KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014

INDHOLD 1. Forord 2. Hvorfor er det vigtigt? 3. Fire kompetenceudviklingsspor, der realiserer skolereformens fem strategiske fokusområder i praksis og skaber øget læringsudbytte for eleverne 4. Hvem skaber det værdi for? 5. Behov for undervisningskompetence i linjefag

1. FORORD En ny folkeskole på Bornholm ønskes realiseret via en kulturel- og faglig funderet forandringsproces. Den traditionelle skole- og undervisningsorganisering udfordres af nye strukturer og organiseringsformer, som baner vej for skabelse af nye læringsmiljøer, nye faglige identiteter og didaktiske fortællinger samt nye forberedelsesmetoder med fokus på teamsamarbejde om læringsforløb samt klasserumsledelse, der understøtter elevernes læringsmål og øger læringsudbyttet. Det betyder i praksis, at alle skoler på Bornholm fra skoleåret 2014-2015 har gennemført en ændring af den måde skolen traditionelt har fordelt timer og fag på. Således, at der er et team for indskolingen, et team for mellemtrinet og et team for overbygningen. Traditionelt har en lærer typisk varetaget al undervisningen i et givent fag i forskellige klasser på forskellige årgange. Som noget nyt vil al undervisningen blive varetaget af teams, hvor både lærere og pædagoger sammen udvikler, gennemfører og evaluerer al undervisning henholdsvis i indskoling 0-3 klasse, mellemtrinet 4-6 klasse og overbygningen 7-9 klasse. (På enkelte skoler er det organiseret således, at team består af hhv. 0-1, 2-3, 4-5, 6-7 samt 8-9). Lærer og pædagoger vil opleve at arbejde i alle klasser på et af de tre trin som teamet har ansvar for. Målet er, at der inden for teamene udvikles eksemplariske læringsforløb, som kan afpasses i forhold til det enkelte barns og den enkelte klasses faglige og pædagogiske behov, og som samtidig kan genbruges, så flest mulige læringsressourcer og kontakttid i klasserummet bruges på elevernes individuelle læringsprogression i forhold til deres læringsmål. Kompetenceudviklingsplanen er udarbejdet i samarbejde med Bornholms Lærerforening og BUPL. Kompetenceudviklingsplanen er et arbejdsredskab, der skal hjælpe med at holde et langsigtet kompetenceudviklingsfokus og samtidig sikre, at de øremærkede puljemidler realiserer Undervisningsministeriets og BRKs mål og pejlemærker i praksis på alle folkeskoler på Bornholm. Uddannelsesbudgetterne skal understøtte følgende målsætninger og skabe en strategisk udvikling på skoleområdet: At alle børn lærer mest muligt i inspirerende, inkluderende og understøttende læringsmiljøer. Med højt læringsudbytte for alle elever, der sikrer en skole, der hjælper til at bryde den sociale arv og samtidig sikrer de dygtigste børn en plads blandt Danmarks dygtigste elever At medarbejderne har et højt fagligt (dansk, matematik), didaktisk og IT-mæssigt niveau og samarbejder om nye læringsmiljøer At der inddrages særlige bornholmske kendetegn i læringsforløbene, der fastholder de bornholmske fagtraditioner At der er høj tillid, trivsel og tilfredshed hos eleverne og deres familier samt blandt medarbejdere og ledere. Ny professionsidentitet der fortsat understøtter udviklingen Fra underviser og fagekspert til læringsspecialist Samarbejdsledelse og forandringsledelse, der skaber rammer, mål og retning for de selvstyrende teams samt for læringsvejlederne, der understøtter den kulturelle og fagligt funderede forandringsproces. God læselyst Leif Kjærgaard, Christian Faurholdt Jeppesen og Steen Ebdrup

