LO'S JOBCENTERHÅNDBOG

LO'S JOBCENTERHÅNDBOG Vejen til samarbejde og indflydelse 4. udgave. April 2010 LO-varenr. 3229 / ISBN-nr.: 978-87-7735-979-8 / ISBN-online: 978-87-7735-980-4

Indhold Forord..................................... 4 Indledning...................................5 1. Den politiske rolle............................... 6 1.1. Den politiske rolle i LBR og RBR........................... 6 1.2. Fokus på kvalitet................................. 7 2. Redskaber til samarbejde og indflydelse.....................8 2.1. Skab alliancer og netværk............................. 8 2.2. Samarbejde med arbejdsgiverne lokalt........................ 8 2.3. Netværksdannelse................................ 8 2.4. Indgå skriftlige samarbejdsaftaler.......................... 9 2.5. Indgå skriftlige aftaler for specifikke indsatsområder eller instrumenter......... 10 2.6. Samarbejde mellem a-kasserne og jobcentrene.................... 11 2.7. Samarbejde med de øvrige parter på arbejdsmarkedet................. 12 2.8. Jobformidling.................................. 13 2.9. Den lokale forebyggende og virksomhedsrettede indsats LBR midlerne......... 13 2.10 Evaluering og formidling.............................. 14 2.1.1. LBR s forretningsorden.............................. 14 2.1.2. LBR s formandskab................................ 15 2.1.3. RBR s forretningsorden.............................. 15 2.1.4. RBR s formandskab............................... 16 2.1.5. LO-bagland lokalt og regionalt........................... 16 2.1.6. Samarbejde mellem jobcentre........................... 16 2.1.7. Vores eget årshjul................................ 16 2.1.8. Skabe sammenhæng mellem arbejdet i LBR og RBR og vækstfora........... 17 Bilag 2.0. Politisk samarbejdsaftale............................. 18 Bilag 2.1. Rammeaftale mellem X-købing kommunes jobcenter og LO-sektion X-købing...... 19 Bilag 2.2. Enkeltområde-samarbejdsaftale.......................... 20 Bilag 2.3. Samarbejdsaftaler mellem a-kasser og jobcenter................... 21 Bilag 2.4. Samarbejdsaftale mellem jobcenter i xx Kommune og xx a-kasse i Region Syddanmark.. 23 Bilag 2.5. LO-DA skabelon for forretningsorden til LBR.................... 26 Bilag 2.6. Lokal og regional organisering af arbejdsmarkedets parter............... 30 Bilag 2.7. LO's jobcenterindeks............................... 31 Bilag 2.8. LO-Ekstra.................................... 32 Bilag 2.9. A-kassernes jobformidlingsopgaver......................... 33 3. Beskæftigelsessystemet.............................34 3.1. De statslige beskæftigelsesregioner......................... 34 3.2. Beskæftigelsesrådet og beskæftigelsesregionens opgaver............... 34 3.3. Beskæftigelsesregionernes specialopgaver...................... 38 3.4. De kommunale jobcentre............................. 39 3.5. Den kommunale budgetlægning.......................... 40 Bilag 3.1 Kommunekort................................. 42 Bilag 3.2 Jobindsats.dk.................................. 43 Bilag 3.3 Den kommunale beskæftigelsesøkonomi...................... 44

4. Den lovgivningsbestemte indflydelse i jobcentrene................51 4.1. Det lokale beskæftigelsesråd............................ 51 4.2. LBR s opgaver.................................. 51 4.3. Det lokale integrationsråd............................. 54 4.4. Det regionale beskæftigelsesråd.......................... 55 4.5. Det regionale beskæftigelsesankenævn....................... 57 4.6. Beskæftigelsesankenævnenes opgaver........................ 58 5. Styringen af beskæftigelsesindsatsen......................60 5.1. Beskæftigelsesplanen............................... 60 5.2. RBR s analyserapport............................... 61 5.3. RBR s kontrakt med beskæftigelsesministeren.................... 63 5.4. Andre Aktører.................................. 63 6. LO s beskæftigelsespolitiske målsætninger....................65 6.1. Beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen..................... 65 6.2. LO s målsætninger for arbejdet med beskæftigelsesplan og resultatrevision........ 65 6.3. Udarbejdelse af jobplaner............................. 67 6.4. LO s målsætninger for brugen af jobplaner...................... 67 7. Redskabsviften.................................68 7.1. CV- samtale................................... 68 7.2. Kontaktforløb.................................. 68 7.3. Tilbud..................................... 68 7.4. LO s målsætninger for brugen af redskabsviften................... 69 7.4.1. Vedr. vejledning og opkvalificering......................... 70 7.4.2 Vedr. virksomhedspraktik og løntilskud....................... 68 7.4.3. Voksenlærlingeordningen og jobrotation...................... 71 7.5. Flaskehalsindsatsen................................ 71 7.5.1. LO s målsætning for flaskehalsindsatsen....................... 72 7.6. Brugen af andre aktører.............................. 72 7.6. 1. LO s målsætninger for brugen af andre aktører.................... 73 7.7. Den lokale integrationsindsats........................... 74 7.7.1. LO s mål for den lokale integrationsindsats...................... 74 7.8. Indsatsen for det rummelige arbejdsmarked..................... 75 7.8.1. LO s målsætninger for det rummelige arbejdsmarked................. 76 8. Større fyringsrunder varslingsindsatsen....................78 8.1. LO s målsætninger for varslingsindsatsen...................... 78 Bilag 8.1. Varslingsindsatsen ved større fyringer........................ 79 9. Klagesystemet.................................80 9.1. LO s målsætninger for retssikkerhed........................ 81

Side 4 Forord Kære LBR og RBR repræsentanter. Det startede i 2007 med kommunalreformen, hvor stort set alle politikområder blev påvirket af reformen, det gjaldt også det arbejdsmarkedspolitiske område. Forord I 2009 blev der igen lavet ændringer på arbejdsmarkedsområdet. Regeringen og Dansk Folkeparti besluttede, i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i 2008, et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Det betød at kommunerne fremover, har ansvaret for den arbejdsmarkedspolitiske indsats for alle målgrupper, fra august 2009. Derudover har kommunerne ligeledes pr 1. januar 2010 overtaget administrationen af økonomien af dagpenge, aktiveringsydelse og aktivering. LBR-arbejdet er, med kommunaliseringen af beskæftigelsesindsatsen, blevet en af de vigtigste opgaver i fagbevægelsen. Vores ledige og syge forsikrede medlemmer er nu helt afhængig af den indsats, som I kan sikre at kommunen /jobcentret beslutter. Og her er det, at I er LO's garanter for, at der er kvalitet i indsatsen! Det er en meget vigtig opgave, I har sagt ja til at varetage! I skal derfor finde de veje, der betyder, at I kan sætte dagsordenen og sætte fingeraftryk på beskæftigelsesindsatsen. LO's jobcenterhåndbog er et redskab til dig - ny eller erfaren - der arbejder eller kommer til at arbejde med arbejdsmarkedspolitik, lokalt eller regionalt. Håndbogen giver svar på mange af de spørgsmål, som du måtte have i forbindelse med dit nye arbejde på det arbejdsmarkedspolitiske område. God læselyst! Og god arbejdslyst! Lizette Risgaard Landsorganisationen i Danmark

