NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere



Relaterede dokumenter
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

NOTAT 23. oktober Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

Personalepolitik. Frederikssund kommune

Kompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni Indhold. Udfordring

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Oversigt over udviklingskontrakter for Børn- og Ungeområdet

Tema Beskrivelse Tegn

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Kompetenceudviklingsstrategi

Indsæt billeder som fylder hele dias. Overskrift. Folkeskolereform. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

DIGITALISERINGSSTRATEGI

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Stillingsbeskrivelse

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Tema Beskrivelse Tegn

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen

Lokal udviklingsplan for

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam niveau

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

Skolernes mål og handleplaner

Den inkluderende skole

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Læring til livet. En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Kompetenceprofiler på SC/HN

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Procesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Forord. Læsevejledning

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

YDELSESKATALOG. for DAGOMRÅDET LTU. Flersproglige ressourcer. Pædagogisk udvikling i daginstituionen Coaching Grafisk facilitering.

Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Pædagogisk ledelse i EUD

Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Resultataftale for Skolen på Fjorden

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Arbejdsseminar den 18. september 2008

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser

LP modellen i Billund Kommune

Afrapportering Læringsløftet. Område-MED. 19. december 2016

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

Uddannelsesplan. Munkholmskolen. Bymarksvej 18 Stevnstrup 8870 Langå

Fælles indsatsområder

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

Transkript:

NOTAT FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere

Indledning Mål Målet for gruppens arbejde er at Ledernes og medarbejdernes kompetencer skal styrkes så de er rustet til at understøtte de løsninger, der fremsættes i forbindelse med FFF. Opgave Projektgruppen skal - udarbejde en plan for, hvordan skolens medarbejdere og ledere får styrket deres kompetencer, så de er rustet til at understøtte de løsninger, der fremsættes i forbindelse med FFF Den enkelte medarbejder: I Frederikssund kommunes personalepolitik er 9 værdier fremhævet. Tre af dem: Dygtighed, engagement og samarbejde er knyttet til den enkelte medarbejder. I vores gruppe har vi valgt ud fra kommisoriet at stille skarpt på især dygtighed. I personalepolitikken er Dygtighed beskrevet således: Vi har en stor frihed til at vælge mellem mange forskellige måder at løse opgaven på, og vi stiller krav til hinanden om, at vi også tænker over, hvordan vi løser den enkelte konkrete opgave bedst muligt. Vores fokus på opgaven stiller krav til os om at være åbne overfor nytænkning. Vi er derfor opmærksomme på og villige til at arbejde med ny ideer. Ligesom vi også har mod på at kaste os ud i ting, som vi ikke har prøvet før. I professionsidealet for Danmarks Lærerforening er der ligeledes en meget stor opmærksomhed på det at blive dygtigere: Citater: Læreren vil bruge sin metodefrihed professionelt i undervisningen og vil såvel alene som sammen med sine kolleger påtage sig det konkrete ansvar for undervisningens indhold og form Idet grundlaget for lærerens undervisning væsentligt er dennes egen reflekterende erfaring med egen undervisning og læreren aldrig kan forlade sig på rutiner, men bestandig må udøve dømmekraft og evne til omstilling og fornyelse, vil læreren løbende udvikle sin faglighed og lærerpersonlighed. Der er altså i lærerkredse en stor forståelse for og et stort ønske om at udvikle lærernes arbejde. Vi har undersøgt, om der fandtes tilsvarende udmeldinger fra FOA og BUPL, men det findes desværre ikke. Der skal i Folkeskolen især fokuseres på de to største medarbejdergrupper lærerne og pædagogerne. Der er i FFF kommisorierne især fokuseret på undervisningen, hvilket medfører, at lærernes kompetencer skal udvikles. Men pædagogerne indgår i et tæt samarbejde med lærerne i indskolingen og må derfor også medregnes som de medarbejderes, der skal udvikles for at forny folkeskolen. Det er derfor nødvendigt at løfte medarbejderne i klub, SFO og skole. 2/5

Analyse Nyere forskning viser, at selv om lærere har 3-4 års seminarieuddannelse og deltager på kurser igennem deres virke som lærere, underviser de alt for ofte på den måde, som de selv er blevet undervist. Indholdet i undervisningen har ændret sig over tid, måske mest ved hjælp af fremsynede lærebogsforfattere, som har ændret indhold i forhold til nye læreplaner sidst med Fælles mål Der har været fremført mange forsøg på at ændre lærernes metodik, f.eks. gruppearbejde, processkrivning, logbøger, forskellige læsestrategier bare for at nævne nogle eksempler. Lærernes videreuddannelse i disse emner har hovedsaligt været baseret på enkeltmandskurser. Derudover har der været benyttet fælles lærerkurser for et fagudvalg, for en hel skole og e-mailkurser. Enkelte kommuner har også prøvet startskud for et nyt projekt ved at samle alle kommunes lærere til et fælles oplæg. I Frederikssund kommune er senest LP-modellen blevet indført i skole og SFO. Dette blev igangsat med et fælles oplæg for lærere og pædagoger og derefter et e-mailprojekt, hvor medarbejderne var sat sammen i teams. Dette e- mailprojekt havde PPR ansvaret for at følge til dørs ved at give tilbagemeldinger på medarbejdernes opgaver og efterfølgende vejlede lærere og pædagoger i forhold til metoden. Derudover udnævntes en koordinator på hver skole. Det er et overvejende indtryk på skolerne, at LP-uddannelserne har ændret medarbejdernes syn på eleverne til at være mere systemisk orienteret. Da nyere forskning viser, at hverken oplæg, kurser eller e-mailprojekter flytter medarbejdernes metoder, men at coaching i selve situationen er vejen frem, hælder vi til den overbevisning at LP-modellens succes skyldes den vedvarende opfølgning fra PPR, koordinatorer og ledelser overfor de teams, som arbejder med metoden. Flere FFF-grupper peger på at kompetenceudviklingen skal ske i fællesskaber. Der skal derfor etableres faggrupper formet efter emnets område, som kan fastholde fokus på udviklingen. Disse grupper skal serviceres af kolleger udnævnt til vejledere på skolen/institutionen, som igen har mulighed for at sparre med hinanden i et kommunalt fællesskab. Denne struktur er kendt i Frederikssund, for eksempel indenfor AKT-området og læse-området. Kompetenceudviklingen ville blive yderligere styrket ved, at den i højere grad blev suppleret af sidemandsoplæring og coaching i selve situationen, hvor medarbejderne interagerer med eleverne. Dette kaldes også praksisnær læring. 3/5

Lederne: Ifølge personalepolitikken er ledernes opgaver: Formulering af mål og udvikling af organisationen i forhold til omverdenen og i forhold til det indre liv (Strategisk ledelse) Selve faget bag arbejdspladsens opgave (Faglig ledelse) Medarbejdernes trivsel og udvikling (Personaleledelse) Styre og holde orden i eget hus (Administrativ ledelse I Kodeks for god skoleledelse nævnes under punkt 5: Lederen skal sikre kvaliteten i skolens lærings- omsorgs- og dannelsesproscesser, hvilket hun blandt andet gør ved at den faglige viden anvendes udvikles og forankres i institutionen. Lederen skal sikre kvaliteten i udvikling og ledelse af skolens personale. Dette gøres ved at udvikle medarbejdernes kompetencer og kvalifikatioener, samt kommunikere krav og forventninger klart ud til personalet og følge op på medarbejdernes handlinger. Folkeskolernes ledelser er sammensat af teams, som har et fælles ansvar for udviklingen af skole og SFO. Klubbernes ledelse er også sammensat af mellemledere sammen med den fælles klubleder i Frederikssund. Alle disse ledelser tilhører den store skoleledergruppe, som mindst 4 gange om året er på uddannelse/kurser sammen. Det er vigtigt at ledelserne i både skoler/sfo er /klubber har et fælles mål f.eks i forhold til inclusion og der er også andre områder i de 8 gruppers arbejde, som går på tværs af udviklingen af medarbejderne. Lederne i Frederikssund har et udmærket værktøj til at udvikle skolerne/institutionerne udviklingsplanerne. For at udvikle områder på skolerne/sfo erne/klubberne er det nødvendigt at analysere den aktuelle status på området. Således at områderne bliver udviklet derudfra. Dette indgår i udviklingsplanerne. Endelig kræver arbejdet med udviklingsplanerne, at de evalueres. Teamsamtaler og medarbejderudviklingssamtaler bør også gennemsyres af de områder som skolerne/sfo erne/klubberne beskæftiger sig med. Lederne har hvert år deltaget i møder om udfærdigelsen af udviklingsplanen og eftersom den er en dynamisk størrelse anbefales de, at disse møder fortsætter. Derudover kan ledelserne styrkes ved at målrette internater og temadage til at indeholde oplæg og arbejde i ledelsesteams om strategi- og implementeringsmodeller. Det er vigtigt at arbejdet i FFF vidensdeles i den store skoleledergruppe. 4/5

Anbefalinger Vi har gennemlæst alle gruppers kompetenceprofiler og der er tre kompetencer, som er gengangere i beskrivelserne: Klasseledelse Relationskompetence Didaktisk kompetence (Dansk Clearingshouse 2008) Derudover går tre temaer også igen: Praksisnær læring Evaluering Refleksion Det er vigtigt at alt arbejde skole, SFO og klub har sit udgangspunkt i et dannelsesideal som betyder at vi skal: Give barnet mulighed for i mødet med en større og anderledes verden at gøre sig personlighedsdannende erfaringer Opøve børnenes viden og nysgerrighed Styrke det fællesskabsopbyggende, det identitetsskabende og den kritiske stillingtagen Der er også flere fagspecifikke udmeldinger, som mestring af de nødvendige IT-færdigheder, differentiere forældresamarbejdet, samt inklusionskompetence hos ressourcepersoner og andet. Iværksættelse af nationalt og globalt medborgerskab som indsatsområde skole SFO og klub. Det anbefales derfor, at styregruppen melder ud, hvilke områder, som er tvungne og hvilke områder som er mulige at implementere på skoler/sfo er/klubber i frivillig rækkefølge. Dette bør meldes ud i foråret 2013, således de oblitagoriske områder kan tages med i det kommende års planlægning. F.eks kan de elevfrie dage i uge 32 benyttes til kurser. Diskussionspunkter: Ressourcer til uddannelse af ledelse og medarbejdere Skal der være konsulenter/vejledere på fag eller er det de grundlæggende kompetencer for alle lærere, der skal fokuseres på eller begge dele? Hvis vi eksempelvis skal fokusere på praksisnær læring, skal skolerne så selv lave en organisationsudviklingsplan på selvvalgte specifikke områder? Hvor lang er tidshorisonten for uddannelsesplanen af ledelser og medarbejdere? Kan internatet i november i år bruges til, at grupperne arbejder videre med en implementeringsstrategi for deres eget område? 5/5