U erne Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning



Relaterede dokumenter
Udviklingsplan Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning

Udviklingsplan Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning

Udviklingsplan for Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Udviklingsplan Skarrild Skole Skolevejen Kibæk. Tlf:

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Nordvestskolens værdigrundlag

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Skarrild Skoles Udviklingsplan Skolens navn

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

Mål for GFO i Gentofte Kommune

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Udviklingsplan for Lind Skole

Principper for den løbende evaluering

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Politik for mad, måltider og bevægelse

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Handleplan for inklusion jan 2018

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Idræts- og Sundhedsprofil 2008

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

Udviklingsplan for Gullestrup Skole

Politik for mad, måltider og bevægelse

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Kvalitetsrapport 2010/2011

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

At lege er at lære..at lære er at lege

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017

INKLUSION Strategiske pejlemærker

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Principper for trivsel

På 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne.

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen

Når dit barn starter i børnehaveklasse starter vi med sen klassedannelse. Med sen klassedannelse får vi. Faglige tiltag

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Transkript:

U erne 2010 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding-oerre_midtpunkt@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af 7

U. Pædagogiske processer - skolens udviklingsplan Ungdomsuddannelse til alle Som et resultat af globaliseringen stilles der nu langt højere krav til medarbejdernes kvalifikationer. Det bliver vanskeligere for ufaglærte at få arbejde i virksomhederne, og også kravene til medarbejdernes almene og personlige kvalifikationer øges markant. Evner inden for problemløsning, innovation, IT, kreativitet og "tænkning ud af boksen" vil blive vægtet højt fremover. Indsatsen for at øge andelen af unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse, begynder allerede i 0. klasse. Vi gennemfører således UEA-foløb gennem hele skoleforløbet, og vi har stor fokus på brugen af IT-støttet undervisning på alle klassetrin. - At 95 % af en årgang får en ungdomsuddannelse i 2015 - At vores brug af IT i undervisningen også omfatter støtten til elever med læse/staveproblemer, så de ved hjælp af CD-ORD og indskannede materialer har mulighed for at følge klassens undervisning og derved bevarer lysten til at lære - At vi følger tæt op på vores antimobbestategi Succeskriterier/tegn - At glæden ved at gå i skole på Sinding Skole skal bestå og udvikles fra 0. klasse til 6. klasse - Vi har konstant fokus på elevernes forskellige måder at lære på, og undervisningen og de fysiske rammer skal indrettes, så den unges potentialer og kompetencer udnyttes bedst muligt. - Der er fokus på holddeling og differentiering både i indskolingen og mellemtrinnet - Den årlige termometerundersøgelse (DCUM)viser et sundt og godt undervisningsmiljø. - At undervisningen, fx med Young Enterprise materialer og vores projekttimer, er med til at stimulere børns kreativitet, initiativ og selvtillid gennem løsning af problemer, som de støder på i deres hverdag. - At "vores" elever klarer sig godt i det videre forløb - positive tilbagemeldinger fra overbygningsskolerne Handleplan / tiltag - Holddelingstimer (ekstra timer er tilført 0. - 3.kl.) - Bevægelsesskoleprojektet - omtales andetsteds - 7 ugentlige projektimer i indskolingen og 4 i mellemtrinnet, hvor der arbejdes kreativt, undersøgende, og tværfagligt - 29 lektioner om ugen til 0. - 2. klasse, hvor der i 6 lektioner samarbejdes med Hvepsereden - Klare enkle "spilleregler" på skolen på initiativ af elevrådet - En meget konsekvent holdning til mobning og ondsindet "fucksprog" som ikke accepteres - DCUM's termometerundersøgelse hvert år - Skolen er medlem af Young Enterprise som udarbejder krative og innovative undervisningsmidler for bl.a. grundskolen. - Pædagogisk dag for alle lærere om læringsstile ved Helle Fisker - Læsestrategi for skolen implementeres. Alle lærere har været på LIN-kursus med Aase Holmgård, hvor emnet bl.a. var læsning i alle fag. Løbende evaluering Foregår ved forældremøder/samtaler, elevplanen, i teamet, på PR og i Fællesbestyrelsen Rekruttering af lærere Succeskriterier / regn Lærerstillinger på Sinding Skole er besat med uddannede kvalificerede lærere. Vi har endnu ikke haft problemer med at ansætte kvalificerede lærere. Flere lærere vil gerne arbejde på en mindre skole med tæt kontakt til alle elever og kollegaer. Vi har i dette skoleår haft en mentorordning At Sinding Skole også fremover vil være i stand til at tiltrække uddannede kvalificerede lærere. Alle lærerstillinger skal fortsat besættes med uddannede kvalificerede lærere. Handleplan / tiltag Fortsat fokus på vores hjemmeside, som ofte er vores første møde med evt. ansøgere. Vigtigt at evt. ansøgere får et godt førstehåndsindtryk ved besøg på skolen. Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 2 af 7

