Nr. Spørgsmålsstiller Spørgsmål Spørgedato Svaransvarlig Svardato 1 Carsten Odderhede 1. Ved at hæve skattesatsen til Solrøds Niveau på 24,6%, hvor 23.4.2014 Byråd & Økonomi 2.6.2014 meget vil det svare til at borgerne i Greve i gennemsnit kommer til at betale ekstra. 2. Hvad vil det betyde for kommunen hvis grundskylden hæves til landsgennemsnittet på 26,25? 3. Hvad vil det betyde for kommunen hvisdækningsafgiften (erhverv) hæves fra 5 til 10 promille? 4. Hvad vil en forhøjelse af kirkeskatten på 0,2% give i ekstra indtægt? 2 Carsten Oddershede Vil borgmesteren søge om mulighed for skattestigninger i tide, 22.5.2014 Byråd & Økonomi 2.6.2014 således at Greve Kommune har mulighed for at hæve skatterne, hvis det bliver nødvendigt? 3 Hans Barlach 1. Ejendomsskatten skulle i gennemsnit stige i Greve Kommune 2015 med ca. 900,00 kr. pr. parcel om året. Er det tal administrationen kan bekræfte? 2. I givet fald, hvad giver det i øget indtægter? Hvad koster det at imødegå? 15.6.2014 Byråd & Økonomi 27.6.2014 4 Henrik Klem Lassen Tandplejen - kan vi øge priserne der opkræves på andre kommuner 8.8.2014 Børn & Familer 13.8.2014 5 Niclas Bekker Poulsen Hvordan ser de nye skøn for kommunens indtægter fra grundskyld 15.8.2014 Byråd & Økonomi 19.8.2014 ud i 2015 i sammenligning med budgetoverslagsåret 2015 fra det vedtagne budget 2014 i kroner? Er deponeringen 20 mio. kr. vedrørende Erhvervscenteret en del af Nældebjergdepotet eller et selvstændigt depot? 6 Claus Engskov Hvordan vil økonomien se ud, sammenholdt med normeringen, hvis man går fra de nuværende 4 børns kontrakter til 3 børns kontrakter? 24.8.2014 Dagtilbud & Skoler 27.8.2014 7 Niclas Bekker Poulsen Hvis vi fastholder samme grundskyldspromille for 2015 som i 2014 hvad vil det gennemsnitligt betyde for husejerne i Greve. Hvad vil den gennemsnitlige stigning i kroner være i 2015 i forhold til 2014? 26.8.2014 Byråd & Økonomi 2.9.2014 8 Hans Barlach Hvor kan jeg se, hvor meget vi afdrager og på hvad?? i 2015 og 2016 og 2017. 28.8.2014 Byråd & Økonomi 29.8.2014 BUDGETOPLÆG
Nr. Spørgsmålsstiller Spørgsmål Spørgedato Svaransvarlig Svardato 9 Morten Dahlin Hvis grundskyldspromillen sænkes med 1 promille, hvilken økonomisk betydning vil det så have for en gennemsnitlig familie i Greve Kommune ift. at fastholde grundskyldspromillen på det nuværende niveau? Hvis grundskyldspromillen sænkes med 1 promille, hvor stor en negativ effekt vil det så have på kommunens provenu i 2015, inkl. tilskud etc.? 28.8.2014 Byråd & Økonomi 4.9.2014 10 Carsten Oddershede Er skattegrundlaget baseret på indenrigsministeriets tal, eller er det 31.8.2014 Byråd & Økonomi 2.9.2014 kommunens egne skøn og beregninger? 11 Carsten Oddershede Hvor meget vil en hævning af grundskylden til Solrød niveau give i ekstra indtægt? Hvad vil ditto koste en husejer i gennemsnit? 31.8.2014 Byråd & Økonomi 3.9.2014 12 Carsten Oddershede Vil en øget skatteindtægt på grundskyld og dækningsbidrag (ca. 87 31.8.2014 Byråd & Økonomi 3.9.2014 mio. kr.) overskride servicerammen? Vil ditto overskride anlægsloftet (jf. budget)? De 87 mio. kr. forudsættes i svaret at fordeles med øgede udgifter inden for servicerammen på 50 mio. kr. og 37 mio. kr. på anlæg i forhold til tallene i forhandlingsoplægget, der er sendt til 2. behandling. 13 Carsten Oddershede Ny skole på Tjørnely. Hvad koster en ny skole, hvis den skal være 31.8.2014 Teknik & Miljø 2.9.2014 anderledes, nytænkende og energieffektiv? Kan det søges EU midler og laves gennem anerkendte arkitetfirmaer (nytænkende og opmærksomhedsskabende) Hvordan kan denne finansieres (fx kommunekredit over 15 år)? Kan det laves som EPC, da en gammel energiineffektiv skole rives ned og en ny bygges? Kan det laves som OPP, hvordan? 14 Carsten Oddershede Hvad koster 2 lærerordninger på alle skoler i kommunen fra 0-3 klassetrin? Hvad koster ditto på Krogård, Tjørnely og Arenaskolen? 31.8.2014 Dagtilbud & Skoler 5.9.2014 15 Carsten Oddershede Hvad koster det hvis Greve kommune skal have landets bedste 31.8.2014 Dagtilbud & Skoler 5.9.2014 normering på daginstitutionsområdet? Forudsat at alle nyansættelser er faglært personale (pædagoger). Hvor mange stillinger vil der være behov for? Giver det en afledt besparelse på dagpengeområdet? 16 Carsten Oddershede Hvad vil en klub for socialt udsatte koste at lave/drive i Askerød? 31.8.2014 Borgerservice og Fritid 5.9.2014 17 Carsten Oddershede Er det muligt af få nærpoliti i Hundige (fx Waves/Askerød)? Hvad vil det koste? 31.8.2015 Børn & Familier 5.9.2014 BUDGETOPLÆG
Nr. Spørgsmålsstiller Spørgsmål Spørgedato Svaransvarlig Svardato 18 Carsten Oddershede Hvilke muligheder er der for at oprette servicejobs (fx naturpleje) 31.8.2014 Job & Socialservice 5.9.2014 for unge under 25 år (på overenskomst)? Hvad vil en sådan ordning koste, hvis arbejdsløshed blandt unge skal afskaffes og besparelserne på kontanthjælp og dagpengeområdet medregnes? Hvor mange stillinger er der behov for? 19 Carsten Oddershede Hvad vil et bosted for hjemløse borgere koste med fleksibel plads 31.8.2014 Job & Socialservice 2.9.2014 til 20-40 personer? Kan dele af Hedelunden indrettes til et sådanne tilbud og hvad vil det koste? 20 Carsten Oddershede Hvad koster det at ansætte en naturvejleder permanent (incl. evt. 31.8.2014 Teknik & Miljø 3.9.2014 tilskud)? 