Side 5 Indledning Når vi er udpeget til at skulle repræsentere den samlede LO-fagbevægelse i råd og nævn, skal vi forholde os til mange nye spørgsmål både på det generelle som på det konkrete plan. På det arbejdsmarkedspolitiske område, i de lokale- og regionale beskæftigelsesråd, repræsenterer vi de forsikrede arbejdsløse- og syge medlemmer af LO-fagbevægelsen. Det betyder ikke, at vi ikke skal forholde os til de øvrige målgrupper som arbejdet omfatter, men at vi skal være bevidste om, hvorfor vi sidder i rådene. Både det lokale og regionale råd er sammensat med repræsentanter for samtlige målgrupper, så derfor er det vigtigt, at vi bidrager med den viden, vi har om de målgrupper vi repræsenterer. Organiseringen af arbejdsmarkedspolitikken har ændret sig på mange områder gennem de seneste år, især ved strukturreformens implementering i 2007 og senere ved kommunaliseringen af beskæftigelsesindsatsen i 2009/2010. I Danmark har vi lang tradition for et tæt samarbejde mellem regering og arbejdsmarkedets parter, hvor vi er repræsenteret i en række politiske organer på forskellige niveauer. Fagbevægelsens betydning står dog ikke lige klart for alle kommuner og jobcentre, selvom vi har haft et årelangt tæt samarbejde med det statslige system. Derfor er det også vigtigt, at vi opsætter mål for vores arbejde i rådene og prioriterer vores indsatsområder, for at få størst mulig indflydelse på den lokale og regionale beskæftigelsesindsats til bedst mulig gavn for de medlemmer vi repræsenterer. For at hjælpe vores lokale og regionale repræsentanter til dette, udgiver LO denne Jobcenterhåndbog. Formålet med håndbogen er at præsentere en række redskaber, som kan bruges til at skabe samarbejde lokalt og regionalt og at informere om beskæftigelsessystemets organisering. Med LO s Jobcenterhåndbog version IV er det håbet at understøtte fagbevægelsens fortsatte indflydelse på beskæftigelsesindsatsen. Også i fremtiden skal vi i fagbevægelsen være en central og uundgåelig aktør på arbejdsmarkedet. Indledning

Side 6 1. Den politiske rolle De regionale og lokale beskæftigelsesråds repræsentanter har, efter igangsættelsen af kommunalreformen i 2007 og kommunaliseringen i 2009, fagbevægelsen primært en rådgivende rolle overfor beskæftigelsesmyndighederne. Udover den rådgivende rolle skal LBR og RBR medvirke til at overvåge og kontrollere, at jobcentrene præsterer tilfredsstillende resultater og effekter. Rådene, har på den ene side en tiltagende statslig styring på beskæftigelsesområdet og på den anden side en stærkere kommunal forankring af indsatsen. Rammerne for styringen og organiseringen af beskæftigelsesområdet bevirker, at rådenes rolle umiddelbart er reaktiv overvågende og kontrollerende, hvor vi i LO gerne vil fokusere på den aktive politiske rolle. I LO ser vi arbejdet i de lokale og regionale beskæftigelsesråd som en af fagbevægelsens vigtigste kerneopgaver, hvor vi især skal varetage indsatsen for de forsikrede arbejdsløse og syge medlemmer. Med kommunaliseringen er der stor fare for, at fokus på det ordinære arbejdsmarked forsvinder i indsatsen af den store mængde af kommunale målgrupper. Det betyder ikke, at vi ikke skal indgå i arbejdet med de ikke arbejdsmarkedsparate, men at vores hovedfokus skal ligge på de arbejdsmarkedsparate, idet det er deres interesser, vi sidder i rådene for at varetage. Vi skal derfor være klare på, hvad det er vi vil med indsatsen hvilke mål har vi for indsatsen og hvordan skal vi gennemføre vores målsætninger i indsatsen. Det gør vi kun ved, at prioritere og lægge planer for, hvornår og hvordan disse mål kan gennemføres. 1.1.. Den politiske rolle i LBR og RBR Når man er nyudpeget opstår der lynhurtigt mange spørgsmål: Hvordan griber vi det an? Hvilke områder bør vi prioritere? Og hvornår er det vigtigt at have fokus på hvad? I det hele taget spørgsmål om, hvordan vi bedst muligt agerer i den nye rolle, vi har fået og hvordan vi bedst muligt sikrer indflydelse til fagbevægelsen. Men hvorfor er det overhovedet vigtigt med indflydelse? Det er der flere grunde til. For det første for at beskytte det overenskomstsystem og den velfærd, som gør Den danske model verdensberømt. Vores inddragelse er med til at sikre en balance mellem det ordinære arbejdsmarked og det støttede arbejdsmarked. Og dermed med til at sikre, at så mange lønmodtagere som muligt ansættes i faste og bæredygtige job. Med ordinær løn- og ferieforhold, med opsparing af dagpengeret og med klare regler for forholdet mellem ledelse og medarbejdere. Det offentlige skal fremføre gode argumenter, før en kollega ansættes på andre vilkår end ordinære. Men når begrundelserne er gode, skal vi sikre, at alle tager godt imod den nye kollega uanset arbejdsevne og baggrund. For det andet for at gøre en forskel for de af vores medlemmer, som er jobsøgende og uddannelsessøgende. Enten som beskæftigede eller som arbejdsløse. Ved at have indflydelse kan vi kvalificere de offentlige systemer, sådan at vores medlemmer og potentielle medlemmer har de bedste muligheder for at finde beskæftigelse eller uddannelse. Gennem et samarbejde med aktørerne på arbejdsmarkedet kan vi sikre, at de arbejdsløse får en indsats, der bygger på den enkeltes muligheder, kompetencer og ønsker. Hvor indsatsen er rettet mod bæredygtig og fremtidssikret opkvalificering og beskæftigelse. For det tredje for at sikre et fleksibelt arbejdsmarked i Danmark, hvor matchet mellem jobåbninger og jobsøgende er optimal. Ved at videregive de informationer som vi får via vores tillidsmandssystem, lokale og regionale repræsentanter m.fl., til de offentlige beskæftigelsessystemer, er vi med til at sikre, at systemet omkring beskæftigelsesindsatsen fungerer bedst muligt til gavn for medlemmerne og det danske velfærdssamfund. Vi har viden om arbejdsmarkedets udvikling og arbejdsstyrkens kvalifikationer, som de offentlige systemer ikke kan få ad anden vej. Ved samarbejde og løbende dialog kan vi være med til at forebygge, at problemer udvikler sig til skade for det lokale, regionale og det landsdækkende arbejdsmarked. Vi kan komme på forkant med udviklingen. Kapitel 1

