Udviklingskontrakt 2016 for Herskindskolen

Udviklingskontrakt 2016 for Herskindskolen 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk besluttede forandringer for 2016 virkeliggøres og koordineres i hele organisationen. Direktionen varetager den overordnede ledelse af organisationen og af kontraktholder. Direktionen delegerer ledelses-, styrings- og udviklingsopgaver i forhold til den daglige drift til kontraktholder. Kontraktholder har dermed fuld kompetence til at træffe faglige, økonomiske og administrative beslutninger inden for eget kontraktområde. Det er dermed kontraktholders ledelsesopgave at sikre, at indsatser og aktiviteter i det lille fællesskab (arbejdspladsen) og i det store fællesskab (Skanderborg Kommune) bidrager til virkeliggørelse af Byrådets visioner, politikker og politisk besluttede forandringer for 2016. I forhold til varetagelse af den nævnte ledelsesopgave refererer kontraktholder Kim Sørensen til direktionen ved direktør Lars Clement. I denne relation gælder det samtidigt, at direktionen delegerer kompetence til at varetage en række af de overordnede og tværgående ledelsesopgaver til fagchefen på børn- og ungeområdet. Det gælder f.eks.: Lederudvikling og ledelsestilsyn, herunder medarbejderudviklingssamtale samt ansættelse og afskedigelse af kontraktholder, koordinering af drifts- og udviklingsopgaver, som går på tværs af flere kontraktholdere, igangsættelse af tværgående udviklingsopgaver, som går på tværs af flere kontraktholdere, facilitering af videndeling og inspiration til gavn for det store fællesskab, dialog med kontraktholder i forbindelse med udarbejdelse af kontraktmål, udkast til kontrakt med direktionen og opfølgning på kontraktmål. I relationen mellem kontraktholder og direktionen gælder videre, at direktionen har delegeret kompetence til at varetage ledelsestilsyn vedrørende økonomistyring til økonomichefen samt kompetence til at varetage ledelsestilsyn vedrørende sygefravær og udmøntning af overenskomster til HR/løn- og personalechefen. Kontraktholders budget og budgetforudsætninger fremgår af den administrative budgethåndbog. Fagchefen, økonomichefen og HR/løn- og personalechefen er forpligtede til at koordinere varetagelsen af deres respektive tilsynsopgaver. 2. Udviklingskontraktens mål for 2016 Udviklingskontrakten skal overordnet afspejle Byrådets politikker og de politisk besluttede forandringer. Kontraktholder skal især være opmærksom på, om der er konkrete forandringer, som fordrer formulering af et kontraktmål f.eks. fordi det ikke er omfattet af direktionens Idé- og Arbejdsgrundlag (DIA). Direktionen har i sit Idé- og Arbejdsgrundlag udpeget de indsatsområder, som aftale- og kontraktholdere skal omsætte til udviklingsmål i de relevante faglige fællesskaber. Indsatsområderne sætter retningen for kontraktmålene i forhold til de af Byrådets politikker og politisk besluttede forandringer, hvor direktionen vurderer, at det har strategisk betydning, at der formuleres udviklingsmål i de relevante faglige fællesskaber. Derudover sætter indsatsområderne tilsvarende retning for kontraktmålene i forhold til direktionens egne fokuspunkter i udviklingen af organisationen mv. 1

Ud over disse mål skal kontrakten også synliggøre kontraktholders egne mål på højt prioriterede udviklingsområder. Udviklingskontrakten viser på denne måde kontraktholders samlede udviklingsindsats i 2016. 3. Aktiviteter Det er kontraktholder, der ofte i samspil med de relevante faglige fællesskaber tilrettelægger de aktiviteter, der skal sikre, at udviklingsmålene realiseres. Aktiviteterne tilrettelægges og igangsættes løbende, men i det omfang aktiviteterne tilrettelægges i sammenhæng med målformuleringen, kan disse med fordel synliggøres i kontrakten. 4. Opfølgning Opfølgning på kontraktmål, der omsætter politisk besluttede forandringer, sker via den politikkontrol, som udvalgene varetager på vegne af Byrådet. Opfølgningen på de politisk besluttede forandringer afrapporteres til Byrådet i forbindelse med de tre årlige budgetopfølgninger. Afrapporteringen i forbindelse med budgetopfølgningerne koordineres af det relevante fagsekretariat / den relevante stab. Opfølgning på øvrige udviklingsmål i kontrakten sker løbende, og varetages grundlæggende af de relevante fag- og stabschefer i henhold til den ledelseskompetence, som er delegeret til fag- og stabschefer fra direktionen. Herudover tilrettelægger direktionen i foråret 2017 en dialog med den enkelte kontraktholder om det samlede resultat af indsatsen i forhold til kontraktmålene. Opfølgning på øvrige udviklingsmål formidles til de politiske udvalg i det omfang, hvor det kan understøtte udvalgenes politikkontrollerende arbejde i forhold til politikker og politisk besluttede forandringer. I det omfang opfølgningen tilrettelægges i sammenhæng med målformuleringen, kan denne med fordel synliggøres i kontrakten. Kontrakten er gældende for 2016. 