Indledning Skønskonti er udgiftsområder, hvor borgere har lovmæssigt krav på en bestemt ydelse, når visse betingelser er opfyldt. Der er hovedsagelig tale om forsørgelsesudgifter (fx dagpenge til forsikrede ledige, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge) og andre økonomiske tilskud (fx boligstøtte, personlige tillæg og helbredstillæg til pensionister). Disse udgifter er alle uden for servicerammen. Derudover indeholder skønskontiene et enkelt område inden for servicerammen: Kropsbårne hjælpemidler (fx ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, hjælpemidler relateret til stomi og til diabetes). De kropsbårne hjælpemidler indgår i skønskontiene, fordi ydelserne i høj grad er lovbundne. Ifølge den vedtagne budgetmodel i Greve Kommune for Budget 2017-2020 indgår skønskonti sammen de øvrige administrative budgetkataloger for demografi, DUT og tekniske rettelser i basisbudgettet og dermed i Hovedoversigten. På bundlinjen forventes skønskontiene at resultere i mindreudgifter på 12,985 mio. kr. i 2017 og 0,957 mio. kr. i 2018, mens der forventes merudgifter i 2019 på 2,912 mio. kr. 3,782 mio. kr. i 2020 - fordelt på de 20 forskellige områder, som fremgår af oversigtsskemaet på side 3. Når mindreudgifter i 2017 og 2018 ændres til merudgifter i 2019 og 2020, skyldes det hovedsagligt: Stigende udgifter over tid til fleksjob som en konsekvens af refusionsreformen: Afgangen sker fra de gamle ordninger med 65 pct. refusion, mens tilgangen er med ny og meget lavere refusion Stigende udgifter over tid til jobafklarings- og ressourceforløb. Stigningen skal ses i sammenhæng med de faldende udgifter til førtidspension Stigende udgifter til integrationsydelse grundet tilgangen af flygtninge Derudover besluttede Byrådet ved vedtagelsen af budgettet for 2016-19 at reducere de administrative budgetkataloger herunder skønskonti med 12,5 % i 2016 og 2017, stigende til 20 % i 2018 og 25 % fra 2019. Den beslutning medførte, at budgettet på skønskontiene blev reduceret med ekstra 4,3 mio. kr. i 2018 og ekstra 6,9 mio. kr. fra 2019 i forhold til 2016/2017. Budgetterne på skønskontiene er administrationens bedste skøn over behovet for ydelser på områderne. I forbindelse med de to årlige budgetopfølgninger og den årlige budgetlægning bliver budgettet reguleret på baggrund af nyeste viden, herunder ændret lovgivning. På forsørgelsesområdet kompenseres/reguleres kommunernes mer-/mindreudgifter over bloktilskuddet (Budgetgaranti, og DUT), se også afsnittet om finansiering på side 7. Generelt om forsørgelsesområdet I dette skønskatalog er der op- og nedjusteringer på de fleste af de forskellige forsørgelsesydelser. erne skyldes helt overvejende ændrede skøn for refusioner og medfinansiering. Da budgettet for 2016-19 blev lagt, var refusionsreformen endnu ikke trådt i kraft, og budgettet blev lavet på baggrund af data fra 2014, som STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) stillede til rådighed for kommunerne. Skønnet for Budget 2017-20 er derimod udarbejdet på grundlag af de faktiske refusioner og medfinansiering i de første 4 måneder af 2016. I skønnet er ligeledes indregnet de økonomiske konsekvenser af de seneste lovændringer, som er indarbejdet i Lov- og cirkulæreprogrammet. Det gælder de nye regler om kontanthjælpsloft, 225 timers regel mv., og det gælder loven om et nyt dagpengesystem. Det gælder desuden de nye regler på integrationsområdet i form af lavere sats på integrationsydelse og højere grundtilskud og resultattilskud. BUDGETOPLÆG 1
