Evaluering af forsøg med mobilt kompetencecenter i Skive Kommune

Relaterede dokumenter
Et tilbud til ordblinde elever

Kursustilbuddet i vognene er rettet mod elever på mellemtrinnet, primært elever fra 4. klasse.

Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis:

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

IT som inkluderende værktøj for elever med læse- og stavevanskeligheder

Det pædagogiske læringscenter. Status på den nye bekendtgørelse

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Læsecenter Syddjurs. - et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs. Målgruppe

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

ÅDALSKOLEN DAGSORDEN: SKOLEBESTYRELSEN. ONSDAG DEN 25 APRIL 2012 KL PÅ Ådalskolen (Dalgas) Referat

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

ITK-klassen Haderslev kommunes kursusrække i it-kompenserende hjælpemidler

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

e/læsning i skolen CSU - Holbæk i samarbejde med

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune

Kompetencecenter for Læsning i Aarhus. Oplæg Strandby skole. Indskolingen

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.?

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

1 Projektbeskrivelse til pulje til inklusion 2017

Udskolingen. Kompetencecenter for Læsning i Aarhus

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Ordblinde elever i klasse

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever.

Højmeskolens. Videns- og Kompetencecenter for Læsning. Kurser, sparring og tilpassede forløb. Ordblind/ Skriftsprogsvanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Fælles Skoleudvikling

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Sprogpilot Fredensborg

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

Strategi for udredning og indsats for elever i ordblindevanskeligheder i Ballerup Kommune. August 2019

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Læsecenter Herning. Indhold

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Skolens handleplan for sprog og læsning

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Greve Kommunes skolepolitik

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.

Netværk om ny praksis

Ordblinde elever i klasse

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Indsatser til inkluderende undervisning

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Uddannelse/kurser

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Sprogpilot Fredensborg

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Politik for engelsk i Helsingør Kommune

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

Terndrup Skole og SFO

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Handleplan på baggrund af Studentertilfredshedsundersøgelse (STU) 2012 Fysioterapeutuddannelsen

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Strategi for Sprog og Læsning

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Bilag 1: Samling af kommissorier for arbejdsgrupper i forbindelse med udmøntning af ny struktur for specialundervisning

Transkript:

Evaluering af forsøg med mobilt kompetencecenter i Skive Kommune - 1 - www.skive.dk

Skolestyrelsens pulje vedr. Skoleudvikling Indsatsområde: It-støttede undervisningsformer Titel: Udvikling fra en it-baseret kompetenceundervisning til en it-baseret almen undervisning for ordblinde elever Periode: 1.8.2010 30.6.2011 Projektets baggrund: I skoleåret 2009/2010 etablerede Skive Kommune et it-baseret mobilt kompetencecenter til undervisning af ordblinde elever i deres nærområde. Det mobile kompetencecenter var en del af Handleplan for undervisning af ordblinde børn og unge i Skive Kommune og blev som forsøgsprojekt støttet af Skolestyrelsens Skoleudviklingspulje til it-støttede undervisningsformer. Ambitionen med projektet er udvikling af nye tilgange til undervisningen med udpræget brug af it, så elever i ordblindevanskeligheder på lige fod kan deltage i undervisningen og opleve højere grad af inklusion. Erfaringer fra første forsøgsperiode og evaluering heraf gav anledning til videreudvikling af forsøget i forhold til første projektperiode. Der skulle i forsøget medtænkes en ekstra dimension i forhold til elevens tilbagevenden til egen klasse efter endt forløb, så det lærte i vognen i højere grad blev bragt i spil i klassen. En ny ansøgning til Skolestyrelsens Skoleudviklingspulje til it-støttede undervisningsformer blev imødekommet, og resultater heraf foreligger i denne anden evalueringsrapport i det toårige forsøg. Organisering I Skive Kommune har relativt store geografiske afstande mellem landskolerne udfordret vores tænkning og tilbud til elever med ordblindhed. Der er behov for fleksible tilbud, som kan sikre lige udviklingsmuligheder til alle elever, og som tager størst mulig hensyn til nærhed i opgaveløsning. Efter det første år med det mobile kompetencecenter var det klart, at den store udfordring er at inddrage de erfaringer, eleven gør under forløbet i vognen og gøre disse til en del af - 2 -

elevens almene undervisning efter endt periode. Dette afstedkom en justering af forsøget således, at kompetencecentrets lærer nu i en periode følger eleven ind i hjemklassen efter endt forløb. Det foregår således, at kompetencecentrets lærer i den første uge efter forløbet følger eleverne i egen klasse i de fleste boglige fag. Dette kombineres med, at hun skriver en evalueringsrapport over de enkelte elever 1. Det har vist sig at give både elever og faglærere ro i den første kritiske uge. Det kan være både tekniske, fysiske og didaktiske problemer, der er brug for hjælp til. Faglærerne står ikke her alene med ansvaret for at inkludere de ordblinde elever, og kompetencecentrets lærer ved præcis om opgaveformuleringen/formen er kendt arbejdsområde for eleverne i forhold til deres kursustid i det mobile kompetencecenter, eller om det er nye opgaveformuleringer, der også lige skal tilpasses i forhold til kompensatorisk it. Dette betyder, at eleverne er mere trygge, når de er tilbage i klassen, samt at der iværksættes hjælp i forbindelse med nye opgavetyper. Indsatsen bidrager til en tryg og vellykket tilbagevenden i klassen for eleven. Det er kompetencecentrets lærers oplevelse, at denne indsats underbygger tesen om, at behovet for at følge eleven tilbage til egen klasse efter endt forløb i vognen er til stede. En anden udfordring var desuden at indfri forsøgsprojektets delmål om, at eleven skal anvende den indrettede it-rygsæk i alle læringssituationer. En forudsætning herfor er at involvere alle elevens øvrige faglærere. Ved at undervise alle parter skabes sammenhæng til skolens hverdag. Der er foretaget en bevidst indsats for at få faglærere med på lærerkurser (3x2 timer), samt at kompetencecentrets lærer deltager i den første tid i klassen. De fleste lærere oplever det positivt, at de kan diskutere og vende problematikker samt få hjælp til at se forskellig valg og muligheder i forhold til elever i ordblindevanskeligheder. Det kan eksempelvis være at vise, hvorledes man skanner bøger på kopimaskinen, undersøge om der allerede findes en digital udgave på Materialebasen eller om det er relevant, at eleven bliver tilmeldt NOTA. I forhold til forsøgets første år er der desuden ændret i kursusindholdet til faglærerne. Med udgangspunkt i ordblindedidaktik inddrages konkrete eksempler på undervisningsmaterialer i de forskellige fag. Et tredje tiltag i forsøgsperiodens andet år har været, at elevernes dansklærer er med 2 timer om ugen i det mobile kompetencecenter i 7 uger. Her får de mulighed for at se praksis, snakke egen undervisning samt materialer med kompetencecentrets lærer, men det 1 Bilag - Eksempel på evalueringsrapport - 3 -

vigtigste er måske, at de får lov til at opleve deres elev i en ny sammenhæng at se hvordan han/hun arbejder, anstrenger sig for at lære, når de rette muligheder er givet, men også at studere, hvordan eleverne udnytter de kompensatoriske muligheder og på hvilken måde eleven har læse-, skrive- og stavevanskeligheder. Det første år med det mobile kompetencecenter var denne i to omgange placeret ved fire udvalgte skoler, hvor der aktuelt vurderedes at være mest brug for det. I forsøgets andet år var centret placeret ved tre skoler for at imødekomme det behov, at kompetencecentrets lærer i en periode følger eleven ind i hjemklassen efter endt forløb. Centrets tilstedeværelse signalerer, at der er kommet et vigtigt pædagogisk koncept til byen, som kan bringes i samspil med det, der i øvrigt foregår på skolen. Det mobile kompetencecenter skal inspirere skolens lærere ved, at lærerne en del af tiden følger undervisningen i centret og får kursus. Desuden bliver centerets underviser i en periode en del af skolen, og sammen med skolens leder sætter temaet undervisning af ordblinde elever på skolens dagsorden. Målgruppen for forsøgsarbejdet har været i alt 12 ordblinde elever på 4.-7. klassetrin, deres lærere og forældre samt skolens specialvejleder/læsevejleder. I fire uger fire dage i ugen undervises eleverne i vognen af en underviser med særlige kompetencer. Senere på skoleåret følges dette op med et tre-ugers forløb. I den mellemliggende periode er eleven inkluderet i egen klasse. I denne periode forventes det, at elevens lærere integrerer kompensatorisk it i undervisningen, samt at de aftaler omkring skolens målsætninger, der fremgår af elevrapporten, bliver fulgt op. Effekter Der har generelt været stor tilfredshed og gode erfaringer med de muligheder, som det mobile kompetencecenter giver. Det gælder både forvaltning, politikere, skoleledere, lærere, specialkoordinatorer, elever og forældre. At kompetencecentret er mobilt gør, at løsningen er fleksibel og tæt på eleven og lærerne. For eleverne betyder det, at de er samme sted som deres kammerater og kan bevare de relationer, de har, samtidig med, at de får et kvalificeret tilbud. For lærerne betyder det, at de kan opleve og afprøve eksemplariske forløb sammen med underviseren i vognen. Forløb, som de kan videreudvikle og integrere i den almene undervisning og specialundervisning. For skolens ledelse har det givet anledning til, at ordblindepædagogik er kommet på skolens dagsorden. For forældrene har nærhed i opgaveløsningen stor værdi. For dem har det haft betydning, at - 4 -

de har fået kendskab til it-muligheder gennem kurser i vognen, og at en koordinator for kompenserende it til enhver tid desuden har været til rådighed for support til hard- og software i hjemmet. Det er koordinatorens oplevelse, at der har været stigende efterspørgsel på support af hard- og software i skolen og i hjemmene, efter besøg af det mobile kompetencecenter. Dette opfattes som en indikator på, at elever og lærere gør brug af de tillærte kompetencer i undervisningen, og at elever, forældre og lærere har fået øget opmærksomhed på, at hard- og software hele tiden er optimeret til den ønskede funktionalitet. På baggrund af viden om ordblindedidaktik og metodik har underviseren i vognen udviklet nye læringsformer og modeller i multimodale udtryk, som er videreformidlet til lærerne. Forsøget med det mobile kompetencecenter har bidraget til at skabe nye billeder i forhold til inklusion i Skive Kommunes skolevæsen. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse Til intern evaluering af projektet er der udarbejdet en værdsættende undersøgelse i form af en spørgeguide til skoleledere, specialkoordinatorer og lærere. Fra tidligere har erfaringer vist, at besvarelsesprocenten af en sådan spørgeguide til gruppen af forældre samt elever har været lav, hvorfor netop deres evaluering formidles gennem underviseren i kompetencecentret, koordinatoren for kompenserende it samt deres lærere. Eleverne oplever, at de har udviklet deres læsning, og at de er blevet mere selvhjulpne fx i forholdet til brugen af it som kompenserende værktøj. De nævner fx selv at kunne håndtere de almindelige daglige opgaver på computeren uden problemer og selv låne digitaliserede tekster. Dette bakkes op af lærerne, som samstemmende evaluerer, at eleverne i meget højere grad er blevet mere selvhjulpne og dermed får et større udbytte i den almene undervisning. For forældrene er vognens tætte tilknytning til skolen vigtig, fordi eleverne kan bevare den daglige kontakt med klassen samtidig med, at klassen har mulighed for at se, hvad der foregår i vognen. Lærerne oplever, at de i højere grad er blevet mere bevidste om den ordblinde elevs særlige behov for at integrere it i undervisningen og uddyber det med, at de har fået flere handlemuligheder og konkrete ideer i forhold til at inkludere eleven i den almene undervisning. Her - 5 -

