1
Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for natur og naturfænomener.... 7 Sociale Kompetencer...10 2
Fatkaoplysninger Institutionens navn Børnehuset Kvaglund Adresse Askelunde 3-9 Telefonnummer 7616 3780 Hjemmeside Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jespersen Billede Mailadresse tonk hul doje Telefon nr. Antal børn 0-2 år Antal børn 3-5 år 3
Indsatsområder 2013 Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Sprog Science Vores egne indsatsområder for året er: Sociale Kompetencer Sprog Sociale kompetencer Science 4
Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog. Der gøres brug af Sprogpakkens faglige tilgange, herunder dialogisk læsning, tematisk sprogarbejde og samtaler i hverdagen. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: De voksne skal være engagerede og medlevende, og kunne fange barnets opmærksomhed samt bruge diverse situationer til samtale og begrebsindlæring. For at fange børns sproglige opmærksomhed er vi bevidste på, at lege med sproget. Vi tilrettelægger en dagligdag hvor vi gennem forskellige aktiviteter er opmærksomme på, at benytte et enkelt sprog og sætte ord på de handlinger vi foretager os. For at fange børns sproglige opmærksomhed er vi bevidste på, at lege med sproget. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At børnene gerne vil samtale og bruger sproget til bl.a. at fortælle om oplevelser, ideer, hvad de vil og har behov for. At børnene synger og lave fagter uden de voksne sætter det i gang. Vi kan se en sproglig udvikling hos børnene. At børnene gerne vil samtale og bruger sproget til bl.a. at fortælle om oplevelser, ideer, hvad de vil og har behov for. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Vi pludrer med det lille barn. Læser deres behov og sætter ord på det vi tror de gerne vil. Vi synger sange med fagter, laver rim og remser, kigger i bøger, fortæller eventyr, laver vrøvle ord. 5
Vi opfordrer børnene til at fortælle, hvad de har oplevet. De andre øver sig i at lytte. Vi etablerer sproggrupper. I løbet af dagen planlægger vi situationer, hvor børnene opfordres til at bruge sproget, feks samlingsstunden, hvor vi snakker ugedage, navne og hvor vi bor, farver, former og tal mm.. Børnene lærer at vente på tur og at lytte til hinanden. Samtidig bliver de opøvet i at sige noget i en større gruppe. Vi skaber sproglig forståelse ved at lave rim og remser, synge, fortælle eventyr, læse og lytte til bøger, benytter sprogkasser til visualisering af sproget, spille spil og bruge billedsproget når vi tegner og fortæller. Vi skaber rum til den nære snak med det enkelte barn f.eks. garderobe, i sofaen, når vi dækker rullebord og når vi spiser. Vi opfordrer børnene til at sætte ord på deres tanker, følelser og meninger, f.eks. at de sætter ord på konfliktsituationer. Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Vi tager billeder og kommentere skriftligt. En voksen er ansvarlig for løbende at notere iagttagelser en måned af gangen. På vores stuemøder vil vi evaluere på den foregående periode og skriftligt samle op på udvikling. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad Middel grad _x_ Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Vi har fået den erfaring at når ressourcerne er til at arbejde i mindre grupper så virker det. (3 til 4 børn + 1 voksen 3 gange ugentligt) Vigtigheden i at arbejde struktureret og målrettet. 6
Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Der er i 2013 bevidst arbejdet med sprog, der har været etableret i børnehavedelen, hvor børn på skift har været en del af et forløb målrettet deres specielle behov for simulering. Denne opgave har dels været løst på stuerne i en periode har vi tilført ekstra personale der har varetaget opgaven. Fremad rettet er vi tilknyttet sproglig task force, og vil derfor arbejde ud fra de retningslinjer der er i projektet. Science - Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for natur og naturfænomener. Børnene skal med indsatsen, få viden om og erfaring med natur, naturfænomener og teknik. Børnene skal endvidere have mulighed for at undersøge og eksperimentere med naturvidenskabelige fænomener. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: De voksne skal være foregangsmænd, vise begejstring og udstråle engagement. Møde barnets nysgerrighed og være medlevende i børnenes tilegnelse af naturen samt give plads til at børnene kan eksperimentere med forskellige materialer og med sig selv i uderummet. De voksne skal skabe mulighed for at børnene kan udvikle forståelse, ansvarlighed og respekt for naturen og miljøet. Vi prioriterer at der i institutionen er uddannet grønne pædagoger bl.a. til varetagelsen af vores udflytter gruppe i Østskoven. De voksne skal skabe mulighed for at børnene kan udvikle forståelse, ansvarlighed og respekt for naturen og miljøet. 7
Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At børnene tager initiativ til og er interesseret i at undersøge/sanse. Inddrager de andre børn som ikke har været med på turen. Sætte ord på de ting vi har set/oplevet og vender tilbage til dem. Spontant samler skrald op At børnene korrigerer hinandens adfærd. Snakker om miljøet. At børnene er opmærksomme på at tænde/slukke lyset og lukke for vandet når de f.eks. har vasket hænder. Smider papir i papirspanden til genbrug. At børnene viser glæde ved ture/legepladsen. Børnene eksperimenter f.eks. med vand, og bygger videre på tidligere erfaringer. At børnene viser glæde ved at være i naturen. Børnene følger det der er plantet til i løbet af sommeren (deres egen blomst). Børnene beskytter er god ved dyrene/træerne, Børnene taler om det i børnegruppen giver det videre til andre børn. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Vi bruger naturen sammen med børnene, til små gåture i området. Her finder vi små skatte, som sten, pinde, blomster, kogler, som vi tager med hjem i vuggestuen. Vi lytter til de forskellige lyde der er i naturen og prøver på at efterligne dem. F.eks. gåtur til Hedelundgård Børnene skal opleve at de voksne kan lide at være i naturen. Det kan f.eks. være, når vi sammen med børnene roder i jorden og undersøger det vi finder, regnorme, biller, frø m.m. Vi fortæller børnene om, hvorfor det er vigtigt at spare på naturens ressourcer, som f.eks. lys og vand. Vi lærer børnene at slukke lyset, når vi går fra stuen, lukke for vandet når vi har vasket hænder. Når vi affaldssorterer papir, snakker vi om, hvor papiret kommer fra og hvorfor vi skal spare på det og 8
genbruge det. Vi tilrette lægger et forløb omkring miljø i løbet af efteråret for de kommende skolebørn. I uge 16 deltager vi i landsdækkende affalds indsamling, evt. sammen med førskole børnene der lige er startet i SFO. Udflytter for de 3-5 årige i ca. 4 uger af gangen, hvor den daglige struktur er løsere og der gives plads til fordybelse. Personalet sendes på kursus grønt kørekort. Personalet bruger egen viden/eller opsøger viden om evt. natur emner. Personalet finder redskaber til brug i naturen (knive, pander, kurve mm.) I foråret planter og sår vi sammen med børnene vores højbede. Vi planter blomster i vores kummer, som børnene er med til at passe og vande. I årets løb bruger vi de materialer vi kan finde i naturen. Vi har fast en uge, hvor vi tager på Hedelundgård, hvor vi leger i den store have og laver mad over bål. I det daglige lærer vi børnene, hvordan de skal omgås, være gode ved og have respekt for de dyr/insekter de finder både på legepladsen og ude i naturen, samt lærer dem at passe på buske og træer på vores legeplads og ude i naturen. Til samling taler personalet med børnene om årstiderne, vejret. Komme ud i alt slags vejr - Griber nuet. Give børnene mulighed for oplevelser med luft, vand ild og jord. Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Vi tager billeder af turer og kommentere skriftligt. På vores stuemøder vil vi evaluere på den foregående tur og skriftligt referere. Efter forløbet i efteråret vil vi afholde fernisering. Efter uge 16 evalueres og afsluttes med vejning af indsamlet skrald og festligt samvær. Udflytter personalet evaluerer på forløb og referere skriftligt. 9
Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet Vi nåede ikke målet _x_ I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad Middel grad Ringe grad _x_ Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Vores ambitions niveau har været for højt, i en turbulent periode præget af struktur ændringer, nye samarbejdsteams og nye udefra kommende arbejdsgange. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Fremad rettet vil vi arbejde med temaerne i begrænset forløb lagt ind i års hjul. Hele huset vil arbejde med struktureret forløb målrettet aldersgruppen. Sociale Kompetencer Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: I det daglige pædagogiske arbejde vægter vi at børnene mødes med en social forståelse og adfærd således at deres evne til at samarbejde udvikles. De voksne skal skabe miljøer hvor børnene får mulighed for, at indgå i lige værdige sociale fællesskaber, hvor man respekterer hinanden og sig selv. De voksne skal skabe gode rammer for lege og venskaber, og her respekterer barnets valg og fravalg. Sociale spilleregler skal introduceres og læres afhængigt af barnets udviklings niveau. 10
Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? Når vi kan se at legen fungerer, ved at børnene fordyber sig, viser glæde, engagement og initiativ. Børnene viser hensyn til hinanden og har tillid til hinanden. At børnene inviterer hinanden med i legen. At børnene vælger fra og til, ved at foretrække. Når børnene begynder at hjælpe og vise hensyn til hinanden uden vores indblanding, f.eks. ved at barnet sender vandkanden videre til sidemanden. Når børnene begynder at reagere på kammeraters uhensigtsmæssige adfærd, ved at rette på hinanden eller bede os om hjælp. De store begynder at hjælpe de små. At børnene lytter til og ser hinanden. At børnene uviser glæde ved at være sammen at se hinanden. Børnene tager hensyn til hinanden. Viser forståelse for andres følelser/ udtryk, verbalt og nonverbalt. At børnene hjælper og er der for hinanden. Udviser omsorg for dem der har brug for det. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Vi deltager aktivt i børnenes samvær og inspirere børn til leg. Vi spiller spil, konstruerer, tumler i puderummet osv. Hver dag samles vi, hvor vi synger, hygger, snakker om hvem der er kommet og hvem der mangler, så børnene oplever, at det betyder noget, om de kommer, om de er syge eller holder fri. Derved udvikles fornemmelsen for de øvrige børn. 11
Vi giver mulighed for, at børn fra andre stuer kan lege hos os, og for vores børn at lege på de øvrige stuer. Vi deltager i de projekter der er på tværs af huset. Vi støtter børnene i at sende tingene videre til hinanden. Vi skaber en hyggelig atmosfære omkring spisningen. Vi lære børnene at snakke og lytte på skift, samt er opmærksomme på at alle får plads. Vi opfordrer de store til at hjælpe de små og hinanden. Afhængigt af udviklingsniveau giver vi børnene mulighed for, at hælde/øse deres mad op. Vi er opmærksomme på at lærer børnene at dele. Vi arbejder med materialet fri for mobberi på hele gruppen minimum en gang ugentligt. Samtidig bruger vi dagligt materialet ved behov. Hele personalet undervises i fri for mobberi den 27. maj Vi sætter aktiviteter i gang som styrker børnenes sociale samvær. Vi hjælper og støtter børn, der har problemer med at etablere venskaber/kontakter og forsøger herigennem at skabe positive historier omkring det enkelte barn. Til samling snakker vi om, hvad børnene lige nu er optaget af. Vi snakker også om venskaber og følelser, f.eks. hvordan ser man ud når man er glad, vred, ked af det osv. Her benytter vi fri for mobberi og trin for trin. Børnene øver sig her i at være midtpunkt og er med til at lave regler for stuen. I løbet af dagen opstår der mange situationer, hvor det er naturligt at snakke med børnene om hvordan man opfører sig. F.eks. at vente på tur når man vasker hænder, hjælpe hinanden med at få tøj på, bruge sproget ved konflikter, hjælpe den der græder osv. Vi lærer børnene at sige til og fra på en tydelig og ordentlig måde, og give hinanden chancer. Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Vi tager billeder af legen og kommentere skriftligt. På vores stuemøder vil vi evaluere på den foregående periode og skriftligt referere. Vuggestuerne: I august 2013 og januar 2014 vil vi hver torsdag notere i kalenderen hvordan atmosfæren har været blandt børnene. 12
Børnehaverne: I juni og i november 2013 vil vi hver torsdag notere i kalenderen hvordan atmosfæren har været omkring spisningen. Børnehaverne: I juni og i november 2013 vil vi hver torsdag notere i kalenderen hvordan stemningen har været. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet _x_ Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad Middel grad x Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Arbejdet med indsats området har ikke været systematiseret ordentligt. Sociale kompetencer er en stor del af vores daglige arbejde, men for at evaluerer på det skal målene være meget konkrete og tydelige samt afgrænsede i et forløb. Vi har arbejdet med konflikt håndtering. fri for mobberi osv. Mange af tegnene hos børnene ser vi. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Fremadrettet vil vi arbejde som før beskrevet med forløb i et årshjul. 13