Kontanthjælpsloft, 225 timers regel m.v. Kontanthjælpsloftet er en øvre grænse for, hvor meget man samlet set kan få i særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Der er forskellige grænser for det samlede beløb afhængig af alder, forsørger, gift/samlevende eller enlig. Hvis de samlede ydelser er over kontanthjælpsloftet, vil man få mindre i særlig støtte og boligstøtte. Kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse vil forblive den samme. Kontanthjælpsloftet betyder, at der er større fordel ved at arbejde selv i få timer om ugen. Det er kun en del af lønnen, der fratrækkes i ydelsen, og samtidigt får man lov til at beholde den særlige støtte eller boligstøtte. Det vil sige, at jo mere man arbejder, jo mere kan man også få udbetalt i boligstøtte eller særlig støtte, inden man når loftet. Dagpengereform en af lov om arbejdsløshedsforsikring m.fl. indeholder en række elementer, herunder fleksibel genoptjening af en ny dagpengeperiode og reduktion af dimittendsatsen for ikke-forsøgere. Det medfører bl.a. øgede udgifter til dagpenge, og en mindre reduktion af kontant- og uddannelseshjælp, som personerne alternativt ville have modtaget. Flygtninge- og integrationsområdet Udlændingestyrelsen har ændret landstallet for, hvor mange flygtninge der forventes at overgå til integration i kommunerne i 2016 fra 12.000 til 17.000. Det betyder, at Greve Kommune forventes at modtage 111 flygtninge i 2016 og 93 i 2017. Udviklingen er indregnet i skønnet for 2017-20. Antallet bliver dog sandsynligvis mindre, idet der på landsplan forventes en yderligere reduktion i antallet af flygtninge. Der er imidlertid på nuværende tidspunkt ikke udmeldt nye kvoter til kommunerne. Der er senest vedtaget en lovændring, så grundtilskud for borgere omfattet af integrationsprogram hæves med 50 pct. i 2017 og 2018, ligesom resultattilskud for arbejde og uddannelse hæves med ca. 50 pct., mens resultattilskud for bestået danskprøve nedsættes med ca. 13 pct. Disse ændringer er ligeledes indregnet i skønnet. Integrationsydelse Der indføres en ny og lavere integrationsydelse for personer, som ikke har haft ophold i Danmark i mindst 7 ud af de seneste 8 år. Dette har været gældende fra oktober 2015 for nye flygtninge mv., men efterfølgende er personkredsen udvidet, så den også gælder de flygtninge og andre, der allerede har ophold i landet, men som ikke opfylder kravet om ophold i mindst 7 ud af de seneste 8 år. De vil nu modtage integrationsydelse i stedet for kontant- og uddannelseshjælp. Der er skønnet merudgifter til integrationsydelse, og mindreudgifter til kontant- og uddannelseshjælp som konsekvens af disse ændringer. Ledighedsudviklingen STAR har udarbejdet en fremskrivning for ledighedsudviklingen fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal 2017, hvor der forventes et fald på 8,4 pct. i bruttoledigheden i Region Sjælland. Greve Kommune har med en bruttoledighedsprocent på 3,5 pct. i marts 2016 den laveste ledighed i Region Sjælland. I dette skøn er der taget udgangspunkt, i at ledigheden fortsætter på samme lave niveau i de næste år. BUDGETOPLÆG 2
