Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

- 193 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån. Tilskud og udligning omfatter de generelle og særlige tilskud samt de generelle og sektorspecifikke udligningsordninger. Skatterne omfatter kommunal indkomstskat, kommunal grundskyld, dækningsafgifter og selskabsskat. Det skal bemærkes, at indtægter i det følgende angives med negativt fortegn, mens udgifter angives med positivt fortegn. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab Kommunens passiver optages/konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver 2.2 Delmål og målopfyldelse At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab Der afholdes med passende hyppighed udbudsforretning af kommunens finansielle transaktioner for at sikre optimal placering af overskudslikviditet i et anerkendt pengeinstitut samt optimale lånevilkår. Der blev i 2003 afsluttet udbudsforretning af kommunens bankforretninger. I 2008 blev der indgået nye aftaler på forvaltningen af dele af kassebeholdningen via Portefølje Management-aftaler Overskudslikviditeten skal til enhver tid sikres en forrentning, der minimum svarer til nationalbankens indskudsbevisrente

- 194 - Målsætningen forventes opfyldt i budgetperioden 2010-2013. Det kan nævnes, at målsætningen ikke blev opfyldt i 2006 og 2007. For 2008 blev målsætningen af forrentning nået i det sidste kvartal. Kommunens passiver optages og konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne Der afholdes med jævne mellemrum udbud af kommunens låntagning i det omfang, der er behov herfor. Samtidig sker der en løbende pleje af låneporteføljen. Det seneste udbud af lån var i 2004. Låneudbuddet omfattede lånerammeadgang for 2004 og 2005 med option på at forlænge lånerammen til marts 2008. Denne option er udnyttet således at kommunens låneadgang frem til marts 2008 var sikret. Dette medfører samtidig at kommunens lånerammeadgang snarest skal i udbud. At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter Dette overordnede mål er ikke operationaliseret i en konkret målsætning for nettorenteindtægterne/udgifterne. Der henvises til det overordnede mål vedr. placeringen af overskudslikviditeten. Udviklingen i nettorenteindtægterne/udgifterne fremgår af afsnit 3.1. At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver Finansieringen sker via de generelle tilskud og via skatteindtægter på baggrund af de udskrivningsprocenter, byrådet vedtager. Hertil kommer optagelse af byrådsvedtagne lån samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. Disse er nærmere beskrevet under hovedkonto 8.

- 195-3. Ressourcer 3.1 Tidligere år R 2005 R 2006 R 2007 R 2008 KB 2009 * - 1.000 kr., løbende priser - Renter af likvide aktiver (7.22) -68.784-51.836-93.148-93.701-133.573 Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder (7.35) -26.095-20.903-11.010-13.948-28.447 Renter af langfristet gæld (7.55) 65.054 79.484 90.969 101.196 100.163 Renter i øvrigt -2.596-16.215-16.257-12.293-4.495 Renteindtægter i alt netto -32.421-9.470-29.446-18.746-66.352 Generelle tilskud (7.62) -2.470.598-2.739.014-2.324.616-2.462.460-3.004.583 Refusion af moms (7.65) 563.405 443.326-29.410 80.250 10.000 Skatter (7.68) -8.988.980-9.335.638-10.942.569-11.574.649-11.689.190 Finansiering i alt -10.896.173-11.631.326-13.296.595-13.956.860-14.683.773 Renteindtægter og finansiering i alt -10.928.594-11.640.796-13.326.041-13.975.606-14.750.125 * inkl. korrektioner Renter Nettorenteindtægterne af de likvide aktiver har været stigende fra 2005. Baggrunden herfor er primært periodens forskydning af anlægsbevillinger. Herudover har rentens størrelse og udviklingen heri betydning. Det skal bemærkes, at en del af udsvingene mellem årene skyldes periodiseringen af renteindtægter og renteudgifter. Opgjort brutto domineres rentekontiene af renter af likvide aktiver, renter vedrørende forsyningsvirksomheder og renter af langfristet gæld. En væsentlig del af renterne på langfristet gæld kan forklares af udbygningen af Varmeplan Århus samt etablering af en ny ovnlinje 3 på forbrændingsanlægget, som begge er lånefinansieret. Renteudgifterne af disse lån indgår under 7.55 Renter af langfristet gæld, mens en tilsvarende renteindtægt indgår på konto 7.35 Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder, svarende til at rentekontoen ikke netto belastes af lånoptagelse til forsyningsvirksomhederne. Tilskud og udligning Generelle tilskud omfatter statstilskud til kommuner, statsfinansieret nettoudligning af forholdet mellem udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter ud fra beskatningsgrundlaget, udligning af selskabsskat, udligning vedrørende udlændinge samt visse særlige tilskud. Kontoen varierer forholdsvis meget fra år til år bl.a. som følge af ændringer på landsplan i de budgetgaranterede udgifter, kompensation for lovændringer m.v. Refusion af moms Udgifterne til udligning af moms er faldet væsentligt fra 2005 til 2007. Baggrunden herfor er en omlægning af finansieringen af momsen fra og med regnskabsåret for 2007. Her blev den hidtidige kommunale finansiering af de kommunale momsudgifter erstattet af en statslig finansiering heraf. Statens merudgifter som følge heraf blev modregnet i de generelle tilskud, så omlægningen generelt er finansieringsmæssig neutral for kommunerne under et. Stigningen i udgifterne fra 2007 til 2008 vedrører tilbagebetaling af tidligere modtaget momsrefusion

