Kommunal Medfinansiering i Esbjerg Kommune. analyser af årsager til Esbjerg Kommunes forbrug af sundhedsydelser

Kommunal Medfinansiering i Esbjerg Kommune analyser af årsager til Esbjerg Kommunes forbrug af sundhedsydelser Udarbejdet af projektgruppe på tværs af Region Syddanmark og Esbjerg Kommune 2013

Indholdsfortegnelse Kort sammenfatning og konklusion s. 3 1. Indledning s. 10 2. Samlet kommunal medfinansiering s. 13 3. Borgernes sundhedstilstand og øvrige socioøkonomiske og demografiske forhold. s. 17 4. Kommunal medfinansiering på sygesikringsområdet s. 29 5. Psykiatri - Analyser af årsager til variation i medfinansiering s. 34 5.1. Statistiske analyser af ydelsesforbrug på det psykiatriske område s. 34 5.2. Komparativ analyse af kapacitet og serviceniveau på tværs af de 5 sammenligningskommuner s. 44 5.3. Gennemgang af komplekse typer af patientforløb s. 49 5.4. Opsamling s. 51 6. Somatik Analyser af årsager til variation i medfinansiering s. 53 6.1. Statistiske analyser af ydelsesforbrug på det somatiske område s. 53 6.2. Komparativ analyse af kapacitet og serviceniveau på tværs af de 5 sammenligningskommuner s. 61 6.3. Anbefalinger til analyser af komplekse typer af patientforløb s. 67 6.4. Opsamling s. 67 7. Samlet opsamling og konklusion s. 69 8. Bilag Bilagsliste: Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Metodevalg og afgrænsning Projekt- og styregruppens organisering Supplerende deskriptive analyser psykiatri Model over indsatsflow i socialpsykiatrien. Oversigt over overordnede diagnosegrupper, somatik 2

Kort sammenfatning og konklusion Esbjerg Kommune betalte i 2012 432 mio. kr. til kommunal medfinansiering fordelt med 379 mio. kr. for somatikken, 29 mio. kr. til sygesikringen og 24 mio. kr. til psykiatrien. Esbjerg Kommune ligger dermed over både lands- og regionsgennemsnittet for kommunal medfinansiering. På det politiske midtvejsmøde vedr. sundhedsaftalerne d. 11. oktober 2012 aftalte Esbjerg Kommune og Region Syddanmark, at der i fællesskab skulle udarbejdes analyser med fokus på den kommunale medfinansiering på hhv. det somatiske og det psykiatriske område. Formålet med analyserne er, at finde årsager til Esbjerg Kommunes forbrug af sundhedsydelser. I denne rapport er de væsentligste resultater fra de to analyser præsenteret. Nedenstående ses en kort sammenfatning af de overordnede analyser opdelt i henhold til de enkelte afsnit i rapporten. Afsnittet afsluttes med en skematisk sammenfatning af rapportens konklusioner samt en samlet opsamling af perspektiver og mulige tillægsanalyser. Kommunal medfinansiering Analyserne peger på, at Esbjerg Kommune i 2012 havde en merudgift til kommunal medfinansiering på knap 30 mio. kr. (7 %) set i forhold til regionsgennemsnittet. Heraf tegner det somatiske og det psykiatriske område sig for hhv. 23 og 7 mio. kr. Afvigelsen i procent er 6 % for somatikken og 39 % for psykiatrien. På sygesikringsområdet ligger Esbjerg Kommune på regionsgennemsnittet. Borgernes sundhedstilstand og andre socioøkonomiske og demografiske faktorer I rapporten er det undersøgt, hvorvidt der er en statistisk sammenhæng mellem aldersfordeling og socioøkonomi på den ene side og kommunernes udgifter til kommunal medfinansiering på den anden. Af analyserne fremgår det, at: - alderssammensætningen ikke umiddelbart kan forklare forskellen. - de socioøkonomiske forhold har en vis forklaringskraft. Størrelsen af denne afhænger imidlertid af analysens konkrete design, herunder hvilke kommuner der sammenlignes. Analyser på aktuelle data tyder på, at de socioøkonomiske forhold kan forklare ca. en tredjedel af variationen i den kommunale medfinansiering. Udviklingen i Kommunal medfinansiering over tid Det er i rapporten undersøgt, hvorvidt Esbjerg kommunes relativt høje kommunale medfinansiering er et nyt fænomen. På baggrund af analyser af udviklingen i kommunal medfinansiering i perioden 2007-2011/12 fremgår det, at: - den kommunale medfinansiering generelt set har været stigende igennem perioden. - væksten i kommunal medfinansiering for de ambulante behandlinger generelt har været betydeligt større end væksten inden for de stationære behandlinger. Det gælder både på det somatiske og det psykiatriske område. - Esbjerg Kommune har haft en lavere vækst i kommunal medfinansiering end sammenligningskommunerne. - Esbjerg Kommunes kommunale medfinansiering på det somatiske område igennem perioden er blevet spredt ud på flere sygehuse end Sydvestjysk Sygehus, hvilket 3

indikerer, at borgerne i højere grad bliver behandlet på andre sygehuse end nærsygehuse. - Borgerne på det psykiatriske område fortsat næsten udelukkende behandles på nærmeste sygehus. Esbjerg-borgernes brug af praksissektoren Den kommunale medfinansiering på sygesikringsområdet udgjorde i 2012 i alt 29,5 mio. kr. for Esbjerg Kommune. I forhold til regionsgennemsnittet er der her tale om et merforbrug på 98.325 kr. (0,3 %). Den samlede afvigelse dækker over mer- og mindreforbrug på de enkelte ydelser. Det største merforbrug findes inden for de almenpraktiserende læger, hvor den kommunale medfinansiering er 268.299 kr. kr. højere end regionsgennemsnittet. Omvendt er den kommunale medfinansiering til tandlægebehandling 208.475 kr. lavere end regionsgennemsnittet. I henhold til de analyser, der er foretaget i rapporten, er der derfor samlet set ikke betydelige afvigelser i Esbjerg-borgerens brug af praksissektoren i forhold til regionsgennemsnittet. Henvisningsmønstre En del af analyseopdraget har været at kigge på henvisningsmønstre. Dette har dog været vanskeligt, idet de praktiserende læger først har registreret henvisninger fra midten af 2012. Indledningsvist er der derfor trukket data fra patientsystemerne på 2 somatiske sygehuse (Sydvestjysk Sygehus og Sygehus Lillebælt), hvoraf antallet af henvisninger fra de praktiserende læger fremgår. Hvor henvisningerne for Esbjerg Kommune er præget af få meget store og mange små praksis mht. antal henvisninger, er fordelingen mere jævn, når der ses på henvisninger til Sygehus Lillebælt. Det er dog usikkert, om denne forskel dækker over andet end en mere jævn fordeling af praksisstørrelser i Sygehus Lillebælts optageområde. For at nuancere billedet yderligere er der lavet en analyse af antallet af sikrede pr. henvisning fordelt på alment praktiserende læger i Esbjerg. Her fremgår det, at antallet af sikrede pr. henvisninger varierer en del. Således henviser nogle læger 1 ud af 4 borgere til Sydvestjysk Sygehus, mens det for andre læger kun er tilfældet for 1 ud af 11 borgere. Det gennemsnitlige antal sikrede pr. henvisning ligger på 5,6, hvilket ikke afviger betydeligt fra tidligere analyser, hvoraf det fremgår, at ca. 20 % af borgere tilmeldt en almen praksis under sygesikringens gruppe 1 i løbet af et år henvises til et sygehus. På baggrund af ovenstående er der derfor ikke grund til at antage, at det gennemsnitlige antal henvisninger fra praktiserende læger i Esbjerg Kommune til Sydvestjysk Sygehus afviger betragteligt fra landsgennemsnittet. Et tilsvarende billede for de øvrige somatiske sygehuse og på psykiatriområdet vil kræve supplerende analyser. Det skal dog bemærkes, at sådanne analyser langtfra giver noget fuldstændigt billede af henvisningsmønstrene, idet det ikke har været muligt at medtage henvisninger fra almen praksis til speciallæger og sygehuse imellem. 4

