2015-16 Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i 4. Klasse bygger på elevernes umiddelbare opfattelser af tid og rum og tager udgangspunkt i det nære. Målet med undervisningen er, at eleverne kan placere begivenheder og personer i relativ kronologi. Derudover skal eleverne også kunne se sammenhænge mellem tid og forandring. Hovedvægten i undervisningen i 4. klasse lægges på det mundtlige arbejde, men eleverne skal øve sig i at udtrykke sig om historie på måder, fx ved at tegne og dramatisere. Emneområderne tager udgangspunkt i det nære og skal appellere til elevernes egen hverdag og liv. Jeg vil gerne præsentere eleverne for kilder og udtryksformer med henblik på at opnå viden om fortiden. Det kan opnås gennem opsøgende arbejde med historiske spor i nærområdet, der bearbejdes og sprogliggøres. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes forståelse for, hvorledes historie bruges, samt hvordan eleverne oplever sig som historieskabte og historieskabende. Eleverne udvikler forståelse af samspil mellem fortidsfortolkninger og nutidsforståelser gennem arbejdet med konstruktion af historiske scenarier og fortællinger. I 4. Klasse arbejder vi med bogen Ind I De frie grundskoler skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. Lov om friskoler og private grundskoler, lovbekendtgørelse nr. 786 af 15/06-2015. Undervisningsplaner herunder slutmål og trinmål for fag på Den Nye Friskole tager udgangspunkt i Fælles Mål under Undervisningsministeriet. Der henvises i øvrigt til nedenstående link (find fag samt klasse): http://www.uvm.dk/uddannelser/folkeskolen/faelles-maal/alfabetisk I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.
Uger Indhold/emne Mål Metode Materialer 33-40 Hvor blev børnene af? Befolkningstal og børnedødelighed beskrive samspillet mellem den enkelte, grupper og det nationale fællesskab i et udviklingsperspektiv. Eleverne får et indblik i, hvor mange danskere der har været igennem tiden. Eleverne sætter tal på danskerne. gennemgået fælles. 41 Featureuge (Get active) 42 Efterårsferie 43-47 Hvor blev børnene af? beskrive samspillet
Befolkningstal og børnedødelighed mellem den enkelte, grupper og det nationale fællesskab i et udviklingsperspektiv. Eleverne får et indblik i, hvor mange danskere der har været igennem tiden. Eleverne sætter tal på danskerne. gennemgået fælles. 48 Featureuge (Globalt udsyn) 49-51 Et lille land ved et stort farvand. Havet og de geopolitiske realiteter. Eleverne skal gengive eksempler på dansk indflydelse i udlandet og karakterisere mødet mellem dansk og fremmed kultur.
Vikingernes vandveje og deres knudepunkter ved Østersøen. gennemgået fælles. 52-53 Juleferie 1-5 Det tog sin tid Rejsetid, mødesteder og kommunikation. formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere tolkninger af fortiden. Eleverne lærer, hvordan menneskerne klarede sig uden, fly, motorveje og telefon. menneskerne blev
hjemme og holdt deres aftaler. gennemgået fælles. 6 Featureuge (Innovation) 7 Vinterferie 8-11 Hvem bestemmer? Vold og magt, skat og stat. magtforhold mellem konge og kirke i Danmark. Eleverne lærer om herskernes pligter og frynsegoder., hvem der havde styret i Danmark.
gennemgået fælles. 12 Påskeferie 13-16 Fra sadlen til tronen Den skrøbelige kongemagt og dens vartegn i landet. magtforholdet mellem konge og kirke i Danmark. kendte danske kvinder og mænd og vurdere, om deres indsats kan spores. gennemgået fælles.
17-18 Featureuge (Minisamfund) 19-25 Døden og det nye liv Undergangen, der viste sig at være en ny start. kunne påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige og kulturelle områder. mødet mellem europæerne og andre folk og forklare magt forholdene. Eleverne lærer, hvordan pesten hærgede fra Indien til Grønland og at en halv million danskere døde af sygdomen. gennemgået fælles.
Med forbehold for ændringer i løbet af skoleåret (fx grundet spændende tilbud i faget/til klassen, aktualitet/nyheder og lign.)