2. HVORFOR ER DET VIGTIGT? Kompetenceudviklingsplanen skal understøtte de nye struktur- og organisationsforandringer, gennem kompetenceløft i fire spor der sikrer faglighed, nye læringsmiljøer, selvstyrende teams, ledelse af forandringer samt videndeling og implementering af evidensbaserede metoder. De fire spor nederst i figur 1 understøtter de fem strategiske indsatsområder der ses i figurens fem søjler: Inkluderende læringsmiljø i praksis Digitalisering Åben skole Samarbejde om elevernes læring Samarbejdsledelse og forandringsledelse. Kompetenceudvikling er ikke kun kurser og konferencer, men i højere grad læring og udvikling tæt på praksis. Et udviklingsforløb med fokus på at udfordre den didaktisk og pædagogisk faglighed, fornyelse af vaner og traditioner samt tilbyde nye mentale modeller og grundlæggende antagelser om læring. Et kompetenceløft hvor de enkelte elevers motivation og muligheder for at lære sig at vide og lære sættes i gang blandt skolens, ledere, koordinatorer og læringsvejledere. En udvikling tæt på praksis og som en del af det daglige læringsarbejde omkring eleverne på skolerne. Kompetenceudviklingsplanen understøtter forandringerne af professionskulturen i den nye fag- og timefordeling samt samarbejdet og trivslen mellem lærere og pædagoger: Et nyt nærvær, lærerne fortsætter den bevægelse, der har været i gang længe, der forvandler den privatpraktiserende underviser med fokus på faglig udvikling og dannelse i egen klasse - til et Læringsteam sammensat af forskellige kompetencer, der samskaber læringsmiljø, læringsprogression og metodeudvikling, der understøtter elevernes læringsmål. En ny identitet fra Faglig individualist med en smal faglig profil og en smal berøringsflade med elever og kollegaer - til Læringsspecialist med fokus på at udvikle metoder, læringsformer og faglige forløb samt med mulighed for at fordele alle opgaver i relation til elevernes skolegang med afsæt i teammedlemmernes individuelle kompetencer og faglige specialer. En ny retning blandt skolens lærere og pædagoger, der flytter opmærksomhed og identifikation fra kategorier såsom uddannelsesbaggrund - med respekt for professionel viden som fundament - og klassetilknytning, mod en identifikation med skolens overordnede vision og formål (Michael Fullan (2001): Leading in a Culture of Change) - nemlig at alle børn skal lære mest muligt. Kompetenceudvikling skal ses som en investering I egen og i teamets muligheder for at levere det bedste læringsudbytte for eleverne. Det tilstræbes at skabe de bedst mulige vilkår for teamene indenfor reformens rammebetingelser, når lærer og pædagoger skal deltage I kurser og uddannelse.

3. STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER OG KOMPETENCEFORLØB MEST MULIG LÆRING TILLID, TRIVSEL OG TILFREDSHED INKLUDERENDE LÆRINGSMILØ I PRAKSIS ÅBEN SKOLE SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING DIGITALI- SERING SAMARBEJDS- LEDELSE Fra Diagnose til læringspotentiale Visible Learning Feedback kultur Didaktik, fag og metodeudvikling Redskaber Bygningsfysik Adfærd Samarbejde med virksomheder Foreninger Virksomheder Musik Kulturliv Bibliotek Roller styrkebaseret samarbejde Kerneopgave Mål og metode for ledelse af klasserummet Lede samarbejde om nyt læringsmiljø Lede og facilitere forandringer Skabe rammer for selvstyrende teams, videndeling og trivsel LÆRING A) FAGLIGT OG DIDAKTISK KOMPETENCEUDVIKLING (undervisningskompetence og IT-kompetence) Forløb for medarbejdere, der sikrer at skolerne lever op til lovkravet for dækning af undervisningskompetence i de enkelte fag Forløb for medarbejder, der løfter IT-kompetenceniveauet. B) NYT LÆRINGSMILJØ I PRAKSIS Forløb for skolernes læringsvejledere og koordinatorer med fokus på læringsmiljø og ny professionsidentitet samt ledelse i teamet og i læringsrummet. C) SELVSTYRENDE TEAMS I PRAKSIS Nye samarbejdsformer og udvikling af læringspraksis og ny professionsidentitet ledelse af og i selvstyrende teams, på skolen, i teamet og i læringsrummet. D) SAMARBEJDSLEDELSE I PRAKSIS Forløb for skolernes ledere med fokus på at lede samarbejde om nyt læringsmiljø, lede og facilitere forandringer samt skabe rammer for selvstyrende teams, videndeling og trivsel Figur 1