Perspektiver og mulige tillægsanalyser Det anbefales, at: - mulighederne for at foretage analyser af borgerforløb med fokus på henvisningsmønstre fra de praktiserende læger undersøges. - DAK-E data inddrages, hvor det er relevant i de videre analyser. Begge dele kan som udgangspunkt vendes med det kommunalt, lægelige kontaktudvalg. Psykiatriske analyser På det psykiatriske område er der foretaget en række forskellige analyser af årsager til variation i medfinansieringen. Indledningsvist er der udarbejdet en analyse af forbruget af psykiatriydelser i Esbjerg Kommune sammenlignet med regionen som helhed og i enkelte tilfælde de udvalgte sammenligningskommuner. Dernæst er der lavet en analyse af Esbjerg Kommunes kapacitets- og serviceniveau i forhold til de 4 sammenligningskommuner. På psykiatriområdet har det desuden været muligt at afholde en workshop med bred deltagelse fra både Esbjerg Kommune og Region Syddanmark med det formål at gennemgå en række komplekse patientforløb. De komplekse patientforløb er udvalgt på baggrund af de indledende analyser. Workshoppen mundende ud i en række opmærksomhedspunkter med tilhørende anbefalinger af initiativer til forbedring af fremtidig praksis. Opmærksomhedspunkterne er listet afslutningsvist i dette afsnit. Statistiske analyser af ydelsesforbrug på det psykiatriske område Af analyserne fremgår det, at Esbjerg Kommune placerer sig på et højt niveau i forhold til antallet af borgere i behandling. Det gælder både for den samlede befolkning og for de enkelte aldersgrupper. Samtidig modtager de patienter, der er i behandling, relativt mange ydelser (ambulante besøg og sengedøgn). Tilsammen resulterer det i et højere medfinansieringsniveau. Genindlæggelsesfrekvensen for psykiatrisk afdeling i Esbjerg afviger ikke fra de øvrige afdelinger i regionen og kan således ikke medvirke til forklaring af den højere medfinansiering. Af analyserne af medfinansiering på udvalgte diagnoseområder fremgår det desuden, at Esbjerg Kommunes borgere i 2012 har et relativt højt forbrug af psykiatriydelser til både patienter med skizofreni og affektive lidelser, hvorfor disse diagnosegrupper er udgangspunktet for de efterfølgende analyser af komplekse patientforløb. Der er samtidigt foretaget en analyse af udvalgte kvalitetsindikatorer ift. skizofrenibehandlingen, der fortæller om, hvor opmærksom man er på opfølgningen efter endt indlæggelse. Resultaterne for Esbjerg ligger over såvel lands- som regionsgennemsnit. Dette indikerer at Esbjerg afdelingen, alt andet lige, ligger på et højt kvalitetsniveau på behandlingsindsatsen efter en udskrivelse, hvilket kan være en medvirkende forklaring på at den kommunale medfinansiering er på et højere niveau. Sammenligning af kommunernes organisering og tilbud til borgerne Det er som udgangspunkt vanskeligt at sammenligne de kommunale socialpsykiatriske tilbud, idet både tilbudsvifte og organisering varierer betragteligt fra kommune til kommune. Der er ikke nogen kommunal harmonisering af tilbud på området. Eksempelvis har Esbjerg Kommune, i årene frem mod 2012 omlagt en del af aktiviteten til Kraftcentret - et uvisiteret tilbud målrettet borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt misbrugere. På tilsvarende vis har flere af sammenligningskommunerne uvisiterede tilbud, der vanskeliggør opgørelser af de kommunale socialpsykiatriske tilbud og derfor også den komparative kapacitetsanalyse. De analyser, der er foretaget i rapporten er derfor behæftet med en vis usikkerhed. 5

Det billede, der tegner sig på baggrund af de kommunale kapacitetsanalyser, viser at der samlet set ikke umiddelbart er grund til at antage, at Esbjerg Kommunes høje udgifter til kommunale medfinansiering skyldes lav kapacitet eller et lavere serviceniveau i den kommunale socialpsykiatri. Esbjerg Kommune ser ud til at ligge på et højt niveau både, hvad angår antallet af årsværk, udgifter til socialpsykiatri samt antallet af botilbud. Overordnet set ser der heller ikke ud til at være nogen entydig sammenhæng mellem sammenligningskommunernes socialpsykiatriske kapacitet og den kommunale medfinansiering. Opsamling komplekse patientforløb I forlængelse af de indledende statistiske analyser blev der d. 8. maj 2013 afholdt en tværfaglig workshop, hvor en bred vifte af deltagere fra Esbjerg Kommune, Region Syddanmark samt Psykiatrisk Afdeling Esbjerg-Ribe gennemgik konkrete patientforløb for borgeren med skizofreni og affektive lidelser. Workshoppen mundede ud i en række opmærksomhedspunkter med dertilhørende anbefalinger og initiativer, der kan være med til at forbedre praksis. Opmærksomhedspunkter: - Fortsat fokus på harmonisering - Mere fleksible pakkeforløb fokus på samarbejdet med kommuner og almen praksis - Behov for øget dialog på tværs af region og kommune - Øget videns- og informationsdeling internt i kommunen - Fokus på tidlig opsporing af borgere med komplekse problemstillinger - Øget samarbejde med almen praksis - Kommunale alternativer til behandling på psykiatrisk skadestue På lignende vis var der fra Esbjerg Kommunes side et ønske om også at se nærmere på psykiatriske tilbud til gruppen af spiseforstyrrede på tværs af social- og behandlingspsykiatri. Sammen med skizofreni og affektive lidelser er diagnosegruppen nervøse og stressrelaterede tilstande eller lidelser herunder spiseforstyrrelser den diagnosegruppe, hvor Esbjerg Kommune har flest borgere. Umiddelbart har det dog ikke været muligt at opspore kommunale tilbud målrettet gruppen af spiseforstyrrede. Perspektiver og mulige tillægsanalyser: Det anbefales, at der arbejdes videre med de ovenfor listede opmærksomhedspunkter og anbefalinger. Desuden er det anbefalingen, at Esbjerg Kommune sammen med Børne- og Ungdomspsykiatri Esbjerg med udgangspunkt i en række komplekse patientforløb kommer med fælles anbefalinger til et tværsektorielt samarbejde omkring borgere med spiseforstyrrelser. Somatiske analyser På det somatiske område er der foretaget en række analyser af ydelsesforbruget. Dernæst er der udarbejdet en analyse af Esbjerg Kommunes kapacitets- og serviceniveau i forhold til de 4 sammenligningskommuner. Da det somatiske område datamæssigt er lang mere komplekst end det psykiatriske, har det været vanskeligt at analysere sig frem til de diagnosegrupper, hvor det vil være interessant at se nærmere på komplekse patientforløb. Analyserne munder derfor i første omgang ud i en række anbefalinger af mulige tillægsanalyser. 6