Løbende evaluering Vi bør som skole gøre mere for at få praktikanter (lærerstuderende)tilknyttet. I Fællesbestyrelsen Knæk kurven Der er gennem flere år sket en stigning af antallet af elever til de specialpædagogiske tilbud, og dermed er udgifterne til dette område steget betydeligt. Der er iværksat flere initiativer bl.a. PALS, LP, AKT- og læsevejlederuddannelse og ekstra midler til holddeling i indskolingen. På Sinding Skole har vi på grund af vores størrelse mulighed for at rumme elever, som ellers ville være at finde i en specialklasse. Desuden er der på skolen en enkelt integreret elev, og vores helhedstilbud "Huset" for børn med AKT problemer er en del af Sinding-Ørre Midtpunkt. En af skolens lærere deltager i øjeblikket på AKT uddannelsen - At kurven knækker, så antallet af elever i specialpædagogiske tilbud ikke fortsætter med at stige. - At Sinding Skole fortsat må være en skole med stor rummelighed og inklusion Succeskriterier/tegn - At eleverne hele tiden udvikler sig optimalt fagligt og socialt ud fra de forudsætninger de måtte have. - At eleverne er glade for at gå i skole og bevarer lysten til at lære at lære - At eleverne lærer at tage hensyn til hinanden og hjælper hinanden, så alle trives. - At eleverne vil huske Sinding Skole som en god skole Handleplan / tiltag - Der er tildelt fire holddelingstimer i indskolingen. Disse timer bruges til at danne hold på tværs af klasser for de elever, som trænger til ekstra støtte og hjælp. - Indskolingen har 29 lektioner om ugen med deltagelse af personale fra Hvepsereden i 6 af timerne - AKT uddannelse af lærer er påbegyndt - Fokus på læringsstile. Læringsstilsmateriale fra TRESS (læringspakker til dansk og matematik) er erhvervet som en del af idrætsskoleprojektet - Vigtigt med grundig information ved forældremødet i den nye børnhaveklasse inden skolestart. Her kunne forventniger til Skolen og til hjemmene drøftes Løbende evaluering - Vha DCUM's trivselsundersøgelser - I team og PR - Via elevrådet - I Fællesbestyrelsen Skolernes opfølgning af kvalitetsrapporten Bygninger og fysiske læringsmiljøer, herunder bygningsrenovering og indretning: Bygningerne fremtræder velholdte, og indvendigt forsøger vi os frem med forskellige former for alternative læringsmiljøer, som tilgodeser de forskellige læringsstile,og der er indkøbt nye møbler og læringsstilsmaterialer til tre klasser. Der er indrettet et lokale med lærerarbejdspladser, og en tidligere lærerbolig er indrettet til en kommunal specialklasse med 6 elever med AKT vanskeligheder. Der mangler depotplads ved hallen Kvalitetsudvikling og dokumentation - videndeling og læring: Undervisningen forsøges rettet ind efter den enkelte elevs faglige niveau, så der kan differentieres kvalificeret - også for de dygtige elever. Dette gøres på niveaubaserede hold på tværs af klasser. Skolen og daginstitutionen Hvepseredens indskolingsprojekt "Et godt liv", hvor klasserne har 29 lektioner om ugen hele året, og hvor der samarbejdes på tværs af klasser, har været lærerigt og hårdt for personalet og meget udviklende fagligt og socialt for eleverne. Arbejdet med elevplanen er baseret på egen elektronisk model. Disse planer udleveres ved skole/hjem Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 3 af 7