i skøn 2017-2020 Nr. Budgetområde Finansiering Område Korrigeret Budget 2016 mio. kr. netto 2017 2018 2019 2020 1 5.01 (5.67) Øvrige overførsler (DUT) Personlige tillæg -4,425-0,070-0,190-0,360-0,460 2 5.01 (5.76/77) Øvrige overførsler (DUT) Boligydelse og boligsikring -38,336 1,530 1,420 1,400 1,400 3 5.02 (5.35) DUT Kropsbårne hjælpemidler -13,179 0,730 0,550 0,420 0,420 4 (5.61) Budgetgaranti Integrationsydelse -13,996-2,767-6,406-9,193-9,918 Førtidspension, ny 5 (5.66) Budgetgaranti refusion -9,956-14,786-28,460-35,824-46,761 6 (5.68) Budgetgaranti Førtidspension før 1. juli 2014-162,757 18,118 31,212 44,725 58,664 7 (5.71) Øvrige overførsler (DUT) Sygedagpenge -72,124-5,855-4,988-4,987-4,987 8 (5.72) Budgetgaranti Sociale formål -1,242 0,099 0,101 0,103 0,105 Kontant- og 9 (5.73) Budgetgaranti uddannelseshjælp -75,084 9,767 9,345 10,816 10,862 10 (5.75) Budgetgaranti Afløb af kontanthjælp før 2016 0,010-0,010-0,010-0,011-0,011 11 (5.78) Dagpenge til forsikrede ledige -73,023 4,203 2,560 0,876 0,753 12 (5.79) Budgetgaranti Kontantydelse -3,916 2,399 2,579 2,399 3,088 13 (5.80) Budgetgaranti Revalidering -4,806-0,070-0,095-0,114-0,116 Øvrige overførsler 14 (5.81) (DUT) Fleksjob -33,110-5,405-8,751-12,102-15,720 15 (5.82) Budgetgaranti Ressourceforløb og jobafklaring -24,160-5,111-8,845-10,783-11,233 16 (5.83) Budgetgaranti Ledighedsydelse -21,186 3,603 4,118 5,285 6,048 Integration: danskundervisning 17 (5.60) Budgetgaranti m.v. -4,034 0,949 1,711-0,201 0,070 18 (5.90) Budgetgaranti Driftsudgifter til aktivering -17,514-4,976-5,352-5,734-6,455 19 (5.91) Løntilskud til forsikrede -14,629 7,196 7,079 7,014 7,036 20 (5.98) Budgetgaranti Løn til kontanthjælpsmodtagere ansat med løntilskud, tilskud til voksenlærlinge, jobrotation m.v. -4,120 3,441 3,379 3,359 3,433 I alt -591,587 12,985 0,957-2,912-3,782 - = merforbrug/mindreindtægt, + = merindtægt/mindreforbrug (mio. kr.) BUDGETOPLÆG 3
1. Personlige tillæg (merudgift på 0,070 mio. kr.) Området dækker personlige og helbredsmæssige tillæg til folkepensionister og førtidspensionister med tilkendt førtidspension før 1. januar 2003. Der kan søges tillæg til blandt andet varmeudgifter, tandlægebehandlinger, fodbehandlinger og medicin. Udgifterne til området har gennem flere år haft en realvækst på ca. 3 % om året. Stigningen tilskrives den demografiske udvikling i Greve Kommune. På baggrund af regnskab 2015 og de forventede udgifter for 2016 vurderes det, at samme realvækst vil fortsætte de kommende år, og den forventning er indarbejdet i skønnet. Undtaget herfra er dog personlige tillæg til høreapparater. Her varierer udgifterne meget fra år til år, og derfor er er skønnet på det område baseret på den gennemsnitlige udgift i 2014-16. 2. Boligydelse og boligsikring (mindreudgift på 1,530 mio. kr.) Efter nogle år med stigende udgifter viste Regnskab 2015 en opbremsning. Opbremsningen ser ud til at fortsætte i 2016. Skønnet for 2017-20 tager derfor udgangspunkt i de forventede udgifter i 2016. Desuden er indregnet de økonomiske konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet. Det drejer sig dels om et fald i udgifterne til boligsikring som følge af det nye kontanthjælpsloft. Borgere der rammer kontanthjælpsloftet, får som nævnt ikke reduceret i deres kontanthjælp men i de øvrige økonomiske ydelser - primært i boligsikringen. Dels om en mindre stigning i udgifterne til boligsikring som følge af at flere borgere bliver omfattet af den lave integrationsydelse. Disse to elementer i lov- og cirkulæreprogrammet medfører isoleret set et fald i udgifterne til boligsikring på skønnet 1,3 mio. kr. årligt. 