Statistiske analyser af ydelsesforbrug på det somatiske område Indledningsvist har det kunne konstateres, at Esbjerg Kommunes merforbrug på det somatiske område i 2012 ligger på det stationære område, og primært på det stationært akutte område. Ud fra afvigelserne i hhv. medfinansiering (kr.) og antal udskrivninger ser det ud til, at merforbruget primært skyldes, at der sker flere indlæggelser af borgere fra Esbjerg Kommune end det er tilfældet i sammenligningskommunerne. Dertil kommer, at Esbjerg Kommune ligger relativt højt i forhold til antallet af genindlæggelser. Ud fra diagnoseprofilsanalysen er det identificeret, at Esbjerg Kommunes merforbrug primært stammer fra det stationære område og i særlig grad følgende diagnosegrupper: Lægelig observation for og vurdering af personer mistænkt for sygdom Lungebetændelse forårsaget af ikke nærmere specificeret mikroorganisme Kronisk obstruktiv lungesygdom Akut bronkitis Anden og ikke specificeret læsion i hovedet Sammenligning af kommunernes organisering og tilbud til borgerne Analyserne af de kommunale tilbud på det somatiske område er, ligesom det var tilfældet med de tilsvarende analyser på det psykiatriske område, også behæftet med en vis usikkerhed. Der er heller ikke på det somatiske område nogen harmonisering af tilbud eller en fuldstændig standardiseret opgørelsespraksis. Det somatiske område adskiller sig dog ved, at det har været muligt at trække en række overordnede data fra Indenrigsministeriets nøgletal og Danmarks Statistik heriblandt de kommunale udgifter til ældre og voksne handicappede på tværs af de 5 kommuner samt en opgørelse over visiteret tid. Samlet set er der på baggrund af de kommunale kapacitetsanalyser ikke grund til at antage, at Esbjerg Kommunes høje udgifter til kommunale medfinansiering skyldes lav kapacitet eller et lavere serviceniveau på det kommunale pleje- og forebyggelsesområde. Overordnet set ser der heller ikke ud til at være nogen entydig sammenhæng mellem kommunernes pleje- og forebyggelsestilbud og den kommunale medfinansiering. Perspektiver og mulige tillægsanalyser: Det anbefales, at der foretages analyser af komplekse patientforløb med afsæt i de følgende diagnosegrupper: Lægelig observation for og vurdering af personer mistænkt for sygdom Lungebetændelse forårsaget af ikke nærmere specificeret mikroorganisme Kronisk obstruktiv lungesygdom Akut bronkitis Anden og ikke specificeret læsion i hovedet Analyserne skal munde ud i en række idéer og initiativer til en fælles indsats på tværs af Esbjerg Kommune og Region Syddanmark. Det anbefales desuden, at der foretages en række patientforløbsanalyser med fokus på at afdække årsager til genindlæggelser. Endelig anbefales en analyse af, hvorvidt det relativt høje antal indlæggelser af borgere fra Esbjerg Kommune skyldes, at der er flere borgere i behandling, eller om de samme borgere blot indlægges oftere. 7

Skematisk sammenfatning af rapportens konklusioner Mulige årsager til medfinansiering Alder Esbjerg Kommunes aldersfordeling vurderes ikke at have nogen forklaringskraft. Socioøkonomiske forhold De socioøkonomiske forhold har en vis forklaringskraft. Størrelsen af denne afhænger imidlertid af analysens konkrete design, herunder hvilke kommuner der sammenlignes. Analyser på aktuelle data tyder dog på, at de socioøkonomiske forhold kan forklare ca. en tredjedel af variationen i den kommunale medfinansiering. Udvikling i kommunal medfinansiering over tid Borgernes brug af praksissektoren Henvisningsmønstre Psykiatri Analyserne viser, at Esbjerg Kommunes merforbrug ikke er opstået indenfor de seneste år. Vurderes ikke at have nogen forklaringskraft Vurderes ikke at have nogen forklaringskraft Der er flere borgere i behandling i Esbjerg Kommune end i sammenligningskommunerne og i forhold til regionsgennemsnittet. Der er i Esbjerg Kommune mange ydelser pr. borger (det gælder både ambulante besøg og antal sengedøgn). Genindlæggelsesfrekvensen i Esbjerg Kommune afviger ikke i forhold til sammenligningskommunerne og regionsgennemsnittet. Esbjerg Kommune har et relativt højt forbrug af psykiatriydelser til både patienter med skizofreni og affektive lidelser. Esbjerg Kommunes borgere modtager høj kvalitet i skizofrenibehandlingen efter udskrivelse. Kapacitet og serviceniveau i socialpsykiatrien i Esbjerg Kommune ser ikke umiddelbart ud til at afvige fra sammenlignings-kommunerne og regionsgennemsnittet. Analyserne er dog her behæftet med stor usikkerhed. Somatik Esbjerg Kommunes merforbrug på det somatiske område i 2012 ligger på det stationære område, og primært på det stationært akutte område. Det ses desuden, at Esbjerg kommune har flere indlæggelser og genindlæggelser. Kapacitet og serviceniveau i Esbjerg Kommunes tilbud ser ikke umiddelbart ud til at afvige fra sammenligningskommunerne og regionsgennemsnittet. Analyserne er dog her behæftet med stor usikkerhed. 8

Følgende diagnosegrupper udviser ret stor afvigelse i kommunal medfinansiering: Lægelig observation for og vurdering af personer mistænkt for sygdom Lungebetændelse forårsaget af ikke nærmere specificeret mikroorganisme Kronisk obstruktiv lungesygdom Akut bronkitis Anden og ikke specificeret læsion i hovedet Samlet opsamling af perspektiver og mulige tillægsanalyser Henvisningsmønstre praktiserende læger Det anbefales, at: mulighederne for at foretage analyser af borgerforløb med fokus på henvisningsmønstre fra de praktiserende læger undersøges. DAK-E data inddrages, hvor det er relevant i de videre analyser. Begge dele kan som udgangspunkt vendes med det kommunalt, lægelige kontaktudvalg. Det psykiatriske område Det anbefales, at: der arbejdes videre med de opmærksomhedspunkter og anbefalinger, der er sammenfattet på baggrund af analyserne af de komplekse patientforløb. Esbjerg Kommune sammen med Børne- og Ungdomspsykiatri Esbjerg med udgangspunkt i en række komplekse patientforløb kommer med fælles anbefalinger til et tværsektorielt samarbejde omkring borgere med spiseforstyrrelser. Det somatiske område Det anbefales, at: der foretages analyser af komplekse patientforløb med afsæt i de følgende diagnosegrupper: Lægelig observation for og vurdering af personer mistænkt for sygdom Lungebetændelse forårsaget af ikke nærmere specificeret mikroorganisme Kronisk obstruktiv lungesygdom Akut bronkitis Anden og ikke specificeret læsion i hovedet Analyserne skal munde ud i en række idéer og initiativer til en fælles indsats på tværs af Esbjerg Kommune og Region Syddanmark. der foretages en række patientforløbsanalyser med fokus på at afdække årsager til genindlæggelser. der foretages en analyse af, hvorvidt det relativt høje antal indlæggelser af borgere fra Esbjerg Kommune skyldes, at der er flere borgere i behandling, eller om de samme borgere blot indlægges oftere. 9