Succeskriterier/tegn Se punkt 7 og 8 Handleplan / tiltag Se punkt 7 og 8 samtalerne om efteråret. Vi er meget tilfredse med vores egen JPCK handleplan, hvor det meget tydeligt er beskevet, hvad de enkelte klasser skal arbejde med hvornår. IT-satsning med IT som et aktivt redskab til videndeling og læring: IT er en ganske naturlig del af børnenes og lærernes hverdag, og vi har stor fokus på brugen af IT i specialundervisningen. Skolens hjemmeside kunne fungere bedre, da det er svært at få den opdateret dagligt. Skolens sekretær vil fremover opdatere siden. Dog foregår al skriftlig kommunikation med forældrene via e-mail - lige fra madbestilling til nyhedsbreve. Samarbejdet i LIN-regi er en stor gevinst indenfor IT, videndeling og læring, idet studiekredsene, fælles emneuge og workshopdagen genrelt vurderes positivt af lærerne. Organisations- og ledelsesudvikling med sikring af faglighed, vidensdeling og efteruddannelse: Sinding Skole har selvstyrende team, en helhedsaftale, holddeling, emnetimer og en positiv samarbejdskultur. De ansatte er ligeledes positive over for efteruddannelse og yder det bedste for at nå de opstillede mål. Stort set alle lærere har deltaget på kurser, og en er tilmeldt læsevejlderuddannelsen og en anden AKT uddannelsen. Skolelederen deltager i et diplommodul i ledelse. Samarbejde mellem institutioner og skoler: På grund af strukturen i Midtpunktet har vi altid følt os godt på forkant i forhold til diverse kommunale målsætinger om samarbejdet(se beskrivelse andetsteds). Med baggrund i kvalitetsrapporten udarbejdes der egne indsatsområder for: Idrætsskoleprojektet TA' PULSEN og model for indskolingen Løbende evaluering Kvalitetsrapporten og udviklingsplanens indsatsområder evalueres ved forældremøder, i PR og i Fællesbesyrelsen Plan for implementering af det fælles værdigrundlag - Vejledningen af forældre til muligt kommende børnehaveklassebørn, som er indskrevet i Hvepsereden, sker i et koordineret samarbejde mellem Hvepsereden og Skolen (børnehaveklasselederen) - Via et tæt samarbejde mellem personalet i Skolen og Hvepsereden, skabes der mest mulig helhed i børnenes hverdag og i de daglige overgange fra Skolen til Hvepsereden og omvendt - Der er et tæt samarbejde mellem børnehaveklasse og de ældste førskolebørn (2 lektioner pr. uge) - Før skolestarten er der fælles møder mellem Hvepsereden, Skolen, PPR og forældre med børn, som vurderes som værende sårbare - Idet Skolen og Hvepsereden er en del af Midtpunktet med en fælles bestyrelse er der ikke tavshedspligt mellem dagtilbud og skole - Der er på en fælles pædagogisk dag i november 2009 for hele Midtpunktet udarbejdet et revideret fælles værdigrundlag for Midtpunktets arbejde. Vi arbejder pt med materialerne, og grundlaget kommer på hjemmesiden, når det er godkendt af Fællesbestyrelsen - At fagpersoner arbejder sammen på tværs af faggrænser for at skabe de bedste vilkår for det enkelte barn (eks. klasselærer, pædagog skolesundhedsplejerske, sagsbehandler, ledere i Midtpunktet). - At relevant viden formidles videre til rette vedkommende - Det vedtagne værdigrundlag danner udgangspunkt for en samarbejdsaftale omhandlende indsatsen overfor sårbare børn ved overgangen fra daginstitution og skole Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 4 af 7

