Budget Regnskab 2013
1
Side FORORD 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 ÅRSBERETNING 2013 Generelle bemærkninger 3 Arbejdsmarked.... 6 Kultur og Fritid.... 8 Skoler m.v...... 11 Social og Sundhed. 11 Teknik...... 13 Anvendt regnskabspraksis... 17 Regnskabsopgørelse.. 21 Finansieringsoversigt.. 21 Balance. 22 Noter... 23 Nøgletal.. 26 ØVRIGE OVERSIGTER m.v. Hovedoversigt til regnskab 29 Regnskabsoversigt 30 Statusbalance. 34 Tværgående artsoversigt. 43 Oversigt over overførte uforbrugte driftsbevillinger. 44 Kautions- og Garantifortegnelse 45 Opgørelse over tilbagefaldsklausuler 46 Personaleoversigt... 48 Udførelse af opgaver for andre myndigheder 52 Omkostningskalkulation vedr. personlig og praktisk bistand.. 53 Anlægsoversigt Fysiske aktiver 54 Opgørelse 1 - Igangværende arbejder. 55 Opgørelse 2 - Afsluttede bevillinger med regnskab. 58 Opgørelse 3 - Afsluttede bevillinger, hvor der ikke skal aflægges regnskab 60 Ejendomsfortegnelse 62 SPECIELLE BEMÆRKNINGER, udvalgsopdelt Arbejdsmarkedsudvalget. 75 Ejendoms- og Arealudvalget 77 Kultur- og Fritidsudvalget. 80 Skoleudvalget 83 Social- og Sundhedsudvalget. 85 Teknik- og Miljøudvalget 88 Økonomiudvalget. 92
3 Beretning Generelle bemærkninger Regnskabsresultatet 2013 Regnskabsopgørelsen, side 21, viser følgende: Oprindeligt budget 2013, som det så ud ved budgetvedtagelsen i oktober 2012 Korrigeret budget, hvori tillægsbevillinger og overførsler fra 2012 indgår Regnskabet for 2013 Det samlede resultat udviser et overskud på 49,0 mio. kr. I det oprindelige budget var der forventet et overskud på 42,0 mio. kr. Resultatet af ordinær driftsvirksomhed udviser et overskud på 190,4 mio. kr. Når resultatet af det samlede skattefinansierede område i 2013 udviser et overskud på 37,9 mio. kr., skyldes det afholdelse af anlægsudgifter for i alt 152,5 mio. kr. Resultatet af forsyningsvirksomhederne (renovationsområdet) udviser et mindreforbrug på 11,1 mio. kr. Dette betyder, at kommunens gæld til renovationsområdet er forøget i 2013. I 2013 optog kommunen lån for i alt 20,8 mio. kr. Lånoptagelsen kan henføres til lånerammen for 2012. Afdrag på lån beløber sig til 44,5 mio. kr., og finansforskydninger (forskydninger i diverse tilgodehavender og mellemværender mellem regnskabsår) udgjorde i alt 61,9 mio. kr. Likviditetens udvikling Overordnet set medførte aktiviteterne i 2013 et forbrug af kassebeholdningen på 36,6 mio. kr. fra 243,9 mio. kr. primo 2013 til 206,8 mio. kr. ultimo 2013. I beregningen indgår også kursregulering 0,5 mio. kr. af aktieposter. I det oprindelige budget var der forventet et forbrug på 0,4 mio. kr. Årsagen hertil er primært finansforskydninger mellem regnskabsår. Den gennemsnitlige kassebeholdning over 365 dage efter kassekreditreglen blev formindsket i 2013, idet den ved årets start udgjorde 427 mio. kr., og ved udgangen 405 mio. kr. Finansiering Kommunens væsentligste indtægtskilder er de kommunale skatter på indkomst og ejendomme samt generelle tilskud. Der er budgetteret med det garanterede udskrivningsgrundlag og den af staten fastsatte regulering af ejendomsværdierne. Kommunalbestyrelsen valgte statsgaranti for 2013. Skatteindtægten blev i 2013 næsten som budgetteret, idet der dog indgik lidt færre indtægter til grundskyld og dækningsafgift, der dog delvist blev kompenseret fra staten. Tilskud og udligning blev formindsket med netto 10,4 mio. kr. Heraf kan netto 4,9 mio. kr. henføres til reguleringen af beskæftigelsestilskud og 5,5 mio. kr. vedrører modregning vedr. afståelse af forsyningsvirksomheder (vejafvandingsbidrag). Driftsudgifterne (excl. forsyning) Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område blev 58,8 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret. I forhold til det korrigerede budget udviser nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område en mindreudgift på 74,7 mio. kr. Det korrigerede budget udgør det oprindelige budget tillagt overførsel fra 2012, hvor der blev rullet 28,1 mio. kr., samt tillægsbevillinger i året, der primært skyldes reduktion af budgettet på 17,9 mio. kr. grundet ændrede pris- og lønskøn. Fra 2013 til 2014 forventes overført 31,7 mio. kr. Mindreudgiften kan primært henføres til Folkeskoleområdet samt Tilbud til børn og unge med særlige behov. Serviceramme og overførsler De kommunale driftsudgifter indenfor det skattefinansierede område er opdelt i to hovedkategorier: Servicerammeudgifter og
4 Beretning overførsler, hvor udgifter inden for servicerammen udgør den største udgiftspost. Servicerammeudgifterne Servicerammen er Regeringens reguleringsnøgle over for kommunerne, hvad angår den kommunale driftsvirksomhed eksklusive overførsler og forsyningsområdet. Rammen fastsættes overordnet i aftale mellem regeringen og KL. Ifølge økonomiaftalen havde Hvidovre Kommune en disponibel serviceramme på 2.397,0 mio. kr., hvilket svarede til det ved budgetvedtagelsen opgjorte servicebudget. Denne blev imidlertid nedjusteret grundet ændrede pris- og lønskøn samt ophør af tilskud til høreapparater. Servicerammen blev reduceret med 21,8 mio. kr. til 2.375,2 mio. kr. Regnskabet udviser kun et forbrug på 2.335,7 mio. kr. Der er således afholdt færre udgifter end servicerammen gav mulighed for, hvilket skal ses i lyset af det væsentlige mindreforbrug på Skoleudvalgets og Social- og Sundhedsudvalgets områder. Forsyningsvirksomhederne Forsyningsvirksomheder har siden 2007 kun omfattet renovationsområdet. Vand- og spildevandsområdet blev omdannet til selvstændige aktieselskaber fra 1. januar 2007. Regnskabsmæssigt udviser renovationsområdet i 2013 et mindreforbrug på 11,1 mio. kr. Resultatet forøger kommunens gæld til renovationsområdet fra 8,3 mio. kr. til 19,4 mio. kr. Udgifter og indtægter på renovationsområdet skal hvile i sig selv. Likviditetsmæssige afvigelser føres på en mellemregningskonto mellem kommunen og renovationsområdet. Anlægsudgifterne og indtægter Anlægsaktiviteten fortsatte i 2013 med bygningsvedligeholdelse på kommunens bygninger, herunder energibesparende foranstaltninger, vedligeholdelse af fortove og veje, ny vejbelysning samt anskaffelse af IT både til skoler og administration. Endvidere blev der etableret en kunststofgræsbane, køle- og ventilationsanlæg i Medborgerhuset renoveres, genplacering af Quark-centret, Rådhusets lokaler renoveres i forbindelse med ny forvaltningsstruktur og ikke mindst ombygning af skoler i forbindelse med ny skolestruktur. Og endelig blev tidligere feriekoloni Marianelund solgt. I alt blev der anvendt netto 152,4 mio. kr. mod budgetteret 108,9 mio. kr. Fra 2012 blev der overført 84 mio. kr. til udførelse i 2013. Fra 2013 til 2014 forventes overført 84 mio. kr. til udførelse af anlægsarbejder. Dette drøftes af Kommunalbestyrelsen ultimo april, og forventes godkendt af Kommunalbestyrelsen i maj 2014. I 2013 modtog kommunen 18,2 mio. kr. i tilskud fra kvalitetsfonden. Dette betød at der skulle investeres i alt 36,4 mio. kr. på de borgernære serviceområder (skole- daginstitutions- og idrætsområdet for børn og unge samt ældreområdet). Der blev i alt udført arbejder for 82,9 mio. kr. vedr. kvalitetsfondens områder. Forrentning Forrentningen af kommunens likviditet har fundet sted gennem løbende indeståender og porteføljeaftaler, hvor tre forskellige forvaltere placerer beløb i obligationer og investeringsforeninger indenfor rammerne af lånebekendtgørelsen og kommunens finansielle strategi. Resultatet blev en nettorenteindtægt på 1,1 mio. kr. mod en budgetteret nettorenteudgift på 3,5 mio. kr. Mindreindtægten kan primært henføres til kursreguleringer. Kommunens lån, langfristede gæld I 2013 havde Hvidovre Kommune mulighed for at optage lån til bl.a.: Pensionisters lån til betaling af ejendomsskatter. Energibesparende foranstaltninger. Den samlede låneramme for 2013 er opgjort til 19,3 mio. kr. Lånoptagelse sker i det efterfølgende regnskabsår senest april måned.