Indledning Esbjerg Kommune betalte i 2012 432 mio. kr. til kommunal medfinansiering fordelt med 379 mio. kr. for somatikken, 29 mio. kr. til sygesikringen og 24 mio. kr. til psykiatrien. Esbjerg Kommune ligger dermed over både lands- og regionsgennemsnittet for kommunal medfinansiering. Omregnet til kommunal medfinansiering pr. indbygger kan det af nedenstående diagrammer ses, at Esbjerg Kommunes samlede medfinansiering pr. indbygger ligger over både lands- og regionsgennemsnittet på hhv. det psykiatriske og det somatiske område. Psykiatri Somatik 250 3.500 200 150 3.000 2.500 2.000 100 Psykiatri 1.500 Somatik 50 1.000 500 0 Esbjerg RSD Danmark 0 Esbjerg RSD Danmark Figur 1 og 2. Esbjerg Kommunes samlede medfinansiering pr. indbygger på det psykiatriske og somatiske område sammenlignet med lands- og regionsgennemsnit. På sygesikringsområdet ser billedet lidt anderledes ud, idet både Esbjerg Kommune og gennemsnittet for kommuner i Region Syddanmark adskiller sig fra landsgennemsnittet ved at ligge lavere. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Region Syddanmarks generelle udgiftsniveau historisk set altid har ligget lavere end landsgennemsnittet. Det skyldes, at der i Region Syddanmark er en lavere dækning af speciallægepraksis end i andre dele af landet 350 Sygesikring 300 250 200 150 Sygesikring 100 50 0 Esbjerg RSD Danmark Figur 3. Esbjerg Kommunes samlede medfinansiering pr. indbygger på sygesikringsområdet sammenlignet med landsog regionsgennemsnittet (Se også figur 22). På det politiske midtvejsmøde vedr. sundhedsaftalerne d. 11. oktober 2012 aftalte Esbjerg Kommune og Region Syddanmark, at der i fællesskab skulle udarbejdes analyser med fokus på den kommunale medfinansiering på hhv. det somatiske og det psykiatriske område. Formålet med analyserne er, at finde årsager til Esbjerg Kommunes forbrug af sundhedsydelser. Affødt af de politiske drøftelser blev det besluttet, at analyserne som et minimum skulle indeholde mulige årsagsforklaringer i forhold til: 10

o o o o udbudseffekter henvisningsmønstre fra praktiserende læger kommunens egen organisering og tilbud til borgerne borgernes sundhedstilstand og øvrige sociodemografiske forhold Analyserne er så vidt muligt foretaget som benchmark-undersøgelser, hvor Esbjerg Kommune sammenlignes med lands- og regionsgennemsnittet samt med data fra Kolding, Vejle, Aabenraa og Sønderborg kommune. Valget af sammenligningskommuner beror på en beslutning om, at de skulle ligge i Region Syddanmark og have en vis størrelse. Herudover indgik parametre såsom socioøkonomi og afstand til somatiske og psykiatriske sygehuse i udvælgelsen. Denne rapport præsenterer de væsentligste resultater fra de to analyser. Hvad er Kommunal medfinansiering? Den kommunale medfinansiering blev indført som en del af kommunalreformen i 2007 med henblik på en yderligere tilskyndelse til en effektiv kommunal forebyggelses, trænings- og plejeindsats, for at give et mere synligt incitament til at investere i og samarbejde om sammenhængende patientforløb, og for at understøtte det forpligtende samarbejde mellem regionerne og kommunerne I perioden 2007-2011 var den kommunale medfinansiering opdelt i et grundbidrag og en aktivitetsafhængig medfinansiering. I 2012 bortfaldt grundbidraget. Til gengæld blev den aktivitetsmæssige medfinansiering øget tilsvarende. I 2012 udgjorde den samlede kommunale medfinansiering 18,875 mia. kr. Heraf udgjorde Region Syddanmarks andel 4,208 mia. kr. Esbjerg Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering udgjorde, som før nævnt, 432 mio. kr. Der er kommunal medfinansiering inden for somatik, psykiatri og sygesikring. Den kommunale medfinansiering udregnes som en procentsats af de samlede udgifter, evt. med et loft. Inden for somatikken opgøres den kommunale medfinansiering som 34 % af DRG/ DAGS-taksten med et loft for hver enkel indlæggelse eller ambulante besøg. For psykiatrien udgør den kommunale medfinansiering 60 % af sengedagstaksten og 30 % af besøgstaksten. Inden for sygesikringen udgør den kommunale medfinansiering 34 % af honorarerne for speciallægebehandling og 10 % af honorarer for øvrige behandlinger (herunder alment praktiserende læger) Behandling % sats loft (kr.)2012 Somatik indlagte 34 14.025 Somatik ambulant 34 1.384 Hospice 1.871 pr. døgn Psykiatri indlagte 60 8.113 Psykiatri ambulante 30 507 Speciallægebehandling 34 1.384 Almen lægebehandling 10 Kilder: Finansministeriets rapport fra maj 2010 om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet. E-sundhed. Takstblad for Kommunal (med)finansiering fra Statens Seruminstitut 11

Læsevejledning Rapporten indledes med et afsnit vedrørende den kommunale medfinansiering samt et afsnit, der belyser betydningen af de socioøkonomiske forhold. Sygesikringsområdet er efterfølgende beskrevet som selvstændige afsnit. Herefter er rapporten opdelt i 2 særskilte dele, der indeholder analyserne på hhv. det somatiske og det psykiatriske område. Disse dele kan læses uafhængigt af hinanden. Endelig afsluttes rapporten med en række bilag herunder afsnit om metodevalg og afgrænsning, projekt- og styregruppens organisering samt diverse supplerende tabeller og diagrammer til analyserne. 12