3. Kropsbårne hjælpemidler (mindreudgift på 0,730 mio. kr.) Området vedrører primært udgifter til ortopædiske hjælpemidler, inkontinens- og stomihjælpemidler, diabeteshjælpemidler mv. hjælpemidler, der typisk benyttes i forbindelse med alders- eller sygdomsbetingede lidelser. Området dækker endvidere udgifter til arm- og benproteser hjælpemidler, der typisk benyttes som følge af traumeskader. Udgifterne til kropsbårne hjælpemidler har gennem flere år været stigende, og budgettet blev forhøjet med ca. 2,5 mio. kr. som en del af Skønskataloget i Budget 2016-19. Regnskabet for 2015 og de forventede udgifter for 2016 viser imidlertid, at udgiftsstigningen ser ud til at blive knapt så stor, og baseret på de forventede udgifter i 2016 skønnes det muligt at reducere budgettet med 0,730 mio. kr. 4. Integrationsydelse (merudgift på 2,767 mio. kr.) Budgettet er øget med udgifter til ydelse som følge af, at der kommer flere flygtninge, men til gengæld reduceret med ca. 30.000 kr. årligt pr. helårsperson grundet den lavere integrationsydelse. Området er tilføjet Integrationsydelse til andre, som er ydelse til borgere, der ikke har haft ophold i landet i 7 år inden for de seneste 8 år, og som ikke er omfattet af integrationsprogrammet. De modtager nu en lavere integratisonsydelse i stedet for kontant- eller uddannelseshjælp. Desuden er tilføjet budget på 0,650 mio. kr. til løntilskud til integrationsborgere, som tidligere var en del af budgettet til driftsudgifter til integrationsområdet (nr. 17 nedenfor). 5. Førtidspension med ny refusion (merudgift på 14,786 mio. kr.) Udgifterne her er for bevillinger efter 1. juli 2014, som er omfattet af refusionsreformen fra 2016. Udgifterne til medfinansiering af førtidspension vil stige betydeligt i de kommende år, da medfinanseringen med ny refusion er på knap 80 pct. mod tidligere godt 60 pct. medfinansiering gennemsnitligt for alle førtidspensioner. Til gengæld skønnes det, at afgangen er større end tilgangen i de kommende år. I skønnet er der taget udgangspunkt i en årlig tilgang på 70 helårspersoner på dette BUDGETOPLÆG 4
område med ny refusion og en afgang på 100 helårspersoner på området med gammel refusion (se nr. 6 nedenfor). 6. Førtidspension bevilget før 1. juli 2014 med gammel refusion (mindreudgift på 18,118 mio. kr.) Der er tale om betydelige mindreudgifter på dette område, da der kun vil være afgang fra førtidspension med gammel refusion. Afgangen er skønnet til 100 helårspersoner årligt i 2017 og overslagsårene. 7. Sygedagpenge (merudgift på 5,855 mio. kr.) Udgifterne til sygedagpenge har generelt været højere end budgetteret i årene efter sygedagpengereformen fra 2014. Det kan skyldes at forventningerne til effekten af reformen har været for høje, eller at implementeringen af reformen tager længere tid en forventet. Det har også betydning, at konjunkturene i perrioden har været bedre med stigende beskæftigelse. Med stigende beskæftigelse følger flere sygemeldte. 8. Sociale formål (mindreudgift på 0,099 mio. kr.) Vedrører udgifter til enkeltydelser som flytning, tandpleje, sygebehandling mv. Der er tale om en mindre justering af refusionsbudgettet på området. 9. Kontant- og uddannelseshjælp (mindreudgift på 9,767 mio. kr.) Området vedrører udgifterne til kontant- og uddannelseshjælp og herunder udgifter til løntilskud for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Desuden særlig støtte til boligudgifter og løbende hjælp til visse persongrupper. Ud fra en forventning om at det lave ledighedsniveau fastholdes i de kommende år, skønnes udgifterne til kontant- og uddannelseshjælp at blive mindre end budgetteret tidligere. Udgifterne på dette område er også justreret betydeligt ned ud fra en forventning om, at en del modtagere overgår til integrationsydelse (nr. 4 overfor) samt konsekvenserne af kontanhjælpsloft, 225 timers regel og dagpengereformen, som betyder at flere kan forblive på dagpenge. 10. Afløb af kontanthjælp fra 2015 (merudgift på 0,010 mio. kr.) Der forventes ikke indtægter for tilbagebetaling af kontanthjælp fra før 2016 på dette område. Budgettet skal derfor nulstilles. 