5 Beretning Kommunalbestyrelsen besluttede ved budgetvedtagelsen at der ikke skulle optages lån i regnskab 2014. I 2013-regnskabet er der optaget lån på i alt 20,8 mio. kr. som vedrører lånerammen for 2012. De samlede afdrag på den langfristede gæld var 44,5 mio. kr. Den samlede langfristede gæld er i 2013 formindsket med 33,5 mio. kr. fra 672,3 mio. kr. til 638,8 mio. kr. Langfristede tilgodehavender I 2013 steg kommunens langfristede tilgodehavender fra 1.744,0 mio. kr. til 1.757,8 mio. kr. Posterne indeholder bl.a. diverse pantebreve, aktier og andelsbeviser og lån til pensionister til betaling af ejendomsskatter. Forøgelsen kan primært henføres til optaget aktiekapital vedrørende Vestegnens Kraftvarmeselskab og I/S Amager Ressource Center. Endvidere indgår mellemværendet med Renovationsområdet, hvor gælden er forøget fra 8,3 mio. kr. til 19,4 mio. kr. Lån til betaling af ejendomsskat har udviklet sig som følgende: 2011 2012 2013 Antal pr. 1/1 1.561 1.497 1.389 Nye låntagere 67 32 29 Indfriede lån 131 140 141 Antal pr. 31/12 1.497 1.389 1.277 Lånebeløb mio. kr. 247,3 252,7 253,6 Der er både tale om færre nye lån samt flere indfriede lån. Befolkningen Det samlede befolkningstal i Hvidovre Kommune steg i løbet af 2013 med 501 personer og er pr. 1. januar 2014 på 51.842 personer. I 2013 blev der født 550 børn, hvilket var 22 færre end i 2012. Der var et flytteoverskud fra indlandet på 192 personer og en nettoindvandring fra udlandet på 301. I løbet af 2013 faldt antallet af 0 6 årige med 34 til 4.366, medens antallet af 7 16 årige steg med 106 til 6.288. Der blev 157 flere på 65 år og derover, og antallet i den erhvervsaktive alder mellem 25 og 64 år steg med 232 til 26.917. Udsigterne for de kommende år viser en vækst i antallet af borgere. Det samlede befolkningstal forventes at vokse til over 52.000 i 2015. Personaleforbrug Det samlede personaleforbrug har i 2013 været på 3.885,2 årsværk. I 2012 udviste personaleoversigten 3.885,3 årsværk. Samlet set samme personaleforbrug i de to år. Det fremgår af personaleoversigten, at der i 2013 har været ansat lidt flere i folkeskolen og dagtilbud, og lidt færre i ældreplejen og administrationen i forhold til 2012. Kommunens udgifter til tjenestemandspensioner stiger og forventes at stige yderligere i de kommende år. Dette skyldes, at et stort antal medarbejdere med tjenestemandsvilkår forventes at gå på pension indenfor en årrække.
6 ARBEJDSMARKED Arbejdet på Arbejdsmarkedsområdet stod i 2013 endnu en gang i reformernes tegn. Ved nytår trådte førtidspensions- og fleksjobreformen i kraft. Reformens formål er at begrænse tilgangen til især førtidspension. Samtidig blev der ændret på timereglerne på fleksjobområdet, så den ugentlige arbejdstid nu kan være på få timer. Reformen har også stor fokus på tværfaglig indsats. Der er som følge af reformen etableret et tværfagligt team, der er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedsområdet, socialområdet, det kommunale sundhedsområde og det regionale sundhedsområde. Derudover er Ungdommens Uddannelsesvejledning også repræsenteret i sager vedr. unge. Teamet indstiller til førtidspension, fleksjob eller de nye ressourceforløb. I ressourceforløbene arbejdes der tværfagligt med borgerne for at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Det lokale Beskæftigelsesråd bevilgede i 2013 midler til et forsøg, som skulle understøtte indsatsen i ressourceforløbene. Der blev etableret mestringsforløb, hvor de ledige blev hjulpet til at mestre deres egne udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet. Folketinget vedtog i sommeren 2013 kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014. Reformen har medført nye matchninger af kontanthjælpsmodtagerne og nye ydelser. Jobcentret har i efteråret arbejdet med at prævisitere borgerne til de nye grupperinger, og Ydelsescentret har beregnet de nye ydelser til borgerne m.v., så de fleste borgere, så tidligt som muligt kendte den økonomiske konsekvens af reformen. Ledigheden i Hvidovre kommune i 2013 har samlet set ligget på en lidt lavere niveau i 2013 end i 2010-2012. Figur 1 Bruttoledighed 2009-2013 (antal fuldtidsledige pr. måned) 1500 1400 1300 1200 1100 1000 900 800 700 600 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: Statistikbanken.dk Ledigheden i Hvidovre ligger dog fortsat under niveauet på regional- og landsplan. I Hvidovre var bruttoledigheden ved årets udgang 5,2%, mens den for hele landet var 5,4% og for Region Hovedstaden var 5,8%.