1. Samlet kommunal medfinansiering I dette afsnit redegøres for Esbjerg Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering sammenlignet med fire udvalgte kommuner og med lands og regionsgennemsnittet. Analyseperioden er 2012, og der vil som hovedregel ikke blive sammenlignet med tidligere år. Afsnittet bygger på data fra den 19. marts 2013 eller senere. Det vurderes, at disse data er meget tæt på at udgøre det endelige årsresultat for 2012 Esbjerg Kommune havde i 2012 udgifter til kommunal medfinansiering på 432,4 mio. kr. Figuren nedenfor viser kommunal medfinansiering fordelt på type. Af figuren fremgår det, at 87 % af kommunal medfinansiering i 2012 vedrører behandling på somatiske sygehuse, 7 % vedrører sygesikringsområdet (herunder almenpraktiserende læger og speciallæger), mens 6 % vedrører behandling på psykiatriske sygehuse. KM fordelt på type Sygesikring; 29.545.292; 7% Psykiatri; 24.049.817; 6% Somatik; 378.850.918; 87% Figur 4. Fordelingen af Esbjerg Kommunes medfinansiering på områderne somatik, psykiatri og sygesikring Af de knap 379 mio. kr. til det somatiske område, kan 197 mio. kr. (52 %) tilskrives indlagte patienter, mens 175 mio. kr. (46 %) henfører til ambulante ydelser. De resterende 7 mio. kr. vedrører genoptræning. For psykiatrien udgør de indlagte patienter 7 mio. kr. (30 %), mens de ambulante besøg udgør 17 mio. kr. (70 %) For sygesikringen udgør speciallægerne 16,6 mio. kr. (69 %), mens de almene læger udgør 8,6 mio. kr. (36 %). De øvrige 4,3 mio. kr. udgøres af en række andre ydelser såsom tandlæger, fysioterapi og psykologhjælp. 13

Esbjerg Kommunes medfinansiering i forhold til sammenligningskommuner. I dette afsnit sammenlignes Esbjerg Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering med udgifterne i sammenligningskommunerne: Kolding, Vejle, Sønderborg og Aabenraa. Herudover sammenlignes med region- og landsgennemsnit. For at tage højde for sammenligningskommunernes varierende indbyggertal viser nedenstående tabel kommunal medfinansiering opgjort pr. indbygger. I kr. Sønderborg Esbjerg Aabenraa Kolding Vejle Danmark RSD Somatik 3.363 3.293 3.308 3.047 2.879 2.945 3.098 Psykiatri 172 209 152 126 123 147 150 Sygesikring 238 257 249 226 232 301 256 I alt kommunal medfinansiering pr. indbygger 3.773 3.759 3.709 3.399 3.234 3.392 3.504 Figur 5. Fordelingen af kommunal medfinansiering pr. indbygger opgjort for Esbjerg Kommune og de 4 sammenligningskommuner samt lands. og regionsgennemsnittet Af tabellen fremgår, at Esbjerg Kommune i 2012 havde udgifter til kommunal medfinansiering på 3.759 kr. pr. indbygger. Dette er en smule mindre end Sønderborg (3.773 kr.) men mere end de tre øvrige sammenligningskommuner og mere end både lands- og regionsgennemsnittet (henholdsvis 3.392 kr. og 3.504 kr.). For at få et billede af den samlede merudgift til kommunal medfinansiering for Esbjerg Kommune, ganges tabellens værdier med Esbjerg Kommunes indbyggertal. Herved får vi et standardiseret udtryk for kommunal medfinansiering. Det giver med andre ord et billede af, hvor mange udgifter, de enkelte kommuner ville have haft, hvis de havde haft samme indbyggertal som Esbjerg Kommune. Resultatet fremgår af nedenstående figur. Søjlerne viser, hvor mange udgifter kommunerne ville have haft, hvis de havde Esbjerg Kommunes indbyggertal, mens den vandrette streg markerer niveauet for Esbjerg Kommune (432,4 mio. kr.). Afstanden fra stregen og ned til søjlerne, viser således Esbjerg Kommunes merudgifter til Kommunal medfinansiering. Det ses heraf, at Esbjerg Kommune i forhold til regionsgennemsnittet (403,1 mio. kr.) har en merudgift på 29 mio. kr. I forhold til Vejle Kommune, der har den laveste omregnede kommunale medfinansiering (372 mio. kr.), har Esbjerg Kommune en merudgift på 60 mio. kr. 14

500.000.000 450.000.000 432.446.027 434.081.790 426.685.326 400.000.000 372.046.925 391.030.937 390.248.332 403.171.483 350.000.000 300.000.000 250.000.000 200.000.000 150.000.000 100.000.000 50.000.000 0 Esbjerg Sønderborg Aabenraa Vejle Kolding Danmark Region Syddanmark Figur 6 viser hvor mange udgifter kommunerne ville have haft, hvis de havde Esbjerg Kommunes indbyggertal, mens den vandrette streg markerer niveauet for Esbjerg Kommune. Nedenstående tabel viser hvorledes de 29 mio. kr. i merudgifter i forhold til regionsgennemsnittet, fordeler sig på stationære (indlæggelser) og ambulante ydelser i forhold til det somatiske og det psykiatriske område samt for sygesikringen. Somatik stationær 25,2 Somatik ambulant -2,0 Psykiatri stationær 1,4 Psykiatri ambulant 5,4 Sygesikring 0,1 I alt kommunal medfinansiering 29,3 Figur 7: Fordelingen af medfinansiering opsplittet på ambulante og stationære ydelser for hhv. det somatiske og psykiatriske område og sygesikring Som det fremgår af tabellen er der på det somatiske område en merudgift på 25,2 mio. kr. på de stationære ydelser, mens der er en mindreudgift på 2,0 mio. kr. på de ambulante. I forhold til regionsgennemsnittet har Esbjerg Kommune således flere udgifter til de indlagte og (lidt) færre udgifter til de ambulante besøg. På det psykiatriske område er der en merudgift på både de stationære og de ambulante ydelser dog er merudgiften størst på de ambulante. Der tegner sig således forskellige billeder af vægten mellem indlagte og ambulante ydelser på de to områder. På sygesikringsområdet ligger Esbjerg Kommunes udgifter på niveau med regionsgennemsnittet. 15

For at få Esbjerg Kommunes relative (procentvise) mer/mindreudgifter, er udgifterne nedenfor indekseret, således at gennemsnittet for Region Syddanmark = 100. Indeks (RSD = 100) Esbjerg Kommune Somatik stationær 115 Somatik - stationær genoptræning 91 Somatik ambulant 99 I alt somatik 106 Psykiatri stationær 125 Psykiatri ambulant 146 I alt psykiatri 139 I alt sygesikring 100 Ialt kommunal medfinansiering pr. indbygger 107 Figur 8. Indeks over Esbjerg Kommunes relative mer/mindreudgifter set i forhold til indeks 100, der er Region Syddanmarks gennemsnit. Af tabellen ses, at Esbjerg Kommune ligger 6 % over regionsgennemsnittet for det somatiske område og 39 % over regionsgennemsnittet på det psykiatriske. Opsamling. Som det fremgår indtil videre, havde Esbjerg Kommune i 2012 en merudgift til kommunal medfinansiering på knap 30 mio. kr. (7 %) set i forhold til regionsgennemsnittet. Heraf tegner det somatiske og det psykiatriske område sig for hhv. 23 og 7 mio. kr. Afvigelsen i procent er 6 % for somatikken og 39 % for psykiatrien. På sygesikringsområdet ligger Esbjerg Kommune på regionsgennemsnittet. Næste afsnit belyser, hvorvidt de ovenfor skitserede forskelle i kommunal medfinansiering kan tilskrives alders- og socioøkonomiske faktorer. 16

