I løbet af skoleåret organiseres undervisningen på forskellige måder: Undervisning i klassen Undervisning på årgangen Undervisning på dobbeltårgang (0.-1. årg. sammen og 2.-3. årg. sammen) 2

Kønsopdelt undervisning (kan foregå i klassen, på årgangen eller dobbelt årgang) Det gode læringsmiljø Hele skolen beskæftiger sig med LPmodellen (Læringsmiljø og pædagogisk analyse) LP-arbejdet handler om læringsmiljøets betydning for elevens udvikling, trivsel, motivation og læring. Vores ønske er: - at etablere endnu bedre læringsmiljøer og dermed bedre betingelser for både faglig og social læring hos eleverne. - at lærerne og pædagogerne opnår større forståelse for elevens læring og adfærd. I arbejdet med at skabe gode betingelser for læring har vi også fokus på, at børnene lærer at lytte til hinanden, vente på det bliver deres tur og give andre plads. Vi stiller krav til børnene om ro og koncentration når der arbejdes, om at komme hurtigt ind og sidde klar efter frikvartererne og om at vise respekt for skolens voksne, hinanden samt skolens regler og rammer. Vi forventer også, at børnene møder undervisningsparate op hjemmefra, herunder at de er udhvilede og har fået en god morgenmad. Mini-flex Vi arbejder på at etablere et mini-flex hold for elever med behov for vidtgående hensyn. Løb og lær Vi tror på, at børn lærer mere, når de får lov at bevæge sig. Derfor har vi i flere perioder af året løb og lær, som går ud på at alle kommer ud på en lille løbetur eller deltager i løbelege. Læsning På starttrinnet har vi særligt fokus på læsning. Allerede i 0.klasse undervises eleverne i læsning af både dansklærer og børnehaveklasseleder. Alle klasser besøger ugentligt skolens velfungerende bibliotek. 3

For at støtte og udfordre det enkelte barn bedst muligt undersøger og evaluerer (LUS er) starttrinnets dansklærere i samarbejde med skolens læsevejleder hvert enkelt barns læsning 2 gange årligt. Dette arbejde gør det også muligt at sætte tidligt ind overfor eventuelle læsevanskeligheder. For at barnet bliver en dygtig læser er det vigtigt, at forældrene bakker op omkring læsning, og skolen forventer at forældrene hjemme læser for og med deres barn dagligt. sociale arrangementer o. lign. Forældremøder og samtaler Der er 1 forældremøde og 2 forældresamtaler pr. skoleår på starttrinnet. I 1. kl. tilbyder klasselæren et hjemmebesøg i stedet for den ene samtale. Forældreintra Kommunikationen mellem skole og hjem foregår i det daglige hovedsagligt via forældreintra, som vi forventer hjemmet holder sig ajour med. Traditioner På starttrinnet har vi en række traditioner I august modtager indskolingens elever de nye børnehaveklassebørn med sang og flag-espalier. Det årlige indskolingsol Vi dyster Skole-hjemsamarbejde Forældrenes aktive deltagelse er særlig vigtig i de første skoleår. Marienhoffskolen prioriterer forældreinddragelsen højt, hvilket også medfører store forventninger til forældrenes engagement. Barnets udvikling er et fælles projekt. Blandt forældrene oprettes trivselsgrupper, som står for forskellige om den flotte vandrepokal og den ærefulde pris for bedste samarbejde. 4

Motionsdag Vi motionerer sammen med resten af skolen fredag før efterårsferien Juleklip Sidste fredag i november. Forældre/bedsteforældre er velkomne Fastelavn skolefest Skolernes Trivselsdag Loppemarked Teatertur Temauger 2 på et år. Her arbejdes der kreativt og tværfagligt. Hvert andet år afholder vi mini-by. Morgensang for hele skolen En ny tradition som vi glæder os til. SFO Vi henviser til SFO s mål og indholdsbeskrivelse som findes på skolens hjemmeside. 5

Marienhoffskolen PROFILSLUTTRIN Sluttrinnet spænder vidt,- fra vi møder børnene i 4. klasse, hvor de stadig er legebørn, igennem puberteten, og til vi sender uddannelsesparate unge mennesker videre i livet. Læring For de yngste på sluttrinnet handler læringen primært om at bygge videre på og styrke deres allerede indlærte kundskaber og færdigheder. Gradvist bliver eleverne udfordret til at tænke mere komplekst og opnå højere abstraktionsniveau, så de bliver forberedt til afgangsprøverne. Vi benytter os samtidig af muligheden for at udvikle den enkelte elevs sociale kompetencer i det faglige arbejde. Det sker fx, når der arbejdes fagligt, tværfagligt og på tværs af klasser, årgange og klassetrin. Det bærer frugt både i forhold til elev- og undervisningsdifferentiering og i forhold til styrkelse af sociale bånd på tværs af klassiske holddelinger. For at fordre at alle kan komme til orde og udfolde sig i en tryg atmosfære, er vi særligt opmærksomme på at anvende forskellige værktøjer i undervisningen, heriblandt kan nævnes Coorperative Learning, elevdifferentiering og kønsopdelt undervisning. Marienhoffskolen og verden udenfor På sluttrinnet arbejder vi mod at åbne elevernes øjne for den verden, vi lever i. Vi bevæger os gerne udenfor skolen - det spænder fra at gå ud for at se på haletudser, at se kunst på Aros til den traditionelle lejrskoletur i 8. klasse. Ydermere tager vi gerne mod besøg udefra, som kan bidrage med kulturelle indslag, inspiration og viden. Forældresamarbejdet Et godt forældresamarbejde er betydningsfuld for elevens skolegang. Det er vigtigt, at vi i fællesskab lærer eleverne at have gode arbejdsvaner og en positiv indstilling samt at deltage aktivt i skolegangen. Udviklingen i sluttrinnet går mod en større og større grad af selvstændighed. Det betyder, at eleverne bliver i stand til selv at tage ansvar i forhold til at have styr på beskeder, lektier, skoletasken, madpakke, osv. Eleverne og elevråd Skolen byder på mange muligheder for bevægelse i pauserne. Udearealerne byder bl.a. på rulleskøjte-, multi-, basket- og boldbaner. Eleverne kan deltage i legepatruljen, hvor de store laver aktiviteter for mindre elever. Elevrådet på sluttrinnet er vigtige medspillere i skolens liv. Her har eleverne mulighed for indflydelse på deres skoledag både i forhold til at iværksætte initiativer på egen hånd, men også som deltager i skolebestyrelsens arbejde.