11. Dagpenge til forsikrede ledige (mindreudgift på 4,203 mio. kr.) Udgifter til medfinansiering af a-dagpenge til forsikrede ledige forventes i budgetperioden fastholdt på samme niveau som i 2016. Det betyder, at budgettet som udgangspunkt kan reduceres med 9,7 pct. i forhold til det nuværende budget. I modsat retning trækker dog virkningen af dagpengereformen, hvor det bl.a. bliver lettere at genoptjene dagpengeretten, hvis man har samlet timer ved småjobs. Reduktionen herefter bliver på 5,9 pct. 12. Kontantydelse (mindreudgift på 2,399 mio. kr.) Kontantydelse er en overgangsordning til forsikrede ledige, der mister retten til a-dagpenge som følge af afkortning af dagpengeperioden til 2 år. Hvis de ikke har mulighed for anden forsørgelse (fx kontanthjælp eller seniorjob), har de ret til kontantydelse. Ydelsen udfases i 2017, så udgifterne skønnes at falde yderligere i overslagsårene. 13. Revalidering (merudgift på 0,070 mio. kr.) Budgettet på området fastholdes der er alene tale om en mindre korrektion af refusionerne. 14. Fleksjob (merudgift på 5,405 mio. kr.) Udgifterne til flekjob er opdelt i udgifter til: Løntilskud til fleksjob bevilget før 2013 med 65 pct. refusion (gammel ordning), hvor borgere modtager fuld løn fra arbejdsgiveren, og kommunen udbetaler løntilskud til arbejdsgiveren BUDGETOPLÆG 5
Fleksløntilskud bevilget fra 1. januar 2013 til 30. juni 2014 med 65 pct. refusion (ny ordning), hvor arbejdsgiveren udbetaler løn for de effektive arbejdstimer, og kommunen udbetaler supplerende løntilskud til borgeren Fleksløntilskud bevilget efter 1. juli 2014 med ny refusion (ny ordning). Der vil være stigende udgifter til området i de kommende år, da der stort set kun vil være afgang fra ordningerne med 65 pct. refusion, mens tilgangen vil være med ny refusion på 20 pct. efter det første år. Det er skønnet, at afgangen i de kommende år vil være 30 helårspersoner årligt og tilgangen på 40, så der er skønnet en nettotilgang til fleksjob på 10 helårspersoner årligt. 15. Ressourceforløb og jobafklaringsforløb (merudgift på 5,111 mio. kr.) Vedrører udgifter til resourceforløb og jobafklaringsforløb samt driftudgifter til aktivering af de 2 målgrupper. Ressourceforløb er en forholdsvis ny ordning fra 2013 med stigende udgifter siden den blev indført, og det skønnes, at der vil være en nettotilgang på 10 helårspersoner i 2017 og derefter henholdsvis 8, 3 og 0 i de efterfølgende år. Jobafklaringsforløb er en ny ordning i sygedagpengereformen fra medio 2014, så der skønnes fortsat en stigning i de kommende år. Stigningen skønnes at være 20 helårspersoner i 2017 og henholdsvis 20, 10 og 0 i de efterfølgende år med deraf følgende udgifter til såvel forsørgelse som til driftsudgifter til aktivering og mentorer. 16. Ledighedsydelse (mindreudgift på 3,603 mio. kr.) Ledighedsydelse er til borgere, som er bevilget fleksjob, men som endnu ikke har fået et fleksjob. Det er lykkedes at finde fleksjob til mange borgere, og det skønnes fortsat muligt at finde fleksjob til samme antal, som der bevilges nye. Samtidig forventes det, at afgangen vil være fra ledighedsydelse bevilget før 1. juli 2014 uden refusion, mens tilgangen vil være med ny refusion. Det vil betyde færre udgifter for kommunen. 