3. Borgernes sundhedstilstand og øvrige socioøkonomiske eller demografiske forhold Der er en række faktorer der har betydning for en borgers træk på de samlede kommunale udgifter. Dette afspejler sig også i kommunernes bloktilskud, der reguleres i forhold til befolkningens sammensætning. I opgørelsen skelner man mellem aldersbestemte og socioøkonomiske parametre. I 2012 indgik det aldersbestemte udgiftsbehov med en vægt på 68,75 pct., mens det socioøkonomiske udgiftsbehov indgik med en vægt på 31,25 pct. Aldersbestemte forskelle Nedenstående tabel viser de aldersbestemte kommunale udgiftsbehov for de fem udvalgte kommuner samt regions- og landsgennemsnittet. Aldersbestemt kommunalt udgiftsbehov pr. borger (kr.) Esbjerg 39.077 Sønderborg 40.565 Aabenraa 41.070 Vejle 39.785 Kolding 39.590 RSD 40.113 Danmark 39.415 Figur 9: De 5 kommuners aldersbestemte udgiftsbehov sammenlignet med lands- og regionsgennemsnittet Tabellen viser, at Esbjerg Kommune ligger en smule under udgiftsniveauet for både regionen og hele landet. Dette kan også anskueliggøres ved at sammenligne aldersfordelingen i de fem kommuner. Som det fremgår, af nedenstående figur, skiller Esbjerg Kommune sig ikke ud fra de andre kommuner. 17

KMF - fordeling på aldersgrupper i de fem kommuner 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% Sønderborg Esbjerg Aabenraa Kolding Vejle 4,0% 2,0% 0,0% 00-04 år 05-09 år 10-14 år 15-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65-69 år 70-74 år 75-79 år 80-84 år 85-120 år Figur 10: Aldersfordelingen i Esbjerg Kommune og de 4 sammenligningskommuner Som det fremgår af ovenstående figur, ser der ikke ud til at kunne påvises nogen aldersmæssig årsag til Esbjerg Kommunes relativt høje udgifter til kommunal medfinansiering. Socioøkonomiske forskelle De socioøkonomiske forhold beskriver forskelle i befolkningens sammensætning bortset fra alder og indgår som nævnt ovenfor i beregningen af kommunernes bloktilskud. Befolkningens socioøkonomiske sammensætning udtrykkes ved et indeks, hvor en værdi over 100 indikerer et større udgiftsbehov end landsgennemsnittet, mens et indeks på under 100 indikerer et mindre udgiftsbehov end landsgennemsnittet. Sammensætningen af det socioøkonomiske indeks er ændret fra 2012 til 2013. Følgende ses kriterierne (og deres vægt) for de to år. 18

Kriterium Vægt 2012 Vægt 2013 20-59 årige uden beskæftigelse 18,0 19,0 25-49 årige uden erhvervsuddannelse 17,5 16,0 Revideret boligstøttekriterium 5,0 5,0 Psykiatriske patienter 5,0 5,0 Familier i visse boligtyper 15,0 15,0 Børn i familier med højeste uddannelse på grundniveau/uoplyst 15,0 8,0 Enlige over 65 år 2,5 2,5 Personer med lav indkomst 10,0 8,0 Antal udviklingshæmmede 5,0 5,0 Antal indvandrere og efterkommere 2,5 3,0 Tabte leveår 2,5 0,0 Fald i befolkningstal 2,0 2,0 Børn som har flyttet kommune mindst tre gange 0,0 2,5 20-59 årige med færdigheder på grundniveau 0,0 5,0 Børn af enlige forsørgere 0,0 4,0 I alt 100 100 Figur 11. Vægtningen af de socioøkonomiske faktorer i hhv. 2012 og 2013 Baggrunden for ændringen i sammensætningen af indeks, er en tilretning af udligningssystemet fra 2013. Finansieringsudvalget 1 vurderer, at 2013-indekset er mere retvisende end 2012-indekset. Det socioøkonomiske indeks i 2012 og 2013 for de fem udvalgte kommuner ses nedenfor: 2012 2013 Esbjerg 113,4 111 Sønderborg 101,9 109,4 Aabenraa 102,8 105,2 Vejle 89,4 92,9 Kolding 92,1 100 RSD 100 101 Danmark 100 100 Figur 12. Socioøkonomisk indeks for 2012 og 2013. Landsgennemsnit = 100 Det ses af tabellen, at Esbjerg har et socioøkonomisk indeks over 100, hvilket indikerer et udgiftsbehov, der er højere end landsgennemsnittet. 1 Finansieringsudvalget er et embedsmandsudvalg under Økonomi- og Indenrigsministeriet med repræsentanter for KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Social- og Integrationsministeriet, Skatteministeriet og Undervisningsministeriet. Det er udvalgets opgave at vurdere kommunernes og regionernes generelle finansieringsbehov, og hvorledes finansieringssystemet bør udformes i fremtiden under afvejning af de forskellige hensyn til f.eks. udligningssystemets objektivitet og forudsigelighed. Det indgår i økonomiaftalen imellem regeringen og Danske Regioner, at der i regi af Finansieringsudvalget skal foretages analyser af de socioøkonomiske kriterier 19

Sammenhæng mellem socioøkonomisk indeks og udgifter til kommunal medfinansiering. I dette afsnit undersøges, hvorvidt der er en statistisk sammenhæng mellem det socioøkonomiske indeks og kommunernes udgifter til kommunal medfinansiering. Med andre ord undersøges, om der kan ses en tendens til, at kommuner med et højt socioøkonomisk indeks, har større udgifter til kommunal medfinansiering end kommuner med et lavt socioøkonomisk indeks. Dette gøres ved at lave et X-Y diagram med det socioøkonomiske indeks på den lodrette akse og indeks for kommunal medfinansiering på den vandrette akse. Nedenfor er en tilsvarende et X-Y diagram med samtlige 22 kommuner i Region Syddanmark. Den rette linje i diagrammet viser tendenslinjen. Jo tættere de enkelte punkter, ligger på denne linje, jo bedre sammenhæng er der mellem socioøkonomisk indeks og den kommunale medfinansiering. 140 130 120 Socioøkonomisk indeks 110 100 90 Lineær (Serie1) 80 y = 1,2442x 32,167 R 2 = 0,3671 70 90 95 100 105 110 115 120 125 130 Kommunal medfinansiering indeks Figur 13. Sammenhæng mellem socioøkonomisk indeks og kommunal medfinansiering, alle kommuner i region Syddanmark (2012-tal) En regressionsanalyse på data for de 22 kommuner i Region Syddanmark viser, at socioøkonomisk indeks kan forklare 36 % af variationen i den kommunale medfinansiering. De kommuner, der ligger længst fra tendenslinjen er ø-kommunerne Fanø og Langeland altså kommuner, der på mange områder er forskellige fra Esbjerg Kommune og de sammenligningskommuner, der er valgt i denne rapport. En tilsvarende analyse med alle landets kommuner viser en forklaringskraft på 33 %. I stedet for at se på samtlige kommuner i Region Syddanmark, kan man vælge kun at medtage sammenligningskommunerne: Esbjerg, Kolding, Vejle, Aabenraa og Sønderborg. 20