Succeskriterier/tegn - At børn/elever ikke bliver udskilt, men bliver i deres nære miljø - At videndelingen mellem Hvepsereden og Skolen fungerer - At forældrene oplever en kvalificeret vejledning vedrørende overgangen fra Hvepsereden til Skolen Handleplan / tiltag - Der holdes to årlige møder mellem klasselærere og ansatte i Hvepsereden - der holdes to årlige fælles personalemøder for det pædagogiske personale i Midtpunktet. - Hvepsereden inviteres med til netværksmøder i skolen og omvendt, når der er tale om sårbare børn indskrevet i både Skolen og i Hvepsereden. - Lærere og pædagoger samarbejder om projektimerne i indskolingen - Tæt samarbejde mellem skolen og Hvepsereden om Trin for Trin undervisningen - Revideret værdigrundlag implementeres og gøres synligt på Skolens og Hvepseredens hjemmeside Løbende evaluering - At indsatsen bliver dokumenteret, at der bliver fulgt op på indsatsen, og at der bliver evalueret i forhold til indsatsen. - Dette sker på fælles ledermøder, i Fællesbestyrelsen og på møder i Skolen og i Hvepsereden Succeskriterier / tegn Handleplan / tiltag TA` PULSEN et bevægelses og sundhedsprojekt for 0.- 6. klasser på 7 skoler i Herning Kommune med undertitlen: Børn lærer gennem kroppen Sinding Skole har gennem flere år i samarbejde med Hvepsereden haft fokus på kost og motion. Vi har nu i 2½ år alle løbet 1 km hver dag og der har gennem flere år været en god og afholdt frugt- og madordning. For at fastholde den gode udvikling har både Skolen og Hvepsereden tilmeldt sig idrætsprojekter. - At aktiviteter og undervisning tilrettelægges i forhold til børn og unges parathed. - At få flere og mere idrætsaktive børn, der får mange og gode sundheds- og bevægelsesoplevelser - At gavne den enkeltes personlige, sundheds- og læringsudvikling i form af bedre velvære, udholdenhed og koncentration - At alle børn får lyst til og glæde af at bevæge sig mindst en halv time hver dag - At give børn større selvtillid ved beherskelse af de motoriske færdigheder - At idrætslærerne opkvalificeres indenfor aldersrelateret træning - Bevægelse er en integreret del af undervisningen og en naturlig del af børn og unges hverdag. - Alle har lyst til og glæde ved at bevæge sig og bliver på den måde bevidste om egne evner og muligheder for udvikling. - Læringsmiljøet er kendetegnet ved højt engagement, øget selvværd og trivsel. Ældre børn inddrages i undervisningen som rollemodeller for de yngre årgange og for hinanden. - Bevægelse og sund livsstil går hånd i hånd. Skolen bidrager til, at eleverne rører sig mere og samtidig udvikler livslange sunde vaner. - Skolens inde- og udendørsfaciliteter udfordrer elevernes lyst til at bevæge sig. - Nærmiljøet og de lokale foreninger inddrages og deler viden og erfaringer i forhold til børns trivsel og læring i relation til bevægelse og sund livsstil. - Forældrene er medspillere og samarbejdspartnere og deltager aktivt i implementeringen af bevægelsesog sundhedsinitiativer i og uden for skolen. - Skolen er proaktiv i forhold til indsamling af ny viden i relation til bevægelse/sundhed og læring. - Trivselsmiljøer Skolemiljøet klasseværelser, gangarealer samt udearealer udvikles til bevægelsesklare områder, der appellerer til bevægelse og samvær. - Aktivitetsmuligheder. Skolegårdene og udearealerne ses som bevægelseszoner. Skolevejen gøres aktiv. Børn skal opleve, ha det sjovt og ha lyst til at bevæge sig. Tarzanbaner, boldbaner, sprog og matematik læring i skolegården med farvede arealer med tal og bogstaver. Skolens 6. klasser er legepatrulje for de små klasser. Legepatruljen er til stede både inde og ude i 10 og 12 frikvartererne. - Projekter Skolerne udarbejder: Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 5 af 7