5. Kontraktholders mål A. Understøttelse af det nye ledelsesgrundlag A1: Udvikling af kernefagligheden hos medarbejderne i overensstemmelse med Kommune 3.0-tænkningen A2: Medarbejderudviklingssamtale (MUS) til alle Medarbejderne forstår Kommunen 3.0-tænkningen og omsætter tænkningen i det daglige arbejde Der skal via en lokal plan nedskrevet i årshjulet etableres struktur og klarhed omkring den årlige afholdelse af MUS og LUS, herunder mulighederne for afholdelse af individuelle og/eller team-samtaler (TUS) På Herskind Skole & Børnehus har vi en årelang tradition for at involvere lokalsamfundet i skolens daglige virke. Samarbejdet er foregået på forskellige niveauer både i skole/sfo/klub og børnehave og har involveret forældre + bedsteforældre + foreninger + det lokale erhvervsliv. Sigtet har altid været det gode samarbejde, hvor vi har opnået en win win situation. I forbindelse med skolereformen og den åbne skole har Herskind Skole & Børnehus fokus på flg.: Kommunen 3.0: Medarbejdere: Alle medarbejdere, Bestyrelsen og trivselsambassadører samles i november til et møde, hvor Lisbeth Binderup vil oplyse om Kommune 3.0. Her vil tanken blive udbredt og drøftet. Den fælles fortælling. Medarbejder og ledelse deltager i kommunens Kommune 3.0 praktikeren. Her vil vi gennemgå et kursusforløb, og omsætte ideer til praksis. Trivselsambassadører: Alle klasser samt børnehaven har valgt trivselsambassadører. Dette er forældre der i samrbejde med de professionelle etablerer trivsel for børn udenfor alm. børnehavetid. Børnehavens forældre har selv ønsket dette som noget nyt, inspireret af skolen. De fire trivselsambassadører i hver klasse laver aktiviteter med legegrupper/filmgrupper og spisegrupper efter skoletid. Dette sker i samarbejde med lærerne, så man kan tage hensyn til de forskellige gruperinger i klassen. 2

Forældre deltager nogle gange i skolens lejrskoler for 6. kl. Konkret har de været med på skitur, og dette gentages med nuværende 6. kl. Skolen har en database med forældrenes kompetencer, en forældrebank. Denne vil blive opdateret, således at vi kan gøre brug af forældrenes kompetencer fremover i skolen og i børnehaven. Foreninger: Herskind Skole & Børnehus mødes hvert kvartal med Herskind Boldklub. Her vendes aktuelle problemstillinger, samt planlægges fælles indkøb til gavn for Klub 0g Skole. De lokale spejdere har en hytte og en grund med mange muligheder ved siden af skolen. Skolen har aftalt, at vi kan komme ind og bruge spejdernes faciliteter når vi har lyst efter aftale. Dette er også blevet brugt til personalets sommerafslutning. Erhvervsli:. Bestyrelsen har fokus på et forløb mhp. at der bliver dannet et lokalt erhvervsråd. Hvert år i april er der en landsbydag, hvor skole/foreninger/erhversliv samler lokalsamfundet til et stort arrangement i Hallen. Plan for MUS og TUS: Der afholdes MUS med nærmeste leder mindst en gang årligt. Man følger kommunens anbefalinger og skema. Der afholdes TUS med nærmeste leder mindst en gang årligt. Kommunen 3.0: Medarbejdere: I samarbejde vil Kommune 3.0 praktikeren og ledelsen følge op i foråret 2016 på indsatsen. Trivselsambassadører: Ledelsen deltager på det årlige møde med trivselsambassadørerne den første tirsdag i oktober. Her drøftes erfaringer med trivselsarbejdet. Der vil i foråret 2016 blive gjort en indsats for at få forældre til at bidrage til basen med forældrekompetencer. Foreninger: De kvartalsvise møder vil fremover også bidrage til samarbejdet mellem skole og foreningsliv. Indkøb og brug af lokaler vil fremover ske til alle parters bedste. Erhvervsliv: I samarbejde med Bestyrelsen og MED vil der blive lavet retningslinier og principper for samarbejdet med det lokale erhvervsliv. MUS og TUS: Hvert år vil ledelsen følge op på planen for de kommende MUS og TUS, samt planen for opfølgning. I den kommende 3i1 måling skal besvarelserne ligge tættere på 100%. Planen lægges ud på PersonaleIntra. B. Nedbringelse af sygefravær B1 Dialog og videndeling Anvendelse af fraværs- og trivselsdata skal gøres til en fast indarbejdet rutine med henblik på at identificere de nødvendige og tilstrækkelige indsatser for at nedbringe sygefraværet og højne trivslen på arbejdspladsen. Sygefravær og trivsel vil være faste temaer på kontraktholdernes LUS, herunder erfaringer med anvendelse af de konkrete værktøjer som fx 3-7-14-modellen. Fravær og trivsel. Det sikres at alle i ledelsen samt administrativt personale har adgang til Targit, og kan bruge programmet, således at man løbende kan følge op på fravær. Alle ansatte skal ringe hver dag de er syge, for at ledelsen kan følge sygefraværet. Hvert MED møde har sygefravær og trivsel på dagsordenen. 3i1 bruges til opfølgning og iværksættelse af initiativer til nedbringelse af sygefravær og højnelse af trivslen. 3-7-14 modellen. Modellen anvendes konsekvent ved fravær. Modellen kobles med fastholdelses skema til samtaler, samt inddragelse af kommunens fastholdelseskonsulent Vita Harbo. Der følges op på kontraktholders LUS med nærmeste leder. Fravær og trivsel. Ledelsen og sekretær får adgang til Targit og et kursus i brug af programmet. Targit oplysninger bruges på hvert MED-møde. Temaet er en del af MUS samtalerne. 3-7-14 modellen bruges konsekvent til opfølgning på sygefravær. Alle medarbejdere gøres bekendt med modellen, og forberedes på konsekvenserne. - Bestyrelsen orienteres om brugen af modellen. 3

C. Effektivisering i fællesskab C1 Strategisk fokus på effektivisering Effektiviseringsarbejdet sker på baggrund af en analyse af organisationen, hvor relevante effektiviseringspakker/indsatsområder udpeges Der udarbejdes på baggrund af de udvalgte effektiviseringspakker/indsatsområder et strategisk grundlag og en lokal plan for effektiviseringerne Analyse af effektiviseringspakker/indsatsområder. Ledelsen bruger LEAN i deres effektiviseringsarbejde. Ud fra fokus på kerneopgaven inddrages medarbejderne i at udpege mulige effektiviseringspakker. I samarbejde med fagsekretariatet anvendes analysemodellen. Fagsekretariatet opretter en fælles idebank til inspiration med analysearbejdet. Strategisk grundlag og lokal plan. Effektivisering af TS-møder mhp deltagerkreds. Min uddannelse som effektivisering af planlægning af læringsforløb. Mere samlæsning af klasser. Mere effektive møder mødeskabelon og mødeledelse. Ansættelse af egen pedelmedhjælper til vedligeholdelse af udearealer. Nedskrevet plan for modtagelse af nye medarbejdere. Pædagoger bruges mere som vikarer i indskolingen og på mellemtrinnet. MED-udvalget inddrages i analysemodel arbejdet, samt strategisk grundlag og lokal plan. D. Robusthed og livsmestring D1 Vores faglighed og adfærd i forhold til i det daglige arbejde at sikre en understøttelse af borgernes robusthed og mestringsevne. D2 Indsatser, der kan understøtte borgerne i mestring af eget liv. Det professionelle miljø omkring børnene og de unge skal have fælles, opdateret viden om og kompetencer i forhold til, hvordan robusthed og livsmestring bedst muligt understøttes og udvikles Understøtte og udvikle dialogen og samarbejdet med forældrene omkring hvordan vi sammen støtter børnene og de unge i at blive robuste og mestre livet Fælles opdateret viden Kursus med Poul Lundgaard Bak Fælles oplæg der styrker det fælles sprog Visible Learning med fokus på trivsel og elevernes læring gennem målstyring. Fokus på den lokale inklusionsindsats gennem etablering af meningsgivende fællesskaber. Styrke børnenes sociale kompetencer. Involvere PPR psykologer fra tag chancen bekæmp angsten Involvere relevante personer i forhold til anvendelse af de obligatoriske trivselsmålinger. Kommunal indsats på fælles sprog og koordineret indsats. LMU, ledelsesteamet, bestyrelsen, personalegruppen og børnene inddrages i en fælles forståelse af begrebet robusthed og livsmestring. Børneinterviews omkring deres egen oplevelse af robusthed og livsmestring Forældrene informeres via nyhedsbreve og informationsmøde om indsatsen. E. Visible learning E1: Formidling af forskningsbaseret viden om undervisning og børns læring i skolen 4

Medarbejdere, vejledere og ledere skal have opdateret, konkret og forskningsbaseret viden om hvordan børns læring og trivsel bedst mulig understøttes Uddannelse, kursus, opkvalificering fortsættelse af det igangværende arbejde o Impact Coach o Ledelse Udvikling af fagteams (indhold) videndeling skal dagsordenssættes Projekt om visionslearning Ledelsens strategiplan for Visible learning synliggøres. Kursusplan for delagelse i kurser. Impact coaches som de gode eksempler. Videndeling på pædagogisk råds dagsorden. E2: Øget anvendelse af forskningsbaseret viden om børns læring i skolen Ledelsen understøtter øget anvendelse af forskningsbaseret viden om børns læring, herunder nye prioriteringer og praksisændringer i skolen Ledelsen understøtter medarbejdernes og vejledernes arbejde med tiltag indenfor de fire fokusområder o Elevernes selvforståelse af læring o Lærerens opmærksomhed på sin egen betydning o Inspireret og passioneret undervisning o God elev feedback Kvalitet i undervisning! Uddannelse/kurser o Strategisk anvendelse af den viden medarbejderne får Tilstedeværelse ledelse (praksisnær)/praksisnær ledelse i læringsrummet o Fokusgruppeinterview o Observation/sparring/refleksion o Teammøder dagsordenssat Bestemt fokus i en periode. Hvor sproget har været i fokus sidste år, er der nu fokus på feedback, mål og succes. Senere kommer der fokus på Data og SOLO taksonomi. Sproglig bevidstgørelse bruge sprog om læring i dagligdagen Årshjul for VL synliggøres for alle. Udviklingsplan for VL udarbejdes af ledelsen i samarbejde med Impact coaches. TUS med fokus på VL Impact Coach og faglig vejleder udbrederde gode eksempler Systematik på udvikling i MinUddannelse i samarbejde med Fagsekretariatet. Vidensdelingsgrupper Ledelsen vil via synlig ledelse og involvering i lærernes og pædagogernes arbejde udbrede anvendelse af forskningsbaseret viden. Ledelsen synliggør årshjul og udviklingsplan. E3: Udvikling og prioritering af elev- og læringscentreret ledelse i skolen Den faglige ledelse af skolerne tilpasses og udvikles, så den praksisnære ledelse af skolens kerneydelse styrkes Uddannelse lederforløb omkring praksisnær ledelse i foråret 2016 Prioritering af opgaver/uddelegering o Eftersyn af ledelsesopgaver, hvad skal prioriteres og skæres fra Fælles rundering med opfølgning 5

Ledelsen følger og udbyder kurser Ledelsen står i front for den fortsatte udvikling af VL Ledelsen synliggør involvering i kalenderen. F. At lære at lære F1: Formidling af viden om børns læring i dagtilbud Medarbejdere og ledere skal have opdateret og konkret viden om hvordan børns læring bedst mulig understøttes Aktiviteter Vi deltog i det fællesmøde der var for alle dagtilbud i oktober, hvor det blev drøftet at iværksætte en fælles opkvalificering/kompetenceudvikling af de ansatte i dagtibudene. På mødet gav vi tilslutning om at indgå i dette fælles opkvalificaringsprojekt omkring At lære at lære. Derved har vi sikret at de ansatte i vores børnehave får de fornødne kvalifikationer. Vi vil undervejs sikre, at der skabes en rød tråd til den viden vores ansatte opnår gennem deltagelse i opkvalifiseringen indenfor At lære at lære og til de seks læreplanstemaer, således der skabes sammenhæng til den konkrete pædagogiske praksis. Vi vil følge op på kontraktmålet ved løbende at have emnet på vores personalemøder i 2016. F2: Øget anvendelse af viden om børns læring i dagtilbud Ledelsen understøtter øget anvendelse af ny viden om børns læring, herunder nye prioriteringer og praksisændringer i dagtilbuddene. Ledelsen understøtter medarbejdernes arbejde med pædagogiske tiltag indenfor de fire fokusområder: Udvikle et fælles læringssprog Motivere et udviklende tankesæt Klarhed om læringsintentioner Robusthed i læreprocessen og glæde ved udfordringer Personalet starter først til sommer 2016 med at deltage i det fælles opkvalificeringsprojektomkring At lære at lære. Derfor er der ikke så mange konkrete aktiviter på dette område i 2016. Vi vil i hele 2016 have punktet på vores personalemøder i børnehaven, således vi aktivt forholder os til projektet og tænkningen bag både før, under og efter opkvalificeringsoprojektet. Der vil i 2016 ikke være konkret ting at følge op på. Der laves, givet som en del af det fælles opkvalificeringsprojekt, en baseline i midten af 2016, som en efterfølgende evaluering skal måles op imod. 6. Underskrifter Skanderborg, den 14. december 2015. Lars Clement Direktør Kim Sørensen Leder af Herskindskolen 6