Side 7 For at få størst mulig indflydelse på beskæftigelsesindsatsen skal vi opsætte mål og prioriterer vores indsatsområder. LO aftaler hvert andet år en række kerneopgaver med LO-sektionerne. På baggrund af de målsætninger der er besluttet på LO s kongres samt de af LO s hovedbestyrelse godkendte handlingsplaner, beslutter LO s hovedbestyrelse de overordnende kerneopgaveområder og underliggende indsatsområder for de kommende to år. Inden for hvert indsatsområde skal I, sammen med sektionerne, beslutte de handlinger og aktiviteter, der fører jer frem til størst mulig indflydelse på den indsats, der skal iværksættes for vores medlemmer. Med dette in mente er det vigtigt, at vi i vores arbejde med overvågning, analyse og rådgivning fastholder vores fokus på kvalitet. Det er ikke kun resultaterne som er vigtige. Også vejen hvoraf medlemmer kommer tilbage i beskæftigelse, er af betydning. Vedrørende sygemeldte betyder det fx ikke, at en kommune der har de laveste udgifter til sygedagpenge pr. borger, er den kommune har den mest effektive indsats. De lave udgifter kan også komme sig af, at kommunen raskmelder borgerne, inden de reelt er klar til det. Vi skal i LO-familien have fokus, om der er både kvalitet og økonomi i indsatsen for både vores arbejdsløse og syge medlemmer. Fagligheden skal understøttes. Kapitel 1 1.2.. Fokus på kvalitet Opgaven med udvikling af kvalitetskrav er ikke forankret nogen steder efter kommunaliseringen af beskæftigelsesindsatsen. Konsekvensen kan derfor være, at kvaliteten af indsatsen bliver svær at opretholde. Samtidig er fokus i den nye organisering i høj grad på økonomi. Hele indsatsen vil blive vurderet ved hjælp af benchmarking sammenligning mellem jobcentrene i 8 landsdelen 1 for hermed at kunne se, om der er penge at spare på indsatsen. Og kommunerne taler ofte om, at det økonomiske råderum skal sikres. En risiko for, at økonomi kommer frem for kvalitet, er således til stede. Udfordringen med at skabe kvalitet forstærkes af kommunernes kommunale økonomiaftale vedrørende de forsikrede arbejdsløse med kommunernes såkaldte dagpengebidrag, for de forsikrede ledige ved kommunaliseringen i 2009. De ledige skal, som minimum have aktiveringstilbud efter 9 måneders ledighed, og ledige efter 2 1 /2 års ledighed skal aktiveres på fuld tid 2. Økonomiaftalens indhold giver kommunerne incitament til at aktivere allerede efter 18 ugers ledighed i 2010 faldende til 4 uger i 2013. 1. Kommunerne får samlet alle pengene ud til dagpenge og aktiveringsindsatsen. Efterreguleringen vil blive opgjort samlet i 8 landsdele på deres gennemsnitlige ledighedstal. De kommuner der ligger 5 pct. point over landsdelens ledighedstal, skal selv betale for de merudgifter, hvorimod dem der ligger under landsdelens ledighedstal, vil kunne lægge pengene i kassen. 2. Den fremrykkede aktivering samt intensiveringen af aktiveringsindsatsen efter 2½ års ledighed trådte i kraft hhv. den 1. august og 1. oktober 2007.

Side 8 2. Redskaber til samarbejde og indflydelse I det følgende afsnit er oplistet en række konkrete redskaber til samarbejde og indflydelse. Det er dog afgørende, at de tilpasses det lokale og regionale udgangspunkt, sådan at fx en samarbejdsaftale ikke hænger frit i luften uden forbindelse til det samarbejdsforhold, som ellers eksisterer. Dvs. der findes lige så mange måder at bruge redskaberne på, som der findes jobcentre. de regionale repræsentanter. DA har ikke nogen form for organisation eller medarbejdere ude i landet, men DA-centralt, som står for serviceringen af DA s RBRrepræsentanter. Serviceringen af LBR vil kun ske i et begrænset omfang via elektroniske værktøjer. Dog vil DA s medlemsorganisationer være til stede både lokalt og regionalt. Kapitel 2 2.1.. Skab alliancer og netværk I beskæftigelsessystemet består fagbevægelsens formelle kompetencer af indstillinger og høringer via LBR og RBR. Det er derfor vigtigt, at vi lokalt og regionalt er opsøgende og skaber indflydelse og beslutningskompetence via andre kanaler. Lokalt er det generelt vigtigt, at vi ser den indflydelse, som lovgivningen sikrer som et absolut minimum. De rammer og traditioner for samarbejde vi har lokalt, bør bruges som udgangspunkt for at skabe øget indflydelse. En slags overbygning til lovgivningen. Der er to forskellige traditioner for samarbejde med kommunerne og med det statslige system. Mens LO i mange år har ført en løbende og konstruktiv dialog med det statslige system regionalt og centralt, har kontakten med kommunerne været meget forskellig. For at sikre en sammenhængende beskæftigelsesindsats er det vigtigt, at vi arbejder for dialog med kommunerne. Den løbende dialog der kan tage problemerne i opløbet, dialogen omkring opståede problemer og endelig den opfølgende dialog, når problemerne er løst i fællesskab. Og som er tovejs - ikke ensidig. 2.2.. Samarbejde med arbejdsgiverne lokalt Når vi fra LO s side skal påvirke arbejdet i og dagsorden for LBR, står vi stærkere, hvis vi kan alliere os med de andre arbejdsmarkedsparter i rådet. Vi har særlig tradition for aftaler med arbejdsgiverne, idet en plus en gerne er lig med tre, når vi er enige på tværs af arbejdsmarkedet. Det skal vi holde fast i. I LO har sektionerne ansat lokale konsulenter, der servicerer de lokale repræsentanter og LO DK servicerer At DA s administrative organisation er fraværende ude i landet, skal ikke holde os tilbage fra at indgå diverse aftaler på lokalt og regionalt niveau. Aftaler kan ske via de enkelte LBR/RBR-repræsentanter eller evt. via DI, HTS eller en anden medlemsorganisation, som er til stede i lokalområdet. 2.3. Netværksdannelse På tværs af alle udfordringer er det vigtigt, at vi får dannet et netværk omkring det lokale beskæftigelsespolitiske arbejde. Netværk og uformelle kanaler er vejen til indflydelse i beskæftigelsessystemet. Vi skal søge indflydelse på kommunalbestyrelsen, den kommunale forvaltning og kommunaldirektøren, arbejdsgiverne, de andre lønmodtagergrupper, de lokale partiforeninger, erhvervsrådet, vækstfora, regionsdirektøren, ledelsen i jobcentrene, jobcenterchefen, uddannelsesinstitutionerne, de andre aktører og en masse andre mennesker og organisationer. Personlig kontakt er centralt og har langt mere effekt end massehenvendelser til beslutningstagerne. Vi skal derfor dele netværk med hinanden i LO-familien, dvs. at hvis A kender borgmesteren, som B gerne vil have fat på, hjælper A selvfølgelig B med en anbefaling og en præsentation. En anden gang hjælper B A. Vi skal være proaktive og opsøge netværk og kontakter, og vi skal vide at give, før end vi tager. Borgmesteren skal vide, hvad det er han/hun kan få fra os skal kunne se en fordel ved netværket og først efter at have mærket det et stykke tid, kan vi begynde at fortælle ham/hende, hvad fordelene er for os. Vi skal ikke lade os slå tilbage, fordi det ikke lykkes første gang. Hvis vi udviser engagement og brænder for sagen, er det svært at blive ved med at sige nej. Det er

