Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09



Relaterede dokumenter
Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Balleskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Dybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Kjellerup Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Sorring Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Dybkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Gødvadskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Gjern Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Kvalitetsrapport for Bryrup Skole, skoleåret 2011/12. Bryrup Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Vinderslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Vestre skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

GJERN SKOLE Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Balleskolens bilag Dialogspind

Dybkærskolen. Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Dybkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Ulvedalskolens bilag Dialogspind

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Silkeborg Kommunale Skolevæsen. Skoleåret November 2010

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Strategi for Folkeskole

Balleskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Dybkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Greve Kommunes skolepolitik

Forord. Læsevejledning

Gødvadskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret

Beskrivelse af opgaver

Funder og Kragelund Skoler Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

NOTAT Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Kommunes skolevæsen pr. 1. august Indhold

Kvalitetsrapport 2013

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Skolepolitik Vedtaget af Byrådet den 4. februar 2013

Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn

Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Sejs Skoles bilag Dialogspind

Kvalitetsrapporten 2012

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Virklund Skoles bilag Dialogspind

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Udkast til Kvalitetsrapport 2009/10 for Silkeborg Kommunes folkeskoler

Virksomhedsaftale Kirkeskovsskolen og Center for Uddannelse Skoleleder Dorte Næsborg og uddannelseschef Per Kensø

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Torsdag d. 7. november 2013

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Transkript:

Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver Den gode skole i Silkeborg. Skolens vurderinger er udmøntet i ti Dialogspind. Disse ses som figurer på side 2 og 3 i denne rapport, og detaljerede Dialogspind med kommentarer ses i bilaget Dialogspind. En opgørelse over skolens rammebetingelser ses i et fælleskommunalt bilag, som findes under Skole og uddannelse > Folkeskole på www.silkeborgkommune.dk. Kvalitetsrapporten er et væsentligt redskab for Silkeborg Byråd til at tage politisk ansvar for udvikling af kommunens folkeskoler. Rapporten giver byrådet mulighed for at føre tilsyn med, hvordan folkeskoleloven og de lokalpolitiske mål bliver opfyldt på den enkelte skole og i skolevæsenet som helhed. Dette kræver dialog med Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne, hvilket bl.a. sker med udgangspunkt i kvalitetsrapportens Dialogspind. Kvalitetsrapportens udseende og indhold er resultatet af et kommunalt indsatsområde i 200810. Det har været et ønske for Silkeborg Byråd at udbygge kvaliteten af de oplysninger, der ligger til grund for vurdering af skolens virke, samt at udvikle en kvalitetsrapport, som klart og tydeligt præsenterer skolens kvalitet i forhold til skolepolitikkens fokusområder.

Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, http://www.ansskole.dk/ D et er Jul det er cool 1. Væsentligt for udvikling i 2008/09 På Ans skole har vi i skoleåret især arbejdet med følgende to indsatsområder: 1) LP-modellen 2) Undervisningsmiljøet i udskolingsafdelingen. Skoleåret 2008/09 var det første af tre skoleår, der jf. LP-projektet er afsat til at implementere LP-modellens tankesæt i skolens dagligdag. Vi har alle gennemgået et e-learningsforløb om LP-modellen. Og vi er nu klar til for alvor, at bruge LP-modellen i vores dagligdag. Arbejdet med LP-modellens introduktion er på trods af visse organisatoriske vanskeligheder gået godt. Skoleåret 2008/09 var det andet år, hvor vi har arbejdet systematisk med at forbedre elevernes undervisningsmiljø i udskolingsafdelingen. Afsættet har været, at vi ønsker en udskolingsafdeling helt i top både hvad angår den faglige kvalitet og elevernes trivsel. Det er en glæde at konstatere, at vi er godt på vej til at nå dette ambitiøse mål. Vi har taget en række initiativer som eleverne giver udtryk for stor tilfredshed med. Det drejer sig om fælleskabsskabende aktiviteter (Gallaaften, ture, aktiviteter på tværs m.m.) Ligesom vi har afsat ekstra ressourcetimer til alle lærere i udskolingsafdelingen. Disse ressourcetimer bruges til at understøtte elevernes faglige udvikling. Helt konkret kan vi måle tilfredsheden på, at afvandringen af elever fra Ans skole til privat- og efterskoler op til dette skoleår på 7. og 8. klassetrin har været minimal. At vi samtidigt har udviklet vort elevdemokrati, ses som en del af indsatsen for at løfte vores undervisningsmiljø i udskolingsafdelingen.

2. Fremtidig udvikling I skoleåret 2009/10 vil vi på Ans skole arbejde med følgende indsatsområder: 1) LP-modellen år to 2) Læsning 3) Sundhed fra vision til praksis. I indeværende skoleår skal vi anvende LP-modellen i praksis med supervision fra PPR og eksterne kursusholdere. Vi skal bl.a. have et internt kursusforløb i klasserumsledelse. Vi er ligeledes i gang med at afvikle et internt kursus i læsestrategier og IT-støtte i læsningen. Dette kursus sigter mod at give alle dansk- og klasselærere et sikrere teoretisk ståsted hvad læsningen angår. Dette indsatsområde er foranlediget af vores evaluering via dialogspind for indsatsområdet læsning i den kommunale skolepolitik. Endelig arbejder vi på Ans skole bestyrelse, forældre, elever og ansatte med at 1) at få formuleret en vision for sundhed på Ans skole 2) at få denne vision omsat til konkrete sundhedsfremmende initiativer. 3. Samlet vurdering Evaluering af skolens pædagogiske kvalitet via dialogspindene har været en god proces for os. Personale, skolebestyrelse og ledelse har deltaget aktivt heri. Vi har valgt at evalueringen primært har taget afsæt i distriktsskolen. Skolens to specialklasseafdelinger har ikke kunnet se en evaluering af deres pædagogiske kvalitet via dialogspindene. Centerklasseafdelingen har videreudviklet de kommunale dialogspind. Men disse spind kommenteres ikke her. Selvom skoleåret har været atypisk lederen har været sygemeldt en stor del af skoleåret viser evalueringen bl.a. udtrykt via dialogspindene, at der er arbejdet godt på skolen også i relation til skolepolitikken. 4. Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se www.brugerinformation.dk, vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign Folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik Vælg. Klik på Sammenlign. 5. Skolens rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har søgt dispensation (via udfordringsretten), så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser. Skolelederen kommenterer her rammebetingelserne, som er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på www.silkeborgkommune.dk under Skole og uddannelse > Folkeskole. Ans skoles undervisningsprocent er angivet til 34.5 %, dette tal er relativ lavt. Det hænger sammen med, at tallet også rummer undervisningsprocenten for skolens to specialafdelinger.

Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 2003 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på http://statweb.uni-c.dk/uvmtimetal 6. Skolens Dialogspind - pædagogiske processer (skolens bilag) Kort kommentar til de ti dialogspind i relation til Ans skole. Vedr. sammenhæng: Her skal vi, da klubben er ny i Ans området have etableret et formaliseret samarbejde omkring overlevering af elever fra SFO til klub. Vedr. Netværk : Vi skal have fokus på de muligheder etablering af netværk med andre skoler/klasser giver. Det gælder såvel nationalt som internationalt. Vedr. Rummelighed : Vi er på Ans skole gode til, at tilbyde rummelige undervisnigsmiljøer. Arbejdet med rummelighed bliver fortsat sat i fokus via vort arbejde med LP-modellen. Vedr. Læringsmiljøer : Udskolingsafdelingens fysiske rammer lader meget tilbage at ønske - med henblik på, at understøtte forskellige måder at lære på. I øvrigt er vi i gang med at implementere en samlet udbygning af vores IT-strategi. Alle klasselokaler vil bl.a. blive udstyret med smartboards. Vedr. Udvikling af faglighed, så indikerer evalueringen, at vi er en god faglig skole, men også at der er plads til forbedringer. Vi vil derfor understøtte skolens faglige og tværfaglige miljøer i det kommende skoleår. Vedr. Læsning vi har i indeværende skoleår sat fokus på læsestrategier. Vi har i den forbindelse tilbudt alle lærere i fase 2 og 3 kursus i læsestrategier. Vedr. Forpligtende fællesskaber : Evalueringen viser, at vi på Ans skole har godt fat om dette indsatsområde. Området vil ikke være genstand for en særlig indsats. Vedr. Skole/hjemsamarbejde : Også her viser evalueringen at vi på Ans skole har en passende kvalitet. Dog vil vi i det kommende skoleår sætte særlig fokus på forventnings- og rolleafklaring. Vedr. Organisation : I dette indsatsområde viser evalueringen at vi har en god kvalitet og at kvaliteten svarer til det niveau vil gerne vil være på. Vedr. Politisk indsatsområde : Her er det vores opfattelse, at vi skal arbejde videre med at sikre, at de opnåede resultater ved arbejdet med de forskellige indsatsområder bliver fuldt integreret i skolens hverdag. 7. Skolens resultater Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag Læseprøve OS64 ved afslutningen af 1. skoleår: 90,2 % af årgangen befinder sig i gruppe A1+B1 og C1. Heraf 83,7% i A1 + B1. Hvilket må betegnes som et godt standpunkt. De 4 elever, der er placeret i C3, er der taget særligt hånd om. Læseprøve 2. årgang: 90,7 % er placeret i A1 + B1 og C1. Hvilket også her må betegnes

som et godt resultat. Der arbejdes målrettet med de forskellige indlæringsproblemer den resterende gruppe har. Link til Undervisningsministeriets hjemmeside med overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne samt standpunkts- og prøvekarakterer (Fase 3-skoler). Søg på skolens navn. Bemærkninger til standpunktskarakterer og prøvekarakterer: Eleverne har i samarbejde med lærerne ydet en god indsats, der har givet den enkelte elev et fagligt tilfredsstillende resultat. 8. Skolebestyrelsens anbefalinger iht. årsberetning Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2008 (Aktivt link til egen hjemmeside!) Skolebestyrelsen ved Ans skole anbefaler, at Byrådet: 1) afsætter et større beløb til Silkeborg kommunale skolevæsen, så de ambitiøse mål Byrådet har sat for skolerne via Den sammenhængende børne- ungepolitik og Skolepolitikken svarer til de muligheder skolerne har, for at leve op til målene. 2) At de økonomiske midler der afsættes til modernisering af kommunens folkeskoler øges, så skolerne kan tilbyde eleverne tidssvarende fysiske rammer. 9. Skolelederens anbefalinger Skolelederen anbefaler at Silkeborg kommunale skolevæsen de kommende år fokuserer meget på skolernes arbejde med Rummelighed. Stigningen i antallet af elever, der udskilles til et særligt specialpædagogisk undervisningstilbud skal bremses. Det vil kræve en bred og mangeartet indsats. Skoleafdelingens udviklingsressourcer kunne med fordel bringes i anvendelse her, ligesom de centrale og decentrale midler til videre- og efteruddannelse af personale skal bringes i spil. M orgensang

Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 D er er altid plads til én til! M en vi ønsker os større lokaler til vores U dskolingsafdeling.