21 Carsten Oddershede Hvor mange penge bruger Greve kommune på konsulentvirksomheder hvert år? Hvor mange stillinger skal oprettes hvis størstedelen af kommunens opgaver skal løses in house og vil det give en udgift eller besparelse? 31.8.2014 Byråd & Økonomi 4.9.2014 22 Jette Andersen/ Niclas Borgere der har været igennem et genoptræningsforløb kan have 4.9.2014 Sundhed & Pleje 11.9.2014 Bekker Poulsen brug for opfølgning på, om de stadig træner rigtigt. Hvad vil det koste at tilbyde borgerne opfølgning med en fysioterapeut i Træningsenheden efter træningsforløbet er afsluttet, fx en måned 23 Jette Andersen/ Niclas Bekker Poulsen efter, et kvartal efter og et halvt år efter? For at sikre bedre transportmuligheder for pårørende til visiterede borgere, kunne daghjemspladser tilbydes et mere centralt og lettilgængeligt sted i kommunen end den nuværende placering på Møllehøj Plejecenter i syd. Hvad er prisen for at tilbyde daghjemspladser to steder i kommunen, i henholdsvis den nordlige og sydlige del af kommunen? Eller alternativt at flytte det eksisterende daghjem fra Møllehøj Plejecenter i syd til en placering i den nordlige del af kommunen? Hvad koster transporten til /fra Møllehøj for visiterede borgere? 4.9.2014 Sundhed & Pleje 11.9.2014 24 Jette Andersen/ Niclas Bekker Poulsen Hvad vil det koste at indføre en fast normering pr. plejebolig i plejecentrene? 4.9.2014 Sundhed & Pleje 11.9.2014 BUDGETOPLÆG
Budgetspørgsmål 1 Skatterelaterede spørgsmål 1) Ved at hæve skattesatsen til Solrøds niveau på 24,6%, hvor meget vil det svare til at borgerne i Greve i gennemsnit kommer til at betale ekstra? 2) Hvad vil det betyde for kommunen hvis grundskylden hæves til landsgennemsnittet på 26,25? 3) Hvad vil det betyde for kommunen hvis dækningsafgiften (erhverv) hæves fra 5 til 10 promille? 4) Hvad vil en forhøjelse af kirkeskatten på 0,2% give i ekstra indtægt? Stillet af: Carsten Oddershede Dato: 23. april Besvaret af: Byråd & Økonomi Svar dato: 2. juni 2014 Ad 1) Kommuneskatten. Såfremt skattesatsen hæves til Solrøds niveau på 24,6 vil borgerne samlet skulle betale ca. 61 mio. kr. ekstra i skat (2014 tal). Dette svarer til, at en borger gennemsnitligt set skal betale 1.260 kr. ekstra i skat. Det tilsvarende tal for en skatteborger over 16 år er ca. 1550 kr. I praksis vil der være større forskelle borgerne imellem. Ad 2) Grundskyld. Ved at hæve grundskyldspromillen til landsgennemsnittet på 26,25 fås en merindtægt på ca. 103 mio. kr. Ad 3) Dækningsafgiften (erhverv) Hæves dækningsbidraget fra 5 til 10 promille, fås en merindtægt på ca. 18,6 mio. kr. Ad 4) Kirkeskatten Kirkeskatten tilfalder alene kirken. Kommunen er kun mellemstation betalingsmæssigt. Ændringer i kirkeskattesatsen vil således ikke have indflydelse på kommunens økonomi. Generelt skal det for ovenstående bemærkes, at såfremt kommunen sætter skatten op kan kommunen blive ramt af sanktionsmekanismen (75%, 50%, 50% og 25% i hhv. år 1,2,3 og 4). Der er således flere faktorer med betydning herfor, hvorfor ovenstående beregninger således kun kan fortolkes som alt andet lige.
Budgetspørgsmål 2 Vil borgmesteren søge om mulighed for skattestigninger i tide, således at Greve Kommune har mulighed for at hæve skatterne, hvis det bliver nødvendigt? Stillet af: Carsten Oddershede Dato: 22. maj 2014 Besvaret af: Byråd & Økonomi Svar dato: 2. juni 2014 Det er endnu ikke sikkert, at økonomiaftalen med regeringen giver mulighed for skattestigninger i 2015. Hvis der indgår en særlig skattepulje i økonomiaftalen for 2015, kan den tænkes at blive udmeldt med samme kriterier og frister som den særlige skattepulje, der indgik i økonomiaftalen for i år: Frister For budget 2014 var ansøgningsfristen: 4. september 2013. Ministeriet udmeldte kriterierne for puljen inden sommerferien. De kommuner, der fik lov til at forhøje skatten, fik besked 18. september 2014. Betingelsen for skatteforhøjelsen var, at den blev besluttet ved budgetvedtagelsen i ansøgnings-kommunerne. Resultat Ved budgetvedtagelsen for 2014 blev resultatet, at i alt 26 kommuner reducerede deres udskrivningsprocent, grundskyldspromille eller dækningsafgift for erhvervsejendomme for et samlet beløb svarende til ca. 350 mio. kroner. Fem kommuner hævede skatten med tilsammen ca. 200 mio. kroner. De 5 kommuner, der forhøjede skatten i 2014 var: Forhøjet udskrivningsprocent Bornholm Sønderborg Morsø Frederikshavn Forhøjet grundskyldspromille Aabenraa Sønderborg Kriterier Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldte de kriterier, der lå til grund for uddeling af skattepuljen: Driftsmæssig ubalance, hvor den driftsmæssige balance defineres som forskellen mellem kommunens driftsudgifter på det skattefinansierede område og kommunens nettoindtægter fra skatter, tilskud, udligning og renter. Udgiftspres fra demografiske forskydninger, herunder særligt som følge af høj vækst i antal børn og/eller ældre. Udgiftspres på overførselsområdet som følge af udviklingen i udgifter til blandt andet førtidspension og kontanthjælp. Udfordringer i forhold til den kommunale indtægtsside, herunder skatteindtægterne. Strukturel ubalance i kommunens økonomi i øvrigt. Vurdering af Greve Kommunes mulighed for at få del i skattepuljen Greve Kommunes økonomi vurderes som for robust til at komme i betragtning til en del af en evt. skattepulje i 2015 efter ovennævnte kriterier, der var gældende for 2014.
Budgetspørgsmål 3 Skatterelaterede spørgsmål 1) Ejendomsskatten skulle i gennemsnit stige i Greve kommune 2015 med ca 900,00 kr. pr. parcel om året. Er det tal administrationen kan bekræfte? 2) I givet fald, hvad giver det i øget indtægter? Hvad koster det at imødegå? Stillet af: Hans Barlach Dato: 15. juni Besvaret af: Byråd & Økonomi Svar dato: 16. juni Ad 1) Ja, ejendomsskatten forventes i gennemsnit at stige i Greve kommune i 2015 med ca. 900 kr. pr. parcel. Medtages række-, kæde- og dobbelthuse er stigningen ca. 700 kr. Dette er en gennemsnitsbetragtning og vil i praksis svinge fra parcel til parcel. Ad 2) Ovenstående stigning giver udslag i øgede ejendomsskatteindtægter på ca. 9,3 mio. kr. For at imødegå denne merindtægt skal grundskyldspromillen nedsættes med ca. 0,745 promille. Grundskyldspromillen vil, hvis en sådan nedsættelse vedtages, herefter være ca. 16,94 hvilket forsat vil være den 2. laveste i landet (efter Gentofte). Det skal bemærkes, at beregningerne er indikative. Det skal ligeledes bemærkes, at minimumsgrundskylden er 16 promille. En kontinuerlig nedsættelse for at imødegå den generelle årlige ejd. skattestigning vil således kun i begrænset omgang kunne fortsættes. En eventuel skattenedsættelse kan delvist blive imødegået af den i økonomiaftalen udmeldte skattepulje på 150 mio. kr. (på landsplan). Tilskudsordning til de kommuner der sætter skatten ned udgør som udgangspunkt 75 % i 2015, 50 % i 2016 og 2017, 25 % i 2018. De endelig tilskud kan dog blive mindre såfremt ansøgningerne til puljen overgår puljens rådighedsbeløb.
Budgetspørgsmål 4 Tandplejen - kan vi øge priserne der opkræves på andre kommuner? Stillet af: Henrik Klem Lassen Dato: 8. august 2014 Besvaret af: Børn & Familier Svar dato: 13. august 2014 Nej, vi kan ikke øge priserne. Refusionen for behandling af børn fra andre kommuner skal ifølge Tandplejebekendtgørelsens 1 stk. 3 svare til de dermed forbundne udgifter. Tandplejen udregner hvert år vores gennemsnitlige omkostningsbaserede udgift pr. barn ud fra Tandplejens regnskab og børnetallet. Når vi behandler børn med specielle behandlingsbehov opkræver vi en pris svarende til Regionens pris pr. barn. På denne måde opkræver vi en pris fra andre kommuner, som er så tæt på de reelle udgifter som muligt.
Budgetspørgsmål 5 1) Hvordan ser de nye skøn for kommunens indtægter fra grundskyld ud i 2015 i sammenligning med budgetoverslagsåret 2015 fra det vedtagne budget 2014 i kroner? 2) Er deponeringen 20 mio. kr. vedrørende Erhvervscenteret en del af Nældebjergdepotet eller et selvstændigt depot? Stillet af: Niclas Bekker Poulsen Dato: 15. august Besvaret af: Byråd & Økonomi Svar dato: 19. august Ad 1) Skønnet for grundskyldsindtægter i hhv: B2014-17 (for 2015) = 222,8 mio. kr. B2015-18 (for 2015) = 220,1 mio. kr. Dvs. det nu er lidt nedjusteret. Det skal bemærkes, at beregningerne for B2015-18 er indikative. Ad 2) Deponeringen vedr. Greve Erhvervscenter (på 26,5 mio. kr.) er en del af nældebjerg depotet. Det er et navn depotet har i daglig tale da den oprindelige deponering vedrørte plejecenter nældebjerg. Depotet indeholder kommunens deponerede midler.
Budgetspørgsmål 6 Hvordan vil økonomien se ud, sammenholdt med normeringen, hvis man går fra de nuværende 4 børns kontrakter til 3 børns kontrakter? Stillet af: Claus Engskov Dato: 24.8.2014 Besvaret af: Dagtilbud & Skoler Svar dato: 27.8.2014 I Greve Kommune er langt de fleste dagplejere ansatte på 4-børnskontrakter. Ifølge den seneste kvalitetsrapport havde den enkelte dagplejer i gennemsnit 2,9 barn i gennemsnit i 2012. Administrationen vurderer, at der er muligheder for at effektivisere dagplejen. Det har været en del af baggrunden for forslaget i prioriteringskataloget om at reducere antallet af dagplejere som et led i at udfylde behovet for besparelser indenfor Børne- og Ungeudvalgets område. Dagplejernes overenskomst giver ikke længere mulighed for at ansætte på 3-børns kontrakter. Ifølge overenskomsten blev dagplejere, som var ansatte på 3-børns kontrakter, pr. 31.3.2008 en lukket gruppe, som der ikke kan nyansættes eller overflyttes til. Det vil derfor ikke være muligt at forfølge forslaget om at overflytte dagplejerne til 3-børns kontrakter.
Budgetspørgsmål 7 Hvis vi fastholder samme grundskyldspromille for 2015 som i 2014, hvad vil det gennemsnitligt betyde for husejerne i Greve. Hvad vil den gennemsnitlige stigning i kroner være i 2015 i forhold til 2014? Stillet af: Niclas Bekker Poulsen Dato: 26.8.2014 Besvaret af: Byråd & Økonomi Svar dato: 2.9.2014 Hvis Greve kommune fastholder samme grundskyldspromille for 2015 som i 2014, vil dette betyde en gennemsnitlig grundskyldsstigning i 2015 på ca. 900 kr. pr. parcel. Dette er en gennemsnitsbetragtning og vil i praksis variere fra parcel til parcel. Det skal bemærkes, at beregningen er et gennemsnitligt skøn.