nævner lærerne, at deltagelsen i undervisningen i vognen har været en øjenåbner, samt at de har fået meget ud af supervision fra underviseren i vognen. Lærerne oplever desuden behov for årlige opfølgninger samt fællesmøder til videreudvikling sammen med andre, som har haft elever i det mobile kompetencecenter. Et af forsøgsarbejdets delmål har været at støtte en fortsat udvikling af lærernes kompetencer ved, at disse er i praktik i vognen. Her beskriver skolelederen, at netop praktikken har gjort en forskel for, hvordan man støtter op om elever i ordblindevanskeligheder på skolen. Desuden ser skolelederen sig som ansvarlig for at få spredt viden om ordblindepædagogik til resten af lærergruppen ved fortsat uddannelse og involvering ligesom de sætter stor pris på organisering og mødevirksomheden. Platform for videndeling www.skiveskoler.dk er bl.a. platform for videndeling omkring ordblindedidaktik og vejledning til, hvordan lærere til elever i ordblindevanskeligheder selv laver skriveskabeloner samt eksempler på skabeloner, der er klar til brug. Fremtidig ordning Projektet udvikler sig til stadighed, og ordningen fortsætter med justeringer. Undervisningen i vognen vurderes vellykket af alle aktører i projektet. Eleverne lærer i løbet af de 7 uger tekniske færdigheder, læringsstrategier samt udvikler deres læse-, skrive- og stavekompetencer. I version 3.0 ønsker vi nu at sætte mere fokus på tiden før og efter selve undervisningen i vognen. Der er udviklet et koncept, hvor en præsentation af tilbuddet samt alle aftaler træffes på et formøde forud for det skoleår, hvor det mobile kompetencecenter kommer til skolerne. Her deltager skoleledere og klasselærere samt specialvejledere på de kommende 3 skoler. Målet er at involvere lederne mere og at give skolen de bedste forudsætninger for valg af lærere, som skal med på kursus samt at vælge den rette ressourceperson til at følge undervisningen i det mobile kompetencecenter 4 timer ugentligt. Forud for undervisningsstart afholdes et opstartsmøde hvor de forskellige parter: leder, elev, forældre og lærer samt kompetencecentrets underviser og skolens læsekonsulent i fællesskab får tegnet et portræt af den ordblinde elev, hvilke forventninger og behov der er. Det er vigtigt, at alle hører hinandens forventninger til opholdet i det mobile kompetencecenter. Efter hver periode afholdes et Er I klar-møde, hvilket også har været en del af konceptet de to forrige år. Kompetencecentrets lærer vender i det efterfølgende skoleår tilbage til skolen og følger elever- - 6 -

ne i 2-3 dage i den daglige undervisning. I den forbindelse afholdes et Statusmøde med samme deltagere som til opstartsmødet. Formålet med dette statusmøde er at sikre en fortsat positiv udvikling for eleven efter tiden i det mobile kompetencecenter. Her udarbejdes en handleplan for den kommende tid og tages stilling til, om der er brug for løbende opfølgningsmøder. Ligeledes har mødet til formål at sikre gode overleveringer ved lærerskift/skoleskift og lignende. Styregruppen omkring Det mobile Kompetencecenter indbefatter: Læsekonsulent Alice Høimark Mikkelsen Læsekonsulent Bodil Skipper Buntzen Underviser Lisbeth Henriksen Koordinator for kompenserende it Paul Berg Wodstrup Pædagogisk it-konsulent Mette Nielsen - 7 -