- Overordnet sundhedspolitik indeholdende som minimum områderne kost og bevægelse Skolerne underviser i: - Kostens betydning for velvære, vægt og fysisk udfoldelse - Bevægelsens betydning for fysisk duelighed og indlæring - Sammenhængen mellem kost og bevægelse Skolerne deltager i: - Alle Børn Cykler i uge 37 og 38 - Motions- og sundhedsuge i uge 41 - Mad eller hvad? i foråret mad og fagprojekt - Bevægelse og fag opstart i uge 10 eller 11 Løbende evaluering Undervisningsdifferentiering - Alle børn udvikler sig, de gør det bare på forskellige måder og tidspunkter i deres liv. Vi skal motivere dem til et spændende læringsforløb, så vi kan vække deres lyst og motivere dem. Gennem eks. bevægelse i fagene (læs: www.kk.dk/faglighedforalle) får børnene andre inputs end de til dagligt er vant til. Vi har her en god mulighed for at motivere til læring. Alle lærer ikke ens, men ved at dele op og lave forskellige miljøer, sikrer man forskellige indlæringsmuligheder og tilgodeser også de bevægelsessvage elever. Læringsmaterialer Lærende og legende dansk og matematik materialer giver børnene udfordringer og motiverer dem i et sjovt og lærende klassemiljø. Materialerne skal være let tilgængelige, så hver afdeling har skabe med materialer. De 7 skoler har endvidere en turnusordning med diverse andre aktivitetskasser og bevægelsesmaterialer. Sundhedsfokus Kostens betydning kræver en vane- og livsstilsændring. Forældre og lærere involveres og skal efterleve skolens kostpolitik. Endvidere inddrages skolesundhedsplejersken. Emneuger/dage Bevægelse og sundhed implementeres i hverdagen, og der tilbydes emneuger og dage, hvor der er speciel fokus på netop bevægelse i fagene og ændring af madvaner. Lokalområdet kan indbydes til åbent hus arrangementer. Nærvær og holddeling Der er mulighed for arbejde på tværs af klassetrin, at få lærere der kender til undervisningen, og eleverne vil få relationer med elever fra andre klasser. Man kan således niveaudele og stille de krav som den enkelte netop har brug for. Endvidere vil man lykkes, og man får anerkendelse fra både lærere og kammerater. Større nærvær og selvværd opnås! Både i styregruppen og på skolerne Overskrift: Indskolingen som en gruppe med tilhørende holddelt undervisning - Holddelingstimer (ekstra timer er tilført 0. - 3.kl.) - Bevægelsesskoleprojektet - omtales andetsteds - 7 ugentlige projektimer i indskolingen og 4 i mellemtrinnet, hvor der arbejdes kreativt, undersøgende, og tværfagligt - 29 lektioner om ugen til 0. - 2. klasse, hvor der i 6 lektioner samarbejdes med Hvepsereden - Færre og færre elever i klasserne. Næste skoleår bliver der 24 elever i indskolingen Succeskriterier / tegn Næste skoleår er det vores mål at lave samlæsning for 0. - 2. klasse i indskolingen i alle fag og i alle timer, så indskolingen bliver en klasse. Indskolingen vil få 29 lektioner om ugen, og der vil deltage personale fra Hvepsereden i "fællestiden". Dagen vil blive en blanding af holddelt undervisning på tværs af alder, projektimer og basistimer for de yngste, de mellemste og de ældste. Hvis dette tiltag bliver en succes, vil vi søge om en rullende skolestart til skoleåret 2011-2012. At skabe rammer der udfordrer og stimulerer og udvikler det enkelte barns fantasi, kreativitet, faglige og sociale egenskaber. Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 6 af 7

Handleplan / tiltag Løbende evaluering Grundet det lave elevtal er vi nødt til at tænke nyt og anderledes. Derfor disse tiltag - Besøg på Isenvad Skole for at se en ordning med rullende skolestart og samlæsning - Forældremøde foråret 2010, hvor modellen lægges frem, og der inviteres til samarbejde om modellen - Indskolingen planlægges som en gruppe - Holddeling efter niveau - Basistimer for de yngste, de mellemste og de ældste - Projekttimer/emnetimer i samarbejde med Hvepsereden - Ja, i høj grad af alle involverede Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 7 af 7