Budgetspørgsmål 8 Hvor kan jeg se, hvor meget vi afdrager og på hvad?? i 2015 og 2016 og 2017. Stillet af: Hans Barlach Dato: 28.8.14 Besvaret af: Byråd & Økonomi Svar dato: 29.8.14 Af hovedoversigten fremgår det, hvordan afdragene på lån fordeler sig over årene 2015-2018. 2015: -79,452 mio. kr. 2016: -42,869 mio. kr. 2017: -42,261 mio. kr. 2018: -42,261 mio. kr. Der er tale om afdrag vedr. Tune NØ-lånet på 36 mio. kr. i 2015, og afdrag øvrige lån ca. 42 mio. kr. årligt.
Budgetspørgsmål 9 Hvis grundskyldspromillen sænkes med 1 promille, hvilken økonomisk betydning vil det så have for en gennemsnitlig familie i Greve Kommune ift. at fastholde grundskyldspromillen på det nuværende niveau? Hvis grundskyldspromillen sænkes med 1 promille, hvor stor en negativ effekt vil det så have på kommunens provenu i 2015, inkl. tilskud etc.? Stillet af: Morten Dahlin Dato: 28.8.2014 Besvaret af: Byråd & Økonomi Svar dato: 2.9.2014 Ad 1) Ved uændret grundskyldspromille vil ejeren af en gennemsnitlig parcel skulle betale ca. 900 kr. mere i 2015 end de gør i 2014. Ser man på konsekvensen for forskellige parceltyper, så er merudgiften for en ejer med en typisk parcel fra 1970 erne med en gundværdi på 0,8 mio. kr. på ca. 619 kr. En ejer af en strandgrund med en værdi på 3,0 mio. kr. kommer til at betale ca. 2.344 kr. mere i 2015 og en ejer af mindre parceller/rækkehuse med en grundværdi på 0,4 mio. kr. skal betale ca. 319 kr. mere i 2015. Hvis grundskyldspromillen sænkes med 1 promille vil det for en gennemsnitlig parcel i kommunen betyde en besparelse på ca. 1.200 kr i forhold til hvis grundskyldspromillen fastholdes på det nuværende niveau. Dette er en gennemsnitsbetragtning og vil i praksis svinge fra parcel til parcel. Et typisk parcelhus fra 1970 erne i kommunen har grundværdi omkring 0,8 mio. kr. For en parcel med denne grundværdi vil besparelsen være på ca. 825 kr. For borgere med en strandgrund med en grundværdi på 3,0 mio. kr. vil besparelsen være på ca. 3.125 kr. og for borgere med mindre parceller/rækkehuse med en grundværdi på 0,4 mio. kr. vil besparelsen være på ca. 425 kr. Forskellen på grundejernes betalinger i 2014 og 2015 ved nedsættelse af promillen med 1 er beregnet herunder: En gennemsnitlig parcel i kommunen (900 kr. 1.200 kr.) besparelse på 300 kr. Typisk 1970 er parcel (619 kr. 825 kr.) besparelse på 206 kr. Strandgrund (2.344 kr. 3.125 kr.) besparelse på 781 kr. Mindre parcel/rækkehus (319 kr. 425 kr.) besparelse på 106 kr. Det skal bemærkes, at beregningerne er indikative. Ad 2) Hvis grundskyldspromillen sænkes med 1 promille vil kommunens nettoprovenu i 2015 mindskes med ca. 3,1 mio. kr, jf. nedenstående tabel. Tekst 2015 Nedsættelse af grundskyld -12,4 Nedsættelse af grundskyld, tilskud 9,3 I alt -3,1 Beregningerne er indikative.
I økonomiaftalen for 2015 er der i lighed med tidligere år en tilskudsordning for kommuner som i 2015 nedsætter skatten. Tilskuddet kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2015, 50 pct. i 2016 og 2017 og 25 pct. i 2018. Tilskudsordningen finansieres af staten og puljen udgør 150 mio. kr. (mod 250 mio. kr. i 2014). Det skal hertil bemærkes, at såfremt der gennemføres skattenedsættelser på over 150 mio. kr. kan tilskuddet blive nedsat. Evt. kriterier herfor er ukendt. Det er i ovenstående forslag forudsat, at kommunen kompenseres fuldt ud. Tilskuddet udfases over fire år, hvorved effekten af skattenedsættelsen slår fuldt igennem fra år fem. Grundskyldspromillen vil, hvis forslaget vedtages, herefter være 16,69 hvilket forsat vil være den 2. laveste i landet (efter Gentofte kommune). BUDGETOPLÆG 2
Budgetspørgsmål 10 Er skattegrundlaget baseret på indenrigsministeriets tal, eller er det kommunens egne skøn og beregninger? Stillet af: Carsten Oddershede Dato: 31.08.2014 Besvaret af: Byråd & Økonomi Svar dato: 02.09.2014 Skattegrundlaget er baseret på tal fra både Økonomi- og Indenrigsministeriet samt kommunens egne skøn og beregninger. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning for 2015 er baseret på tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Øvrige indtægtskilder, herunder ejendomsskatter mv., er baseret på kommunens egne beregninger. For 2016-2018 er alle indtægtstal kommunens egne beregninger, der dog hviler på KL s skøn og beregningsmodeller.
Budgetspørgsmål 11 Hvor meget vil en hævning af grundskylden til Solrød niveau give i ekstra indtægt? Hvad vil ditto koste en husejer i gennemsnit? Stillet af: Carsten Oddershede Dato: 31.08.2014 Besvaret af: Byråd & Økonomi Svar dato: 02.09.2014 Hvis grundskylden hæves til Solrød niveau (21,17 promille) vil det i 2015 give kommunen en merindtægt på ca. 43,3 mio. kr. ekskl. eventuelle sanktioner. Såfremt en sådan forhøjelse af grundskyldspromillen vedtages, vil det i 2015 i gennemsnit betyde en merudgift pr. parcelejer på ca. 4.235 kr. Dette er en gennemsnitsbetragtning og vil i praksis variere fra parcel til parcel. Det skal bemærkes, at beregningerne er baseret på skøn. Solrød har landets 12. laveste grundskyldspromille, mens Greve har den 2. laveste. Skatteudskrivningen er i kommunerne reguleret ved hjælp af en skattesanktion. Sanktionen indeholder en bestemmelse om, at hvis kommunerne samlet set øger skatteudskrivningen ift. året før, vil der ske en modregning i bloktilskuddet svarende til størrelsen af skattestigningen. Sanktionen fungerer både kollektivt og individuelt og gælder kun for merprovenuet Sanktionsloven indebærer, at en skattestigning i den enkelte kommune vil blive modregnet i kommunens bloktilskud med 75 pct. I 2015 (25 pct. af det samlede merprovenu betales således af alle kommuner gennem en nedsættelse af bloktilskuddet), med 50 pct. i 2016 og 2017 samt med 25 pct. i 2018. Sanktionen vil dog afhænge af evt. sænkninger af skatterne i andre kommuner. Hvis skattestigninger og skattesænkninger, set under ét i hele landet, ophæver hinanden, er der ikke grundlag for sanktioner.