Side 9 dog vigtigt, at vi kan vores argumenter og har vores forslag og løsninger på plads. Fagbevægelsen har en fælles interesse med arbejdsgiverne og andre organisationer på arbejdsmarkedet med hensyn til at opnå indflydelse på beskæftigelsesindsatsen. Der er mange aktører, som vi kan danne fælles front med i forhold til at påvirke indsatsen lokalt. Disse alliancer bør vi opsøge og dyrke. Boks 2.1. indeholder en række gode råd i forbindelse med netværks- og alliancedannelse, mens boks 2.2. oplister en række personer og organisationer, som er gode at netværke med. Mange medlemmer af kommunalbestyrelserne støtter vores holdninger og er villige til at lytte til vores argumenter. Det er oplagt at søge samarbejde med alle venligtsindede kommunalbestyrelsesmedlemmer. Der er eksempler på samarbejdsaftaler og formelle samarbejdsfora mellem kommunalbestyrelsen og faglige organisationer. Brug af disse kan lokalt være en vej til forpligtelse af det politiske niveau. Et eksempel på en politisk aftale er vedlagt i bilag 2.0. Det er dog vigtigt, at vi ikke udelukker nogen på forhånd. De personer, som ikke altid er enige med os, kan være desto vigtigere at have med i netværket. Det er dog vigtigt i forbindelse med alle alliancer at overveje prisen for fællesskab: Hvad kan og bør vi skabe alliancer om? Og hvad kan sælges for dyrt? 2.4. Indgå skriftlige samarbejdsaftaler Vi har i fagbevægelsen lang tradition for at indgå samarbejdsaftaler mellem de offentlige beskæftigelsessystemer og det tværfaglige samarbejde i LO i form af LOsektionen eller a-kasseudvalget. Samarbejdsaftalerne kan være både mundtlige og skriftlige. De skriftlige aftaler har den fordel, at de er mere entydige end mundtlige aftaler, de er ikke personafhængige, de er nemmere at udbygge og revidere, og på en eller anden måde virker det mere forpligtende, når aftalen står med ord og underskrift. Kapitel 2 Boks 2.1. Gode råd i forbindelse med netværksdannelse Når vi danner netværk, er det en god ide at: Dele dit netværk med andre: Til sammen kender vi rigtig mange mennesker. Planlægge dit netværk. Være proaktiv og opsøgende: Ingenting kommer af sig selv. Netværke med personer, som er anderledes end dig selv. Fastholde, at alle der vil arbejde for din sag, er lige vigtige. Søge færre skulderklap og flere udfordringer. Bruge personlig kontakt: Massehenvendelser er ikke så virkningsfulde. Give før end du tager. Ikke lade dig slå tilbage. Udvise engagement: Det er svært at sige nej til ildsjæle. Præsentere løsninger og gerne skriftligt. Boks 2.2. Netværk Følgende personer kan blandt andet være relevante at netværke med uden for LO s organisation: Jobcentret og dets ledelse Kommunalbestyrelsen Den kommunale forvaltning med kommunaldirektøren i spidsen Andre LBR er og RBR er Uddannelsesinstitutioner og UUcentre Beskæftigelsesregionen Andre aktører i beskæftigelsesindsatsen Lokale partiforeninger DA, FTF, AC, DSI og andre organisationer på arbejdsmarkedet Det lokale erhvervsråd og det regionale vækstforum Regionsrådet og regionsforvaltningen. Hvem der er relevante, kan dog kun vurderes lokalt og regionalt alt efter hvem der tager beslutningerne, og hvem som er med til at fremme dem.

Side 10 Indholdet i samarbejdsaftalerne kan veksle meget. Der er eksempler på aftaler om informationsudveksling, hvor der løbende blev orienteret om antallet af ledige tilknyttet jobcentret, i aktivering, i løntilskudsjob, i virksomhedspraktik m.m. Aftalerne kan dog også omhandle egentlig involvering af arbejdsmarkedets parter. Fx kan det være fordelagtigt at indgå aftale om inddragelse af de faglige organisationer og a-kasser i forbindelse med jobrotation, job med løntilskud og lign. Samt inddragelse af arbejdsmarkedets parter i forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen, resultatrevisionen eller informationsmaterialet om andre aktører. I bilag 2.0. er der vist et eksempel på en overordnet samarbejdsaftale, mens boks 2.3. oplister nogle overvejelser, som bør gøres i forbindelse med indgåelse af en samarbejdsaftale. 2.5. Indgå skriftlige aftaler for specifikke indsatsområder eller instrumenter En overordnet samarbejdsaftale kan eventuelt udvides med en tillægsaftale om en helt konkret indsat. I bilag 2.2. er der et eksempel på en samarbejdsaftale om at forhindre udstødning fra arbejdsmarkedet. Eksemplet er en aftale for indsatsen omkring de svagere grupper, men enkeltaftalerne kan også bruges til at sikre et udvidet samarbejde vedrørende jobformidlingen i jobcentret eller om brugen af løntilskud, se også afsnit 2.6.. Enkeltområde-aftaler kan desuden være en mulighed, hvis jobcentret ikke er interesseret i en bred samarbejdsaftale. Måske er det så muligt til at starte med at finde nogle enkelte områder, hvor samarbejdet kan dyrkes og udvikles. Kapitel 2 Boks 2.3. Vigtige overvejelser i forbindelse med samarbejdsaftaler Overordnet viser erfaringerne vedrørende indgåelse af samarbejdsaftaler, at det er vigtigt at overveje: 1. Samarbejdsområderne: Hvor bredt kan vi forpligte jobcentret til at samarbejde? Vi har interesse i at samarbejde om både den ordinære indsats, den tidlige indsats, det rummelige arbejdsmarked, sygedagpenge m.m. Hermed forpligtes både den statslige og den kommunale del af jobcentret til et samarbejde med fagbevægelsen. 2. De faglige organisationers kompetencer og ansvar: Følges ansvar og indflydelse ad, eller får vi med aftalen ansvar for nogle problemer og indsatser, som vi overhovedet ikke har indflydelse på? Det er vigtigt, at der er en balance mellem ansvar og indflydelse, sådan at vi ikke kommer til at legitimere en politik, som ikke stemmer overens med vores interesser. 3. Jobcentrets kompetencer og ansvar: Jobcentret har ved indgåelse af en samarbejdsaftale myndighedsrollen over for de ledige, og det ansvar skal jobcentret stadig have. Det er jobcentret, som har ansvaret for, at de ledige får opfyldt deres lovbestemte minimumskrav m.m. Dette skal fastholdes i samarbejdsaftalen. 4. Entydighed: Er aftalen så entydig, som den kan blive? Det er vigtigt, at det skrevne er nemt at forstå for alle involverede aktører, medarbejdere som ledere. Det er vigtigt, at aftalen er entydig, sådan at alle ved præcis, hvad aftalen forpligter den enkelte på. Aftalen bør i form og indhold være velafbalanceret mellem detaljer og muligheden for at kunne forstå og anvende aftalen i det daglige arbejde i og omkring jobcentrene. På den ene side skal den omfatte og præcisere de aspekter, som vi ønsker indflydelse på og medansvar for. På den anden side er det vigtigt, at aftalen er formuleret således, at alle aktører får en klar forståelse af aftalen. 5. Eventuelt særlige forhold: Er der lokale eller regionale forhold, som det er vigtigt at skrive ind? Er der elementer, som er vigtige ud fra en lokal og regional vinkel? 6. Ikrafttræden/gyldighedsperiode: Hvornår træder aftalen i kraft? Hvor længe gælder den? Og hvem har til opgave at følge op på aftalen og revidere den, hvis der er fejlkilder. Hvem har ret til at kræve aftalen genforhandlet? Og hvem har ret til at opsige aftalen, og hvornår?