7 Ledigheden blandt de 16-24 årige er fortsat en stor udfordring: Figur 2 Bruttoledighed 16-24 årige 2009-2013 (antal fuldtidsledige pr. måned) 280 260 240 220 200 180 160 140 120 100 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: Statistikbanken.dk Der var i 2013 et lavere antal arbejdsmarkedsparate unge ledige end i de foregående 3 år. Det lykkedes at vende udviklingen, men der er store udfordringer med unge som har afsluttet en uddannelse, men som ikke kan få et job. Antallet af sygedagpengesager har i 2013 hele året ligget lavere end de foregående 3 år, og er resultatet af en målrettet indsats på området. Figur 3 Sygedagpengesager 2010 2013 (Antal sager pr. uge) 900 850 800 750 700 650 600 2010 2011 2012 2013 550 500 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 Kilde: KMDSygedagpenge Antallet af sygedagpenge er, som det fremgår af figur 3, højst om vinteren og lavest om sommeren.
8 KULTUR OG FRITID Etablering af to nye kunstgræsbaner Den 3. oktober 2013 kl. 18.00 blev de to nye kunstgræsbaner på Avedøre Stadion indviet. Kunstgræsbanerne er placeret i forbindelse med den eksisterende kunstgræsbane på Avedøre Stadion. Der er på Hvidovre Stadion blevet etableret bufferzone til højrisikokampe, så de to holds tilskuere holdes adskilt. Frihedens Idrætscenter fik lagt gulv med en ny type belægning i boldhallen. Gulvet er vedligeholdelsesfrit, og kræver ikke særlige plejemidler udover den almindelige vask, og stregerne skal først genoptegnes om cirka 10-15 år. Det nye gulv er også fordelagtigt for brugerne, i det der erfaringsmæssigt opstår færre ledbåndsskader takket være den fleksible belægning. I Avedøre Idrætscenter blev etableret en klatrevæg med tilhørende gynge i boldhallen. Klatrevæggen har været anvendt af skolerne i idrætstimerne samt til sjov-lørdag arrangementerne. Der er anskaffet to nye cykelsimulatorer, således at der nu er muligt for fire personer at cykle mod hinanden. Hver anden lørdag blev der afviklet saunagus, et wellness- arrangement med aromaterapi i saunaerne i svømmehallen. Udvikling i besøgstal på Hvidovre Motionscenter, Frihedens Idrætscenter og Avedøre Idrætscenter: Nedenfor ses de samlede besøgstal for Hvidovre Motionscenter, svømmehallerne i Frihedens Idrætscenter og Avedøre Idrætscenter samt Friluftsbadet. Besøgstal: 2011 2012 2013 Hvidovre Motionscenter 39.986 39.763 35.702 Frihedens Idrætscenter 74.712 59.347 60.218 Avedøre Idrætscenter 60.472 55.900 56.123 Friluftsbadet 3.300 7.434 9.258 Besøgstallene for svømmehallerne i idrætscentrene påvirkes af, at idrætscentrene har lukket hvert andet år i skolesommerferien. Frihedens Idrætscenter i lige år og Avedøre Idrætscenter i ulige år. Cykeludfordringsbanen Kronen Den 20. juni 2013 åbnede cykeludfordringsbanen Kronen på Vestvolden i Hvidovre. Cykeludfordringsbanen ligger i Paradislejren, som er en del af det gamle fæstningsværk rundt om København. Cykeludfordringsbanen, som er en balancebane, er projekteret så både børn, unge og voksne kan afprøve deres cykelfærdigheder på en sjov og udfordrende måde. Målet med projektet har været, at skabe et anderledes og spændende rum for bevægelse og motion langs Københavns Befæstning. I forbindelse med etableringen af banen, er der blevet bevilget penge til indkøb af cykler, som tre af kommunens institutioner får overleveret i foråret 2014. Cykeludfordringsbanen i Hvidovre er blevet til i et samarbejde mellem Hvidovre Kommune, Kræftens Bekæmpelse og et partnerskab bestående af Realdania, Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen. HvidovreBibliotekerne I forbindelse med flytningen af Avedøre Bibliotek blev der i samarbejde med Redia opsat skærme, der kan formidle HvidovreBibliotekernes digitale indhold, samt gøre alle de gammelkendte materialer synlige på nye måder med henblik at inspirere og overraske brugerne. Der blev opsat Ipads, og der blev også indfældet brætspil i nogle af bordene. På Hovedbiblioteket var der også håndværkere, men her var det kontorgangene, der var under ombygning i forbindelse med energirenovering. Da der skulle udbredes vandskade i Hovedbibliotekets Atriumgård, blev skulpturen Atrium i samarbejde med kunstneren istandsat, så den nu fremtræder med grønt bunddække, som det oprindeligt var planlagt. Der blev foretaget 436.153 udlån i løbet af året, og hjemmesiden modtog 239.359 besøgende. Der blev afholdt 177 arrangementer for sammenlagt 6.030 borgere, samt en række biblioteksorienteringer og udstillinger. Af samarbejdspartnere i 2013 kan blandt andet nævnes sundhedsplejen, skolerne, gymnasi-
9 et, Ældresagen, Borgerservice, SKAT, AOF, DR, daginstitutionerne, VUC, Musikskolen, Billedskolen, Teater Vestvolden, beboerrådgiveren i Avedøre og kommunens demenskoordinator. I løbet af 2013 var der 227.193 personer gennem dørene på Hovedbiblioteket og 122.166 på Avedøre Bibliotek. Heraf 5.973 om søndagen, da HvidovreBibliotekerne indførte søndagsåbent i vinterhalvåret i 2013, både på Hovedbiblioteket og på Avedøre Bibliotek. Vestegnens Kulturinvesteringsråd Baggrund og formål Vestegnens Kulturinvesteringsråd (VKIR) er et samarbejde mellem syv kommuner: Rødovre, Hvidovre, Ishøj, Albertslund, Høje- Taastrup, Vallensbæk og Glostrup. Rådet blev etableret i november 2007, og de respektive kommuner betaler et årligt kontingent til rådet svarende til 2 kr. pr. indbygger. Målsætningen er at gøre det alment kendt, at Vestegnen er et attraktivt levested med mangfoldighed, naturområder og kulturattraktioner. Vision Vestegnen skal danne ramme om et kreativt, nyskabende kultursamarbejde, hvor historie, tradition og lokal identitet spiller sammen med nye udtryk og impulser. Byens rum og udviklingsmuligheder skal udnyttes. Og som kulturregion skal Vestegnen afspejle samtidens tendenser, men også banke med sin egen puls og rytme. De syv kommuner skal således i fællesskab skabe en ny kulturregion. Inden for kulturregionen skal kommunerne samarbejde om at hæve kvaliteten og øge synligheden af kulturen i hele området for at skabe et kulturelt samlingspunkt og kreativt vækstforum. Kulturregionen sikres dels gennem en langsigtet styrkelse af kultursektoren på tværs af kommunegrænserne, dels gennem afholdelsen af tilbagevendende, festivalbeslægtede events. Aktiviteter VKIR godkendte i januar 2012 perspektivrapporten Vestegnen som ny kulturregion. I juni 2012 blev projektleder ansat til, i samarbejde med VKIRs sekretariat, at føre bestyrelsens to aktivitetsforslag ud i livet: En kulturkonference og en kulturuge på Vestegnen. Kulturkonferencen fandt sted lørdag den 27. oktober på Arken, Museum for Moderne Kunst og skulle skabe ejerskab, netværk og idéer, som kunne bruges i planlægningen og udførelsen af kulturugen. På kulturkonferencen var H.C. Holmstrand (Ålborg Universistet/INCEVIDA) inviteret med som oplægsholder. INCEVIDA