Budgetspørgsmål 12 Vil en øget skatteindtægt på grundskyld og dækningsbidrag (ca. 87 mio. kr.) overskride servicerammen? Vil ditto overskride anlægsloftet (jf. budget)? De 87 mio. kr. forudsættes i svaret at fordeles med øgede udgifter inden for servicerammen på 50 mio. kr. og 37 mio. kr. på anlæg i forhold til tallene i forhandlingsoplægget, der er sendt til 2. behandling. Stillet af: Carsten Oddershede Dato: 31.08.2014 Besvaret af: Byråd & Økonomi Svar dato: 02.09.2014 Øgede skatteindtægter påvirker som udgangspunkt ikke servicerammen eller anlægsrammen. Øgede skatteindtægter på baggrund af forhøjelse af skatteprocenter eller- promiller kan imidlertid medføre sanktioner mod kommunen. Skatteudskrivningen er i kommunerne reguleret ved hjælp af en skattesanktion. Sanktionen indeholder en bestemmelse om, at hvis kommunerne samlet set øger skatteudskrivningen ift. året før, vil der ske en modregning i bloktilskuddet svarende til størrelsen af skattestigningen. Sanktionen fungerer både kollektivt og individuelt og gælder kun for merprovenuet Sanktionsloven indebærer, at en skattestigning i den enkelte kommune vil blive modregnet i kommunens bloktilskud med 75 pct. I 2015 (25 pct. af det samlede merprovenu betales således af alle kommuner gennem en nedsættelse af bloktilskuddet), med 50 pct. i 2016 og 2017 samt med 25 pct. i 2018. Sanktionen vil dog afhænge af evt. sænkninger af skatterne i andre kommuner. Hvis skattestigninger og skattesænkninger, set under ét i hele landet, ophæver hinanden, er der ikke grundlag for sanktioner. Hvis driftsudgifterne blev øget med udgifter indenfor servicerammen på 50 mio. kr. i forhold til Forhandlingsoplæg af 18.08.2014, ville Greve Kommune overskride vores andel af den aftalte serviceramme med ca. 4 mio. kr. Kommunerne har ikke noget individuelt anlægsloft. Men kommunerne skal samlet under ét overholde anlægsloftet på 17,5 mia. kr. for 2015.
Budgetspørgsmål 13 Ny skole på Tjørnely. Hvad koster en ny skole, hvis den skal være anderledes, nytænkende og energieffektiv? Kan det søges EU midler og laves gennem anerkendte arkitetfirmaer (nytænkende og opmærksomhedsskabende) Hvordan kan denne finansieres (fx kommunekredit over 15 år)? Kan det laves som EPC, da en gammel energiineffektiv skole rives ned og en ny bygges? Kan det laves som OPP, hvordan? Stillet af: Carsten Oddershede Dato: 31.08.2014 Besvaret af: Teknik & Miljø Svar dato: 4.9.2014 Den forventede anlægssum for en ny skole på 12.000 kvm. er 350.000 t. kr. inkl. integration af svømmemuligheder i bygningsmassen. Det vil ikke være muligt at opnå EU medfinansiering. Gennem fx en arkitektkonkurrence vil det være muligt at få et anerkendt og nyskabende arkitektfirma til at designe en ny skole. Da der er tale om nybyggeri, der som udgangspunkt skal leve op til 2020 kravene til energieffektivitet, vil EPC tiltag ikke være relevante. Finansiering af en ny skole sker som udgangspunkt af kommunekassen, da kommuner i ikke kan låne til anlægsinvesteringer. Der kan dog kunne ansøges om adgang til låneoptagelse. Finansieringen vil i så fald typisk ske gennem kommunekredit, og typisk en løbetid på 25 år. En ny skole kan også opføres som OPP. Finansieringsmodellerne herfor kan variere, men som udgangspunkt skal kommunen deponere hele eller dele af anlægssummen. Der kan søges om fritagelse for deponeringskravet. Evt. hel eller delvis fritagelse vil bl.a. være afhængig af finansieringsmodel.
Budgetspørgsmål 14 Hvad koster 2 lærerordning på alle skoler i kommunen fra 0-3 klassetrin? Hvad koster ditto på Krogård, Tjørnely og Arenaskolen? Stillet af: Carsen Oddershede Dato: 31.08.2014 Besvaret af: Dagtilbud & Skoler Svar dato: 5.9.2014 Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i nuværende ressourcetildelingsmodel for skolerne i Greve Kommune. Idet 0.klasserne i Greve Kommune både har en børnehaveklasseleder og en assistent i alle undervisningstimer, er der ikke beregnet på yderligere en lærer til dette klassetrin Merudgift ved to-lærer ordning for 1. 3. klassetrin på alle skoler: Merudgift ved to-lærer ordning for 1. 3. klassetrin på Krogårdskolen, Tjørnelyskolen og Arenaskolen: 36,7 mio.kr. pr. år 8,4 mio. kr. pr. år Der er ikke i beregningerne taget højde for timer, hvor der i indskolingen for nuværende er en pædagog eller en undervisningsassistent med i undervisningen sammen med en lærer. Brugen af disse faggrupper planlægges lokalt på den enkelte skole, og er ikke en reel to-lærerordning, som der ønskes belyst med nærværende forslag.
Budgetspørgsmål 15 Hvad koster det hvis Greve kommune skal have landets bedste normering på daginstitutionsområdet? Forudsat at alle nyansættelser er faglært personale (pædagoger). Hvor mange stillinger vil der være behov for? Giver det en afledt besparelse på dagpengeområdet? Stillet af: Carsten Oddershede Dato: 31.08.2014 Besvaret af: Dagtilbud & Skoler Svar dato: 02.09.2014 Ifølge Danmarks statistik ligger landets kommuner i 2013 mellem 3,42-7,74 i normering (antal indskrevet pr. fuldtidsansat). Greve Kommune ligger ifølge statistikken på 4,91. Der skal hertil knyttes den usikkerhed at organiseringen af institutionstyper i de enkelte kommuner kan være forskellige og dermed give udslag i forskellige normeringer. Fx er der forskel på hvor stor en andel af 0-2 årige der passes i hhv. dagpleje og vuggestuer. Såfremt normeringen i Greve Kommune løftes til 3,91 barn pr. fuldtidsansat, dvs. hver ansat i gennemsnit skal passe et barn mindre, vil der være behov for yderligere 66 stillinger. Forudsat at disse stillinger besættes af fagudlært personale (pædagoger) vil det koste 26,5 mio. kr. årligt. Ved så stor en udvidelse af stillinger indenfor denne faggruppe vil der formentlig være en del af stillingerne, der bliver besat med pædagoger, bosiddende udenfor kommunen, hvorfor det er vanskeligt at opgøre effekten på dagpengeområdet i Greve Kommune.
Budgetspørgsmål 16 Hvad vil en klub for socialt udsatte koste at lave/drive i Askerød? Stillet af: Carsen Oddershede Dato: 31.8.2014 Besvaret af: Borgerservice & Fritid Svar dato: 5.9.2014 På baggrund af politiske udmeldinger i Trygheds- og Integrationsudvalgets arbejde med Fremtidsværksted for 18+ om, at der ikke må etableres en klub for voksne, tages det udgangspunkt, at der spørges til, hvad det vil koste at drive en klub for socialt udsatte børn. Der er desuden sat følgende forudsætninger: klubben har åbent 30 timer om ugen, der er ansat 1 leder og 3 pædagoger, klubben kan rumme 15 børn, der skal betales husleje og andre driftsomkostninger. Det anslås at det vil koste 2.5 mio. kr. årligt at drive en klub i Askerød for socialt udsatte børn.
Budgetspørgsmål 17 Er det muligt af få nærpoliti i Hundige (fx Waves/Askerød)? Hvad vil det koste? Stillet af: Carsen Oddershede Dato: 31.08.2014 Besvaret af: Børn & Familier Svar dato: 5.9.2014 I forbindelse med spørgsmålet om muligheden for at få nærpoliti i Hundige er leder af Karlslunde Politi, Preben Moliin mundtligt forespurgt, hvilket er grundlaget for svaret. Politiets strategi har igennem de seneste år været en øget centralisering, hvilket bl.a. har vist sig ved, at landbetjente er blevet trukket tilbage til de centrale politistationer. Det er ikke tegn på ændring af denne centraliseringsstrategi, hvorfor der ikke umiddelbart vil blive kigget på hvilken økonomi, der ligger til grund for en lokalstation i Hundige. Spørgsmålet om politiet agter at udvide med en lokalpolitistation I Hundige må dog rettes til Politidirektør i Midt og Vestsjællands politi, Anders Linnet.
Budgetspørgsmål 18 Hvilke muligheder er der for at oprette servicejobs (fx naturpleje) for unge under 25 år (på overenskomst)? Hvad vil en sådan ordning koste, hvis arbejdsløshed blandt unge skal afskaffes og besparelserne på kontanthjælp og dagpengeområdet medregnes? Hvor mange stillinger er der behov for? Stillet af: Carsen Oddershede Dato: 31.08.2014 Besvaret af: Job & Socialservice Svar dato: 4.9.2014 Lovgivningsmæssigt skal kommunen sikre at unge uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke har en erhvervskompetancegivende uddannelse tilmeldes og/eller rustes til at påbegynde en erhvervskompetancegivende uddannelse. Kommunens opgave overfor disse unge er således uddannelsesrettet, og ikke rettet mod at kommunen anviser disse unge et ordinært arbejde. Der er i dag 6 fuldtidsledige unge under 25 år, som modtager kontanthjælp, idet de har opnået en erhverskompetancegivende uddannelse og hvor indsatsen derfor overfor dem skal være jobrettet. Hertil kommer 49 unge fuldtidsledige unge under 25 år som modtager a-dagpenge, og som ikke er underlagt de samme krav til uddannelse som uddannelseshjælpsmodtagere. Potentialet kan således være disse 55 fuldtidsledige unge. Den månedlige overenskomstmæssige løn inkl. øvrige arbejdsgiver udgifter beløber sig til 23.756 kr. om måneden pr. ansat. Som det fremgår af nedenstående opgørelse, beløber lønudgiften til knapt 15.7 mio. kr. årligt for 55 fuldtidsstillinger, samt 2.1 mio. kr. årligt til holdlederløn, arbejdstøj, materialer m.v.. Den samlede udgift vil beløbe sig til 17.8 mio. kr. årligt, som kan presse kommunens overholdelse af servicerammen, og ved overskridelse kan påføre kommunen en bod, eller der skal ske servicereduktioner på andre områder hvis servicerammen ønskes overholdt. Den kommunale netto besparelse på udbetaling af a-dagpenge og kontanthjælp til disse 55 unge vil være på knapt 7 mio. kr. Således vil kommunens samlede nettoudgift ved oprettelse af 55 fuldtids servicejob på ordinære overenskomstmæssige vilkår beløbe sig til knapt 10.8 mio. kr. årligt. Budgetspørgsmål 18 Tal pr. juli måned 2014 Forsikrede ledige Kontanthjælp I alt Antal jobparete under 25 år 49 6 55 Overenskomstmæssig løn i servicekorps 13.968.243 1.710.397 15.678.640 Indenfor servicerammen Besparelse på forsørgelsesområdet 6.749.015 238.984 6.987.999 Udenfor servicerammen Ansættelse af 3 ledere i servicekorps samt arbejdstøj 2.100.000 Indenfor servicerammen Merudgift 10.790.641
Beregnet besparelse på udbetaling af a dagpenge og kontanthjælp Brutto Netto (gennemsn. ref. 35 %) u/25 forsikret ledig maksimalt 211.900 137.735 u/25 kontanthjælp hjemmeboende 39.888 25.927 u/25 kontanthjælp udeboende 82.668 53.734 Løn til personer i servicekorps inkl. pension og feriegodtgørelse (iht. overenskomst) 23.756 BUDGETOPLÆG 2
Budgetspørgsmål 19 Hvad vil et bosted for hjemløse borgere koste med fleksibel plads til 20-40 personer? Kan dele af Hedelunden indrettes til et sådanne tilbud og hvad vil det koste? Stillet af: Carsen Oddershede Dato: 31.08.2014 Besvaret af: Job & Socialservice Svar dato: 02.09.2014 En præcis besvarelse af spørgsmålet forudsætter konkret viden om ønsket indhold og serviceniveau mv. for et sådant bosted for hjemløse, herunder også viden om hvad begrebet fleksibel plads indeholder. Den konkrete viden har vi ikke, og derfor må svaret nødvendigvis tage udgangspunkt i generelle snarere end konkrete forhold. Driftsudgift: Det mest sammenlignelige med et bosted for hjemløse er et forsorgshjem/herberg. Et skiftende antal (sædvanligvis ret få) Greveborgere har periodevis ophold på et forsorgshjem, som Greve Kommune i henhold til Servicelovens 110 skal betale for. Prisen varierer, afhængig af hvilket forsorghjem det drejer sig om men gennemsnitsprisen i 2014 for en plads er 839 kr. pr. døgn (opgjort for ophold i perioden 01.01. 31.07.14). Det svarer til en årlig udgift på 306.235 kr. For 20-40 pladser svarer det til en årlig udgift på ca. 6,1 12,2 mio. kr. Anlægsudgift Heller ikke her kan spørgsmålet besvares konkret, for udgiften afhænger af flere forhold, herunder især om der skal bygges nyt, eller om en eksisterende ejendom kan anvendes og om ejendommen i givet fald ejes af kommunen selv. Hvis der er tale om nybyggeri, kan der drages en parallel til den estimerede udgift til nybyggeriet af det nye botilbud med 24 pladser for voksne med udviklingsforstyrrelser, der indgår i både det administrative budgetforslag og det politiske forhandlingsoplæg. Den udgift er estimeret til i alt 47,4 mio. kr. for 24 boliger med tilknyttet serviceareal. Det svarer til ca. 2 mio. kr. pr. bolig i gennemsnit. I botilbuddet regnes der med en gennemsnitlig boligstørrelse på ca. 65 kvm., men et bosted for hjemløse vil kræve væsentligt færre kvadratmeter. Det skønnes, at kvadratmeterbehovet her kun vil udgøre ca. 1/3, sådan at gennemsnitsprisen pr. bolig kommer ned på ca. 0,650 mio. kr. For 20-40 pladser svarer det til en anlægsudgift på ca. 13 26 mio. kr. Hvis der skal ske ombygning af en eksisterende ejendom, vil udgiften helt afhænge af, hvilken ejendom det drejer sig om, dens indretning, stand, beliggenhed mv. Om dele af Hedelunden kan anvendes til formålet er ikke undersøgt konkret men vurderingen er, at det kan den sandsynligvis godt. Der henvises dog til Byrådets igangværende drøftelser af planerne for Hedelunden senest sagen på Byrådsmødet den 25.08.14 om Udbud af størstedelen af Hedelunden (lukket dagsorden).
Budgetspørgsmål 20 Hvad koster det at ansætte en naturvejleder permanent (incl. evt. tilskud)? Stillet af: Carsen Oddershede Dato: 31.8.2014 Besvaret af: Teknik & Miljø Svar dato: 3.8.2014 Det vurderes, at en naturvejleder koster mellem 450.000 kr. til 500.000 kr. årligt. Der kan opnås tilskud gennem Friluftsrådet for en periode på op til 3 år. Tilskuddet er op til 110.000 kr. årligt til kommuner. Der ydes ikke tilskud til naturvejledere, der arbejder med almindelig naturskoledrift og der ydes kun tilskud, hvis det vurderes, at det er brede projekter med spredningseffekt.
Budgetspørgsmål 21 Hvor mange penge bruger Greve kommune på konsulentvirksomheder hvert år? Hvor mange stillinger skal oprettes hvis størstedelen af kommunens opgaver skal løses in house og vil det give en udgift eller besparelse? Stillet af: Carsten Oddershede Dato: 31.8.2014 Besvaret af: Byråd & Økonomi Svar dato: 4.9.2014 Det er forbundet med betydelige vanskeligheder at opgøre kommunens præcise forbrug på konsulentydelser. Der er dog med henblik på at afdække kommunens forbrug på konsulentydelser foretaget et udtræk i kommunens økonomisystem på kreditorer bl.a. på om konsulent indgår i firmanavn samt på branchekoder. Denne metode giver et estimeret årligt forbrug på tjenesteydelser på ca. 13,5 mio. kr. i Greve Kommune. Det skal bemærkes, at denne opgørelsesmetode formentlig ikke er præcis. Ved udtrækning af kreditorer i kommunens økonomisystem kan der således være firmaer, som ikke er kommet med i opgørelsen, f.eks. hvis de ikke har konsulent i deres navn, eller hvis de ikke er påført en branchekode i økonomisystemet. Mangfoldigheden og kompleksiteten i de opgaver som kommunen lægger ud til eksterne konsulenter er så betydelig, at det ikke er muligt at ansætte sig ud af kompetencemanglen. Nogle opgaver løses for sjældent til, at det vil give mening at ansætte medarbejdere med den rette grad af specialisering.
Budgetspørgsmål 22 Spørgsmål: Borgere der har været igennem et genoptræningsforløb kan have brug for opfølgning på, om de stadig træner rigtigt. Hvad vil det koste at tilbyde borgerne opfølgning med en fysioterapeut i Træningsenheden efter træningsforløbet er afsluttet, fx en måned efter, et kvartal efter og et halvt år efter? Stillet af: Jette Andersen/Niclas Dato: 4. september 2014 Bekker Poulsen Besvaret af: Sundhed & Pleje Svar dato: 11. september 2014 Der er tale om en udvidelse af det eksisterende serviceniveau en såkaldt KAN-opgave. Træningsenheden havde i 2013 i alt ca. 1400 forløb, fordelt med 1260 genoptræningsforløb til borgere udskrevet fra sygehus og 150 forløb til borgere med en kommunal visitation. Hvis alle disse borgere skal have tilbudt en opfølgning af ½ time hos en fysioterapeut i Træningsenheden, vil det koste 200.000 kr. årligt. Hvis opfølgning skal tilbydes flere gange fx 3, vil det koste 600.000 kr. Hertil kan der være ekstra udgifter til at bevilge kørsel til borgere, som ikke selv kan komme til Træningsenheden. Kørselsudgifterne er ikke opgjort. Såfremt opgaven også skal omfatte et opfølgningstilbud til borgere med kroniske lidelser, der har været i et rehabiliteringsforløb (ca.250 borgere årligt) vil udvidelsen samlet set i alt koste 236.000 kr. årligt for 1 opfølgning og 708.000 kr. årligt for 3 opfølgninger opgjort uden ekstra udgifter til kørsel for borgerne.
Budgetspørgsmål 23 Spørgsmål: For at sikre bedre transportmuligheder for pårørende til visiterede borgere, kunne daghjemspladser tilbydes et mere centralt og lettilgængeligt sted i kommunen end den nuværende placering på Møllehøj Plejecenter i syd. Hvad er prisen for at tilbyde daghjemspladser to steder i kommunen, i henholdsvis den nordlige og sydlige del af kommunen? Eller alternativt at flytte det eksisterende daghjem fra Møllehøj Plejecenter i syd til en placering i den nordlige del af kommunen? Hvad koster transporten til /fra Møllehøj for visiterede borgere? Stillet af: Jette Andersen/Niclas Dato: 4. september 2014 Bekker Poulsen Besvaret af: Sundhed & Pleje Svar dato: 11. september 2014 Visiterede borgere til daghjem tilbydes kørsel. Pårørende til de visiterede borgere har normalt ikke behov for at komme til daghjemmet, undtagen ved særlige lejligheder hvor disse inviteres. Ofte vil borgeren være visiteret til daghjemsplads, netop for at aflaste den pårørende, der drager omsorg for borgeren i døgnets øvrige timer, således at denne kan passe egne gøremål. Ad 1) Omkostningerne ved at oprette endnu et daghjemstilbud i kommunen vurderes at blive ca. 900.000 kr. årligt, fordelt på to fuldtidsmedarbejdere, udover den nuværende udgift til Møllehøj daghjem. Ad 2) Det vurderes, at være driftsmæssigt omkostningsneutralt at flytte daghjemmet til en alternativ placering. Dog må der påregnes, en engangsomkostning på ca. 300.000 kr. til flytning og indretning af nye lokaler. Der er ganske få muligheder for en alternativ placering. Herudover vil det kræve en separat anlægsbevillig at placere daghjemsfunktionen på eksempelvis Strandcentret, da et sådant ikke kan indeholdes i den nuværende planløsning. Ad. 3) Udgiften til transport af visiterede borgere til Møllehøj daghjem udgør ca. 850.000 kr. årligt. Leverandøren af transportsydelsen afregnes pr. minut, hvorfor udgiften til transport ikke er særlig følsom overfor den geografiske placering i kommunen.
Budgetspørgsmål 24 Spørgsmål: Hvad vil det koste at indføre en fast normering pr. plejebolig i plejecentrene? Stillet af: Jette Andersen/Niclas Dato: 4. september 2014 Bekker Poulsen Besvaret af: Sundhed & Pleje Svar dato: 11. september 2014 Center for Sundhed & Pleje kan ikke svare på, hvad en fast normering pr. plejebolig i plejecentrene vil koste, da det afhænger af den konkrete normering, som besluttes politisk og afspejles i serviceniveauet og kvalitetsstandarderne for området. I dag har plejecentrene et fast grundbudget samt et variabelt budget alt efter, hvilken af de fire plejepakker, som borgerne på plejecentre er blevet visiteret til efter en konkret og individuel vurdering. Pakkerne er det politisk vedtagne serviceniveau på området, og pakkerne udmønter derfor en ramme (opgaver og tid) som pakkes ud i konkrete arbejdsopgaver, som skal indfri de overordnede mål for borgeren og tilrettelægge den individuelle pleje og omsorg. Lov om Social Service fastslår, at beboere på plejecentre har krav på at kende kommunens vurdering af deres plejebehov og deres tildelte ydelser. Samtidig har beboerne krav på en konkret og individuel vurdering af deres behov for personlig pleje mm. 88. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om tildeling af personlig hjælp og pleje m.v. efter dette kapitel. Kommunalbestyrelsen skal behandle anmodninger om hjælp efter 83 ved en konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp til de opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre. Ved vurderingen af behovet for hjælp skal kommunalbestyrelsen tage stilling til alle anmodninger om hjælp fra ansøgeren. Stk. 2. Tilbuddene om hjælp efter 83 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Tilbuddene skal løbende tilpasses modtagerens behov. Kommunen har derfor pligt til at sikre, at den enkelte beboer kan få tilgodeset sit plejebehov indenfor den fastsatte ramme. Det vil sige, at hvis de nuværende pakker og tiden konverteres til et fast budget pr. bolig, skal dette budget være højt nok til, at alle beboere kan rummes inden for dette. Center for Sundhed og Pleje skønner, at hvis der afsættes en gennemsnitlig fast normering til den enkelte plejebolig, vil der være beboere, hvis plejebehov ikke kan løses indenfor den afsatte faste normering. Dermed vil der være behov for særlig visitering i disse tilfælde og tilsvarende behov for at den afsatte normering tilpasses. Dette vil på sigt blive væsentligt dyrere for kommunen end den nuværende aktivitetsbaserede budgetstyring, hvor alle beboere vurderes individuelt, og der kun afsættes økonomi til de pågældende plejeopgaver. Hertil kommer, at der er indgået kontrakt med Forenede Care om driften af Langagergård Plejecenter frem til 2018. Kontrakten indeholder betaling efter aktivitet fordelt efter borgernes behov for henholdsvis pakke 1-4 i lighed med den model, man i dag afregner de kommunalt drevne plejecentre efter. En indførsel af fast normering for kommunalt drevne plejecentre vil derfor betyde enten ulige vilkår for såvel borgere samt øvrige plejecentre eller en genforhandling af kontrakten.