Side 11 Boks 2.4. Vigtige overvejelser i forbindelse med enkeltområde-aftaler Udover de forhold, som allerede er nævnt i boks 2.3. kan følgende være vigtigt at overveje i forbindelse med enkeltområde-aftaler: Præcisering af redskabstype: Præcist hvilke område gælder samarbejdsaftalen, og hvilke tilgrænsende områder gælder aftalen ikke. Formål: Hvad er formålet med aftalen? Informationsudveksling, inddragelse i indsatsen, høring, evaluering eller andet. Målgruppe: Hvilke målgrupper er omfattet af aftalen? Kun de forsikrede ledige eller også de ikkeforsikrede ledige? Samarbejde, hvornår: I hvilke situationer er det, at jobcentret og de faglige organisationer skal samarbejde? Og hvem har initiativpligten? Er det jobcentret, som skal tage kontakt til os, eller er det os selv, som skal være opsøgende ift. jobcentret, når vi står med et problem. Informationsudveksling: Samarbejde om enkeltområder, fx sygedagpenge eller brugen af løntilskud, kan ofte give behov for informationsudveksling mellem jobcentret og den faglige organisation. Aftalen bør indeholde klare linjer for informationsudveksling, som er i overensstemmelse med persondataloven. Dette kan fx ske ved, at medlemmet udfylder en samtykkeerklæring. Sekretariatsbistand: Er der knyttet nogen form for sekretariatsbistand til aftalen? Er der notater, statistik eller andet, som skal udarbejdes? Hvem har ansvaret for dette? Og hvem betaler for sekretariatsbistanden? Kapitel 2 Det har stor betydning uanset aftaletype at aftalen er kendt, prioriteret og godkendt i de øverste organer i kommunen og i jobcentret. Kommunen bør politisk forpligte sig til samarbejdet. Ledelsen i kommunen og jobcentret skal have viljen til samarbejde og være parate til at prioritere området, på trods af at der kan være perioder, hvor jobcentret er presset og ikke har mange ressourcer. Ellers risikerer aftalen i bedste fald at være uden betydning. Udover de nævnte muligheder for samarbejdsaftaler skal det bemærkes, at der allerede eksisterer en række samarbejdsaftaler mellem arbejdsmarkedets parter om fx ansættelse af personer i fleks- og skånejob. Disse er indskrevet i overenskomsterne. 2.6. Samarbejde mellem a-kasserne og jobcentrene Det fælles it-system Arbejdsmarkedsportalen er et webbaseret sagsbehandlerværktøj til brug for Jobcentre, a-kasser og andre aktører i forbindelse med tilrettelæggelse, forvaltning og opfølgning på den beskæftigelsesrettede indsats. Kernen i Arbejdsmarkedsportalen er data om forsørgelse og indsats på personniveau. Portalen gør det muligt at lave diverse beregninger og udtræk i forhold til fx minimumskontakt, CV-samtaler og bonusafregning for andre aktører. Desuden er der udviklet et særligt modul til at understøtte visitation og et modul til kommunikation mellem jobcentre og andre aktører. Kommunerne skal som følge af kommunaliseringen overtage ansvaret for it-løsningen og den centrale Arbejdsmarkedsportal vil delvis blive lukket for brugere. Kommunerne skal inden udgangen af 2010 have implementeret deres egne it-systemer. Der er d.d. to udbydere af it-løsninger til den kommunale beskæftigelsesindsats. Som en del af velfærdsaftalen overtog a-kasserne pr. 1. januar 2009 alle cv-samtaler for de forsikrede ledige og tager større del i den ordinære jobformidling. Som en konsekvens af de 91 jobcentre oplever a-kasserne at skulle samarbejde med langt flere enheder end tidligere. Fra oktober 2009 har a-kasserne fået en ny opgave, der betyder, at a-kassen skal afholde sygesamtaler med deres sygemeldte medlemmer. Sygesamtalen skal afholdes senest 4 uger efter den første sygedag. Hvis det på grund af sygdommen ikke er muligt at holde en personlig samtale, skal samtalen så vidt muligt holdes telefonisk. Formålet med samtalen er at konstatere, hvordan og