- 196 - vedrørende byggemodningsområdet, som blev tillægsbevilget i forbindelse med regnskabet for 2007. Skatter Skatterne udgør langt den største del af de kommunale finansieringsindtægter. Blandt skatterne er indkomstskatten den altdominerende, idet den udgør ca. 86 % af de samlede skatteindtægter. Dernæst kommer ejendomsskatterne (grundskyld og dækningsafgifter), der udgjorde ca. 11 % af skatteindtægterne i regnskab 2008. Selskabsskatten har i de senere år ligget på et niveau i mellem 2 og 3 % af de samlede skatteindtægter - afhængig af virksomhedernes overskud året før. 3.2 Kommende år KB-2009 B-2010 BO1-2011 BO2-2012 BO3-2013 - 1.000 kr., løbende priser Renter af likvide aktiver (7.22) -133.573-37.496-5.223 3.239-5.193 Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder (7.35) -28.447-28.030-28.648-25.936-20.622 Renter af langfristet gæld (7.55) 100.163 95.810 117.682 129.375 131.158 Renter i øvrigt -4.495-15.627-16.986-18.639-20.085 Renteindtægter i alt netto -66.352 14.658 66.825 88.040 85.257 Generelle tilskud (7.62) -3.004.583-4.162.750-4.952.348-5.223.589-5.390.503 Refusion af moms (7.65) 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 Skatter (7.68) -11.689.190-12.014.147-11.880.184-12.594.270-12.965.982 Finansiering i alt -14.683.773-16.166.897-16.822.532-17.807.859-18.346.485 Renteindtægter og finansiering i alt *inkl. korrektioner -14.750.125-16.152.239-16.755.707-17.719.819-18.261.228 Renter For budgetårene 2010-2013 budgetteres der for kommunens samlede virksomhed med en nettorenteudgift på ca. 254,8 mio. kr. i alt for perioden. For 2010 14,7 mio. kr., for 2011 en renteudgift på 66,8 mio. kr., i 2012 en nettorenteudgift på 88,0 mio. kr. og i 2013 en nettorenteudgift på 85,3 mio. kr. Udviklingen i renterne skal ses i lyset af de store anlægsudgifter i forbindelse med ældreboliger, der ventes påbegyndt i 2010, samt det forventede kasseforbrug i både 2009 og 2010 ifm. med blandt andet Job- og vækstpakken. Stigningen i renter af langfristet gæld fra 2010 til 2013 skyldes, at budgetterne for 2010 til 2013 indeholder en betydelig forøgelse af den langfristede gæld i forbindelse med nævnte anlæg af ældreboliger, samt fuld udnyttelse af den kommunale låneramme. Nettorenteindtægterne/udgifterne er i budgetperioden beregnet ud fra en forudsætning om en rente af likvide aktiver på 2,5 % p.a., og en rente på 4,5 % p.a. for optagelsen af nye langfristede lån. For forsyningsvirksomhederne er nettorenteindtægterne/udgifterne i budgetperioden beregnet ud fra en forudsætning om en rente på 4,5 % p.a. for optagelsen af nye langfristede lån. Forsyningsvirksomhedernes udlæg fratrukket øremærkede placeringer (hvor forrentningen sker med den faktiske rente) forrentes med en kort markedsrente (indskudsbevisrenten) med

- 197 - et tillæg på 0,25 % for gæld. Det samme gør sig gældende for forsyningsvirksomhedernes kortfristede mellemværende med kommunekassen. Det skal bemærkes, at der på det skattefinansierede område hvor renteudgifterne til ældreboliger og forsyningsvirksomhederne ikke indgår forventes nettorenteindtægter i alle årene 2010 til 2013. Ved budgetteringen af renter af likvide aktiver er der taget højde for, dels at der er meget store udsving i likviditeten over året og også inden for den enkelte måned, dels at der forventes, at en betydelig andel af kassebeholdningen kan anbringes i forvaltning. Denne andel er tilpasset udviklingen i likviditeten og forventes at give et merrenteafkast i forhold til de generelle renteforudsætninger på 1 %. Det vurderes løbende i de enkelte budgetår, hvordan målet om at optimere de samlede nettorenteindtægter bedst opnås. Dette kan evt. ske ved at ændre i den samlede lånoptagelse bl.a. ved at foretage ekstraordinære afdrag på lån, når det er mest fordelagtigt - med deraf følgende mindre renteindtægter på konto 7.22 og mindst tilsvarende mindre renteudgifter på konto 7.55. Desuden placeres dele af kassebeholdningen i obligationer for herved at forøge den samlede forrentning af kommunens kassebeholdning. For at optimere nettorenteindtægterne vil det endvidere i forbindelse med en eventuel lånoptagelse konkret blive vurderet, om finansieringen skal ske som en lånoptagelse eller om det rentemæssigt er mere fordelagtigt at finansiere via kassebeholdningen, hvis der er mulighed for dette. Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af et statstilskud samt landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover udmeldes der separat et beskæftigelsestilskud indført fra og med 2010 som følge af jobcenterreformen - samt en række andre særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Udligningssystemet er baseret på den såkaldte nettoudligningsmetode, hvor udligningen beregnes ud fra en kommunes beregnede strukturelle overskud eller underskud. Det strukturelle overskud eller underskud opgøres som forskellen mellem en kommunes beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter beregnet ud fra en gennemsnitlig skatteprocent. Det strukturelle overskud eller underskud er udtryk for en kommunes samlede økonomiske situation, hvor der er taget hensyn til både udgiftsbehov og beskatningsmuligheder. Det strukturelle overskud eller underskud viser således, om en kommune er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent. Udligningsordningerne kompenserer således for forskelle mellem kommunernes beskatningsgrundlag og udgiftsbehov, således at kommunerne sikres et mere ensartet forhold mellem den kommunale skatteprocent og det serviceniveau, som borgerne rent faktisk modtager. I praksis betyder det, at kommuner med et relativt lavt beskatningsgrundlag og et relativt højt underliggende udgiftsbehov modtager et højere tilskud pr. indbygger end kommuner med små udgiftsbehov og stort beskatningsgrundlag. De særlige tilskudsordninger fordeles efter forskellige nøgler afhængig af, hvilken ordning det vedrører. Tilskuds- og udligningsordningen omfatter følgende elementer:

- 198 - { Det generelle statstilskud (bloktilskuddet) { Landsudligning { Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud { Hovedstadsudligning { Udligning af selskabsskat { En række særlige tilskud Århus Kommune er i 2010 omfattet er fem af de seks ordninger, nemlig statstilskuddet, landsudligningen, udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud, udligning af selskabsskat og de særlige tilskud. Indholdet heraf vil blive gennemgået nedenfor. Med tilskuds- og udligningsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2007, har staten overtaget hovedansvaret for at udjævne forskellene mellem landets kommuner. Det betyder, at der er en betydelig sammenhæng mellem landsudligningen og statstilskuddet. Af statens samlede bloktilskud til kommunerne finansieres således først landsudligningen og udligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud, hvorefter det tilbageværende bloktilskud udgør statstilskuddet. Denne sammenhæng betyder, at når behovet for udligning stiger, mindskes statstilskuddet tilsvarende. Oversigt over tilskud og udligning i B2010 Beløbene vedrørende tilskud og udligning for 2010-2013 er budgetteret med udgangspunkt i KL's tilskudsmodel - med enkelte korrektioner af indtægten fra statstilskuddet. For 2010 har Byrådet valgt statsgaranti, mens der budgetteknisk for overslagsårene er budgetteret med kommunens egne skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlaget, grundværdierne og befolkningsudviklingen eftersom, der ikke er udmeldt en statsgaranti for overslagsårene. De budgetterede tilskud for perioden kan på den baggrund specificeres i nedenstående poster:

- 199 - B 2009 * B 2010* BO 2011 BO 2012 BO 2013-1.000 kr. i løbende priser - Generelle tilskud og udligning Landsudligning - beløb i nettoudligning -2.220.672-2.473.296-2.952.363-3.012.351-3.209.120 Korrektion for overudligning -120-120 -110-138 -159 Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud -18.336-58.824-119.023-141.113-163.429 Statstilskud -947.328-976.608-1.260.732-1.620.373-1.562.058 - heraf betinget statstilskud -54.660-55.044-56.159-56.709-57.249 Reguleringer vedr. tidligere år (KL's model) 0-79.812-176.369 0 0 Udligning af selskabsskat 17.688 2.064-1.036-1.855-3.810 Generelle tilskud og udligning i alt -3.168.768-3.586.596-4.509.633-4.775.830-4.938.576 Udligning vedrørende udlændinge Indvandrere og flygtninge: Tilsvar 177.360 187.676 197.880 204.917 212.661 Sociale udgifter til flygtninger: Tilsvar 1.500-9 19 0 0 Indvandrere og flygtninge: Tilskud -292.548-308.340-317.281-326.482-335.623 Sociale udgifter til flygtninge: Tilskud -2.928 0 0 0 0 Udligning vedrørende udlændinge i alt -116.616-120.672-119.381-121.565-122.963 Særlige tilskud Beskæftigelsestilskud 0-564.132-579.928-596.166-612.858 Statstilskud vedr. generelt løft på ældreområdet -26.964-27.780-28.583-29.412-30.236 Det særlige ældretilskud vedr. styrket kvalitet i ældreplejen -23.376-24.084-24.789-25.508-26.222 Bidrag fra Kvalitetsfonden -54.660-220.176-112.317-113.418-114.498 Tilskud vedr. frokostordninger i daginstitutioner 0-22.020 0 0 0 Særlige tilskud i alt -105.000-858.192-745.618-764.503-783.814 Bidrag til Region Midtjylland Udviklingsbidrag 34.937 36.499 38.276 39.703 41.147 Grundbidrag, sundhed 350.864 366.211 384.007 398.607 413.703 Bidrag til Region Midtjylland i alt 385.801 402.710 422.283 438.310 454.850 Refusion af købsmoms 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 Tilskud i alt -2.994.583-4.152.750-4.942.348-5.213.589-5.380.503 * I budget 2009 og budget 2010 har Byrådet valgt statsgaranti til budgettering af skatter, generelle tilskud og udligning. I det følgende redegøres der for budgetteringen af de forskellige tilskuds- og udligningsordninger under de generelle tilskud. Landsudligning - beløb i nettoudligning Landsudligningen er en nettoudligningsordning, som udligner forholdet mellem kommunernes udgiftsbehov og deres beregnede skatteindtægter ud fra en gennemsnitlig skatteprocent. Udligningen baseres således på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud

- 200 - og overskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og de beregnede skatteindtægter. Det strukturelle underskud eller overskud er et udtryk for, om en kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. En kommunes beregnede strukturelle over- og underskud kan betragtes som et udtryk for en kommunes samlede økonomiske situation. Det generelle udligningsniveau i landsudligningen er på 58 pct., hvilket betyder, at en kommune med et strukturelt underskud vil modtage et tilskud svarende til 58 pct. af det beregnede underskud, mens det modsatte gør sig gældende for kommuner med et strukturelt overskud. Landsudligningen er hovedsageligt statsfinansieret, idet de kommuner, der har et strukturelt overskud, dog også bidrager til finansieringen. Landsudligningen opgøres konkret som forskellen mellem kommunens beregnede skatteindtægter og kommunens beregnede udgiftsbehov. Skatteindtægterne opgøres som beskatningsgrundlaget ganget med den gennemsnitlige kommunale beskatningsprocent, mens udgiftsbehovet udgøres af demografiske og socioøkonomiske kriterier. De sociale kriteriers andel af udgiftsbehovet vokser med 0,25 pct. årligt, idet der således tages højde for den gradvise stigning i udgifterne til førtidspension. Det indebærer, at de socioøkonomiske kriterier i 2010 udgør 30,75 pct., mens de demografiske kriterier udgør 69,25 pct. Århus Kommune modtager ifølge KL s tilskudsmodel et nettoudligningstilskud på 2,473 mia. kr. i 2010. Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Ordningen indebærer, at der ydes et udligningstilskud til de kommuner, som har et strukturelt underskud over en vis størrelse. Det strukturelle underskud er et udtryk for en kommunes økonomiske situation. Jo større en kommunes strukturelle underskud er, jo mere ugunstig er kommunens økonomiske situation. Hvis en kommunes strukturelle underskud pr. indbygger overstiger 96,5 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, ydes der tilskud til kommunen efter denne bestemmelse. Tilskuddet pr. indbygger udgør 32 pct. af den del af kommunens strukturelle underskud pr. indbygger, der overstiger den ovennævnte grænse på 96,5 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Det samlede tilskud til kommunen fremkommer ved at gange det beregnede tilskud pr. indbygger med kommunens indbyggertal. Ordningen erstatter fra 2010 den hidtidige ordning med tilskud til ugunstigt stillede kommuner. Udgifterne til denne tilskudsordning finansieres af statens samlede tilskud til kommunerne. Århus Kommune har et strukturelt underskud pr. indbygger, der overstiger det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, og derfor modtager Århus Kommune et udligningstilskud fra denne ordning i 2010 på 59 mio. kr. Statstilskud Statstilskuddet fastsættes af Finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg i forlængelse af de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi i juni måned. Som følge af tilskuds- og udligningsreformen anvendes en stor del af statstilskuddet til den statsfinansierede nettoudligning, jf. ovenfor. I 2010 udgør det samlede statstilskud til kommunerne 66,7 mia. kr. inkl. det betingede statstilskud på 1 mia. kr. som kun kommer til udbetaling til kommunerne, såfremt kommunerne under ét overholder den indgåede økonomiaftale mellem regeringen og KL vedrørende serviceudgifterne i 2010. Af det samlede statstilskud anvendes ca. 48,9 mia. kr. til finansiering af nettoudligningen samt finansiering af udligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud. Den