17. Integration: danskundervisning, øvrige driftsudgifter, grund- og resultattilskud (mindreudgift på 0,949 mio. kr.) Der er øgede udgifter til danskundervisning som følge af, at der kommer flere flygtninge. Greve Kommune har en foreløbig flygtningekvote på 93 for 2017. Kvoten skønnes at svare til 50 helårspersoner i 2017. Udgifter til løntilskud på 0,650 mio. kr. er flyttet til budgettet til integrationsydelse, da det er omfattet af ny refusion (se nr. 4 ovenfor). I skønnet er indregnet øgede udgifter til danskundervisning, tolkeudgifter og andre driftsudgifter som følge af, at der kommer flere flygtninge. Til gengæld kommer der også flere indtægter, fordi grundtilskud og resultattilskud forhøjes med ca. 50% - indtil videre dog kun i 2017 og 2018. 18. Driftsudgifter til aktivering (merudgift på 4,976 mio. kr.) Vedrører udgifter til aktivering med kurser og uddannelser til alle målgrupper (bortset fra ressourceforløb og jobafklaringsforløb). Fra 2016 er udgifter til mentorer også tilføjet dette område, så der er flyttet 3,8 mio. kr. netto fra andet område (nr. 20 nedenfor) hertil. På trods af at der er overflyttet 6 mio. kr. brutto i mentorudgifter, er der mindreindtægter i refusion på ca. 2,3 mio. kr. i 2017 stigende til 3,1 mio. kr. i 2020. Det skyldes at mentorudgifterne nu hører under samme refusionsmæssige rådighedsloft som øvrige driftsudgifter - med et refusionstab som konsekvens. Det har således været nødvendigt at reducere udgifterne til til aktivering betydeligt, for at nettoudgifterne kan holdes på samme niveau. Reduktionen af aktiviteterne er besluttet af Byrådet den 29. marts 2016. 19. Løntilskud til forsikrede ledige m.m. (mindreudgift på 7,196 mio. kr.) Området indeholder ud over løntilskud til forsikrede ledige også udgifter til personlig assistance til handicappede og hjælpemidler, hvor der dog ikke er skønnet ændringer i budgettet. Som for udgifter til a-dagpenge, skønnes der som en konsekvens af den lave ledighed også at blive mindreudgifter til løntilskud til forsikrede ledige. Mindreudgiften hænger også samnmen med de ændrede BUDGETOPLÆG 6
vilkår for offentligt løntilskud, som nu først kan tilbydes efter 6 måneders ledighed og højst i 4 måneder. Skønnet er lavet ud fra en forventning om 32 helårspersoner i privat løntilskud og 35 helårspersoner i offentligt løntilskud. 20. Løn til kontanthjælpsmodtagere ansatte med løntilskud, tilskud til voksenlærlinge, jobrotation m.v. (mindreudgift på 3,441 mio. kr.) Budgettet er stort set fastholdt bortset fra, at budgettet til mentorudgifter er flyttet til andet område (budgettet vedrørende driftsudgifter til aktivering - nr. 18 ovenfor). Finansiering De forventede kommunale udgifter på skønsområdet indgår i Økonomiaftalen med regeringen for 2017. Udover refusioner finansieres udgifterne på forsørgelsesområdet af 3 finansieringskilder: Budgetgarantien DUT det skal finansiere udgifter til: Dagpenge til forsikrede ledige og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Løntilskud Personlig assistance til handicappede i erhverv det for Greve Kommune udgør ca. 101,6 mio. kr. i 2017. Efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2015 betyder en merindtægt på 6,3 mio. kr., mens midtvejsreguleringen for 2016 viser en nedregulering af tilskuddet på 4,7 mio. kr. Budgetgarantien I Økonomiaftalen for 2017 indgår en foreløbig nedregulering på 4,7 mia. kr. (i 2017 p/l) i bloktilskuddet til finansiering af de budgetgaranterede udgifter i forhold til aftalen for 2016. For Greve Kommune svarer beløbet alt andet lige til ca. 40,5 mio. kr. Reguleringen modsvarer skønnet over udviklingen i udgifterne til: Kontanthjælp og uddannelseshjælp Integrationsydelse Ressourceforløbsydelse Aktivering Revalidering Førtidspension Erhvervsgrunduddannelse Danskundervisning af udlændinge samt introduktionsprogram Ledighedsydelse Kontantydelse BUDGETOPLÆG 7