Side 12 hvornår medlemmet kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. A-kassen skal derefter underrette kommunen om det forventes at blive sygdom af længere varighed og om medlemmet kan vende tilbage til sit tidligere faglige arbejdsområde. De gode erfaringer med tæt samarbejde mellem a-kasser og beskæftigelsessystemet kan fastholdes, men det kræver, at samarbejdet udvikles og forbedres med de nye samarbejdsfelter. Jobcentrene skal kunne se fornuften i samarbejdet med a-kasserne og fælles for samarbejdsaftalerne skal være, at a-kassen går ind og tilbyder sig som en attraktiv samarbejdspartner med deraf følgende mulighed for at påvirke beskæftigelsespolitikken for a-kassens medlemmer i det lokale område. Det forudsættes, at a-kassen i den forbindelse har et tæt samarbejde med den lokale faglige organisation. I bilag 2.3. kan du læse mere om samarbejdsmulighederne mellem a-kasser og jobcentre. Pga. de mange aktører på området, kan det være en fordel for a-kasser, faglige organisationer og jobcentre, at skabelonen for samarbejdet mellem a-kasserne og jobcentrene i området er relativ ens. Dette kan fx ske gennem samarbejdsaftale mellem jobcentre og a-kasser, som dækker hele regionen. På den måde skal a-kasserne ikke have i baghovedet, om det nu er det ene eller andet jobcenter, som de er i kontakt med. Et eksempel på en samarbejdsaftale mellem jobcentrene og a-kasser i Region Syddanmark er vedlagt i bilag 2.4. Kommunerne er ikke omfattet af statens generelle forpligtelse til udbud, hvis opgaver ønskes varetaget af andre aktører. Det betyder, at kommunen kan indgå samarbejdsaftaler om at udlægge noget af indsatsen hos fx a-kasserne. Det kan fx være jobsamtaler for egne medlemmer de første 9 måneder. Det giver mulighed for at ligge samtalerne i forbindelse med de nye 3- måneders rådighedssamtaler. Hermed undgår medlemmer at skulle møde op fire gange i jobcentret. 2.7. Samarbejde med de øvrige parter på arbejdsmarkedet Vi har i fagbevægelsen tradition for et tæt samarbejde med de andre lønmodtagerorganisationer, hvilket blandt andet har givet udslag i, at de flere steder deltager i vores formøder, konferencer m.m. Vi bør derfor afholde fælles formøder, konferencer og lignende arrangementer, med de andre lønmodtagerrepræsentanter hvor dette giver mening. Dvs., hvor de andre lønmodtagerorganisationer har en politik og holdning, som kan rummes inden for vores. Udover alliancer med lønmodtagerorganisationerne, er alliancer mellem DA og LO et godt redskab. Det er sværere at afvise arbejdsmarkedets parters krav, når både lønmodtager- og arbejdsgiversiden er enige. DA har dog i sin nye struktur hverken et lokalt eller et regionalt organisatorisk led og har dermed ikke en enhed/konsulent, som kan indgå bindende aftaler med lønmodtagersiden. Men det er stadig muligt lokalt at opnå en fælles forståelse af prioriteringer og de politiske retningslinjer med de enkelte DA-repræsentanter. Traditionelt har vi i LO haft et udmærket samarbejde med DH Danske Handicaporganisationer. Samarbejdet har dog ofte primært handlet om DH s hovedområde, nemlig beskæftigelsesindsatsen over for handicappede, og der har været variation regionerne imellem. I LBR har DH to repræsentanter, mens de har en enkelt repræsentant i RBR. Særligt i LBR kan DH dermed være en betydende aktør, som vi kan indgå aftaler med, sætte fælles punkter på dagsordnen m.m. Det lokale klima og de lokale muligheder for samarbejde kan variere. Men det er vigtigt, at vi ikke på forhånd udelukker nogle samarbejdsrelationer. Vi skal dog heller ikke lade os købe for dyrt. Vores hovedfokus det ordinære arbejdsmarkedet og ikke kun indsatsen over for handicappede. Ved at vi står sammen med resten af parterne på arbejdsmarkedet, og ved en god dialog med kommunalpolitikerne, kan der i de kommuner, hvor der i dag ikke er et samarbejde, udvikles et godt samarbejde mellem de faglige organisationer, kommunen samt jobcen- Kapitel 2

Side 13 tret. Vi bør derfor afsætte ressourcer og kompetencer til et sådan udvidet samarbejde. Den lokale og regionale struktur blandt de andre parter på arbejdsmarkedet er beskrevet i bilag 2.6. 2.8. Jobformidling De første tegn på ændringer i den danske økonomi kan som regel straks aflæses i arbejdsløshedstallene og beskæftigelsen. Fx fra at der i sommeren 2008 var næsten fuld beskæftigelse, steg arbejdsløsheden til knap 120.000 arbejdsløse ved indgangen til 2010. Arbejdsmarkedet gennemlever i disse år en betydelig forandring. På en og samme tid ser vi en faldende beskæftigelse og stigende ledighed samtidig med at arbejdsstyrken falder. Vi står derfor med en kortsigtet udfordring om at undgå, at en stigende ledighed omsætter sig i langtidsledighed, mens vi på den lange bane står over for at mangle arbejdskraft. Formidling af ordinære job er en opgave, som alle har stor respekt for. Situationen med stor efterspørgsel efter arbejdskraft forstærker kun dette. I LO har vi den viden der skal til for at kunne formidle vores ledige medlemmer til de rette jobs. Vi kender deres kvalifikationer og har kontakt med arbejdsgiverne. Udover at dette vil være til gavn for medlemmerne, vil en formidlingsaktiv fagbevægelse betyde, at vi har en rigtig god indgang til beskæftigelsessystemet. Der vil blive lyttet til os. Samtidig blev a-kasserne med velfærdsaftalen tildelt en større rolle på dette område, hvorfor en generel fokusering og prioritering af ordinær jobformidling er nødvendig. A-kassernes opgaver omkring jobformidling er beskrevet i bilag 2.9. Konkrete tiltag vedrørende jobformidling er beskrevet i boks 2.5. Boks 2.5. Jobformidling I forbindelse med ordinær jobformidling er det vigtig at: Have god kontakt til virksomhederne inden for jeres branche. Alle samtaler med medlemmerne skal indeholde formidling af job eller opfølgning på tidligere formidling. Fastsæt et maksimum inden for hvilket tidsrum I skal have formidlet medlemmet/erne til arbejdsgiveren, efter vi har fået viden om jobåbningen. Dokumentere jeres arbejde: Antallet af formidlede job til hvilke ledige hvornår. Samt om medlemmet fik jobbet. 2.9. Den lokale forebyggende og virksomhedsrettede indsats LBR midlerne LBR får årligt en bevilling fra staten til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer. Til denne opgave modtager LBR hvert år et tilskud fra staten, i år 2010 er tilskuddet på landsplan kr. 196,5 mio. Formålet med tilskuddet er at iværksætte lokale initiativer, der kan bidrage til en forebyggende indsats for personer, der har svært ved at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller bidrage til at personer på kanten af arbejdsmarkedet får beskæftigelse. Tilskuddet kan anvendes til alle målgrupper. Forsørgelsesgrundlaget har således ikke nogen betydning for hvilke aktiviteter, der kan igangsættes. Beskæftigelsesrådet udarbejder inden for de overordnede rammer i beskæftigelsesplanen, en plan for, hvilke initiativer der påtænkes gennemført i det kommende år. Planen sendes til høring hos de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Er der uenighed mellem rådet og de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentre om, hvorvidt anvendelsen ligger inde for de overordnede rammer i beskæftigelsesplanen, kan midlerne ikke anvendes. Kapitel 2 De initiativer der påtænkes gennemført, skal ligge inden for