- 201 - resterende del af statstilskuddet, ca. 17,7 mia. kr., fordeles til kommunerne efter andelen af det samlede befolkningstal. Århus Kommune modtager i alt 976,6 mio. kr. fra statstilskuddet i 2010, inkl. det betingede statstilskud, som kommer til udbetaling, hvis kommuner har overholdt aftalen vedrørende serviceudgifterne i 2010. Statstilskuddet er budgetteret med udgangspunkt i KL s tilskudsmodel. Statstilskuddet er sammensat af 5 elementer: Et permanent tilskud, budgetgarantien, lov- og cirkulæreprogrammet (DUT), et balancetilskud og andre reguleringer. Det permanente tilskud Det permanente tilskud i 2010 består af det samlede statstilskudsbeløb for året 2010 fra sidste års aktstykke. Hertil er lagt en pris- og lønfremskrivning. Tilsvarende gælder for overslagsårene. Det permanente tilskud udgør den største del af statstilskuddet - ca. 47,2 mia. kr. på landsplan i 2010. Budgetgarantien Via budgetgarantien kompenseres kommunerne under ét for ændringer i udgifterne på de konjunkturfølsomme områder samt udgifter til førtidspension. Baggrunden herfor er et ønske om at beskytte den kommunale økonomi mod udsving i disse udgifter. Afregning af budgetgarantien indregnes i statstilskuddet og sikrer således, at ændringer i kommunernes udgifter til konjunkturafhængige overførselsindkomster på landsplan modsvares krone for krone af ændringer i det statslige bloktilskud. Budgetgarantien indeholder følgende områder: { kontanthjælp { orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere { revalidering { kommunal aktivering { ledighedsydelse { erhvervsgrunduddannelse (EGU) { førtidspension { danskundervisning af udlændinge { introduktionsydelse og aktivering efter kapitel 4 og 5 i lov om integration af udlændinge i Danmark Budgetgarantien opgøres hvert år i forbindelse med de økonomiske forhandlinger mellem KL og regeringen, hvor der foretages et foreløbigt skøn for væksten på de budgetgaranterede områder over en 2-årig periode fra det seneste kendte regnskab til budgetåret. Efterfølgende forøges eller reduceres det forudbetalte beløb for afvigelsen mellem det oprindelige skøn og det endelige regnskab. I opgørelsen af budgetgaranten i B2010 (2010 p/l) indgår følgende elementer: { Den foreløbige budgetgaranti 2008-2010: udgør 2.225 mio. kr. på landsplan og er opgjort som forskellen mellem R2008 og det skønnede niveau i B2010. Væksten skyldes primært merudgifter til førtidspension og kontanthjælp/aktivering. Den stigende andel af førtidspensionister med (øget) kommunal finansiering, er den vigtigste årsag til stigningen i udgifterne til førtidspension. Dernæst lægger den stigende ledighed pres på forventningerne til udgifterne til kontanthjælp/aktivering. { Efterregulering vedr. 2006-2008: udgør -572 mio. kr. på landsplan og er opgjort som forskellen mellem den endelige budgetgaranti 2006-2008 fratrukket den foreløbigt

- 202 - udbetalte budgetgaranti. Den negative regulering skyldes, at de budgetgaranterede udgifter i 2008 viste sig at være lavere end forventet i opgørelsen af den foreløbige budgetgaranti { Permanent opregulering vedr. 2007-2008: udgør 980 mio. kr. Hvert år løftes niveauet for budgetgarantien op til seneste kendte regnskab, således at der lægges et permanent løft ind i bloktilskuddet svarende til den realvækst, der har været mellem de seneste to kendte regnskaber, dvs. 2007 og 2008. { Samlet har KL og regeringen således opgjort budgetgarantien i B2010 til 2.633 mio. kr. (2010 p/l). I KL s tilskudsmodel er der indarbejdet budgetgarantireguleringer svarende til KL s og regeringens aktuelle forventninger på landsplan, jf. ovenfor. I Århus Kommunes egen budgetlægning er disse forudsætninger imidlertid sammenholdt med kommunens egne udgiftsskøn. Dette giver sig udslag i en korrektion af de indtægter fra de generelle tilskud, som kan henføres til overførselsområdet, idet KL s skøn vurderes at være for lave. Korrektionerne kan dels begrundes i de senere års udgiftsudvikling, dels de skønnede fremadrettede tendenser på overførselsområdet. Korrektionen indebærer, at der i alt er lagt følgende merindtægter ind i forhold til det niveau, der følger af KL's tilskudsmodel (Århus-tal): Mio. kr. 2010 2011 2012 2013 Korrektion vedr. udvikling 2008-2010* 0,0 42,5 160,2 41,8 Herudover udvikling vedr. 2010-2013 0,0 14,7 57,5 87,1 Budgetteret merindtægt i alt 0,0 57,2 217,7 128,9 *Merindtægten vedr. 2010 er rent teknisk budgetteret som en forventet efterregulering af budgetgarantien i 2012. Selv med disse indtægtskorrektioner budgetteres der med et tab på 40 mio. kr. i 2010 og efterfølgende år som følge af den samlede forventede udvikling på overførselsområdet fra 2008 til 2010. Det svarer til et forventet tab på 20 mio. kr. fra 2008 til 2009 og yderligere et forventet tab på 20 mio. kr. fra 2009 til 2010. Samme forudsætninger blev lagt til grund for B2007, B2008 og B2009. I overslagsårene budgetteres også med tab på 20 mio. kr. årligt, således at det samlede budgetterede tab på udgiftsudviklingen på overførselsområdet fra 2008 til 2013 udgør 100 mio. kr. Dette svarer også til forudsætningerne i B2007, B2008 og B2009. Det samlede budgetterede tab på overførselsområdet i budgetperioden: Mio. kr. 2010 2011 2012 2013 2008-2009 20,0 20,0 20,0 20,0 2009-2010 20,0 20,0 20,0 20,0 2010-2011 20,0 20,0 20,0 2011-2012 20,0 20,0 2012-2013 20,0 I alt 40,0 60,0 80,0 100,0 Århus Kommune har generelt tabt på udgiftsudviklingen på overførselsområdet de senere år. Det gennemsnitlige årlige tab for perioden 1998-2008 er ca. 20,8 mio. kr. (2010 p/l). Det gennemsnitlige tab skyldes, at Århus Kommune i udgangspunktet har en relativ høj absolut udgiftsandel på overførselsområdet som følge af en mindre gunstig social profil. Udgiftsandelen er således væsentligt højere end indtægtsandelen, og selv ved gennemsnitlige vækstprocenter opstår der derfor et økonomisk tab i kommunen.