arbejder med designformatet kulturlaboratoriet. Det har sit grundlag i EU og Danmarks innovationsstrategier, hvor design, kultur og kreativitet står centralt. Laboratoriet bygger på opfattelsen af kultur som kreativ tankegang, hvor resultater skabes i samarbejde med borgerne om problemstillinger, der vedrører dem. På baggrund af perspektivrapporten, kulturlaboratoriets inspirationsgrundlag og konferenceevalueringerne er et fireårigt projekt med titlen Vestegnen som kulturel og kreativ region under udvikling i partnerskab med INCE- VIDA. Kulturuge 37-2013 Antal aktiviteter i alt 352 Heraf aflyste aktiviteter 10 Antal aktiviteter med oplyste besøgstal 155 Antal besøgende i alt (155 aktiviteter) 11.972 (Åbningsfestens 12.000 besøgende er ikke talt med) Antal besøgende per aktivitet i gennemsnit 77 Vestegnens Kulturinvesteringsråd Bestyrelse 7 Borgmestre Formand Helle Adelborg, Hvidovre Næstformand Henrik Rasmussen, Vallensbæk Sekretariat Sekretariatschef, Lars Hørdum Kulturkonsulent, Martin Jensen Projektleder, Signe Ejerskov Styregruppe 7 kulturchefer Projektgruppe 7 kulturkonsulenter Forstadsmuseet Forstadsmuseet havde i 2013 et travlt år. Der blev afholdt 48 rundvisninger eller foredrag om alt fra militærhistorien i Avedørelejren til Velfærdssamfundets byggerier. Museet med-
10 virkede i Golden Days og Arkitekturens Dag med henholdsvis byvandring og foredrag. Museet organiserede Avedørelejrens 100 års jubilæum, som blev et festfyrværkeri af aktiviteter og oplevelser for publikum og med deltagelse af en række foreninger samt kommunale institutioner og forvaltninger. I september stod museet i samarbejde med en række andre institutioner for Befæstningsdagen, med udelukkende positive tilbagemeldinger fra de ca. 300 deltagere, hvilket blev dokumenteret igennem en brugerundersøgelse. I december stod museet for Julemarkedet i Avedørelejren, der satte besøgsrekord med over 1.200 gæster. På den digitale bane lancerede museet i samarbejde med Greve Museum og bl.a. Hvidovre Gymnasium hjemmesiden Forstaden.nu rettet mod undervisning særligt i gymnasieskolen. I december gik museets nye hjemmeside i luften med en ny brugervenlig flade og med nye tilgange til de utallige historier, der afdækker byens historie. En række nye Historien i gaden - foldere blev også produceret og samtidig fik en række af de gamle et nyt brugervenligt layout, som blev godt modtaget af brugerne. Museet udvidede også samarbejdet med Lokalhistorisk Selskab i form af etableringen af en interviewgruppe af frivillige, som sørgede for at få dokumenteret lokalhistorien. Cirkusmuseet Cirkusmuseet satte i 2013 besøgsrekord med 18.467 gæster. De nød museets brede aktivitetsvifte. Museet havde således 147 forløb for skoler og børnehaver, 117 forløb i form af teambuilding, børnefødselsdage m.v. 28 rundvisninger og 12 udbudte seniorrundvisninger, 150 børn til museets tre cirkusskoler, der fandt sted i foråret, sommerferien og efteråret. Museets tilbud til nybagte mødre med titlen Powercirkus fik også fat i målgruppen, så der blev trænet hver tirsdag og torsdag. Derudover tilbød museet cirkusworkshops (kaldet Cirkusleg) hver søndag samt i ferierne, hvor museets gæster selv kunne prøve kræfter med artisteriet. Museet havde i løbet af året mere end 35 forestillinger med alt fra en ny cirkustrup fra Nablus over klovneforestilling for daginstitutionsbørn til et loppecirkus. Sidstnævnte spillede i forbindelse med åbningen af museets udstilling Lopperne Kommer, der kastede en massiv medieomtale af sig. Aftenshowet på DR, TV2Lorry, P4, Radio 24/7, Politiken, Weekendavisen og NRK var blot nogle af de medier som omtalte udstillingen, der genererede omtale af en værdi svarende til 1,6 mio. kr. Museet deltog også med udstilling og aktiviteter på Frihedens Kræmmermarked og arrangerede i samarbejde med Danske Cirkusvenner 3 foredragsaftener på museet. Derudover var museet en del af Buster Filmfestival ligesom det lagde lokaler til Oregon Filmfestival. Museet deltog i Vestegnens Kulturuge og arrangerede Fastelavn i Avedørelejren i samarbejde med de lokale aktører samt International Cirkusdag i samarbejde med Danske Cirkusvenner. I december fik museet ny hjemmeside med en tidssvarende design og øget brugervenlighed. Copenhagen Film Fund Copenhagen Film Fund blev stiftet i 2013 på initiativ fra Producentforeningen. Fonden er et samarbejde mellem kommuner, Region Hovedstaden og diverse aktører fra filmbranchen. Fonden har et budget på ca. 35 mio. kr. til og med 2016. Hvidovre Kommune bidrager i alt med 1.950.000 kr. i perioden 2013-2015 til fonden. Copenhagen Film Fund har til formål at tiltrække internationale film og tv-produktioner til hovedstadsområdet med henblik på skabe job og vækst i regionens kreative erhverv. For nuværende har følgende produktioner fået støtte: Heartless, Barnaby og The Team. Derudover har Hvidovre Kommune gennem de seneste fem år sat en række andre filmrelaterede aktiviteter i søen for at understøtte investeringen. Det drejer sig bl.a. om: FilmlinjenTEMA Oregon Filmfestdag og Filmakademi Film og Medier 2013 Med Skolen I Biografen
11 SKOLER Skoler, fritidshjem og klubber Umiddelbart før sommerferien vedtog Folketinget en ny folkeskolereform, der berører skoler, klubber, fritidshjem og specialundervisningsområdet. Reformen træder i kraft august 2014. I forbindelse med den landspolitiske proces var folkeskoleområdet lockoutet i april 2013. De opsparede midler (lønudgifter) er alle forblevet på folkeskoleområdet. Forberedelserne til reformen er startet og berører fag, pædagogik og læring, idéudvikling, nye elementer i skolens hverdag, samarbejde på tværs af faggrupper, ny fritidshjems- og skolestruktur, skolens fremtidige organisering og struktur, arbejdspladser og arbejdstid, økonomi mm. På skoleområdet var første halvår 2013 et indkøringsår med kvalitetsløftet og den nye skolestruktur. Kvalitetsløftets tre overordnede mål: Inklusion, Faglighed og Forældretilfredshed har præget skolernes aktiviteter. Kvalitetsløftet fortsætter over de kommende år. Fysisk har ændringerne primært haft indvirkning på Avedøre Skole, Engstrandskolen, Frydenhøjskolen og Gungehusskolen. På sidstnævnte skole med den særlige udfordring at drive skole på to matrikler, indtil de nye og udbedrede faciliteter var færdige. Kommunens overordnede it-strategi På vej mod digital dannelse 0-18 er påbegyndt. Dette indebærer, at der på almenområdet er der udleveret ipads til eleverne på udvalgte klassetrin og klasser, og på det specialiserede område har alle elever nu en ipad. For lærerne er der iværksat et bredt kursusprogram. En flerårig kompetenceudviklingsplan er blevet videreført med uddannelse af ledere og spydspidser som grundsten i skolernes kompetencecentre. Ved udgangen af 2013 er det planlagte antal