3. FIRE SPOR I KOMPETENCEUDVIKLING FOR SKOLEOMRÅDET For at understøtte ændringerne i skolernes strukturer og organiseringer er det afgørende at der arbejdes mod en ændring af medarbejdernes og lederenes selvforståelse, rolleforståelse og organisatoriske fokus samt, at der sker en fagprofessionel opkvalificering af skolernes medarbejdere og ledere, så de nye roller, faglige identiteter og den nye retning får fagligt og didaktisk indhold og tyngde. I figur 1 ses opkvalificeringen organiseret via et kompetence- og videnløft i fire spor. For hvert spor er tilknyttet puljemidler fra staten, kommunen eller fondsmidler som vi løbende søger. Midler der er øremærket folkeskolerne på Bornholm for at sikre, at vi har den kvalitet, der giver eleverne et læringsudbytte, der gør dem konkurrencedygtige i forhold til resten af landet. Nedenfor er vist hvilke puljemidler, der knytter sig til hvilke kompetenceudviklingsspor. A) FAGLIGT OG DIDAKTISK KOMPETENCEUDVIKLING (undervisningskompetence og IT-kompetence) Puljemidler fra staten og kommunen, der er øremærket kompetenceløft i forhold til den nye folkeskolereform. Det er et lovkrav at skolerne sikrer, at medarbejdernes undervisningskompetencer dækker kravet med 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i 2018. I forbindelse med økonomiaftalen for 2014 er det aftalt, at regeringen og KL skal drøfte det resterende løft til 95 pct. i 2018. B) NY PROFESSIONSIDENTITET OG NYE LÆRINGSMILJØER I PRAKSIS Fondsmidler fra A.P. Møller fonden søges til at dække skolernes behov for at udvikle nye kompetencer, der giver medarbejderne og lederne nye perspektiver og redskaber til at udnytte de nye muligheder reformen lægger op til, således at læringsudbyttet og trivslen øges for den enkelte elev. C) KULTURFORANDRINGSPROCES FOR SELVSTYRENDE TEAMS I PRAKSIS Puljemidler fra kommunen, der er øremærket kompetenceløft i forhold til at den nye teamstruktur. Siden skolestart 2014/2015 har alle teams gennemført forløb for selvstyrende teams med skolernes ledere som omdrejningspunkt. D) KULTURFORANDRINGSPROCES OG FORANDRINGSLEDELSE I PRAKSIS Puljemidler fra staten og kommunen øremærket kompetenceløft for ledere. Det er centralt for skoleområdet at lederne er omdrejningspunkt i kompetenceudvikling i praksis. Kompetenceløft af lederne skal således også ses som en mulighed for at skabe en kaskade model, der øger implementeringskraften og videndeling af Best praksis som en afledt effekt af et godt samarbejde mellem skolelederne.

4. HVEM SKABER DET VÆRDI FOR? Kompetenceudviklingsplanen skal give merværdi for både elever, familier, medarbejdere, ledere, det Bornholmske samfund og erhvervsliv. Frem mod 2018 vil resultaterne af de igangsatte kompetenceudviklingsindsatserne løbende blive evalueret ud fra nedenstående evalueringsindsatser, således at det sikrer, at uddannelsesbudgetterne bruges der, hvor det giver størst udbytte både her og nu og på længere sigt. Evalueringen vil blive udviklet og gennemført i samarbejde med Danmarks evalueringsinstitut (EVA). Endelig vil den trivselsmåling, der hvert andet år gennemføres for medarbejderne samt den trivselsmåling, der årligt gennemføres for eleverne blive en del af det samlede evalueringsresultat for kompetenceudviklingsindsatserne. Evaluering af de lovmæssige krav til undervisningskompetencer for de enkelte linjefag foretages årligt og fremgår af tabel 1 og 2 på næste side. 1. Ved afslutningen af forløbet er følgende proces- og effektmål opnået: 2. Der er udarbejdet et fælles vidensgrundlag som fundament for en stærk faglig læringsdiskurs baseret på forskningsunderbygget viden og evidens i praksis (via observation ifm. læringsudviklingsmøder og teammøder) 3. Der er udviklet kompetencer blandt skolens medarbejdere inden for faglig målsætning og evaluering af læringseffekt (kvalitativ vurdering) 4. Teamarbejdet baserer sig på et stærkt fundament for selvstyrende teams, hvori indgår modeller for teamrefleksion, faglige problemsamtaler, kollegial supervision og feedback samt metodeudvikling for nye læringsforløb koblet til differentieret læringsudbytte (gruppeinterview med repræsentanter fra ledelsen samt vejlederkorpset) 5. Evaluering baseret på spørgeskemaer blandt skolens medarbejdere, der vurderer om medarbejderne oplever læringsvejledernes, koordinatorenes og ledelsens rolle som læringsledere som: 6. 1) kvalificerende for den faglige diskurs? 7. 2) understøttende for medarbejdernes succes med opgaveløsning tæt på praksis 8. 3) at mindst 80 % oplever, at udviklingsforløbet har bidraget til en øget læringsudbytte blandt børnene (Spørgeskemaundersøgelse blandt skolens medarbejdere) 9. Sammenligning af nationale test fra 2013 med test i 2017 indikerer alt andet lige - et øget læringsudbytte for skolernes børn på mellemtrinet (kvantitativ undersøgelse). 10. Selvevaluering i ledelsen viser et oplevet kvalitetsløft i ledelsens kompetencer inden for strategiske forandringsledelse og forandringskommunikation, samt et fagligt professionsløft af og ny faglig identitet hos skolernes medarbejdere på mellemtrinet som følge af en styrket faglige læringsdiskurs (Gruppeinterview med skolernes ledelse).

5. BEHOV FOR UNDERVISNINGSKOMPETENCE I LINJEFAG Ambition om ændringer i procentpoint: Ønsker om uddannelse: