Lokalplan 2-17 Område til boliger og plejecenter i Strøby Egede



Relaterede dokumenter
VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Inkl. Kommuneplantillæg nr. 4. Boligområde på Høvdinggården i Hårlev

VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR Lokalplan for et område til offentlige formål i den nordøstlige del af Hårlev by. LOKALPLANENS REDEGØRELSE:

Lokalplan nr Område for Plejecentret Hotherhaven og boliger for ældre

LOKALPLANENS HENSIGT

Lokalplan 2-19 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan Vallø 2016 Boligområde på Nimgården i Strøby Egede

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

Lokalplan 1-24 Boligområde på Baunehøjgård i Hårlev

Vallø kommune - Lokalplan Lokalplan for et område til boligbebyggelse i Strøby

Vallø Kommune Lokalplan nr. 1-26

Side 1. VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR Lokalplan for et boligområde samt et område til offentligt formål i Hårlev by. INDHOLDSFORTEGNELSE:

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej

-1 Lokalplan for et område til boligbebyggelse "Stølgård" Strøby. Lokalplanens redegørelse

VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR Lokalplanens indhold... A Lokalplanens forhold til anden planlægning... A Lokalplanens retsvirkninger...

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Inkl. kommuneplantillæg nr. 5. Boligområde på det tidligere Vallø Caravan

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

Ærø Kommune. Lokalplan Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

TILLÆG nr. 1 til Lokalplan nr. 19 Ældreboliger Plushøj Rødvig

VAMDRUP KOMMUNE NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke.

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2.05

Vallø kommune - Lokalplan 1-1 9

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net doc

LOKALPLAN NR FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ SKOVVEJ (BJØRNEBORGVEJ)

Boligområde mellem Jyllinge Parkvej og Møllevej.

VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR INDHOLDSFORTEGNELSE:

LOKALPLANENS REDEGØRELSE: Lokalplanens indhold... 2 Lokalplanens forhold til anden planlægning... 3 Lokalplanens retsvirkninger...

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan 3-07 Inkl. Kommuneplantillæg nr. 3 Kommuneplan Vallø Område til boliger i Valløby

LOKALPLAN NR. 37, Plejeboliger i Rødvig FORSLAG. OFFENTLIGT FREMLAGT I PERIODEN 7. april TIL OG MED 2. juni 2008.

Lokalplanens redegørelse

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 for et boligområde umiddelbart øst for Vestergades udmunding i Røddingvej

Lokalplan nr. 025 Parkalle I, Tarm

Stevns kommune lokalplan nr. 33. Boligområde. Frøslevvej, Store- Heddinge

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 24 FOR ET OMRÅDE VED ØDIS BYVEJ - ØDIS

Vallø kommune - Lokalplan 1-17

ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR \rn\ TERKEVEI

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN N R WT/.AV

GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR Læsevejledning

Indholdsfortegnelse. Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3

Lokalplan nr. 66. for et boligområde ved Tagetesvej. Hundested Kommmune

FORSLAG. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr Område til boligformål ved Stolpegården i Strøby Egede

BOV KOMMUNE. Lokalplan 1/77. Boligområde ved Padborgvej i Bov 1993

LOKALPLAN NR. B BOLIGOMRÅDE VED MOSEVEJ I TÅRUP

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER.

LOKALPLAN NR FOR VALLØ KOMMUNE. Udarbejdet af teknisk forvaltning, Teknisk afd. Udgivet af Vallø kommune, maj 1993.

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

Udarbejdet af Arkitektfirmaet ApS Poul Erik Clausen i samarbejde med Teknik og Udvikling Dato: August 2000 Kontaktperson: Birgit Kaarøe Tlf.

VALLØ KOMMUNKE LOKALPLAN NR INDHOLDSFORTEGNELSE

LOKALPLAN NR. 017 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE VED GRANHØJEN I VROLD

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

Indholdsfortegnelse. Forord Beskrivelsen Redegørelsen Lokalplanen... 6

Lokalplan nr. 65. for et område ved Ll. Karlsmindevej og Spodsbjergvej. Hundested Kommune 1

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT

VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-05

BOV KOMMUNE. Lokalplan 1/29-1. Boligområde ved Hærvejen i Bov 1997

TILLÆG nr. 1 til Lokalplan For Solgården i Strøby Egede

FORSLAG. Tillæg nr. 2 til Lokalplan nr Område til boligformål på Stolpegården i Strøby Egede

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR.

Hammel kommune. Lokalplan nr. 4. Møllebakken. Reproduceret Hammel kommune af Geodætisk Institut

NELLEMANN'sEFTF. LOKALPLAN NR. 4 FOR THYBORØN - HARBOØRE KOMMUNE. BOLIGOMRÅDE SYD FOR GAJSGÅRDSVEJ l HARBOØRE

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer.

LOKALPLAN NR. 52 NYT BOLIGOMRÅDE REGSTRUPVEJ AVNSLEV VED

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen

Lokalplan nr Område til boligformål, Ulsted

LOKALPLAN NR. 119 FOR ET OMRÅDE VED MARKDANNERSVEJ OG GEJSINGVEJ I ST. ANDST

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan

Lokalplan Lokalplan for ældreboliger i Rødbyhavn. Lokalplanområde

LOKALPLAN 117. For et område ved Klavs Nebs Vej 10 i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN NR BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 89 STØVRING KOMMUNE - VEGGERBYVEJ, SULDRUP BOLIGOMRÅDE HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING. TLF

Lokalplan nr Område til boligformål ved. Kløvermarken i Klovborg

Lokalplan 2.31 Klitmøller

Lokalplan nr for et område til skole, børneinstitutioner, grøntområde og boliger i Hårlev

Lokalplan for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole

MRP1REEP WDMMU~E L ORRLPLAN. otm4ifz lite boli~o?wtilvel 39dg~zi~HtWIi4LLL hj, MaPIaI~eI~konintww1. FU~ I{ LS.

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE

LOKALPLANENS REDEGØRELSE: forhold til anden planlægning... A.

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole

Boligområde Erikstrup. . Store-Heddinge

LOKALPLAN NR. 102 Hårlev Nord I

LOKALPLAN NR FOR OMRÅDE I SVINDINGE BY

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR FOR AVLSKOVGÅRD.

Gundsø byråd har d vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN NR Skovskolen i Nødebo. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

J'.nr 6'(- i l -4I NR. 41. FOR ET BOLIGOMRÅDE VED KLEMATISVEJ l BARDE TEKNISK FORVALTNING VIB E B Æ K K O M M U N E. Tlf.

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE

Lokalplan Boliger på Holbækvej 119

Lokalplan nr. 82. Boligområde ved Bøgevej i Nørre Aaby

LOKALPLAN NR. 121 FOR ET OMRÅDE VED RYTTERVEJ I ST. ANDST

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune

Lokalplan nr Område til boligformål v. Skovsgårdsvej, Hals

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning

LOKALPLAN NR FOR BOSAGER-OMRÅDET

Transkript:

VALLØ KOMMUNE Lokalplan 2-17 Område til boliger og plejecenter i Strøby Egede Lokalplanen er endeligt vedtaget 16. juni 2005

Hvad er en lokalplan og hvorfor laves den? En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger, hvordan et område skal anvendes, samt omfang og placering af bebyggelse, veje, friarealer m.m. Lokalplanen er bindende for de grundejere, lokalplanen omfatter, og den gælder til en ny udarbejdes. Planloven fastlægger en række retningslinier, for hvornår kommunalbestyrelsen skal udarbejde en lokalplan, og det skal den blandt andet, før der gennemføres større udstykninger, byggerier og anlægsarbejder, eller nedrives markant bebyggelse. I øvrigt skal Kommunalbestyrelsen altid lave en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre, at kommuneplanen kan gennemføres. Kommunalbestyrelsen kan også lave en lokalplan, hvis den mener, at det er nødvendigt for at sikre en sammenhæng i udviklingen af et område. Åbenhed i lokalplanlægningen Loven sikrer, at borgerne har ret til at blive orienteret om indholdet af en lokalplan. Inden Kommunalbestyrelsen endeligt kan vedtage en lokalplan, skal den forinden have været i offentlig høring i mindst 8 uger. I denne periode kan enhver komme med kommentarer til lokalplanen, og når høringen er slut, behandler kommunalbestyrelsen alle kommentarer og vurderer, om lokalplanen skal ændres, inden det vedtages endeligt. I høringsperioden for nærværende lokalplan har myndigheder, Køge Museum og en række borgere og organisationer henvendt sig med kommentarer og indsigelser til planen. Dette har bl.a. medvirket til at det i planen nu er entydigt at byggeri til offentlige formål ikke må overstige 8,5 meter. Forslag til lokalplan nr. 2-17 og kommuneplantillæg nr. 19 for Vallø Kommune er påbegyndt før 26. juli 2004, hvorfor den ikke er miljøvurderet jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr 316 af 5. maj 2004). Lokalplanen er udarbejdet af PLAN.TXT aps v/ Niels Ditlev samarbejde med Plan og Udviklingsafdelingen i Vallø kommune. Lokalplan 2-17 for Vallø Kommune Side 2 af 18

Vallø Kommune Lokalplan 2-17 Boligområde og plejecenter på Amerikanergården i Strøby Egede Indledning Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 16. juni 2005 vedtaget lokalplan 2-17 i Strøby Egede. Lokalplanen omfatter ejendommen matr. nr. 5-e af Strøby Egede By, Strøby syd for byen ud til Stevnsvej. Lokalplanen er udarbejdet for at sikre, at et nyt byudviklingsområde på ca. 7 ha på den resterende del af Amerikanergårdens jord kan sættes igang. Arealet skal anvendes til boligformål til åben lav og tæt lav bebyggelse og til offentlige formål - plejecenter med ældreboliger. Arealet til plejecenter skal bestå af forskellige centerfaciliteter og et antal ældreboliger, der skal dække behovet i Strøby Egede byområde i de kommende år. Ca. halvdelen af arealet vil blive anvendt til tæt lav bebyggelse i form af rækkehuse, kædehuse og gårdhavehuse mv. mens den anden halvdel vil blive reserveret til parcelhuse og dobbelthuse. Lokalplanforslaget har været fremlagt offentligt i 8 uger, for at borgerne og en række overordnede myndigheder har kunnet komme med synspunkter, kommentarer og eventuelle indsigelser. Alle bemærkningerne er blevet behandlet af Kommunalbestyrelsen inden den endelige vedtagelse. Lokalplanforslaget blev udarbejdet med en vis usikkerhed omkring den fremtidige vejstruktur i Strøby Egede-området. Denne usikkerhed er i mellemtiden afklaret, og den endelige lokalplan er derfor tilrettet i konsekvens heraf. Usikkerheden bestod primært i den endelige placering af vejen til betjening af de fremtidige byudviklingsarealer på Nimgård og Stolpegård. Kontakt vedrørende lokalplanen kan ske til: Vallø kommune, Rådhuset Hovedgade 46 4652 Haarlev eller til e-mailadressen: valloe@valloe.dk Lokalplanen kan ses på Rådhuset i Haarlev, kommunens biblioteker og på hjemmesiden www.valloe.dk. Lokalplan 2-17 for Vallø Kommune Side 3 af 18

Indhold Lokalplanens redegørelse 5 Baggrund 5 Eksisterende forhold 5 Lokalplanens indhold 5 Forhold til anden planlægning 9 Regionplan 2001 9 Kommuneplan 2009 9 Anden planlægning 9 Bestemmelser for lokalplan nr. 2-17 11 1. Lokalplanens formål 11 2. Område og zonestatus 11 3. Områdets anvendelse 11 4. Områdets udstykning 12 5. Bebyggelsens omfang og placering 12 6. Bebyggelsens ydre fremtræden 13 7. Vej-, sti- og parkeringsforhold 14 8. Ledningsanlæg og antenner 14 9. Ubebyggede arealer 15 10. Støjforhold 15 11 Grundejerforening 15 12. Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse 15 13. Lokalplanens retsvirkninger 16 Vedtagelsespåtegning 16 Kort 1: Områdets afgrænsning 17 Kort 2: Anvendelse og opdeling 18 Lokalplan 2-17 for Vallø Kommune Side 4 af 18

Lokalplanens redegørelse Baggrund Lokalplan 2-17 udarbejdes, fordi den resterende del af Amerikanergårdens jord, ca. 7 ha syd for Strøby Egede, ønskes anvendt som et nyt boligområde og et ældrecenter. Strøby Egede er i princippet fuldt udbygget, men der er behov nye boliger, både som tæt, lav bebyggelse og enfamiliehuse. Der er endvidere et behov for særlige ældreboligtyper med forskellige serviceydelser for ældre. Derfor skal der også i det nye bykvarter indpasses et plejecenter. Træhuse er blevet mere almindelige og i 2003 var næsten hvert fjerde nyopførte parcelhus i Danmark et træhus. Efterspørgslen efter dobbelthuse er ligeledes steget. Derfor indeholder lokalplanen et særligt arealudlæg til huse af træ, og der i lokalplanen anvist muligheder for at opføre dobbelthuse. Forud for inddragelse af de sidste af Amerikanergårdens jorder er foregået et planlægningsarbejde og en offentlig debat om de fremtidige trafikale forhold i Strøby Egede. Eksisterende forhold Lokalplanområdet er i dag et ubebygget areal syd for byområdet ud til Stevnsvej. Mod nord ligger en række blandede boligområder opbygget siden 1980-erne med parcelhuse og mindre grupper med tæt lav boligbebyggelse (Topasvej- og Opalvejkvarteret). Det senest udbyggede kvarter langs Topasvej rummer en del dobbelthuse. Beplantningsmæssigt fremtræder lokalplanområdet helt åbent, kun indrammet af bebyggelserne langs Topasvej mod nord og Stolpegårdens markante hegn og alléen mod syd. Mod øst strækker Nimgårdens marker sig helt ud til sommerhusområdernes tætte grønne ramme. Mod vest ligger Stevnsvej og den åbne udsigt over Tryggevælde Ådal. Stevnsvej er en amtsvej med en betydelig trafik, og det nødvendiggør, at der ved lokalplanlægningen fastlægges støjkonsekvensområder i form af et bebyggelsesfrit område på 30 m fra vejmidten. Trafikbetjeningen i de sydlige dele af Strøby Egede har en sammensat karakter. Især i kvarteret omkring Topasvej og Opalvej er den ene villavej blevet hægtet på det forrige med det resultat, og man som trafikant ikke har en klar fornemmelse af trafikstrukturen i området. Lokalplanens indhold Overordnet trafikstruktur Den overordnede trafikstruktur i Strøby Egede-området er (fortsat) uafklaret. Amtet arbejder med at afklare forudsætningerne for omfartsvejen, men der er ikke konkrete planer om gennemførelse. Lokalplan 2-17 for Vallø Kommune Side 5 af 18

Vejbetjeningen af de fremtidige byudviklingsarealer mellem Stevnsvej og sommerhusområdet er under afklaring, idet der er truffet aftale med Roskilde Amt om, at betjene arealet med en vej langs områdets skel mod Stolpegård. Lokalplanen reserverer derfor et 20 meter bredt areal til dette formål. Lokalplanens vejføring er tilrettelagt så områdets udbygning kan påbegyndes uden at skulle afvente etableringen af den nye, overordnede vej. Intern trafik Lokalplanens område vil både på kort og på lang sigt kunne vejbetjenes fra Opalvejs forlængelse. Den eksisterende del af Opalvej kan omlægges, så den ved gennembrud får mere direkte adgang til Valnøddevej end i dag. Den forventede ekstra trafikbelastning på Opalvej vil være 500 biler/døgn, såfremt hele lokalplanområdet udbygges med i alt ca. 100 boliger, heraf ca. 56 pleje- og ældreboliger. Afhængig af hvordan områdets udbygning og vejnettets afklaring tidsmæssigt kommer til at passe er vejstrukturen tilrettelagt således, at vejnettet enten helt kan vendes eller opdeles, så området vejbetjenes fra to sider. Den centrale vej udformes som en parkvej anlagt i et forholdsvis bredt tracé (12 til 14 meter) med fortov og cykeltracé i den ene side og trærække i den Lokalplan 2-17 for Vallø Kommune Side 6 af 18

anden side af vejen. De enkelte boliger har som hovedregel ikke direkte adgang fra parkvejen men til lokale boligveje. Stierne Områdets stier er tilrettelagt således, at området dels får god sammenhæng med det eksisterende og veludbyggede stisystem i Strøby Egede, ikke mindst de overordnede stier, Centerstien og cykelstien langs Stevnsvej til skolen. Stierne er endvidere tilrettelagt således, at det understøtter et fremtidigt stisystem, som skal sikre en stiforbindelse gennem Nimgårdens jorde og frem til kystområdet. Bebyggelsesstruktur Bebyggelserne er opdelt i storparceller, som alle vejbetjenes fra parkvejen. For hver storparcel er der fastlagt en type af boliganvendelse og en bebyggelsesprocent. En række af storparcellerne gives mulighed for at kunne anvendes til forskellige bebyggelsesformer, således at lokalplanen giver en vis fleksibilitet i områdets udbygning, hvis der skulle vise sig et større behov for én bebyggelsestype frem for en anden. Princippet for udbygning af en storparcel er imidlertid, at bebyggelsen inden for storparcellen skal danne en samlet, arkitektonisk enhed. Plejecenter og ældreboliger Lokalplanområdet vil ud mod Stevnsvej kunne rumme et plejecenter for ældre, og der er udarbejdet et overordnet program for plejecentrets funktioner. På dette grundlag er der til plejecentret og de tilknyttede ældreboliger er afsat et areal på ca. 10.000 m², som vil kunne rumme et centerareal på op til 900 m² og 32 plejeboliger. Langs Stevnsvej ligger en byggelinie 30 m fra vejmidten. Arealet mellem vejskel og byggelinie kan anvendes som haveareal, parkering og etablering at støjbeskyttende foranstaltninger. Plejecentret kan opføres i to etager og placeres sådan, at man kan udnytte udsigten mod vest over dalstrøget omkring Tryggevælde Å. Ved centerets udformning skal overetagens udformning og indretning sikre mest muligt mod indkig til naboer. Første etape af plejecenteret forventes at rumme 16 plejeboliger, samt faciliteter til det sundhedspersonale, som betjener ældre i Strøby Egede. I en senere etape kan indrettes lokaler til dagcenter, cafe, genoptræning m.v. Der er endnu ikke taget stilling til hvor stort plejecenteret skal være og hvilke funktioner det skal rumme. Plejecentret skal opføres som en selvstændig arkitektonisk enhed med et materialevalg, en farveholdning og et formsprog, der afpasses de nærmeste omgivelser. Plejecentrets udformning er ikke nærmere fastlagt i lokalplanen, men der er sikret rummelighed til at realisere det fastlagte koncept og lokaleprogram. Den detaljerede arkitektoniske udformning kan justeres og bearbejdes af kommunalbestyrelse og projekterende i samarbejde. Lokalplan 2-17 for Vallø Kommune Side 7 af 18

Lokalplanens storparceller er disponeret således, at der i tæt tilknytning til centret vil kunne bygges yderligere ældreboliger ud over de 32 plejeboliger, der er indeholdt i centerplanerne. Lokalplanområdets boliganvendelse Anvendelse af resten af området er fastlagt til boligformål med en god variation af forskellige typer af bebyggelse fra tæt-lavt gruppebyggeri over dobbelthuse til parcelhuse på større parceller. De enkelte storparceller, som varierer fra 5.000 m² til næsten 8.000 m², udlægges enten til åben lav eller tæt boligbebyggelse. For åbne, lave bebyggelser fastlægges en retningsgivende udstykningsplan, som giver mulighed for at opføre dobbelthuse. For de tæt lave storparceller fastlægges ikke nogen bebyggelsesplan, men en række forhold vedrørende tæthed, højder, materialer og parkeringsdækning lægges fast. De seneste år har der været en stigende efterspørgsel efter huse i træ, og det har givet problemer i områder, hvor dansk teglstensbyggeri er fremherskende. Lokalplanen reserverer areal til et decideret træhuskvarter, og dermed håber kommunalbestyrelsen at kunne skabe et anderledes kvarter, som imødekommer interessen for denne bebyggelsestype uden at sammenblande meget forskellige hustyper. Bebyggelsens omfang og karakter I de fleste storparceller tillader byggeri med og udnyttelig tagetage, medens materialesiden i store træk ligner sædvanlige bestemmelser for udformning af facader og tagdækning, så der dannes bebyggelser, der hovedsagelig opføres som muret byggeri med tage af tegl eller betontagsten. Lokalplanen tillader derfor heller ikke glaserede tagsten i sorte eller multikulørte udgaver. De højglansede tegl reflekterer sollys ud i omgivelserne og kan virke ret generende for de omkringboende. Ubebyggede arealer Lokalplanen fastholder og understreger en landskabelig sammenhæng mellem den indre grønning og det omgivende landskab. Den indre grønning fortsætter mod nordøst og holdes åben helt ud til Nimgårdens arealer, hvorved den bliver et karaktergivende træk for det nye kvarter. Langs områdets ydre grænser mod det åbne land fastlægger lokalplanen retningslinier for sammensætning af den ydre beplantning. Intensionen er, at skabe et ensartet ydre præg omkring det nye kvarter som skal modsvare områdets indre mere blandede karakter. Lokalplan 2-17 for Vallø Kommune Side 8 af 18

Forhold til anden planlægning Regionplan 2001 og forslag til regionplan 2005 Lokalplanen er beliggende indenfor det i regionplanen udpegede område til byudvikling i Strøby Egede, og er i overensstemmelse med regionsplanens bestemmelser. Arealet er beliggende indenfor kystnærhedszonen, der strækker sig 3 km fra kysten. Arealet er en naturlig etapevis udbygning af Strøby Egede mod syd. Det planlagte nye område til boligformål og offentlige formål føjer sit naturligt til Strøby Egedes byområde. Den planlagte bebyggelse medfører ingen visuel påvirkning af kystlandskabet, og kan ikke opføres med en større højde end 8,5 meter. Nær området er beliggende en skydebane, hvor der er fastlagt en støjkonsekvenszone. De godkendte aktiviteter på banen er begrænset og medfører ikke en støjmæssig påvirkning af lokalplanområdet. Ved Strøby Egede er i regionplanen planlagt en omfartsvej. Denne forventes at udgå fra Stevnsvej umiddelbart vest for lokalplanområdet. Vejens placering og udformningen af tilslutningen kan få betydning for placeringen af boliger i området, samt etablering af støjdæmpning mod Stevnsvej. Kommuneplan 2009 og kommuneplan 2016 Lokalplan 2-17 er udarbejdet med baggrund i Kommuneplan 1997-2009, men lokalplanområdet kunne først med Regionplan 2001 inddrages som nyt byudviklingsområde. Derfor blev lokalplanforslaget ved sin offentliggørelse ledsaget af et tillæg til kommuneplan 2009, som samtidig med lokalplanens endelige vedtagelse er indarbejdet i kommuneplan 2016 i forbindelse med dennes vedtagelse i juni 2005. Anden planlægning Køge Museum Museet har ikke foretaget undersøgelser af området. Museumslovens bestemmelser gør, at hvis der ved kommende jordarbejder med i forbindels emed byggeri fremkommer arkæologiske levn, kan de kræves udgravet for bygherrens regning. Det kan betyde anlægsstop af påbegyndte jordarbejder indtil en udgravning er gennemført. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at der foretages nærmere undersøgelser på arealet iden selve byggemodningen igangsættes. Lokalplaner og servitutter Der har ikke tidligere være planlagt i området eller tinglyst lokalplaner, byplanvedtægter eller dokumenter med servitutter på ejendommen. Lokalplan 2-17 for Vallø Kommune Side 9 af 18

Miljøforhold Lokalplanen omhandler udlæg af ny, støjfølsom arealanvendelse i form af by boligbebyggelse og et plejecenter, ud til den overordnede amtsvej, Stevnsvej. Der er derfor i lokalplanen indsat de generelle krav om, at den maksimale støjbelastning i indendørs opholdsarealer ikke må overstige 30 db(a) og på de primære udendørs arealer ikke må overstige 55 db(a). Disse forhold skal vurderes i forbindelse med projektets byggesagsbehandling. I praksis har det i lokalplanen ført til fastsættelse af en byggelinie 30 meter fra vejmidten på Stevnsvej. Dette kan dog øges enkelte steder, når vejtilslutningen mellem Stevnsvej og en evt. kommende omfartsvej om Strøby Egede er fastlagt. Der kan ligeledes blive behov for en støjzone langs en evt. forbindelsesvej placeret i det sydlige skel mod Stolpegården. Der er i arealreservationen til en evt. forbindelsesvej taget hensyn til behov for støjdæmpende foranstaltninger. Naturbeskyttelse I området er ingen beskyttede naturtyper, ligesom området ikke er omfattet af beskyttelseslinier i henhold til naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Lokalplanområdet er beliggende i en afstand af ca. 500 m. fra et Natura 2000-område - Tryggevælde Ådal. Tryggevælde Ådal rummer udstrakte vådområder med ekstremrigkærsvegetation adskillige steder, fortrinsvis langs den vestlige side af åen. De naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget ses ikke at blive påvirket af lokalplanen, da der er tale om udbygning af eksisterende byområde i en relativ stor afstand fra området. Spildevandsplan Bebyggelsen er omfattet af Vallø Kommunes spildevandsplan og kan udlægges som et kloakopland med separatkloakering. Spildevand og regnvand skal derfor føres separat til eksisterende ledningsnet. Det er muligt i området at tillade nedsivning af regnvand, hvis jordbundsforholdene giver mulighed for tilfredsstillende løsninger. Varmeplan Området ligger i det naturlige forsyningsområde for naturgas i Vallø Kommune. Der er i lokalplanen stillet krav om tilslutning til naturgasforsyning og forbud mod elvarme, som eneste varmekilde. I området vil lavenergihuse og anvendelse af alternative energikilder altid kunne finde sted i form af solfangere på taget el. lign. Lokalplan 2-17 for Vallø Kommune Side 10 af 18

Bestemmelser for lokalplan nr. 2-17 Område til boliger og plejecenter i Strøby Egede I henhold til lov om planlægning (bekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004), fastlægges herved følgende bestemmelser for det i pkt. 2 nævnte område. 1. Lokalplanens formål Formålet med lokalplanen er: at at at at skabe et boligkvarter med muligheder for at opføre nye boliger i mindre enheder med forskellige boligtyper og materialer, skabe et boligkvarter som muliggør indpasning af en større offentlig institution - et plejecenter for Strøby Egede-området, skabe sammenhængende friarealer, som supplerer de eksisterende, så kvarteret tilføres en grøn struktur, nye stier sammenkobles med de eksisterende stier i området som helhed og med byens overordnede stisystem. 2. Område og zonestatus a. Lokalplanområdet afgrænses som vist på vedhæftede kort 1 og omfatter matr. nr. 5-e samt alle parceller, der efter den 1. februar 2005 måtte være udstykket fra den nævnte ejendom. b. Lokalplanområdet opdeles som vist på kort 1 i områder til henholdsvis boligformål (A og B) og offentlige formål (C), c. Lokalplanområdet ligger i landzone og vil med offentliggørelsen af den vedtagne lokalplan 2-17 blive overført til byzone. 3. Områdets anvendelse a. Område A og B udlægges til boligformål og friarealer. b. Boligområdet opdeles i storparceller til forskellige former for bebyggelser: A-områder må kun anvendes til parcelhusbebyggelse samt - på udvalgte parceller til dobbelthuse. B-områder må kun anvendes til tæt, lavt byggeri. Lokalplan 2-17 for Vallø Kommune Side 11 af 18

c. Område C udlægges til offentlige formål. Det fremhævede areal kan anvendes til centerformål, medens den øvrige del af arealet kan anvendes til bolig, parkering og tilkørsel samt friareal. d. Inden for A, B og C kan der udføres sådanne erhverv, som almindeligvis kan udføres i boligområder og i forbindelse med offentlige formål, såsom liberalt erhverv, som ikke ved støj, skiltning, udseende, parkering eller på anden måde bryder med områdets karakter. e. Såfremt område C ikke anvendes til offentlige formål, kan det anvendes til åben lav boligbebyggelse og udstykkes og bebygges efter reglerne herom for A-områderne. 4. Områdets udstykning a. Området skal udstykkes efter den retningsgivende udstykningsplan, som vist på kort 2 bestående af areal til offentlige formål (C) og et antal storparceller til boligformål mærket A og B. b. A-områder må ikke udstykkes mindre end 800 m². Grunde delt med stiplet linie angivne parceller, som kan udstykkes til dobbelthuse med en mindste grundstørrelse på 400 m² pr. bolig. c. B-områder skal ikke nødvendigvis udstykkes i parceller, men de skal disponeres således, at eventuel udstykning til enkelthuse kan ske med et arealforbrug pr. bolig på mindst 300 m², ligesom et byggeprojekt for bebyggelsen skal godtgøre, at en udstykning vil kunne gennemføres indenfor rammerne af bygningslovgivningens almindelige regler for tilgængelighed, friarealer og parkering. d. Område C skal betragtes som en helhed, men det skal være muligt af funktionelle hensyn (etapedeling, trafik, parkering og økonomi), at gennemføre en matrikulær opdeling af arealet. 5. Bebyggelsens omfang og placering a. Boligbebyggelse i område A må opføres i op til 1 1/2 etage med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter. b. Bebyggelsesprocenten må ved nybyggeri eller tilbygning ikke overstige 25 for den enkelte grund. Hvor der er mulighed for at opføre dobbelthuse (se kort 2), må bebyggelsesprocenten for den enkelte grund ikke overstige 30. c. Boligbebyggelse i område B må kun opføres i 1 etage med en maksimal bygningshøjde på 7,5 meter. d. I B-områderne må bebyggelsesprocenten for den enkelte storparcel ikke overstige 35%. Bebyggelsen skal opføres efter en samlet plan for hele storparcellens anvendelse. Ved opførelse af bebyggelse i område B som tæt lav bebyggelse i samlede enheder, kan bestemmelserne i Bygningsreglementet vedrørende bygningers indbyrdes højde- og afstandsforhold fraviges. Lokalplan 2-17 for Vallø Kommune Side 12 af 18

e. Bebyggelse indenfor område B kan efter godkendelse af kommunalbestyrelsen også opføres som åben lav bebyggelse/parcelhuse efter bestemmelserne for A-områder. f. Garager og carporte i område A og B kan opføres i skel. Bygningshøjden for sådanne anlæg må ikke overstige 2,50 m i skel, stigende til en højde på 3,50 m i en afstand af 2,50 m fra skel. g. De med priksignatur angivne arealer mellem storparcellerne og langs Parkvejen, udlægges til fælles formål som grønning, regnvandbassin og fælles friareal for områdets beboere. Arealerne må ikke bebygges bortset fra sådanne mindre anlæg, der er forenelige med områdets funktion som friareal mm. h. Område C må bebygges med en bebyggelsesprocent på 35 for det samlede område. Centerbebyggelsen kan opføres i op til 2 etager, med en max bygningshøjde på op til 8,5 m, medens boliger må opføres efter reglerne for B-områder. 6. Bebyggelsens ydre fremtræden a. Bygninger skal opføres som muret byggeri med undtagelse af område A2, hvor bygninger udelukkende må opføres som træhuse og område B2, hvor bygninger kan opføres enten som muret byggeri eller som træhuse efter en samlet plan for hele storparcellen. b. Solfangere kan opsættes på tage i A- og B-områderne, når de fremtræder som en integreret del af bygningskonstruktionen. c. Tage på boliger i 1 etage i skal udføres med en taghældning 20-30, og tage på 1½ etages byggeri skal taghældningen være 40-50. d. Tagflader med hældning skal dækkes af tagsten af tegl, beton eller tagpap. Reflekterende materialer, herunder glasserede tagsten, må ikke anvendes. e. Udvendige bygningssider i A- og B-områderne må kun fremtræde i hvid, grå, sort eller jordfarverne (okker, terra di sienna, umbra, engelskrødt, dodenkop) eller disses blanding med sort eller hvid. Til døre, vinduer og andre mindre bygningsdele kan andre farver og materialer anvendes. f. Udformningen af småbygninger, skærme og halvtage til cykelparkering, carporte og affaldssortering m.v. i B-områderne skal godkendes som et samlet hele og skal udføres i materialer og med en farveholdning og en taghældning, så der opnås en god helhedsvirkning i forhold til den øvrige bebyggelse. g. Garager, carporte, udhuse og lignende bygninger i A-områderne kan opføres i samme materialer som hovedhuset eller i træ. h. Bebyggelse til centerformål, boliger og andre anlæg i område C skal opføres som en arkitektonisk helhed med et materialevalg, en farveholdning og et formsprog, som fremtræden afpasset efter de nærmeste omgivelser - efter kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse. Lokalplan 2-17 for Vallø Kommune Side 13 af 18

7. Vej-, sti og parkeringsforhold a. Der udlægges areal til parkvejen a-b i en bredde af 12-14 meter med en kørebane på 6 meter. Vejen er i hovedsagen facadeløs dvs. at der ikke må være kørende adgang til de tilstødende parceller direkte fra vejen, når bortses fra område C1 og de nordligste grunde i område A3. Vejen skal udformes så hastighedsdæmpende foranstaltninger indarbejdes ved vejens projektering og anlæg. b. Der kan fra vejen a-b tilsluttes et antal boligveje udlagt i en bredde på 8-10 meter med en kørebane på 4-5 meter. c. Til sikring af ny adgangsvej fra Stevnsvej er der reserveret et areal i 20 meters bredde som vist på kort 2. d. Vej- og parkeringsanlæg i område C udlægges og udformes efter en samlet plan under hensyn til områdets karakter. e. Der udlægges stier i princippet som vist på kort 2. f. Torve og stræder ved tæt lav boligbebyggelse kan udformes bymæssigt, som opholds- og legegader i medfør af Færdselsloven. g. Der skal til bebyggelse i A-områderne udlægges parkeringspladser efter en norm på 2 pladser pr. bolig placeret på egen grund. h. Der skal til bebyggelse i B-områderne udlægges areal til parkeringspladser efter en norm på 1,5 plads pr. bolig. i. Parkering kan placeres ved den enkelte bolig eller udformes som fællesparkering integreret i bebyggelsen. j. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at dele af p-pladserne overdækkes med lette tagkonstruktioner når det sker efter en samlet plan for et helt bebyggelsesafsnit. k. I område C udlægges areal til parkeringspladser svarende til 1 p- plads pr. 50m² etageareal i centret og 1 p-plads pr. bolig. l. Natparkering af køretøjer med over 3500 kg totalvægt og højde på mere end 2,2 m, må ikke finde sted indenfor lokalplanområdet fra kl. 17.00 til 8.00. m. Parkering af uindregistrerede køretøjer samt længerevarende parkering af campingvogne på de enkelte ejendomme må ikke finde sted, ligesom campingvogne og lystbåde ikke må opbevares på lokalplanområdets fællesarealer. 8. Ledningsanlæg og antenner a. El-ledninger skal fremføres som jordkabler. b. Der må ikke opsættes udvendige antenner i området. c. Paraboler skal opsættes på terræn eller på facader således at overkanten ikke er synlig over tagrygningen. Lokalplan 2-17 for Vallø Kommune Side 14 af 18

9. Ubebyggede arealer a. Langs parkvejen a-b skal etableres en gennemgående parkbelysning med en lyspunkthøjde på højst 4 m på vejens ene side og en gennemgående trærække på den anden side. Træernes placering skal tilrettelægges, så træerne mindst muligt skygger i private haver. b. I B- og C-området skal befæstelse, beplantning og belysning etc. tilrettelægges efter samlede detailplaner, der skal godkendes af bygningsmyndigheden. c. Hegnsskel skal generelt udføres som hække, der vedligeholdes i en højde af 1,20 m til 1,80. Hækplantninger kan eventuelt suppleres med et højst 1,4 meter højt trådnet på havesiden af hækken. Hække i skel mod vej må ikke plantes tættere end 30 cm fra skel. I B- og C-området kan der internt i området punktvis anvendes faste hegn. d. Terrænforskelle skal optages som naturlige hældninger på grunde og langs veje. Reguleringer på mere end +/- 0,5 m skal godkendes af bygningsmyndigheden. I B- og C-området eventuelle terrænreguleringer fremgå af projektets plan for de ubebyggede arealer. e. I skel ud mod det åbne land mod øst og syd skal udlægges areal til og anlægges et 3 m bredt, gennemgående beplantningsbælte. Hegnet må ikke vedligeholdes som klippet hæk, med skal fremstå som varieret naturhegn sammensat af egnskarakteristiske træer og buske. 10. Støjforhold a. Bebyggelse skal opføres således, at det indendørs døgn-ækvivalente støjniveau ikke overstiger 30 db(a) for opholdsrum. b. Støjniveauet ved primære udendørs opholdsarealer ud til Stevnsvej må ikke overstige 55dB(A). I modsat fald skal terrassearealet afskærmes. 11. Grundejerforening a. Der skal oprettes en grundejerforening for det nye boligkvarter med pligt til medlemskab for samtlige grundejere. Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med områdets udstykning og salg fastlægge retningslinier for grundejerforeningens oprettelse og pligter. 12. Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse a. Bebyggelse i B-områderne kan ikke tages i brug før fælles arealer til parkering er anlagt. 13. Lokalplanens retsvirkninger a. Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen kan ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge lov Lokalplan 2-17 for Vallø Kommune Side 15 af 18

om planlægning 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. b. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. c. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg, der er indeholdt i planen. d. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges fastholdt ved lokalplanen. e. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan. Vedtagelsespåtegning Lokalplan 2-17 er vedtaget af Vallø Kommunalbestyrelse på mødet den 16. juni 2005. Poul Arne Nielsen Borgmester Per Røner Kommunaldirektør Lokalplan 2-17 for Vallø Kommune Side 16 af 18

Lokalplan 2-17 for Vallø Kommune Side 17 af 18

Lokalplan 2-17 for Vallø Kommune Side 18 af 18

TILLÆG nr. 1 til Lokalplan 2-17 Område til boliger og plejecenter i Strøby Egede Egehaven, etape 2. Udvidelse af delområde C2

Stevns Kommune Tillæg nr. 1 til Lokalplan 2-17 Egehaven, etape 2. Udvidelse af delområde C2 Indledning Tillæg nr. 1 til Lokalplan 2-17 omhandler en områdeændring, som muliggør en udvidelse af Plejecenter Egehaven med 20 boliger. Formålet med tillægget er at inddrage delområde B1 i delområde C2, offentlige formål. Tillæggets bestemmelser vil blive indarbejdet i Lokalplan 2-17. Kontakt vedrørende tillægget kan ske til: Stevns Kommune, Teknik & Miljø Postboks 83 4660 Store Heddinge eller til e-mailadressen: tekmil@stevns.dk Tillægget kan ses på Rådhuset i Store Heddinge, i Teknik & Miljø, Hovedgaden 46 i Hårlev, kommunens biblioteker og på hjemmesiden www.stevns.dk. Tillægget er udarbejdet af Teknik & Miljø i Stevns Kommune.