- 203 - I perioden 2007-2008 er tabet på overførsler (både budgetgaranterede og ikkebudgetgaranterede) opgjort til 75,2 mio. kr. (2010 p/l). Tabet kan bl.a. forklares ved, at en ekstraordinær refusionsindtægt på ca. 10 mio. kr. indgår i 2009 regnskabet, men vedrører faktisk 2008. Dertil kommer, at Århus Kommunes såkaldte DUT-nøgle i 2008 var særligt lav, hvilket bidrager til et større tab. Desuden forklares tabet med afvigelser i udgiftsniveauet på særligt kontanthjælp/aktivering, boligstøtte og sygedagpenge. Lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) indebærer, at staten kompenserer kommunerne under ét for lovændringer m.v., som medfører ændringer i det kommunale udgiftsniveau. DUT omfatter både udgifter og indtægter. Kompensationen sker ved, at det samlede statstilskud forhøjes eller reduceres, når kommunerne bliver pålagt eller frataget opgaver. Der er indarbejdet lovændringer i tilskudsmodellen for i alt 2,9 mia. kr. i 2010 for kommunerne under ét. De væsentligste lovændringer, som har medført kompensation på lov- og cirkulæreprogrammet for 2010, er bl.a., etableringen at et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, hvor kommunerne den 1. januar 2010 overtager driften af de statslige dele af jobcentrene i hele landet. Samtidig overtager kommunerne udgiften til administration af jobcentrene. Udgifter til aktivering af de ledige finansieres via kommunens beskæftigelsestilskud, mens bruttoudgifterne til administration dækkes via DUT-princippet. Endvidere har kommunerne fået mulighed for en styrket beskæftigelsesrettet indsats overfor sygemeldte. Loven giver kommunerne mulighed for at aktivere sygedagpengemodtagere og indfører en differentieret refusion på sygedagpenge, Fra 2010 får kommunerne 65 pct. refusion for udgiften til sygdagepenge fra 9.-52. uge i den periode, hvor den sygemeldte er i et aktivt tilbud eller delvist raskmeldt. I passive perioder er fusionssatsen 35 pct. Herudover er kommunerne kompenseret for en lang række mindre lovændringer. Århus Kommunes andel af merindtægterne fra DUT-sagerne modsvares som hovedregel af en merudgift, der er optaget på budgetreserven eller på de relevante afdelingers kontoafsnit. Balancetilskud I forbindelse med de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL foretages en beregning af balancen mellem de skønnede indtægter for kommunerne under ét og udgifterne for kommunerne under ét ved den aftalte vækst i serviceudgifterne. Herefter fastsættes en regulering af statstilskuddet, som sikrer, at der ved den aftalte vækst i serviceudgifterne netop er balance mellem indtægter og udgifter for kommunerne under ét. Denne residuale regulering af statstilskuddet kaldes balancetilskuddet. Balancetilskuddet er negativt, hvis de samlede kommunale indtægter er højere end de samlede udgifter. Omvendt er balancetilskuddet positivt, hvis det aftalte udgiftsniveau ligger over den forudsatte finansiering for kommunerne under ét. Der er i økonomiaftalen fastsat et balancetilskud på 14,1 mia. kr. i 2010. KL har i tilskudsmodellen skønnet det beregningstekniske balancetilskud til 19,6 mia. kr. i 2011, 19,3 mia. kr. i 2012 og 18,4 mia. kr. i 2013. I beregningen af balancetilskuddene i overslagsårene har KL fremskrevet de kommunale serviceudgifter med den forventede pris- og lønudvikling i forhold til det udgiftsniveau, der

- 204 - indgår i aftalen for 2010. Det er ikke forudsat en realvækst i serviceudgifterne i overslagsårene. KL har dog taget højde for virkningen af lov- og cirkulæreprogrammet og har herudover lagt en korrektion for demografisk vækst ind på 200 mio. kr. årligt svarende til en vækst på 0,09 % årligt i budgetperioden. Århus Kommune skønner imidlertid, at denne forudsætning ikke er realistisk i lyset af de senere års aftaler, hvorfor der i tilskudsmodellen, i lighed med overslagsårene i budgettet for 2009-2012, er indlagt en vækst i serviceudgifterne på 0,25 %. KL forudsætter herudover kommunal egenfinansiering af en del af udgifterne, fx ved likviditetsforbrug eller salg af aktiver. Egenfinansieringen forudsættes at være 1,5 mia. kr. i 2010 og hvert af de tre overslagsår, hvilket svarer til det beløb, som kommunerne får frigivet af deponeret overskudslikviditet. Imidlertid har Århus Kommune skønnet, at denne forudsætning om egenfinansiering i overslagsårene er pessimistisk, og egenfinansieringen er derfor i overslagsårene 2011-2013 nedjusteret til 0,5 mia. kr. årligt. Udligning af selskabsskat Den særskilte mellemkommunale udligning af selskabsskat indebærer, at 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Da der i Århus Kommune er større budgetterede indtægter pr. indbygger end på landsplan, yder kommunen et bidrag til ordningen på 2 mio. kr. i 2010. Flygtninge og indvandrere Formålet med udligningsordningerne vedrørende udlændinge er at udligne kommunernes udgifter til integration, sprogundervisning og sociale udgifter til udlændinge. Udlændingeudligningen er mellemkommunal og finansieres således via en omfordeling mellem kommunerne. Kommuner med få indvandrere og flygtninge vil således samlet yde et bidrag til ordningerne, mens kommuner med mange indvandrere eller flygtninge samlet vil modtage et tilskud. Der er to udligningsordninger vedrørende flygtninge og indvandrere, dels en generel udligningsordning, som yder tilskud til dækning af merudgifter vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere, dels en særlig udligning vedrørende sociale udgifter til flygtninge, som dog er under udfasning (udfases endeligt i tilskudsåret 2010). Der budgetteres i 2010 med en nettoindtægt fra de to udligningsordninger på i alt 120,7 mio. kr. Beskæftigelsestilskud I forbindelse med etableringen af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, hvor kommunerne den 1. januar 2010 overtager udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige, ydes et beskæftigelsestilskud til finansiering af kommunernes udgifter til forsikrede ledige. Beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud og en regulering for merudgiftsbehov frem til tilskudsåret. Der ydes endvidere i en særlig forsikringsordning et tilskud til kommuner, hvor udviklingen i bruttoledigheden i perioden fra 4. kvartal 2009 til 1. kvartal 2010 er højere end udviklingen i landsdelen tillagt 5 procentpoint. Forsikringsudmeldingen udmeldes dog først i 2010.

- 205 - Statstilskud på ældreområdet Der er i budgettet for 2010 indregnet et særligt tilskud på 27,8 mio. kr. i 2010 vedrørende ældreaftalen fra Finansloven for 2002. I 2010 udgør tilskudspuljen 634,6 mio. kr. og reguleres årligt med den forventede kommunale pris- og lønudvikling. Denne pulje fordeles til kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. I forlængelse af finanslovsaftalen for 2007 fordeles der fra 2007 et statsligt tilskud til kommunerne vedrørende styrket kvalitet i ældreplejen, Dette tilskud fordeles også efter en demografisk nøgle på ældreområdet. For 2010 udgør tilskudspuljen i alt 550,3 mio. kr. og reguleres årligt med den forventede kommunale pris- og lønudvikling. Århus Kommunens andel udgør i 2010 et beløb på 24,1 mio. kr. Kvalitetsfonden Med henblik på at løfte de fysiske rammer på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet samt vedrørende idrætsfaciliteter er der i 2009 etableret en kvalitetsfond på 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden 2009-2018. Med økonomiaftalen for 2009 aftalte regeringen og KL at udmønte 9 mia. kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne i perioden 2009-2013, hvoraf 1 mia. kr. blev udmøntet i 2009, og i de efterfølgende år skal der udmøntes 2 mia. kr. om året. I forbindelse med økonomiaftalen for 2010 blev der dog aftalt, at der i 2010 fremrykkes en udmøntning fra kvalitetsfonden på yderligere 2 mia. kr. fra 2013. Dermed udmøntes i alt 4 mia. kr. fra kvalitetsfonden i 2010. Der stilles krav om, at midlerne fra kvalitetsfonden skal modsvares af en tilsvarende kommunal finansiering til investeringsprojekter på de pågældende områder. Midlerne fra kvalitetsfonden fordeles efter bloktilskudsnøglen, hvorved Århus Kommune budgetterer med en indtægt på 220,2 mio. kr. i 2010. Bidrag til Region Midtjylland Kommunerne skal bidrage til finansieringen af regionerne. Finansieringen sker i form af et udviklingsbidrag samt et sundhedsbidrag, der er delt op i en aktivitetsbaseret del og et såkaldt grundbidrag. Såvel udviklingsbidraget som grundbidraget vedr. sundhed budgetteres på hovedkonto 7. Størrelsen af de årlige bidrag fastsættes af regionsrådet i Region Midtjylland efter drøftelse i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen. To tredjedele af regionens kommuner kan blokere for stigninger i bidraget, der ligger ud over pris- og lønudviklingen. Både grundbidraget og udviklingsbidraget er i 2010 fastsat således, at det alene stiger med pris- og lønudviklingen. Det betyder, at udviklingsbidraget er fastsat til 120 kr. pr. indbygger, mens grundbidraget vedr. sundhed er fastsat til 1.204 kr. pr. indbygger. På den baggrund udgør Århus Kommunes bidrag for 2010 henholdsvis 36,5 mio. kr. og 366,2 mio. kr. I overslagsårene budgetteres med uændrede bidrag pr. indbygger i faste priser og med udgangspunkt i de i budgetlægningen anvendte skøn for befolkningsudviklingen. Refusion af moms Kommunerne får refunderet deres momsudgifter af staten mod en permanent reduktion i kommunernes generelle tilskud. Fremadrettet budgetteres der derfor ikke med et særskilt bidrag til udligning af moms. I budgettet er optaget et beløb på 10 mio. kr. til dækning af forventede efterreguleringer vedrørende tidligere år og lignende.

