Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng



Relaterede dokumenter
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Ensomhed, der dræber

Psykiatriugen Birgitte Bjerregaard

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Støtte til psykisk sårbare elever

Psykisk førstehjælp til din kollega

PAS PÅ DIG SELV! - DE FØLELSESMÆSSIGE KRAV I RÅDGIVERARBEJDET GÅ-HJEM MØDE MAJ 2017

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

At leve videre med sorg 2

Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet

Emotionel intelligensanalyse

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

Det uløste læringsbehov

Temadag om svær spiseforstyrrelse

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Hvem er jeg? Inger Lise Eriksen-Jensen. Virksomhedskonsulent

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Lederens værktøjskasse - MBK A/S

K V A L I T E T S P O L I T I K

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Et indblik i,hvad det vil sige at have

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Stress og Coaching. I følge WHO vil stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Stress og kriser i livet

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Børn i flygtningefamilier

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

Kulturen på Åse Marie

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Temadag for kliniske undervisere

kriseteori stadieteori

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Kommunikation dialog og svære samtaler

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Assertiv kommunikation - MBK A/S

Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper

Den gode arbejdsplads

Krise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid.

Forandringer og psykologi

Forandringsprocesser. Psykoterapeut/Organisationskonsulent Kurt Rasmussen ARBEJDSMILØEksperten August 2014

Håndtering af den svære samtale

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Center for Stress. Jeanett Bonnichsen Tlf: Linnesgade København K Tlf:

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Brugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer?

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen

Traumer. Socioøkonomisk. Eksilstress. stress

Skrevet af. Hanne Pedersen

Der er 3 niveauer for lytning:

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV

At tale om det svære

Sekundærtraumatisering

8 Vi skal tale med børnene

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Transkript:

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk Konkursramt Personligt

Overtagelsen en lang proces Tid og forhåndsviden Due Diligence Konkursen Professionel bestyrelse m. 3 eksterne: advokat, revisor, marketing og 2 interne: konsulent og underviser, som repræsentanter foruden mig Afdækningen Fejl i kalkulationer, moms og skat Virksomheden levede af forudbetalinger Konkurs 2009, hvis ikke. Processen Attak Konsulenter og undervisere oplevede tab af goder: hotel, middage, rejser, privilegier Modstand mod erkendelse af situationen; arvinger problematik: familie relation til tidligere leder Uformel ledelse, der satte helt sin egen dagsorden (Antigruppe) og som personliggjorde virksomhedens problemer, ved at rette vreden mod mig (negativ spejling) Forår 2010 laver den oprindelige leder virksomhedsattak på vegne af antigruppen Konkurs december 2010 trods vækst i 2009/2010 på 10%

Konkursen - privat Personligt ramt Min mand depression, ville ikke acceptere at være syg! Skilsmisse sommeren 2010 Frit fald oplevelse: mit ægteskab, mit hjem, mit arbejde, min økonomi Identitet jeg er normalt en, der har styr på min økonomi på mit liv! Trusler og beskyldninger Fysiske og psykiske symptomer At komme videre.. Genetablere mit eksistensgrundlag Heles mentalt og fysisk, bearbejde, give slip og bygge op Arbejde, arbejde og arbejde Opbygning af netværk medførte kontakt til Erhvervsforeningen

Denne rejse.. Er en eksistentiel rejse, hvor Livet og døden Mening og meningsløsheden Har været og er centrale omdrejningspunkter! Kontakten og dialogen skal tage afsæt i dette! En hel dialog indeholder to foci: Indhold (økonomi, jura etc.) og Proces (kontakten, at blive set hørt og mødt)

Processen Kontakt Er en forudsætning for forandring, i mødet, for kvaliteten af samtalen, for den opbyggende relationen. Men mange får lyst til at ordne, ikke høre om, trøste, holde sig væk, kloge sig, du skulle Og det dur ikke!

Mit eget Early Warning forløb Erhvervscenteret i Jammerbugt Kommune Early Warning april 2011 At samles og heles, at reflektere og sparre, at blive spejlet og puffet Jeg vidste fra min faglige verden, hvad jeg skulle igennem og hvad jeg havde brug for Arbejde, arbejde, arbejde og arbejde. At heles fysik kropsbehandling At heles mentalt, at bearbejde og finde ny retning

Opmærksomhed Men - ét er den faglige viden, noget andet er at være ramt at være hjælper og selv skulle have hjælp! Det, der har hjulpet mig er Kontakten, indlevelsen, ærligheden, tillid, spejlingen og det at kunne være åbne om processen! Den samme person over tid, således at en relation kan bygge sig op. Tid Og at jeg satte mig et mål!

At sætte sig et mål.

Hjælpen. Samtalen og sekundær traumatisering

Samtalens anerkendende elementer At lytte aktivt betyder at lytte til og forstå helheden i budskabet. At forstå budskabet bag ordene og høre de følelser som er forbundet med det sagte. Og tjekke med den anden, om der er hørt rigtigt. Indlevelse, empati, åbenhed, nysgerrighed og at undre sig. At der er ydmyghed og nysgerrighed overfor den andens proces og personlige arbejde. Det vil sige, at indleve sig i den andens problemstilling på baggrund af en forståelse af, at ethvert menneske har sin egen måde at opleve på. Indlevelse betyder ikke, at overtager problemet og dermed ikke forholde sig til problemstillingen, men at man bliver hjemme hos sig selv, jeg sætninger. Accepterer, mobiliserer modsætninger og spørger ind. Som en del af samtalen kan vi udtrykke vores forståelse og accept af den andens vanskeligheder, samtidig med at vi synliggør modsætninger og spørger uddybende ind. Det er vigtigt ikke at trøste, glatte ud eller lignende. Men - at skabe god kontakt handler også om intuition, fornemmelse og for respekt at den anden har en oplevelse af at blive set, hørt og mødt!

At blive berørt.. Kontakt træthed Efter en lang dag i kontakt med mange menneskers problemer, hvor man har ydet støtte og omsorg, indlevet sig og forsøgt at finde gode løsninger, kan behandleren føle sig tømt for energi og evne til at rumme mere og rumme andre mennesker Udbrændthed Udbrændthed er en stress reaktion som fremkommer i arbejdet med mennesker og deres problemer. Den er karakteriseret ved en konflikt enten mellem behandleren og det ydre system, eller i behandleren mellem egne idealer og mulighed for at opnå disse. Symptomerne er indadvendthed, distance i form af irritation, deres skyld, negativ tale, hårdhed, afvisning, tab af perspektiv, desillusion, resignation, udmattelse, opgivenhed, depressivitet Sekundær traumatisering

Sekundær Traumatisering Beskriver den negative udvikling, der kan ske med konsulenten, når påvirkninger fra møderne med traumatiserede klienter bliver akkumuleret over tid Det ændrer konsulenten i negativ retning i forhold til eget liv og i forhold til arbejdet med klienternes

Sekundær Traumatisering, def. Det fænomen, at nogle konsulenter, som arbejder med traumatiserende mennesker, over tid gennemgår en forandring med hensyn til deres verdensbillede, deres holdning til sig selv og deres klienter. Yderligere kommer de til at lide af nogle angst- og tilbagetrækningssymptomer som den primært traumatiserede lider af

Følger af mødet med den traumatiserede Ændret verdensbillede, oplevelse af identitet og selvværd forringes Forholdet til egen identitet, følelser af mindreværd, skam og manglende faglig kompetence Basal tillid, mindre tillid til kollegaer og til at der overhovedet er hjælp at hente nogen steder, et pessimistisk syn på livet Forholdet til spiritualitet Mindre håb for menneskeheden og dalende tillid til de helbredende kræfter Overlevelsesskyld Når behandleren selv er kommet bedre ud af en traumatisk begivenhed end klienten Sikkerhed og kontrol Oplever sig mindre tryg ude, mere sart og forsigtig, og oplever en trang til at blive hjemme i den trygge ramme Intimitet En oplevelse af følelsesmæssig hæmning og tilbagetrækning, der opleves desorienterende, smertefuld og som kan give stor skyldsfølelse Manglende koncentration og forvirring En oplevelse af at have vanskeligt ved at huske, overskue og forglemmelser Invaderende billeder Gennem drømme og også i hverdags livet billeder som reelt hører den traumatiserede til

Fire forklaringsmodeller 1. Det sker i den empatiske proces - på et kognitivt plan, vores viden, minder og oplevelser 2. Det sker i den empatiske proces på et følelsesmæssigt plan, vores egne følelsesmæssige erfaringer, indlevelse, empati og affektiv resonans 3. Klienten inducerer traumeindholdet eller dele af det i behandleren overføring, ubevidste processer med projektiv identifikation; offer, krænker 4. Konsulenten rystes af mødet med sit eget system og samfundet

Mest udsat er. Hypoteser, mere end dokumenteret viden Grad af klientkontakt Alder og erfaring hos behandleren Faglig kompetence Sociale netværk Personlighedstræk Selv at være under pres, i krise eller del af en kollektiv krise

Opleves signalerne.. Er det vigtigt at tage dem alvorligt ved At tage signalerne alvorligt og tale om dem ikke: det går nok over! At drøfte de belastende oplevelser og andres skæbne med kollegaer eller en professionel Debreifing Supervision / Coaching Terapeutisk forløb

Og jeg nåede mit mål!

Plenum Spørgsmål og refleksioner

Tak for i dag www.broeng.dk