Side 14 de overordnede rammer i jobcenterets beskæftigelsesplan. Inden for dette overordnede formål kan tilskuddet anvendes til: Efter lokale forhold at udvikle og underbygge virksomhedernes medvirken i virksomhedsrettede tilbud. Efter lokale forhold at udvikle nye tilbud og nye jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, eller som i øvrigt har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere (- i projekterne). projekts afslutning. I fagbevægelsen skal vi være opmærksomme på de muligheder, der ligger i disse midler. Kan vi sammensætte et projekt inden for rammerne, som kan være med til at fremme vores interesser? Kan vi igangsætte projekter, som vil bringe os i en mere central rolle som samarbejdspart for virksomheder og jobcentre? Kan vi igangsætte projekter der giver en større politisk indflydelse? Boks 2.6 indeholder LO s anbefalinger til projekter for de lokale LBR-midler. Kapitel 2 2.10. Evaluering og formidling Det følger heraf, at midlerne ikke kan anvendes til at finansiere kommunal drift eller sekretariatsbetjening af LBR. Det er det lokale beskæftigelsesråds opgave, at føre tilsyn med, at de tilskud der tildeles projekter og initiativer, anvendes i overensstemmelse med vejledningen. Det betyder, at for de aktiviteter der støttes af det lokale beskæftigelsesråd, skal der foreligge en evaluering og et regnskab for tilskuddets anvendelse ved det enkelte 2.11. LBR s forretningsorden Det er vigtigt, at LBR erne er proaktive og ikke er et forum, der kun godkender de administrative beslutninger, som træffes i jobcentrene. LBR bør ideelt udgøre grundlaget for et konstruktivt, forpligtende og frugtbart samarbejde mellem parterne på arbejdsmarkedet, herunder beskæftigelsessystemerne. Dette kan forretningsordnen og et evt. formandskab eller forretningsudvalg i LBR blandt andet være med til at sikre. I forhold til forretningsordenen, er det vigtigt at få ned- Boks 2.6. LO s anbefalinger til projekter inden for den virksomhedsrettede og forebyggende indsats Det er vigtigt, at de projekter som finansieres inden for LBR-midlerne er forankret i det omkringliggende arbejdsmarked og arbejdskraftopland, dvs. tager udgangspunkt i lokale og regionale udfordringer og problemstillinger. Projekterne bør være udviklende og nyskabende i forhold til metoder og værktøjer og ikke være tilskud til kommunens almindelige indsats. LO anbefaler, at LBR erne udarbejder en flerårig strategi for brugen af midlerne, der indeholder både forebyggelse, fastholdelse og integration. Samtidig skal vi være opmærksomme på, hvordan vi gennem brugen af midlerne kan fremme vores arbejdsmarkedspolitiske målsætninger gennem projekterne. Helt overordnet anbefaler LO, at følgende elementer overvejes i forbindelse med godkendelse af lokale projekter: Projekterne skal understøtte et arbejdsmarkedspolitisk perspektiv på indsatsen. Projekterne bør, hvor det er relevant, inddrage andre jobcentre samt omhandle arbejdskraftområder og ikke alene arbejdsmarkedet indenfor kommunegrænsen. Projekterne skal underbygge fagbevægelsens arbejde med det rummelige arbejdsmarked og ligge indenfor LO s politik om forebyggelse, integration og fastholdelse. Projekterne skal inddrage de lokale faglige organisationer, a- kasser eller tillidsrepræsentanter. Fx ved forankring hos en af organisationerne i form af en projektansat konsulent. Brugen af arbejdsevnemetoden i både integration, forebyggelse og fastholdelse bør fremmes. Jobcentrenes viden om det lokale arbejdsmarked skal styrkes og vedligeholdes. På integrationsområdet bør projekterne understøtte trappemodellen - med fokus på en individuel indplacering på trappen.

Side 15 Boks 2.7. Vigtige overvejelser i forbindelse med LBR s forretningsorden I forbindelse med nedfældelse af en forretningsorden er det vigtigt at gøre sig overvejelse om: Mødehyppighed Informationsmængde og strømme Materiale Kompetence i forhold til kommunalbestyrelsen Nedsættelse af et formandskab eller forretningsudvalg Brugen af suppleanter, deres rettigheder ift. sekretariatsbistand m.m. fældet, at LBR inddrages i det fremadrettede og forberedende arbejde i jobcentrene og ikke kun får lov til at stille ændringsforslag til forvaltningens arbejde. Set fra et tværfagligt standpunkt er det endvidere vigtigt, at suppleanterne til LBR tilskrives de samme rettigheder, service m.m. som de ordinære medlemmer af LBR. Dvs. at suppleanterne kan deltage på møderne, får tilsendt materiale m.m. Dette vil styrke forberedelsen og kvalifikationerne på området. Det kan være med til at sikre indflydelse på dagsordenen. En udvidet rolle til suppleanterne skal dog sættes i forhold til rådets funktionsduelighed ved det dobbelte antal deltagere. Borgmesteren er født formand for LBR så et formandskab eller et forretningsudvalg kan være en god løsning. LBR er blevet et relativt stort råd med op til 15 repræsentanter. Med suppleanterne det dobbelte antal. Det vil derfor være en fordel, hvis vi via forretningsordenen kan få oprettet et formandskab eller et forretningsudvalg med repræsentation alene fra LO, DA og kommunen med sekretariatsbetjening af jobcentret. Formandskabet/forretningsudvalget kan fx have til opgave at forberede dagsordenen til LBR-møderne, drøfte rådets rolle i forskellige sammenhænge m.m. Et formandskab eller et forretningsudvalg skal skrives ind i forretningsordenen. Det er også i forretningsordenen, at brugen af de to ekstra pladser, hvis udpegelse LBR kan indstille til kommunalbestyrelsen, kan besluttes. De to ekstra pladser kan være en platform for yderligere LO-repræsentation, hvis pladserne besættes af lokale fagforeninger eller a- kasser. Særlig muligheden for a-kasserepræsentanter i LBR er tiltalende. Hvorvidt fx LO og DA kan lave en lokalaftale om brugen af de to pladser, bør afsøges. Det kan dog også overvejes, om de to repræsentanter bør skrives ud af forretningsordenen, hvis vi ikke støtter de repræsentanter, som lokalt ligger lige for. En LO-DA-skabelon for en god forretningsorden i LBR kan ses i bilag 2.5. 2.12. LBR s formandskab Borgmesteren er formand for rådet. Varetages beskæftigelsesindsatsen af et stående udvalg, kan borgmesteren beslutte, at formanden for det stående udvalg er formand for rådet. Formandens suppleant i LBR er viceborgmesteren eller næstformand for det stående udvalg. For at sikre maksimal indflydelse på rådets dagsorden foreslår LO, at der oprettes et formandskab bestående af borgmesteren som formand for rådet samt to næstformænd fra henholdsvis LO og DA. 2.13. RBR s forretningsorden Ligesom for LBR er det vigtigt, at RBR er et fremadrettet forum, som kan sætte en politisk dagsorden. Det er Boks 2.8. Vigtige overvejelser i forbindelse med RBR s forretningsorden I forbindelse med nedfældelse af en forretningsorden er det vigtigt at gøre sig overvejelse om: Mødehyppighed Informationsmængde og strømme Materiale Kompetence i forhold til beskæftigelsesregionen Nedsættelse af et formandskab eller forretningsudvalg Brugen af suppleanter, deres rettigheder ift. sekretariatsbistand m.m. Hvem kan deltage på rådsmøderne som observatører Kapitel 2