Som det ses af nedenstående figur er der en tydeligere sammenhæng mellem socioøkonomisk indeks og kommunal medfinansiering. En regressionsanalyse på disse kommuner viser, at socioøkonomisk indeks kan forklare 96 % af variationen i den kommunale medfinansiering. Det skal dog påpeges, at 5 observationer er et meget spinkelt grundlag at lave en sådan analyse på. Figur 14. Sammenhæng mellem socioøkonomisk indeks og kommunal medfinansiering, de 5 sammenligningskommuner (2012-tal) Disse resultater kan sammenholdes med rapporten Effektiv kommunal forebyggelse 2 hvor en lignende analyse er lavet på 2010-tal for samtlige 98 kommuner i Danmark. Konklusionen i rapporten er, at variationen i social indeks kan forklare omkring 15 pct. af den kommunale variation i udgifterne til kommunal medfinansiering på somatikken. Altså en lavere forklaringsgrad end analyserne på 2012-data. Forskellen kan skyldes, at omlægningen af den kommunale medfinansiering i 2011 har givet en bedre statistisk sammenhæng mellem socioøkonomisk indeks og kommunal medfinansiering. Man kan således se, at de socioøkonomiske forholds forklaringskraft afhænger meget af, hvilke data, man kigger på og, hvor mange kommuner, der medtages i analysen. Hvis man imidlertid alene ser på analyser, hvor der anvendes 2012-data, og hvor antallet af data er relativt stort, ser det ud til, at socioøkonomiske forhold kan forklare ca. en tredjedel af variationen i den kommunale medfinansiering. Sundhedsprofil I forlængelse af analysen af de socioøkonomiske indeks, har vi kigget på data fra Region Syddanmarks sundhedsprofilundersøgelse Hvordan har du det 3 fra 2010. Data stammer fra 2 Effektiv kommunal forebyggelse med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser. Udarbejdet af KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for Sundhed og forebyggelse. 2013 3 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010, Udarbejdet af Region Syddanmark og Statens Institut for Folkesundhed, 2010 21

spørgeskemaundersøgelser, hvor der stilles både landsdækkende og dels regionsspecifikke spørgsmål med det formål at få sammenlignelige opgørelser om borgernes sundhedstilstand på tværs af kommuner. De foreliggende resultater giver imidlertid ingen forklaringskraft i forhold til spredningen i den kommunale medfinansiering. Opsamling En foreløbig delkonklusion er således, at Esbjerg Kommunes borgere har en socioøkonomisk profil, der fordrer et relativt stort træk på de offentlige kasser. Dette kan bidrage til at forklare en del af Esbjerg Kommunes merforbrug af kommunal medfinansiering. Det er imidlertid problematisk at opgøre præcist hvor meget, da kommunal medfinansiering ikke opgøres alene på disse variable og kommunens udgiftsbehov vedrører mange andre serviceområder end sundhed. En samlet konklusion indtil videre er derfor: - Esbjerg Kommune har en samlet kommunal medfinansiering, der er 7 % højere end regionsgennemsnittet. - Alderssammensætning forklarer ikke forskellen. - De socioøkonomiske forhold har en vis forklaringskraft. Størrelsen af denne afhænger imidlertid af analysens konkrete design, herunder hvilke kommuner der sammenlignes. Analyser på aktuelle data tyder på, at de socioøkonomiske forhold kan forklare ca. en tredjedel af variationen i den kommunale medfinansiering. Udviklingen i den kommunale medfinansiering over tid Indtil videre er der alene kigget på kommunal medfinansiering i 2012. I dette afsnit ses på udviklingen i perioden 2007-2011/12. Eftersom principperne for kommunal medfinansiering blev ændret fra 2011 til 2012, er 2012 ikke umiddelbart sammenlignelig med resten af perioden. Det er dog muligt at opgøre 2011 efter 2012-principperne og dermed sammenligne 2011 og 2012. Stationær, somatik Figuren nedenfor viser udviklingen i kommunal medfinansiering i perioden 2007 til 2012 til stationære patienter på det somatiske område. 2012 er omregnet til 2011-niveau. 22

KM til stationære patienter somatik, 2007=100 130 125 120 115 110 105 100 Vejle Kolding Aabenraa Sønderborg Esbjerg RSD 95 90 85 80 2007 2008 2009 2010 2011 2012-rev Figur 15. Udviklingen af kommunal medfinansiering over tid (2007-2012) til stationære patienter på det somatiske område. Løbende priser. Prisstigningerne fra 2007-2012 udgør ca. 11 %. Som det ses af figuren har Kolding og Aabenraa har haft den største vækst i kommunal medfinansiering for de stationære patienter. Således er væksten for de to kommuner på ca. 25 % for hele perioden. For de øvrige tre kommuner (og regionsgennemsnittet) ligger væksten på mellem 12 og 17 %. Ambulant, somatik Den følgende figur viser udviklingen i kommunal medfinansiering i perioden 2007 til 2012 til ambulante patienter på det somatiske område. Igen er 2012 omregnet til 2011-niveau. 23

KM til ambulante patienter somatik, 2007=100 170 160 150 140 130 120 110 Vejle Kolding Aabenraa Sønderborg Esbjerg RSD 100 90 80 2007 2008 2009 2010 2011 2012 - rev Figur 16. Udviklingen af kommunal medfinansiering over tid (2007-2012) til ambulante patienter på det somatiske område. Løbende priser. Prisstigningerne fra 2007-2012 udgør ca. 11 %. Af figuren ovenfor ses det, at Aabenraa Kommune skiller sig ud med en vækst på 60 % i perioden. Regionsgennemsnittet ligger på en vækst omkring de 45 %, mens Esbjerg har den næstlaveste vækst i perioden (36 %). Til sammen giver de to figurer på det somatiske område et klart billede af, at væksten på det ambulante område har været væsentligt større end væksten på det stationære område. Dette stemmer overens med den generelle tendens til at omlægge fra stationær til ambulant behandling på sygehusene. Det bemærkes, at Esbjerg Kommune haft en afdæmpet vækst i perioden i forhold til sammenligningskommunerne. 24

Stationær, psykiatri Figuren nedenfor viser udviklingen i kommunal medfinansiering i perioden 2007 til 2012 til stationære patienter inden for det psykiatriske område. 2012 er omregnet til 2011-niveau. KM til stationære patienter psykiatri, 2007=100 140 130 120 110 100 Vejle Kolding Aabenraa Sønderborg Esbjerg RSD 90 80 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 17. Udviklingen af kommunal medfinansiering over tid (2007-2012) til stationære patienter på det psykiatriske område. Figuren viser store forskelle i vækstraterne. Vejle Kommune ligger således i toppen med en vækst på 30 % over de fem år, mens Esbjerg Kommune i den samme periode stort set ikke har oplevet nogen stigning. Når der korrigeres for prisstigninger, har Esbjerg sågar oplevet et fald i udgifterne. Ambulant, psykiatri Figuren nedenfor viser udviklingen i kommunal medfinansiering i perioden 2007 til 2012 til ambulante patienter på det psykiatriske område. Igen er 2012 omregnet til 2011-niveau. Af figuren fremgår det, at stigningerne inden for den ambulante aktivitet er højere og mere ensartet, end det var gældende inden for den stationære aktivitet. I lighed med det stationære område, er det dog Esbjerg Kommune, der har haft den mindste vækst. Det er værd at bemærke, at alle 5 sammenligningskommuner ligger under regionsgennemsnittet. Dette afspejler, at de mindre kommuner generelt set har haft en større vækst i udgifter. Der er tale om en form for catch up eller udjævning mellem kommunerne, hvor kommunerne med det laveste initiale niveau har oplevet den største vækst. 25