inklusionsuddannede spydspidser 7-9 lærere på hver skole nået. Skolernes ledelser har ligeledes gennemført individuelle forløb. Hvidovre er Sciencekommune, og alle skoler har i 2013 taget del i denne prioritering: Dette indebærer uddannelse af lærere, elevdeltagelse i konkurrencer, talenthold, samarbejde med erhvervsliv mv. På det specialiserede undervisningsområde er en ny budgetmodel implementeret. Målsætningen om øget inklusion på undervisningsområdet har bevirket, at der nu inkluderes flere børn end tidligere. På området har der tillige været en proces med at kapacitetstilpasse kommunens specialiserede undervisningstilbud. Dette sker blandet andet ved reduktion af pladser til børn med generelle indlæringsvanskeligheder på Præstemoseskolen og heltidsundervisningen på Ungdomsskolen. I budgetåret var der en tilgang af unge, der visiteres til STU (Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse). Fritidshjem og klubber har gennemført uddannelsestiltag vedrørende inklusion samt it og medier for ledere og medarbejdere. Alle institutioner har med udgangspunkt i den overordnede it-mediestrategi, udarbejdet en lokal it-mediehandleplan, som fremgår af institutionens hjemmeside. Byggelegepladsen Regnbuen påbegyndte en totalrenovering i foråret 2013 og forventes færdig foråret 2014. SOCIAL OG SUNDHED Børn og Unge med særlige behov På Børne- og Familieområdet er der iværksat flere nye initiativer med henblik på at sikre den tidlige forebyggende indsats idet familierådgiverne fra august arbejder ude i daginstitutionerne på konsultativ basis for at sikre en tidlig forebyggende indsats. Derudover er der i 2013 arbejdet med organisatoriske ændringer, bl.a. som følge af overgrebspakken, som trådte i kraft den 1. oktober 2013. Familierådgivningen har således oprettet et modtagerteam, som behandler alle indgående underretninger, og som sikrer, at der bliver handlet hurtigt og korrekt i forhold til børn og unge, som har akut behov for støtte. I Sundhedsplejen har der været fokus på at forbedre kvaliteten i tilbud til adoptivforældre, samt at tilbyde støtte til forældre med spædbørn med henblik på at forbedre den tidlige kontakt mellem mor/barn. På institutionsområdet er der arbejdet på at indføre metoder til effektmåling, således at det er muligt at måle borgernes oplevede effekt af de iværksatte tilbud.
12 Døgninstitutionen Porten har etableret 2 pladser til unge forældre med små børn, således at Hvidovre Kommune i højere grad har mulighed for at arbejde med familierne i lokalområdet. Dagtilbud For 0-6 års området har der været stort fokus på det igangsatte kvalitetsløft. Et af mest omfattende tiltag, er et projekt med fokus på vuggestuepædagogik og læring, hvilket forudsætter en mere struktureret og kvalificeret vuggestuepædagogik. Inklusionsarbejdet fortsatte i 2013. Der blev iværksat et omfattende efteruddannelsesprogram for dagtilbudsledere og inklusionspædagoger og samtidig etableret netværk for inklusionspædagoger. Det overordnede temaer er tværfaglighed, faglighed, udvikling, videndeling og innovation. En række institutioner er blevet tilmeldt den landsomfattende indsats Styrk Sproget. Indsatsen skal i tæt samarbejde med forældrene give tosprogede børn lige vilkår for at lære at læse og dermed styrke børnenes deltagelsesmulighed i samfundet. I forbindelse med udmøntning af kommunens it-vision for 0-18 år er der udarbejdet en handleplan for 0-6 års området, hvilket indebærer, at der er Ipads i alle institutioner. Personalets viden om det pædagogiske arbejde med ipads er blevet styrket og der er afholdt itvejledernetværk og inspirationsdage. På dagtilbudsområdet blev i 2013 foretaget en forældretilfredshedsundersøgelse, hvor 25 pct. af forældrene deltog. Der var størst tilfredshed med personalets omsorg og måltiderne, og mindst tilfredshed med tiden til børnene og de fysiske forhold. På grund af den begrænsede svarprocent er undersøgelsen imidlertid ikke repræsentativ for området. I 2013 er der arbejdet videre med at etablere produktionskøkkener i en lang række dagtilbud. Hvor der tidligere kun var én institution med børnehavebørn, der serverede mad, er der i 2013 hele 16 institutioner med børnehavebørn. Det betyder, at 62 % af alle kommunens børnehavebørn ultimo 2013 får heldagsforplejning. Antallet af børn med heldagsforplejning vil stige yderligere i 2014 efterhånden som flere køkkener i daginstitutioner etableres. For at sikre madproduktionen er køkkenforholdene i de enkelte dagtilbud blevet optimeret. På madområdet er der derudover indgået et samarbejde Projekt Økoløft med Københavns Madhus, Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer, om omlægning af madproduktionen til 60 % økologi. Projektet indebærer blandt andet kurser for alle køkkenansvarlige, fokus på årstidens grønt, mindre kød og bedre planlægning, så madspild undgås. Projektet løber frem til 2015. Tandplejen har i 2013 haft fokus på den anerkendende kommunikation og sundhedspædagogik. Sundhedspædagogik foregår ved en dialog mellem barnet/den unge/forældre og en professionel tandplejer for at forebygge sygdom og fremme tandsundhed. Herved støttes barnet/den unge/forældre i at træffe sunde, informerede valg. Sundhed I forhold til den patientrettede forebyggelse er der ansat en kræftkoordinator til at opbygge kommunens tilbud om kræftrehabilitering. Sammen med Gigtforeningen afprøver SundhedsCentret og Genoptræningen i fællesskab en gigtskole for borgere med ledsygdommen artrose i knæ og hofter i kommunalt regi. De foreløbige resultater i det evidensbaserede tilbud er gode. Der er atter fokus på den stigende sociale ulighed i sundhed, og det indgik i kommunernes indledende drøftelser om den kommende Sundhedsaftale med Regionen. I Hvidovre Kommune er der blandt andet fokus på ulighed i sundhed med projektet Kys Livet sundhed for socialt udsatte. De sidste to forebyggelsespakker om henholdsvis Overvægt og Stoffer blev i 2013 udmeldt fra Sundhedsstyrelsen. Hvidovre Kommune skal have særligt fokus på forebyggelsespakkerne om alkohol, mental sundhed og fysisk aktivitet. Under kommunens sundheds- og forebyggelsesgruppe er der afholdt en velbesøgt læringskonference for frontmedarbejdere om at håndtere borgere med alkoholproblemer. Implementeringen af en struktureret elektronisk kommunikation imellem hospitaler, praktiserende læger og kommuner fortsætter. I 2013 blev det muligt at kommunikere elektronisk med hospitalerne. Ligeledes arbejdes
