Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Relaterede dokumenter
Politisk grundlag for ny hovedorganisation

Indsatsområder for ny hovedorganisation

Kompetencestrategi

HK HANDELs målprogram

Kommunikationsstrategi Professionshøjskolen UCC

FTF Hovedorganisation

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

6.1. Ad dagsordenens punkt 6: INDSATSOMRÅDER

Velkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant. Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg.

Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017)

HK HANDELS MÅLPROGRAM

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet

Udvalg i ny hovedorganisation

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Strategisk partnerskabsaftale

Udover de nævnte eksempler har der været temaer i fagbladet Teknikeren og en række publicerede debatindlæg mv. med udgangspunkt i de 7 målsætninger.

BERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkninger

Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

CISUs STRATEGI

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

Mandat til afklaring af grundlaget for en ny hovedorganisation

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering

Visionen for LO Hovedstaden

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Målprogram for HK Stat 2016 til 2020 godkendt på HK Stats kongres

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Øvrige Udvikling af den offentlige sektor Lederforum Forhandlingsudvalg nedsættes hoc i forbindelse med overenskomstforhandlinger

gladsaxe.dk HR-strategi

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Kongresforslag til den ekstraordinære kongres den juni Organisationsudviklingsprojektet

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

Talentstrategi i UCL. Udkast. Udvalg af fagkyndige

RAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse. RAR Sydjylland strategiseminar november 2018

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Etf s samarbejde med lederne aktiviteter og muligheder. Ergoterapeutforeningen etf.dk

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Arbejdsprogram

Samarbejdsaftale. Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Mandat til udvikling af det strategiske samarbejde mellem LO og FTF samt afklaring af grundlaget for en eventuel ny hovedorganisation

Beskæftigelsespolitiske fokusområder

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017)

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi

1 // 7 ARBEJDSPROGRAM FOR BUPL S LEDERFORENING

Målprogram for HK/Privats faglige og politiske indsats i perioden

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

Arbejdsmarkedskontor Syd

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

Dette er rammerne, som det enkelte kredsbestyrelsesmedlem skal virke indenfor.

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi

Bemærkninger til sektion P s notat om Ja til strategiske samarbejder nej til fusion

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Strategi for Akademikernes interessevaretagelse på det. private arbejdsmarked

Djøfs mission er at optimere arbejdslivet for dem, der optimerer vilkårene for resten af Danmark.

1. Departementets kompetencestrategi

Jeg glæder mig til et godt samarbejde under det danske formandskab i 2010.

Vi skal styrke samfundet ved at styrke fagbevægelsen

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Lokalt Fagligt og Politisk Grundlag for 3F Bornholm

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

Dansk Socialrådgiverforening, Region Øst. Aktivitetsplan

Spørgsmål og svar (Q and A)

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Bestyrelsen inviterer derudover sædvanligvis alle uddannelsesudvalgene på UC Syddanmark til et årligt fælles møde i september.

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

Sociale partnerskaber

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse

Det Midtjyske Kompetenceråd - Kommissorium og sammensætning. v/ Formand for Kompetencerådet Viggo Thinggaard

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Mulighederne for fagbevægelsen frem mod Et debatoplæg

BRN. Strategi

Beskæftigelsesplan 2017

Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden...

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER

Vision, mål, fokus og opgaver

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Bestyrelseskonference

Medlemsstrategi. Carsten Bøgh Pedersen, næstformand

MED-grunduddannelse. Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen

Transkript:

12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer med bred medlemsopbakning giver legitimitet og er en af FTF s styrker. Den danske forhandlings- og aftalemodel samt den danske trepartsinstitution er afgørende grundpiller på arbejdsmarkedet. FTF s skal løbende arbejde for at styrke og udvikle forhandlings- og aftalemodellen samt trepartsinstitutionen. Men de faglige organisationer er udfordret. Vejene til indflydelse er blevet mere komplicerede og kræver en målrettet og løsningsorienteret indsats. Samtidig er organisationerne udfordret i forhold til at rekruttere og fastholde medlemmer. Det stiller skærpede krav til den centrale interessevaretagelse og til den lokale medlemsrettede dialog og udvikling. FTF skal som hovedorganisation løfte den fælles politiske interessevaretagelse, men også understøtte medlemsorganisationerne i det medlemsrettede arbejde. Dialog og åbenhed i forhold til medlemsorganisationerne FTF s arbejde bygger på dialog, åbenhed og aktiv inddragelse af medlemsorganisationerne. Aktiv inddragelse af og dialog med medlemsorganisationerne i FTF s løbende arbejde er en forudsætning for at sikre den bedst mulige interessevaretagelse og det størst mulige engagement blandt medlemsorganisationerne. Dialogen skal så vidt muligt også rumme fælles idéudvikling. Der skal være størst mulig åbenhed om FTF s arbejde, og der skal løbende foretages en forventningsafstemning mellem FTF og medlemsorganisationerne om, hvad FTF gør på hvilke områder, hvornår og hvordan herunder samspillet mellem FTF og medlemsorganisationerne. Grænsefladen mellem FTF s og medlemsorganisationernes arbejde bygger som udgangspunkt på, at FTF fokuserer på de generelle og mere overordnede politikområder, medens medlemsorganisationerne tager sig af den mere sektorspecifikke interessevaretagelse. FTF s medlemsorganisationer er af meget forskellig størrelse og repræsenterer mange forskellige ansættelsesområder, synspunkter og måder at organisere sig på. Plads til forskellig- Notat - 02.07.2013 - Side 1

hed og stor rummelighed er et af FTF s kendetegn. Det er derfor vigtigt, at FTF løbende arbejder med at udvikle den formelle og uformelle dialog, så flest muligt bliver aktivt inddraget., at de politiske oplæg udvikles i et tæt samspil med medlemsorganisationerne, så der skabes et fælles ejerskab, at den løbende formelle og uformelle politiske dialog med medlemsorganisationerne om aktuelle politiske spørgsmål og strategiske udfordringer styrkes, at dialogen på sekretariatsplan styrkes gennem etablering og drift af inspirerende netværk, ad hoc grupper mv., at kommunikationsindsatsen koordineres mellem FTF og medlemsorganisationerne med henblik på, at FTF og medlemsorganisationerne kommer med fælles udmeldinger, og at der gennemføres en analyse af FTF s struktur mhp at vurdere, om den svarer til fremtidens behov. FTF som vidensbank og serviceorganisation FTF og medlemsorganisationerne skal i stigende grad sikre indflydelse i konkurrence med andre interesseorganisationer. Viden og dokumentation er afgørende for at vinde denne konkurrence og sætte den politiske dagsorden. Det gælder både i forhold til det politiske system og i forhold til det administrative system, medierne osv. De kommende år vil stille medlemsorganisationerne over for stadig øgede krav om en højt kvalificeret og individuel rådgivning og bistand om en række spørgsmål, der vedrører ansættelsesforholdet i bred betydning. En række af FTF s medlemsorganisationer ønsker selv at varetage denne rådgivning og bistand, medens andre ønsker, at FTF bistår dem. Decentraliseringen af interessevaretagelsen, krav om en mere individuel og kvalificeret rådgivning og en stram økonomi har i mange medlemsorganisationerne rejst spørgsmålet om, hvordan man på den ene side kan fastholde organiseringen efter professioner og brancher, og på den anden side rationalisere og effektivisere organisationerne, f.eks. gennem fusioner og administrative fællesskaber. Den udfordring vil øges i de kommende år. at have en meget velfunderet og bred viden på de generelle og mere overordnede politikområder og være en vidensbank, som medlemsorganisationerne kan bruge som led i deres mere sektorspecifikke interessevaretagelse, Notat - 02.07.2013 - Side 2

at samspillet og koordineringen med medlemsorganisationerne i forhold til analyse- og dokumentationsopgaverne udbygges, bl.a. med henblik på, at FTF bidrager til organisationernes analyser, at udvikle og tilbyde medlemsorganisationerne serviceordninger, som enten understøtter FTF s politikudvikling eller som bidrager til at udvikle FTF s medlemsorganisationer på områder, som medlemsorganisationerne kan have en administrativ eller økonomisk fordel af, at sikre, at den viden, FTF opnår gennem serviceordningerne, formidles videre til alle medlemsorganisationerne, og at understøtte organisationsudviklingen, f.eks. sekretariatsmæssige fællesskaber eller fusioner, blandt FTF s medlemsorganisationer. Rekruttering og fastholdelse af medlemmer Der er ikke en enkelt faktor, der er afgørende for, om man kan hverve eller fastholde medlemmer, men erfaringen viser, at når medlemmer skal hverves eller fastholdes, betyder det meget, at de kan se en klar nytteværdi i et medlemskab - fagligt, socialt, økonomisk mv. Alt for mange har ikke tilstrækkeligt kendskab til, hvad en fagforening er, herunder hvilken rolle fagforeningen spiller i forhold til den samfundsmæssige udvikling, løn- og ansættelsesvilkårene mv. for den enkelte samt forholdene på de konkrete arbejdspladser. Der ligger derfor en meget stor udfordring for de faglige organisationer i at tydeliggøre deres arbejde og rolle overfor det enkelte medlem. Men der er også en række andre udfordringer om rekruttering og fastholdelse, f.eks. udfordringer fra ikke- eller kortuddannede eller fra akademisk uddannede, som af forskellige årsager presser på for at overtage funktioner og stillinger, som tidligere har været varetaget af FTF ere. Nogle organisationer er endvidere pressede af privatiseringer i forskellige afskygninger. at der igangsættes et mere systematisk arbejde med at analysere FTF-organisationernes udfordringer med at rekruttere og fastholde medlemmer, herunder især de unge og anvise løsningsmodeller til at fastholde organisationsprocenterne, at der igangsættes et mere systematisk arbejde med at analysere udfordringerne i forhold til at fastholde og udvikle et overenskomstreguleret arbejdsmarked, Notat - 02.07.2013 - Side 3

at FTF arbejder for at varetage ledernes specifikke interesser og at det afdækkes, hvordan ledernes interesser kan varetages bedre ved, at der evt. etableres en egentlig ledersøjle i FTF, at understøtte medlemsorganisationernes arbejde med at rekruttere og fastholde medlemmer, at samle præcis viden om medlemsudviklingen i medlemsorganisationerne og formidle denne, at samle viden om erfaringerne med rekruttering og fastholdelse blandt faglige organisationer i almindelighed og blandt FTF-organisationerne i særdeleshed, og at bistå medlemsorganisationerne med at udvikle gode og forståelige begrundelser for, at man skal være medlem af sin faglige organisation. Nye uddannelser stiller nye krav til organisationer Fremtidens vækst forudsætter velkvalificerede og innovative medarbejdere og et arbejdsmarked med udvikling af nye jobfunktioner og arbejdsområder. Det betyder et stigende behov for tilpasning af eksisterende uddannelser og udvikling af nye uddannelser. Det er en central udfordring at udvikle metoder til at dokumentere behovet for nye uddannelser, og hvordan de skal tilrettelægges, så der opstår størst mulig jobperspektiv for den enkelte og relevans for arbejdsmarkedet. De faglige organisationers indflydelse og medansvar på udvikling af både eksisterende og nye uddannelser og ændringer i den enkelte uddannelsesinstitutions udbud er vigtigt. Det er med til at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans og den regionale uddannelsesdækning. For de faglige organisationer er det en udfordring at sikre, at nye uddannelser kan blive dækket af de relevante organisationers faglige område. at sikre et højt og tidligt informationsniveau i FTF-systemet om nye uddannelser, som er i udvikling, bl.a. gennem inddragelse af bestyrelser og uddannelsesudvalg på professionshøjskoler og erhvervsakademier, at understøtte FTF-organisationernes interesser i forhold til nye uddannelser, f.eks. ved at støtte FTF-organisationerne i, at nye uddannelser skal have relevans og kvalitet, og ved at spille en koordinerende rolle internt, hvis flere FTF-organisationer er interesseret i at indgå i udviklingen af en bestemt uddannelse etc., Notat - 02.07.2013 - Side 4

at medvirke i politiske drøftelser om udviklingen af det eksisterende uddannelsesbillede, f.eks. set i lyset af behovet for nye uddannelser i relation til specialiseringer på eksisterende uddannelser, forholdet mellem grunduddannelse og efter- og videreuddannelse etc., at sikre, at interessentanalyser m.m. i forbindelse med udviklingen af nye uddannelser (akkreditering) involverer relevante faglige organisationer, at understøtte FTF-organisationernes arbejde for at overenskomstdække nye uddannelser, og at finde løsninger på evt. organisations- og grænsespørgsmål i tilknytning til nye og eksisterende uddannelser, som måtte opstå i forhold til LO og AC eller internt i FTF, og som tager udgangspunkt i medlemmernes ønsker. FTF s samarbejde med LO og AC Den stigende globalisering og EU s stadig stigende indflydelse på bl.a. dansk økonomi, beskæftigelse, uddannelse, arbejdsmiljø og forhandlingsforhold betyder, at hovedorganisationerne skal sikre et tæt og koordineret samarbejde både i forhold til EU-institutionerne og ETUC. Også nationalt og lokalt er der behov for et tættere samarbejde mellem hovedorganisationerne i de kommende år. Den økonomiske krise ser ud til at fortsætte, og velfærdssamfundets opgaveløsning og økonomi udfordres. Det samme gør beskæftigelsen og kompetenceudviklingen. Der vil derfor være behov for, at hovedorganisationerne i fællesskab formulerer en offensiv strategi for vækst, beskæftigelse, kompetenceudvikling og arbejdsmiljø en strategi, der både er national, regional og lokal. Den samlede organisationsprocent blandt de faglige organisationer er faldet de senere år. Der er behov for, at hovedorganisationerne hver for sig og samlet gør en indsats for at vende medlemsudviklingen, idet udviklingen på sigt risikerer at svække den danske model og dermed dens positive betydning for samfundsudviklingen. at samarbejdet med LO på det internationale område, herunder ikke mindst i forhold til EU, udbygges, så de danske faglige organisationer opnår maksimal indflydelse internationalt, at samarbejdet med LO og AC om alle væsentlige nationale, regionale og lokale spørgsmål af fælles interesse ligeledes udbygges, og Notat - 02.07.2013 - Side 5

at samarbejdet med LO og AC om styrkelse af den danske arbejdsmarkeds- og aftalemodel internationalt og nationalt intensiveres. at det vurderes om formaliserede sekretariatsmæssige samarbejder mellem hovedorganisationerne kan styrke og effektivisere den fælles interessevaretagelse nationalt og internationalt. Notat - 02.07.2013 - Side 6