KM til ambulante patienter psykiatri, 2007=100 160 150 140 130 120 110 Vejle Kolding Aabenraa Sønderborg Esbjerg RSD 100 90 80 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 18. Udviklingen af kommunal medfinansiering over tid (2007-2012) til ambulante patienter på det psykiatriske område. Ændringer i optageområde Somatik Nedenstående tabel viser udviklingen i forskellige kommuners andel af aktiviteten (målt på kommunale medfinansiering) på Sydvestjysk Sygehus (SVS). Angives i % 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Forskel Esbjerg 55,2 56,2 55,9 56,2 56,5 54,9-0,3 Varde 20,7 20,4 21,2 20,8 20,2 20,0-0,6 Vejen 9,8 9,2 8,5 8,2 8,1 8,2-1,6 Billund 8,7 8,3 7,9 7,6 7,4 7,8-0,9 Fanø 1,3 1,4 1,3 1,4 1,3 1,5 0,2 Tønder 0,8 0,9 1,2 1,4 1,4 1,9 1,1 Figur 19 viser udviklingen af aktiviteten på Sydvestjysk Sygehus fordelt på kommuner i optageområdet. Tabellen viser, at de kommuner, der ligger tæt ved Sydvestjysk Sygehus har en mindre andel af aktiviteten i 2012 end i 2007. Dette kan dels være udtryk for en generel tendens til at patienternes mobilitet er blevet større og dels skyldes, at specialerne i dag ligger mere spredte, og patienterne derfor ofte er nødt til at søge andre sygehuse. Esbjerg Kommunes andel af udgifterne / aktiviteterne stiger fra 2007 til 2008 og er herefter nogenlunde konstante frem til 2012, hvor der sker et ret fald. Dette fald kan muligvis tilskrives ændringen i kommunal medfinansiering fra 2011 til 2012. Det vil dog kræve supplerende analyser at afklare nærmere. Tønder Kommunes andel af aktiviteten på Sydvestjysk Sygehus mere end fordobles i perioden. Dette må især tilskrives, at Sygehus Sønderjylland, Tønder i samme periode, har skåret ned for aktiviteten. 26

Psykiatri Nedenstående tabel viser udviklingen i forskellige kommuners andel af aktiviteten (målt på kommunale medfinansiering) på Psykiatrisk Afdeling, Esbjerg-Ribe. Angives i % 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Esbjerg 61,91 59,63 58,67 57,92 57,13 54,48 Vejen 12,53 14,17 14,20 14,38 16,33 17,07 Varde 13,95 13,79 15,07 15,18 14,86 16,83 Billund 9,03 9,53 8,68 8,66 7,53 7,57 Figur 20 udviklingen i aktivitet (målt på kommunal medfinansiering) fordelt på optagekommuner Heraf ses, at Esbjerg Kommunes andel har været faldende igennem perioden, mens andelen for Vejen og Varde har været stigende. Dette stemmer overens med billedet af, at væksten i psykiatriaktiviteten generelt set har været mindre i Esbjerg Kommune og de øvrige sammenligningskommuner end i Region Syddanmark som helhed. Ændringer i Esbjerg-borgernes brug af sygehuse Nedenstående tabel viser Esbjerg Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering procentvis fordelt på sygehuse. Stationær. Angives i % Sydvestjysk Sygehus Odense Universitetshospital Vejle Kolding Århus Varde 2007 86 5 0,7 1,0 2,0 1,1 2008 85 6 1,0 1,1 1,8 1,3 2009 83 7 1,0 1,4 2,1 1,3 2010 82 7 1,5 1,7 2,0 1,2 2011 81 9 1,8 1,9 2,0 0,3 2012 76 12 2,6 2,0 2,4 0,1 Figur 21 Esbjerg Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering fordelt på sygehuse Tabellen viser, at Sydvestjysk Sygehus andel er støt faldende igennem perioden - særligt fra 2011 til 2012. Igen er det ikke umiddelbart muligt at sige mere om, hvorvidt omlægningen i kommunal medfinansiering har haft nogen betydning. Tabellen viser endvidere, at forbruget på Odense Universitetshospital (OUH) er steget kraftigt i perioden. Dette kan både skyldes effekter af specialeplanen og patienternes større mobilitet (frit sygehusvalg). Også Sygehus Lillebælt har en øget aktivitetsandel i perioden, mens det kan ses, at Hjertecenter Varde har mistet stort set hele sin aktivitet. Den vigende markedsandel til Sydvestjysk Sygehus har ikke nødvendigvis nogen effekt på Esbjerg Kommunes kommunale medfinansiering, da en patient afregnes på samme måde uanset sygehus. Dog vil der være en ekstra udgift for kommunen i det tilfælde, hvor en patient indlægges på ét sygehus, som oftest Sydvestjysk Sygehus og overflyttes til et andet, eksempelvis Odens Universitetshospital eller Skejby. I dette tilfælde vil kommunen skulle betale kommunal medfinansiering for to sygehusudskrivninger. 27

Psykiatri Nedenstående tabel viser Psykiatrisk Afdeling Esbjerg-Ribes andel af Esbjerg Kommunes kommunale medfinansiering i perioden 2007-2012. Sygehus. Angives i % 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Psykiatrisk Afdeling Esbjerg-Ribe 96,21 97,27 96,34 96,35 96,34 96,13 Figur 22 Psykiatrisk Afdeling Esbjerg-Ribes andel af Esbjerg Kommunes kommunale medfinansiering i perioden 2007-2012. Heraf ses at andelen er meget høj og konstant i hele perioden. Mindre end 4 % af den kommunale medfinansiering vedrører andre sygehuse og inden andre sygehuse har en andel på mere end 1 %. Der er således ingen tegn på, at psykiatrien i lokalområdet mister aktivitet til andre sygehuse. Opsamling Konklusionen på opgørelserne af kommunal medfinansiering i perioden 2007-2012 er, at: - den kommunale medfinansiering generelt set har været stigende igennem perioden. - væksten i kommunal medfinansiering for de ambulante behandlinger generelt har været betydeligt større end væksten inden for de stationære behandlinger. Det gælder både på det somatiske og det psykiatriske område. - Esbjerg Kommune har haft en lavere vækst i kommunal medfinansiering end sammenligningskommunerne. - Esbjerg Kommunes kommunale medfinansiering på det somatiske område igennem perioden er blevet spredt ud på flere sygehuse end Sydvestjysk Sygehus, hvilket indikerer, at borgerne i højere grad bliver behandlet på andre sygehuse end nærsygehuse. - Borgerne på det psykiatriske område fortsat næsten udelukkende behandles på nærmeste sygehus. 28