- 206 - Skatter Budgetteringen af de kommunale skatteindtægter i B2010-13 tager udgangspunkt i Forårspakke 2.0, som blev vedtaget d. 28. maj 2009 og er gældende fra 1. januar 2010. Følgende elementer fra Forårspakke 2.0 øger det kommunale udskrivningsgrundlag: Fjernelse af skattefordel ved medarbejderobligationer, aktieordninger og arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger, loft over indbetalinger til ratepensioner, loft over rejsefradrag, forøgelse af pensionisttillæg, multimediebeskatning og suspension af SP-bidraget i 2010 og frem. Derudover reguleres beskæftigelsesfradraget og personfradraget ikke i 2010, hvilket påvirker udskrivningsgrundlaget positivt i både 2010 og de efterfølgende år. Til gengæld vil det trække i den anden retning, at beskæftigelsesfradraget gradvist forøges fra 2012 for at neutralisere virkningen af nedsættelsen af de ligningsmæssige fradrag. Også andre elementer i skatteaftalen kan påvirke udskrivningsgrundlaget i både positiv og negativ retning, men vurderes at være af mindre størrelsesorden. Skatterne kan for perioden 2009 til 2013 specificeres i følgende poster: B 2009 B 2010 BO 2011 BO 2012 BO 2013-1.000 kr. i løbende priser - Forskudsbeløb af indkomstskat -9.963.558-10.316.205-10.525.172-10.798.826-11.079.596 Afregn. af forskelsbeløb vedr. tidl. år 0 90.141 409.472 0 0 Indkomstskat af aktieselskaber -393.510-343.330-260.290-207.943-234.838 Forskerskat -10.000-10.000-10.000-10.000 Dødsboskat 0-11.110-12.146-12.146-12.146 Kommunal grundskyld -942.807-1.024.642-1.083.047-1.143.698-1.207.745 Dækningsafgift: Offentlige ejend. grundværdier -43.300-45.723-45.723-48.319-48.319 Offentlige ejend. forskelsværdier -132.500-131.009-131.009-138.448-138.448 Erhvervsejendomme -213.515-222.269-222.269-234.890-234.890 Skatter i alt -11.689.190-12.014.147-11.880.184-12.594.270-12.965.982 Kommunal indkomstskat I 2010 er forskudsbeløbet af indkomstskatteprovenuet budgetteret ud fra et statsgaranteret udskrivningsgrundlag på 42.280 mio. kr. og en udskrivningsprocent på 24,4 %. Udgangspunktet for budgetoverslagsårene 2011-2013 er et skøn over det endelige udskrivningsgrundlag for 2008 (som opgøres i maj 2010) på 39.036 mio. kr., svarende til en vækst fra 2007 til 2008 på 0,7 % i Århus Kommune. KL's skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan fra 2007 til 2008 er 1,5 %, og dette vækstskøn for landsplan er derfor indarbejdet i de bagvedliggende forudsætninger for budgetforslaget. Fra 2008 og frem er kommunens udskrivningsgrundlag fremskrevet med KL`s skøn over væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan fra 2008-2013 udmeldt i september 2009. Dog lægges 0,3 procentpoint oveni KL`s skøn i væksten fra 2008-2009 og 2009-2010, hvilket i praksis indebærer en forventning om, at mindrevæksten i Århus fra 2007 til 2008 stort set indhentes i de efterfølgende år. Forventningen om mervækst i forhold til landsplan i 2008-

- 207-2010 er baseret på, at der kan konstateres en øget befolkningsvækst i kommunen, ligesom offentligt ansatte forventes at få en større lønfremgang end private i disse år. Sidstnævnte slår igennem som følge af, at Århus har en større andel offentligt ansatte end gennemsnittet på landsplan. Der budgetteres i alle år med en udskrivningsprocent på 24,4 %. For perioden 2008 til 2012 er der således budgetteret med følgende udskrivningsgrundlag, vækstprocenter, skatteprocenter og dertilhørende forskudsbeløb af indkomstskatteprovenu: B 2008* B 2009 ** B 2010*** BO 2011 BO 2012 BO 2013-1.000 kr. i løbende priser - Udskrivningsgrundlag 40.830.600 40.834.254 42.279.529 43.135.950 44.257.485 45.408.180 Budgetteret vækst i udskrivningsgrundlaget i 0,7% 1,7% 5,8% 2,7% 2,6% 2,6% forhold til foregående år Vedtaget/forudsat skatte-% 24,4% 24,4% 24,4% 24,4% 24,4% 24,4% Indkomstskatteprovenu 9.962.666 9.963.558 10.316.205 10.525.172 10.798.826 11.079.596 * Udskrivningsgrundlaget i 2008 er fra det vedtagne budget 2008 Vækstprocenten i 2008 er den procent, der anvendes ifm budgetteringen af udskrivningsgrundlaget i overslagsårene ** Udskrivningsgrundlaget i 2009 er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Vækstprocenten i 2009 er den procent, der anvendes ifm budgetteringen af udskrivningsgrundlaget i overslagsårene *** Udskrivningsgrundlaget i 2010 er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Vækstprocenten i 2010 er den procent, der anvendes ifm budgetteringen af udskrivningsgrundlaget i overslagsårene Efterregulering af forskudsbeløb Efterregulering af forskudsbeløb af den kommunale indkomstskat foretages 3 år efter budgetåret. Vedrørende indkomstårene 2004, 2005 og 2006 var denne efterregulering suspenderet som følge af finansieringsreformen, men for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 vil der ske en efterregulering i henholdsvis 2010, 2011 og 2012 for selvbudgetterende kommuner. For 2007 budgetteres med en negativ efterregulering på ca. 90 mio. kr. til afregning i 2010, mens der budgetteres med en negativ efterregulering på ca. 409 mio. kr. for 2008 til afregning i 2011. Da Århus Kommune valgte statsgaranti i 2009, vil der ikke være nogen efterregulering til afregning i 2012. Selvbudgettering eller statsgaranti Siden 1996 har kommunerne i forbindelse med vedtagelsen af budgettet skulle foretage et valg mellem statsgaranti og selvbudgettering af skatter og generelle tilskud. Ved valg af statsgaranti budgetterer kommunen med et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for skatteudskrivningen og generelle tilskud. Statsgarantien udmeldes i forbindelse med aftalen mellem KL og regeringen i juni måned. Hvis kommunen vælger statsgaranti, vil der ikke ske efterreguleringer af skat eller udligning vedr. 2010 i efterfølgende år. Ved selvbudgettering budgetterer kommunen med eget skøn over udskrivningsgrundlag, folketal m.v. Her vil der være en efterregulering af forskellen mellem de foreløbige selvbudgetterede tal og de endeligt opgjorte beløb for 2010 til afregning i 2013. Ved selvbudgettering tilfalder en eventuel merindtægt i indkomsterne kommunen, men omvendt er risikoen, at en selvbudgetterende kommune også selv skal finansiere en eventuel lavere vækst end den statsgaranterede.