Side 16 derfor vigtigt at få beskrevet det fremadrettede og forberedende arbejde i regionen. Mht. brugen af suppleanter gælder de samme overvejelser om tværfaglighed, som ved arbejdet i LBR. 2.14. RBR s formandskab RBR- medlemmer indstilles af organisationerne, hvorefter beskæftigelsesministeren udpeger til rådet. De almindelige medlemmer udpeges for en fireårig periode, mens RBR s formand og dennes suppleant udpeges af RBR selv for en toårig periode. LO og DA har en fælles forståelse om at arbejde for et roterende formandskab. Dette er med til at styrke LO s rolle i RBR 2.15. LO-bagland lokalt og regionalt Det er utrolig vigtigt, at vi i LO udnytter vores indflydelse optimalt. For at kunne gøre dette, er der tre grundlæggende forhold, som er nødvendige: Tæt kontakt mellem alle niveauer Tværfaglig koordinering af arbejdet i LBR og RBR Koordinering på tværs af de kommunale grænser For at opnå dette er der behov for, at vi internt i LO organiserer os på en effektiv måde. Formødegrupper til LBR og RBR, mødefora mellem LBR erne indenfor naturlige arbejdskraftopland samt møder mellem RBR og LBR er vigtigt. Det anbefales, at de regionale sektionsformandsmøder aftaler og beslutter, hvordan den tværfaglige koordinering af LBR og RBR-arbejdet struktureres. Udover formødegrupperne er en effektiv kommunikation vigtig. Der er ingen grund til, at vi alle skal opfinde den dybe tallerken, hvorfor viden- og erfaringsudveksling er nødvendig, både vandret og lodret i vores organisation. Redskaber til dette er LO s Jobcenterindeks beskrevet i bilag 2.7. og LO-Ekstra som er beskrevet i bilag 2.8. Boks 2.9. Opgaver for de lokale og regionale LO-formødegrupper Opgaver for formødegrupperne er fx: Behandle dagsordenen for LBR/RBR-møderne. Løbende følge med i jobcentrets/-ernes beskæftigelsesindsats. Samle forbundene og repræsentere LO bredt. Videregive informationer om beskæftigelsesindsatsen til LBR/RBR, BER og LO Danmark. Gennemgå og bruge informationerne i LO s jobcenterindex. Være base for samarbejde med andre aktører, fx a-kasserne, andre lønmodtagerorganisationer, arbejdsgiversiden og lign. Drøfte det kommende års faglige mål og prioritere indsatsområder samt lave en opfølgningsplan for målene for LO s arbejde i rådet. 2.16. Samarbejde mellem jobcentre Med kommunaliseringen af beskæftigelsesindsatsen er hele indsatsen lokalt forankret. I LO frygter vi, at kommunerne kun vil fokusere på eget arbejdsmarked og ledige inden for egen kommune frem for hele arbejdsmarkedet. Der er derfor risiko for, at virksomhederne ikke får formidlet den mest kvalificerede arbejdskraft og omvendt. Dvs. at der er risiko for, at de lediges ønsker til job ikke bliver imødekommet, hvis målet ikke stemmer overens med behovet på det snævre lokale arbejdsmarked. I fagbevægelsen skal vi udfordre de kommunale grænser i beskæftigelsesindsatsen. Vi skal via vores arbejde i LBR og RBR arbejde for, at jobcentrene samarbejder fx om virksomhedskontakten eller udbud til og aftaler med andre aktører samt understøtte samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter på tværs af LBR erne og RBR erne. 2.17. Vores eget årshjul Styringen af hele beskæftigelsesindsatsen foregår via en række sammenhængende elementer, som ministerens udmeldinger, beskæftigelsesplanen, resultatrevisionen og den regionale analyserapport. Disse udgør til sam- Kapitel 2

Side 17 men det som kaldes styringshjulet eller årshjulet. Et hjul som set over en flerårig periode udgør en kontinuerlig spiral, idet hjulet hele tiden fortsætter over i det næste. For at kunne opnå indflydelse på helheden den samlede beskæftigelsesindsats skal vi have indflydelse på de enkelte dele. Og for at få dette skal vi være forud for processen i kommunerne. Vi skal være bevidste i vores ønsker til beskæftigelsesplanen før jobcentret begynder at tænke på den. Og nå at give vores input videre, før administrationen begynder at skrive på beskæftigelsesplanen. For at dette kan lykkes, er det vigtigt, at vi alle kender årshjulets gang, dvs. hvornår sker hvad, og hvornår skal vi komme med vores egne dagsordenspunkter. Vi skal i hvert enkelt LBR og RBR have lavet vores eget årshjul i forhold til det officielle årshjul. Inspiration til dette kan findes i afsnit 6.2. 2.18. Skabe sammenhæng mellem arbejdet i LBR og RBR og vækstfora Regional koordinering er vigtig, hvilket forstærkes af, at der kun er få muligheder for en landsdækkende indsats i beskæftigelsessystemet. I forhold til jobcentrene samler RBR op efter LBR i regionen. Det er RBR, som overvåger den indsats, som LBR skal rådgive jobcentret om. Koordineringen skal også foregå med vores repræsentanter i de regionale vækstfora. Vækstfora har til opgave at fremme erhvervsområdet, innovation og beskæftigelse, hvorfor der er behov for en tæt koordinering. Dette vil til dels ske gennem den gensidige observatørpost mellem vækstfora og RBR. Men det er også nødvendigt, at vi selv koordinerer mellem de to områder. Selvom vækstfora som udgangspunkt er et erhvervsfremmeorgan, er beskæftigelse også en del af foraenes formål. Samtidig er det vækstfora, som administrerer EU s socialfondsmidler. I LO skal vi hele tiden have fokus på koordinering mellem beskæftigelses- og erhvervsområdet samt koordinering internt på de to områder. Koordinering handler om erfarings- og informationsudveksling, men også om fælles strategier og politikudvikling. Dette skal ske på både lokalt og regionalt niveau. I LBR og RBR skal vi bruge de analyser af fremtidens arbejdsmarked, som vækstfora udarbejder og de strategier, som lægges. Vi skal inddrage vækstforas arbejde, men også søge at påvirke arbejdet i vækstfora gennem den ene repræsentant, som vi har. Lokalt skal vi koordinere mellem de lokale erhvervsservicecentre og LBR. Vi skal holde jævnlig kontakt med hinanden, sådan at LO trækker på samme hammel i hhv. vækstfora, LBR og RBR. Med koordinering kan vi opnå øget styrke af de redskaber, som vi har til rådighed som arbejdsmarkedsparter. Kapitel 2 Der er derfor behov for sammenkobling af arbejdet mellem RBR og LBR erne i regionen. Hvis fx både RBR og LBR påpeger en række forhold i et jobcenter, har det sandsynligvis større gennemslagskraft, end hvis påpegningen skete hver for sig. Endvidere kan vi gennem koordinering klart og samstemmende komme med fx minimumskrav til det enkelte indsatsområde og instrument/redskab. Vi skal derfor være bevidste om, - hvad der fx skal på dagsordenen til regionens dialogmøder med jobcentrene og LBR - kræve at referaterne fra regionens dialogmøder fremlægges til drøftelse på et LBR-møderne.