13 der på, at kommunernes information på sundhed.dk til borgere og sundhedsfaglige ensrettes, så det bliver lettere at finde vej til kommunernes mange tilbud. Ældre og handicappede Hvidovre Kommune har siden juli 2012 arbejdet med hverdagsrehabilitering for borgere, der modtager hjemmehjælp. Der er nationalt fokus på rehabiliteringsydelser som hjælp til selvhjælp, og dermed borgerens mulighed for at have så meget selvbestemmelse over eget liv så længe som muligt. I Hvidovre er det en tværfaglig indsats, der støtter borgerne i hjælp-til-selvhjælp, når det er muligt. Der er tale om en helt ny måde at visitere hjælp i form af færdighedstræning og opmuntring til at klare sig selv. Hjemmeplejens og genoptræningens omdrejningspunkt har været at forbedre/genoptræne borgerens fysiske funktionsniveau med henblik på at gøre borgeren selvhjulpen i så mange daglige funktioner som muligt. Herudover er der arbejdet målrettet med kommunikation i forhold til rehabiliteringen, som nu er en permanent del af det forebyggende arbejde i Hvidovre. Også i andre tilbud er der arbejdet med rehabilitering, og plejecentrene har haft fokus på, hvad inddragelse og aktivering har af betydning for beboernes livsglæde og fysiske vedligeholdelsesniveau. Udgivelsen af en kost- og diæthåndbog har været omdrejningspunktet for det fokus, der er på borgernes sundheds- og ernæringstilstand. Kost- og diæthåndbogen fungerer som et fælles fagligt udgangspunkt og inspirationsmateriale til personalet med henblik på at sikre borgerne den rigtige kost i forhold til trivsel, sundhed og sygdomsforebyggelse. Det gode og sunde måltid har været et særligt indsatsområde, da måltidets kvalitet, herunder tilberedning og servering, har stor indflydelse på borgernes trivsel og lysten til at indgå i fællesskabet omkring indtagelse af måltidet. Sygeplejen har deltaget i et nationalt samarbejde med KL med henblik på at sikre den rigtige dokumentation på det rigtige tidspunkt. Dette sker for at sikre et bedre forløb for borgeren samt for at kvalitetssikre de data, der følger ved indlæggelse. Ensartethed i dokumentation skaber overblik, viden og kvalitetssikring. Hvidovre Kommune har gennem deltagelse i det landsdækkende puljefinansierede bostøtteprojekt Housing first fået så gode resultater i forhold til at støtte særligt udsatte med etablering i egen bolig, at det er besluttet at gøre tilbuddet permanent. Det tværfaglige samarbejde har i 2013 været i fokus med henblik på opkvalificering af borgere med hjerneskade og ikke mindst etablering af pårørendegrupper støttet af fagligt kvalificeret personale. Der er evidens for, at en hurtig indsats for hjerneskadede har en positiv indflydelse på rehabiliteringen og ikke mindst det, at pårørende får forståelse for og viden om at være pårørende til en hjerneskadet og de familiemæssige udfordringer dette bringer. TEKNIK Borgermøder i nærmiljøet Forvaltningen afholdte i sommeren 2013 to borgermøder i forbindelse med projekterne: Ny legeaktivitet i Rebæk Søpark og Udvikling af Hvidovre Strandpark. I et forsøg på at få flere borgere til at deltage ved borgermøderne, blev møderne holdt i nærmiljøet og i en mere uformel form end de mere traditionelle borgermøder. Møderne foregik on location i henholdsvis Rebæk Søpark og Lodsparken. Begge borgermøder blev en succes med et stort fremmøde og mange positive tilkendegivelser om den nye form for borgermøde. Ved at holde møderne i parkerne, fik forvaltningen også fat i nogle af de lokale brugere, der ikke i forvejen kendte til arrangementet, men tilfældigvis kom forbi. Forvaltningen modtog ved borgermøderne mange gode og spændende idéer fra både borgere og foreninger. Stærkt forøget anvendelse af LED som lyskilde til belysning af veje og stier Hvidovrevej og Langhøjparken blev forsynet med ny belysning med LED som lyskilde. Belysningen på Hvidovrevej blev kaldt det
14 lysende lys, idet Københavnerarmaturet er med en såkaldt opal skærm, der giver indtryk af en lysende halvkugle. Miljøplaner Der er arbejdet med adskillige planer på miljøområdet. En tilsynsplan for miljøtilsynet med virksomheder, en klimatilpasningsplan, en spildevandsplan og en vandforsyningsplan forventes at blive forelagt til vedtagelse i løbet af 2014. Støj og gener fra større bygge- og anlægsarbejder Flere store anlægsarbejder har i 2013 givet støj- og trafikmæssige gener i kommunen. Fra syd mod nord langs Damhusåen er HO- FOR i gang med at anlægge en enorm bassinledning, som bores gennem undergrunden. Og fra øst mod vest er etableringen af jernbanen København- Ringsted i fuld gang. Begge projekter gennemskærer områder med tæt boligbebyggelse, og det giver trafikale og støjmæssige gener for de berørte naboer. Byog Teknikforvaltningen har haft travlt med at sikre de miljø- og myndighedsmæssige forhold omkring arbejderne. Da disse projekter står på i flere år, forventes den ekstra arbejdsmængde ikke at aftage foreløbig. Eksproprieringer - Jernbanen København- Ringsted I 2013 blev de fleste og sidste eksproprieringer gennemført og de private grundejere har fået fastlagt deres erstatninger. Erstatningen til Hvidovre Kommune bliver først fastlagt når den endelige arealopgørelse over de permanente og midlertidige ekspropriationer er foretaget, hvilket godt kan tage nogle år endnu. Hvidovre Kommune er i forhandling med Banedanmark om principperne for erstatningen af de enkelte arealer. Udvikling af Hvidovre Bymidte Der blev udarbejdet og vedtaget et udbud af en projektudviklingsaftale, med henblik på et samarbejde mellem kommunen, borgerne og et privat udviklingsselskab om arealer i Hvidovre Bymidte. Ved udløbet af fristen den 7. august var der imidlertid ingen projektudviklingsselskaber, der havde budt ind på opgaven. Opgaven fortsætter i 2014. Lokalplanlægning Lokalplanlægning har præget planarbejdet i 2013. Således blev der vedtaget fem nye lokalplanforslag, og to lokalplaner fra 2012 blev endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen. Der blev arbejdet på endnu flere planer gennem året, og vi forventer derfor at kunne fremlægge ni nye lokalplanforslag i 2014. Ny genbrugsordning på vej Mængden af affald til forbrænding, skal mindskes, og vi skal genbruge mere. Der er i 2013 arbejdet på at udbyde indkøb og tømning af beholdere i den kommende genbrugsordning. Den nye ordning medfører, at alle haveboliger får stillet to nye beholdere til rådighed til sortering af plast, papir, metal og glas. I foråret 2014 vil alle omfattede husstande modtage information om den nye ordning. Udkørsel af beholderne forventes påbegyndt i slutningen af marts 2014. Skoleombygninger som følge af Skolestruktur 2012 Gungehusskolen blev sammenlagt med Sønderkærskolen. Gungehusskolen skulle således ud- og ombygges til at indeholde elever og lærer fra Sønderkærskolen. Gungehusskolen gennemgik derfor en større om - og tilbygning, og stod klar til at modtage eleverne ved skolestart i august 2013. Enghøj Enghøjskolen var en af folkeskolerne, der i forbindelse med en skoleomlægning blev lukket i 2012. Derefter blev det overvejet, hvad bygningen kunne bruges til. Det blev besluttet, at flytte Avedøre Bibliotek samt diverse undervisnings- og kulturfaciliteter til Enghøj. Ved at samle disse funktioner kan man deles om møde- og personalefaciliteter. Bebyggelsen får en fælles kantine med stort køkken, spisepladser og et roligt loungeområde. I de indledende fællesmøder har de forskellige brugere givet udtryk for, at der kan skabes synergi på tværs af de kommunale funktioner, når man er placeret så tæt på hinanden. Endvidere giver de tidligere klasseværelser
15 nogle nye lyse rum med højt til loftet, til de kommende aktiviteter. Avedøre Bibliotek blev indviet 1. november 2013 og Hjemmeplejen samt Sundhedsplejen flyttede ind i februar 2013. De øvrige funktioner flytter ind i juni 2014. Der pågår proces for indretningen af den tidligere skolegård. Avedøreskole I forbindelse med at Hjemmeplejen Vest flyttede til Enghøj, blev der nogle lokaler til overs på Avedøreskole. Lokalerne er blevet sat i stand i februar 2014 og er nu klare til skolens valg af aktiviteter. Sciencelokaler Der er etableret nye naturvidenskabelige lokaler på Engstrandskolen og Holmegårdsskolen i 2013. Risbjergskolen Første etape af tagrenoveringen blev gennemført i 2013. Automatisk brandalarmeringsanlæg På samtlige skoler blev i 2013 etableret ABA anlæg. Ligeledes gennemførtes 3. etape af ABAanlægs installationen på rådhusgrunden, hvorefter der nu er etableret automatisk brandalarmeringsanlæg på hele rådhusgrunden; I rådhusets A, B og C-fløj, medborgerhuset samt i medborgersalen. Køkkener i daginstitutioner Omfatter opgradering af kommunens daginstitutionskøkkener til økologisk egenproduktion. Ombygningerne er opdelt i to faser, hvoraf fase 1 blev gennemført i 2013. Fase 2 blev ligeledes igangsat i 2013 og afsluttes i 2014. Hvidovre feriekolonier Der har været gennemført tag- og facaderenoveringer på Svejbæk feriekoloni i 2013. På Skødshoved er ligeledes gennemført en tagrenovering i 2013. Digital Bygnings Data (DBD) Der er gennemført bygningssyn på alle kommunes ejendomme i 2013. I den forbindelse er alle ejendomme blevet oprettet med digitale stamdata og dertil er registeret de vedligeholdsaktiviteter der måtte være på den enkelte ejendom fra 2013 til 2023. Datamaterialet skal bruges til fremadrettet at prioritere vedligeholdelsesarbejder på ejendommene. Kloak- og vandinstallationer Under kloak- og vandinstallations puljerne, har aktiviteterne på kommunens ejendomme her primært været fokuseret, om tre hovedprojekter og sekundært om en stor gruppe af mindre vedligeholdelses opgaver. Sønderkærhallens kloaknet, er blevet skybrudssikret imod et 2011 regnvejr, og burde derfor ikke kunne oversvømmes igen. Vig Feriekoloni har fået udskiftet dele af sit kloaknet pga. det var udtjent og uanvendeligt, dertil er nettet blevet forberedt således at kolonien kan komme på kommunalt kloaknet, når det efter planen sker i løbet af 2014. Avedøre skole har fået skiftet hele sin brugsvandinstallation, da det var udtjent. Dette er forløbet over to faser, hvoraf fase 1 blev afsluttet i 2013 og fase 2 løber videre til primo april 2014. Energi Arbejdet med energioptimering af kommunens ejendomme er fortsat højt prioriteret i Ejendomsafdelingen i By- og Teknikforvaltningen. Den tekniske/bygningsmæssig indsats på energiområdet har omfattet følgende: Gungehusskolen fik, i forbindelse med udbygning og ombygning, installeret et solcelleanlæg. Den store energirenovering af medborgerhuset, som blev igangsat i 2011, omfatter udskiftning af varme- og ventilationsanlæg i kontorer på alle etager, udskiftning af belysning, samt etablering af solafskærmning og solcelleanlæg. Projektet færdiggøres primo 2014. Der har været gennemført en række pilotprojekter på flere mindre institutioner, i form af fjernovervågning og styring af varmeinstallationer. Disse pilotprojekter har vist sig at give en væsentligt bedre drift og skaber dermed potentiale for energibesparelser. Ejendomsafdelingens Drift- og Energiteam har derfor
16 truffet beslutning om at gennemføre lignende projekter på flere institutioner. Disse projekter forventes gennemført i 2014. Der er desuden gennemført flere projekter vedrørende isolering af tekniske installationer og bygninger. Der er gennemført en række projekter omhandlende udskiftning af belysning, udskiftning af pumper i tekniske anlæg samt udskiftning og optimering af CTSanlæg. Adfærdsindsatsen på energiområdet har omfattet følgende: Gennem to halvårlige forløb blev adfærdsindsatsen på energiområdet genoptaget i 2013. Fokus var på en genetablering af klimaambassadørordningen gennem adfærdskampagner for konkrete målgrupper indenfor børne- og ungdomsområdet. I foråret 2013 blev der således gennemført en adfærdskampagne for daginstitutionerne i Hvidovre Kommune. 26 daginstitutioner, og deres klimaambassadører, var engageret i kampagnen. De fik hver især mulighed for, gennem grafisk materiale og pædagogiske aktiviteter, at sætte fokus på energirigtig adfærd både overfor børn, forældre og medarbejdere. Desuden fik hver daginstitution et energitjek af deres bygning, og grønne plantekasser til økologisk og CO 2 -neutral madproduktion. I efteråret 2013 arrangerede Ejendomsafdelingens Drift- og Energiteam, i samarbejde med den grønne tænketank CONCITO s klimaambassade, en klimakonkurrence for kommunens folkeskoler. 9 klasser fra tre forskellige folkeskoler deltog i klimakonkurrencen og kom med mange gode forslag, til hvordan kommunen med få midler kan reducere en del af CO 2 -forbruget. Vinderne blev kåret ved en stor finale, hvor borgmesteren holdt tale og overrakte præmier. Derudover blev der også afholdt et opfølgende netværksmøde med besøg fra Jytte Abildstrøm for klimaambassadørerne i daginstitutionerne. Byggesagsaktiviteten Hvidovre Kommune kunne i 2013 generelt konstatere en stabil sagsaktivitet på byggesagsområdet. Antallet af ansøgninger om nedrivning og opførelse af nye én-familiehuse er dog steget markant. Der kunne således konstateres en stigning fra 25 ansøgninger i 2012 til 45 ansøgninger i 2013, hvilket svarer til en forøgelse på 80 %. Generelle forespørgsler og skriftlige henvendelser vedrørende BBR-ændringer har i 2013 været støt stigende. Forespørgslerne har generelt omhandlet spørgsmål vedrørende fremtidige påtænkte opførelser af nye bygninger, eller om- og tilbygninger. BBRændringer har typisk omhandlet spørgsmål i forbindelse med lovliggørelsessager og generel justering af BBR-skemaerne. Antallet af ansøgninger for simple konstruktioner, dvs. carporte, udhuse og lignende mindre bygninger er dog faldet med ca. 14 %, medens ansøgninger på erhvervsbygninger og etageboligbyggerier har forholdt sig nogenlunde konstant i forhold til 2012. Det faldende sagsantal for simple konstruktioner skyldes administrative ændringer i Bygningsreglement 2010. Ændringerne trådte i kraft 12. december 2012 og er derfor udslagsgivende for året 2013.
17 Anvendt regnskabspraksis Generelt Hvidovre Kommunes regnskab er aflagt i henhold til regnskabsbestemmelserne fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår endvidere udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Udgifter og indtægter er henført til det relevante regnskabsår de vedrører, uden hensyn til betalingstidspunktet. Udgifterne er således medtaget i det år, hvor varen eller ydelsen modtages eller arbejdet præsteres. Indtægterne er henført til det år, hvori retten erhverves eller optjenes. Fra og med 2010 er kommunens regnskabsaflæggelse korrigeret i henhold til Økonomiog Indenrigsministeriets ændrede krav til regnskabsaflæggelsen. Regnskabet for 2013 indeholder således ikke en omkostningsbaseret resultatopgørelse, omregningstabel og pengestrømsopgørelse. Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat. Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i et bilag til Regulativ for økonomistyring. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år: Som konsekvens af nye udmeldinger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet er regnskabspraksis ændret på følgende område: Reglerne for kontering i supplementsperioden er ændret. Efter de nye regler klassificeres udgifter og indtægter, der afholdes inden regnskabsårets udgang, men som vedrører efterfølgende regnskabsår som periodeafgrænsningsposter under kortfristede tilgodehavender. Udgifter og indtægter som vedrører indeværende regnskabsår, men som først betales i det efterfølgende regnskabsår klassificeres som henholdsvis kortfristet gæld og kortfristet tilgodehavender. Indvirkningen af regelændringen påvirker således kommunens kortfristede tilgodehavender og den kortfristede gæld. Det er ikke vurderet muligt at opgøre og tilrette de historiske oplysninger i regnskabet. Bortset fra ovennævnte ændring er regnskabet aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde kommunen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå kommunen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser som hovedregel til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Selvejende og private institutioner indregnes, hvis kommunen har indgået en driftsoverenskomst med pågældende institution, der medfører, at Kommunalbestyrelsen har en betydelig indflydelse på institutionens drift. Immaterielle aktiver Hvidovre Kommune definerer immaterielle aktiver som identificerbare ikke-finansielle aktiver uden fysisk substans til vedvarende brug. Det vil typisk være erhvervede ITsoftware programmer, større investeringer i IT-systemer, herunder opgradering af eksisterende standardsystemer. Et kriterium for at et immaterielt aktiv skal indregnes i status er, at det er identificerbart, hvilket betyder at aktivet udgør et separat aktiv, eller kommunen på anden måde kan op-
18 gøre de fremtidige fordele eller det fremtidige servicepotentiale fra aktivet. Immaterielle anlægsaktiver måles til kostprisen inkl. eventuelle afgifter (moms er undtaget) til told eller lignende i forbindelse med købet. Afskrivninger skal ske lineært over den forventede brugstid, dog må afskrivningsperioden max. være på 10 år. Aktiver med en kostpris på under 100.000 kr. eller en forventet brugstid på mindre end et år omkostningsføres i anskaffelsesåret. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen og omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klart til at blive taget i brug. Ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 måles dog til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2004 med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger fra og med 2004. Grunde og bygninger i Avedøre Lejren, som Hvidovre kommune ejer, er dog optaget som anlægsaktiv til ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2007. Afskrivningsgrundlaget, der opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi, fordeles lineært over aktivernes forventede levetid, der udgør: Bygninger til administrative formål 50 år Bygninger til forskellige serviceydelser 30 år Indretning af lejede lokaler 10 år (10 år eller over kontraktperioden) Tekniske anlæg 20-30 år Maskiner 10-15 år Specialudstyr 5-10 år Transportmidler *) 5-8 år IT-udstyr 3 år Inventar 3 5 år Driftsmateriel 10 år *) Biler til Vagt- og sikring afskrives over 2 år, da bilerne påregnes udskiftet hvert 2. år. Afskrivningerne på bygninger anskaffet før 1. januar 1999 opgøres på grundlag af forventede restlevetider pr. 1. januar 2004, der er baseret på bygningernes vedligeholdelsesmæssige standard. Ved vurderingen af restlevetiden til brug for åbningsbalancen tages udgangspunkt i de overfor anførte levetider, således at en administrationsbygning eksempelvis afskrives over 50 år (fra 2004-2053) medmindre bygningens relativt dårlige vedligeholdelsesmæssige stand tilsiger en kortere afskrivningsperiode. På aktiver, hvor man på forhånd kender ejerperioden, fratrækkes scrapværdien (den forventede salgsværdi med fradrag af eventuelle salgsomkostninger m.v.) i afskrivningsgrundlaget og afskrivning foretages over brugstiden svarende til ejerperioden. Scrapværdi anvendes på biler, der påregnes udskiftet efter 2 år, og på tekniske maskiner, som der er en løbende udskiftning på. Grunde afskrives ikke. Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Aktiver med en kostpris på under 100.000 kr. eller en forventet brugstid på mindre end et år omkostningsføres i anskaffelsesåret. Flere mindre aktiver købt på samme tidspunkt til samme formål, og som har en samlet værdi over 100.000 kr. (f.eks. møbler til et klasselokale) blev til og med 2009 registreret som en gruppe. Fra og med 2010 er kommunens regnskabspraksis ændret, så registrering ikke længere foretages vedr. bunkning af aktiver. Tidligere bunkede aktiver er fortsat indregnet og udgår i takt med afskrivning. Forbedringer Efterfølgende udgifter ved renovering m.v., der forøger et eksisterende aktivs værdi tillægges hovedaktivets regnskabsmæssige værdi. Forbedringer afskrives over hovedaktivets restlevetid. Hvis forbedringen forlænger hovedaktivets levetid eller er at sidestille med et nyt aktiv, fastsættes levetiden for forbedringen dog med udgangspunkt i ovennævnte levetidsperioder.