- 208 - I valget mellem statsgaranti og selvbudgettering skal mange forhold afvejes. Følgende overvejelser kan dog lægges til grund: Er kommunen en lavvækstkommune, taler meget for at vælge statsgaranti, mens kommuner med høj vækst i højere grad bør overveje selvbudgettering. Det skal bemærkes, at hvis der vælges statsgaranti på skattesiden, skal der også vælges statsgaranti på tilskuds- og udligningssiden og tilsvarende ved valg af selvbudgettering. Staten har i juni måned 2009 udmeldt en garanti for den samlede vækst i udskrivningsgrundlaget for indkomsterne fra 2007 til 2010. Den udmeldte garantiprocent er på 8,8 %. Århus Kommune har, bortset fra Budget 2002 og 2009, i alle årene valgt at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget. Forskellen mellem provenuet ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti for den enkelte kommune opgøres i KL's tilskudsmodel. I nedenstående tabel er vist det endeligt opgjorte resultat i 2007 og det foreløbige resultat for årene 2008 og 2009. Opgørelserne for 2008 og 2009 er, som nævnt, foreløbige, og erfaringsmæssigt vil der særligt på landsplan forekomme væsentlige forskydninger fra budgetteringstidspunktet, til den endelige opgørelse foreligger. Merprovenu i Århus Kommune ved valg af selvbudgettering. 2007 2008 2009 -- 1.000 kr.i løbende priser -- 34,9-207,5-232,2 Anm. I opgørelsen indgår både indkomstskat, generelle tilskud og udligning. Som det fremgår af tabellen, viser den endelige opgørelse for 2007, at der har været en økonomisk gevinst på 34,9 mio. kr. med den valgte selvbudgettering. Det er ca. 107 mio. kr. mindre end der blev skønnet ifm. B2007. Det skyldes blandt andet, at udskrivningsgrundlaget i 2007 blev en del mindre, end der blev skønnet i B2007, samt at de skønnede efterreguleringer blev mindre end budgetteret i B2007. Opgørelsen er endelig. For 2008 skønnes der på nuværende tidspunkt at være et tab på ca. 207 mio. kr. med den valgte selvbudgettering. I forbindelse med B2008 blev der skønnet at være en gevinst på 114 mio. kr. At der på nuværende tidspunkt skønnes at være et tab ved valget af selvbudgettering skyldes, at udskrivningsgrundlaget i 2008 nu skønnes at blive meget mindre, end der blev skønnet i B2008. Opgørelsen er foreløbig, og det endelige resultat kendes således først i maj 2010. I 2009 valgte Århus Kommune statsgaranti, og det skønnes på nuværende tidspunkt at den økonomiske fordel ved dette valg er på 232 mio. kr., hvilket er ca. 12 mio. kr. mere end det blev skønnet i forbindelse med B2009. Grunden til dette er at væksten i udskrivningsgrundlaget har vist en svagere udvikling end det blev forudsat på budgettidspunktet. For 2010 viser en foreløbig opgørelse, at provenuet fra generelle tilskud og udligning ved valg af selvbudgettering ville give en gevinst i forhold til statsgarantien, men at denne stort set ville blive udlignet af et tilsvarende tab vedr. indkomstskat. Byrådet har på den baggrund - og herunder også den pressede økonomiske situation på landsplan og usikkerheden om den

- 209 - fremadrettede konjunkturudvikling - valgt at budgettere med det statsgaranterede indtægtsgrundlag for 2010. Der er nærmere redegjort for systematikken i tilskuds- og udligningssystemet i beskrivelsen af generelle tilskud. Selskabsskat Kommunerne får udbetalt provenuet af selskabsskatten 3 år efter indkomståret. I 2010 udbetales således provenuet fra indkomståret 2007, som er endelig opgjort i juni 2009. Det skal bemærkes, at der i tilskuds- og udligningssystemet er en mellemkommunal udligning af indtægterne fra selskabsskatten. Udligningsniveauet i ordningen er 50 pct. De økonomiske konsekvenser af denne udligning kan ses under afsnittet vedrørende tilskud og udligning. Provenuet af selskabsskatten for 2010 er endelig opgjort til 343,3 mio. kr. For budgetoverslagsårene er der taget udgangspunkt i KL s forventning til kommunernes andel af selskabsskatten, som indgår i KL s tilskudsmodel. Det samlede forventede beløb for kommunerne lyder på 4.868 mio. kr. i 2011, 3.889 mio. kr. i 2012 og 4.392 mio. kr. i 2013. Århus Kommunes andel af selskabsskatterne er i 2010 på 5,35 %, og dette svarer samtidig stort set til den gennemsnitlige andel beregnet for 2003-2010. Der er derfor i overslagsårene 2011-2013 budgetteret med en andel på 5,35 % af den samlede kommunale andel af selskabsskatterne, som KL har indarbejdet i tilskudsmodellen. Dette giver et provenu fra selskabsskatter på henholdsvis 343 mio. kr. i 2010, 260 mio. kr. i 2011, 208 mio. kr. i 2012 og 235 mio. kr. i 2013. Andel af bruttoskat efter 48E i kildeskatteloven (forskerskat) Forskerskatten afregnes i september året efter indkomståret, og derudover kan der forekomme små efterreguleringer i december. Kommunerne modtager 1/3 af denne skat. For indkomståret 2008 er forskerskatten opgjort i september 2009 og Århus Kommune modtager ca. 10 mio. kr. Der budgetteres på denne baggrund med 10 mio. kr. årligt i budgetårene. Øvrig skat (dødsboskat) Dødsboskatten består af tre dele: Dødsboskat vedr. afsluttede ansættelser, maskinelle ansættelser og begravelsesboer. Dødsboskat vedr. afsluttede ansættelser bliver afregnet særskilt med kommuner og indgår ikke i udskrivningsgrundlaget, mens de to sidstnævnte skatter er en del af udskrivningsgrundlaget. Kommunernes andel af dødsboskatten vedr. afsluttede ansættelser er 1/3. Den kommunale afregning af dødsboskatten vedr. afsluttede ansættelser har i forbindelse med finansieringsreformen været suspenderet i årene 2007 til 2009, men fra og med 2010 får kommunerne igen deres andel af denne skat. Kommunerne er dog i årene fra 2007 til 2009 blevet kompenseret over bloktilskuddet for det manglende provenu af dødsboskatten.

- 210 - Det opgjort beløb for 2007 til udbetaling i 2010 for Århus Kommune lyder på 11 mio. kr., hvilket udgør 3,6 % af det samlede beløb for hele landet. I forhold til de hidtil registrerede beløb for 2008 står Århus til en lidt mindre andel på 3,3 %. Budgetteringen af provenuet fra dødsbobeskatningen vedr. afsluttede ansættelser sker med udgangspunkt i KL s forventning til kommunernes andel af dødsbobeskatningen, som indgår i KL s tilskudsmodel. KL skønner, at denne andel vil blive 350 mio. kr. årligt i budgetoverslagsårene. Med anvendelse af et gennemsnit for Århus` andel af dødsboskatten for 2007 og 2008 på 3,5 % budgetteres der med et provenu fra dødsbobeskatningen vedr. afsluttede ansættelser på 12 mio. kr. årligt i budgetoverslagsårene. Grundskyld Almindelige ejendomme vurderes 1. oktober i alle ulige år. Udgangspunktet for de grundskyldsskattepligtige grundværdier i budgettet for 2010 er således den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2007. I december 2002 vedtog Folketinget at indføre et loft over, hvor meget den enkelte grundskyldspligtige grundværdi kan stige med i hvert enkelt år. Begrænsningen i væksten bliver fastsat hvert år ud fra en reguleringsprocent, der svarer til den skønnede, landsgennemsnitlige stigning i udskrivningsgrundlaget tillagt 3 % -points, dog maksimum 7 %. Reguleringsprocenten for 2010 er af Finansministeriet i juni måned sat til 7,0 %. Det skal bemærkes, at dette loft gælder den enkelte grund, og de samlede grundværdier kan således godt stige mere end 7 % fra et år til et andet, hvis antallet af grunde vokser. Ud fra de samlede grundværdier, der er registreret på nuværende tidspunkt, samt en erfaringsmæssig nedregulering af grundværdierne som følge af klager over vurderingerne, skønnes væksten fra 2009 til 2010 at blive 8,6 % for øvrige ejendomme og 13,8 % for ejendomme på produktionsjord. I overslagsårene tages der udgangspunkt i KL's skøn over væksten i grundværdierne, der indgår i KL's tilskudsmodel. KL forventer, at grundværdierne stiger med 5,7 % fra 2010 til 2011, med 5,6 % fra 2011 til 2012 og 5,6 % fra 2012 til 2013. Grundskyldsprovenuet er budgetteret ud fra en grundskyldspromille på 24,58, for øvrige ejendomme, mens grundskyldsprovenuet fra ejendomme på produktionsjord er budgetteret ud fra en grundskyldspromille på 12,3. Udviklingen i de budgetterede skattepligtige grundværdier og det budgetterede grundskyldsprovenu for henholdsvis øvrige ejendomme og ejendomme på produktionsjord er vist i nedenstående oversigt:

- 211 - B 2009 B 2010 BO 2011 BO 2012 BO 2013-1.000 kr. i løbende priser - Grundværdier øvrige ejendomme 37.767.000 41.014.962 43.352.815 45.780.573 48.344.285 Budgetteret vækst 7,2% 8,6% 5,7% 5,6% 5,6% Vedtaget/forudsat grundskyldspromille 24,58 24,58 24,58 24,58 24,58 Budgetterede provenu 928.313 1.008.148 1.065.612 1.125.286 1.188.303 Grundværdier ejendomme på produktionsjord 1.178.400 1.341.019 1.417.457 1.496.835 1.580.658 Budgetteret vækst 4,1% 13,8% 5,7% 5,6% 5,6% Vedtaget/forudsat grundskyldspromille 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 Budgetterede provenu 14.494 16.495 17.435 18.411 19.442 Budgetterede provenu i alt 942.807 1.024.642 1.083.047 1.143.698 1.207.745 Anden skat på fast ejendom Anden skat på fast ejendom består af dækningsafgift af erhvervsejendomme og offentlige ejendommes forskelsværdier og af dækningsafgift af offentlige ejendommes og statens ejendommes grundværdier. Som følge af ændringen af vurderingsloven i 2002 skal der foretages en almindelig vurdering af erhvervsejendomme samt offentlige ejendomme i lige år. Budgetteringen af dækningsafgiften for B2010-13 tager udgangspunkt i vurderingen af de nævnte ejendomstyper, der blev foretaget den 1. oktober 2008. Ud fra de forskels- og grundværdier, der er registreret på nuværende tidspunkt, samt en erfaringsmæssig nedregulering af værdierne som følge af klager over vurderingerne, skønnes væksten fra 2009 til 2010 at blive 4,1 % for erhvervsejendommes forskelsværdier, -1,1 % for offentlige ejendommes forskelsværdier, 6,9 % for offentlige ejendommes grundværdier og 2,4 % for statens ejendommes grundværdier. I budgetårene forudsættes det, at de dækningsafgiftspligtige forskels- og grundværdier følger den almindelige prisudvikling, dog under hensyntagen til, at de kun vurderes hvert andet år (vurdering netop foretaget 1. oktober 2010), og at kommunen først i 2012 modtager dækningsafgift af forskels- og grundværdierne opgjort i oktober 2010. Der budgetteres således med en nulvækst i 2011, en vækst på 5,68 % i 2012 og en nulvækst i 2013. Der budgetteres i perioden 2010-2013 med en dækningsafgift på 5,75 for erhvervsejendomme. Dækningsafgiften af offentlige ejendommes forskelsværdier er fastsat til lovens maksimum på 8,75. Dækningsafgiften af offentlige ejendommes grundværdier og statens ejendommes grundværdier er lovmæssigt fastlagt til halvdelen af grundskyldspromillen, altså 12,29. Det bemærkes, at provenuet af dækningsafgift er påvirket af, at visse kommunale ejendomme er fritaget for dækningsafgift. Det budgetterede grundlag vedr. dækningsafgift, de budgetterede dækningsafgifter og de vedtagne dækningsafgiftspromiller er vist i nedenstående oversigt: