Økonomi og Kvalitet Bække Skole

Økonomi og Kvalitet Bække Skole Bilagsdokument til Høringssvar for bevarelse af fase 3 Bække Skole

Til understøttelse af de fremlagte argumenter i vores Høringssvar (Høringssvar Bevarelse af fase 3 på Bække Skole) er der i dette dokument indskrevet den dokumentation vi har fundet ift. kvalitet og økonomi. I bilagsdokumentet er følgende placeret: 1) Beregning på faktuel årlig besparelse ved nedlæggelse (Henvist fra side 5) 2) Kronik Skolelukning af Gunnar Lind JV 2/1-11 (henvist fra side 5) 3) Overvejelser ift. de forventede anlægsomkostninger til Østerbyskolen set ift. værdi ved anvendelse på Bække Skole (Henvist fra side 8 samt side 9 nederst) 4) Beregning på mistede elever ved overflytning til andre skoler uden for kommunen (Henvist fra side 10) 5) Beregninger for transporttid (Henvist fra side 10 og 11) 6) Transporttid versus sundhedsmæssigt perspektiv (Henvist fra side 11) 7) i)kvalitet ift. undervisningseffekt (Henvist fra side 11) ii) Kvalitet ift. skolestørrelse (Henvist fra side 5) 8) Socioøkonomiske overvejelser ift. særligt udsatte børn (Henvist fra side 13) 1) Henvisning til det udsendte materiale ifm. Helhedsplanen (Kommunens udsendte) Side 2

2) Kronik Skolelukning af Gunnar Lind JV 2/1-11 Side 3

3) Overvejelser for anvendelse af 14. mio andetsteds end på Østerbyskolen I forlængelse af vores forslag til, hvordan Bække Skole kan bevare sin fase 3 i et samspil med dels Østerbyskolen og dels ved at skabe et nyt samarbejde med skolerne i Lindknud, Læborg og Gesten, er der en række muligheder der åbner sig ift. at anvende 14 mio kr. 1) Retur i kassen 2) It-infrastruktur 3) Fase 3 huse 1) Ved at bevare fase 3 på Bække Skole vil det frigøre de afsatte midler til opgradering af Østerbyskolen. Vi finder, ud fra sund fornuft, at midlerne bør gå retur til kommunekassen. Der er en række områder i kommunen der i høj grad kan finde anvendelse for midlerne til nye anlægsinvesteringer. Derfor vil vi mene, at ud fra et økonomisk rationale skal midlerne komme kommunen til gode på et mere værdigt trængende område, end for et skoleområde, der allerede har de faciliteter til rådighed på Bække Skole. 2) Etableres der et tværgående samarbejde mellem Bække Skole og Østerbyskolen omkring faglinjer for fase 3 vil et oplagt område at investere i være it-infrastrukturen. Det er i dag muligt at skabe en række gode it rammer, som for en overkommelig investering kan sikre en model for it faciliteter, der kan skabe et voldsomt løft for de nævnte skoler. Faciliteterne vil kunne bidrage til at understøtte muligheden for tværgående faglinjer på de to skoler, samt give skolerne et teknologisk spring, der kan tiltrække yderligere stærke lærerkræfter på de fagområder der vil blive berørt. 3) For elever i fase 3 vil der være stor værdi i, at de kan have en del af deres læring og sociale liv i et område der målrettet er etableret til dem. De såkaldte huse kan sagtens være en del af skolernes nuværende bygningsmasse. Blot kunne det være relevant at inddrage en del af skolen til, målrettet at give fase 3 eleverne deres eget hus For punkt 2 og 3 ser vi absolut ikke alle 14 mio kr. anvendt. Vi vurderer at for begge punkter vil det være muligt at etablere det beskrevne med en væsentligt mindre sum end de 14 mio. For nuværende er midlerne afsat for at bringe Østerbyskolen på et niveau, så de fagligt kan varetage de undervisningsfaciliteter der kræves for at kunne rumme den tilførte elevmasse fra Bække Skole. Faciliteter der allerede i dag eksisterer på Bække Skole. Side 4

4) Beregning på mistede elever ved overflytning til andre skoler uden for kommunen I forbindelse med den igangsatte proces om forslag til nedlæggelse af fase 3 på Bække Skole, har det skabt en uventet voldsom tilbagemelding fra forældre med børn på samme skole. Meldingen har lydt på, at såfremt beslutningen effektueres, vil de aktivt søge, at trække deres barn ud af Bække Skole. For at synliggøre hvor mange familier der har meldt tilbage til os som skolebestyrelse, at de går med disse overvejelser, har vi opstillet en tabel (se nedenfor) der tydeliggør hvad disse overvejelser i fuldt omfang kan medføre. Samtidig har vi fået tilbagemeldinger om familier, hvis børn endnu ikke er indskrevet på Bække Skole, at de søger indskrivning på skoler uden for kommunen, for at kunne sikre deres børn fuld skolegang på en skole med alle 3 faser. Som skolebestyrelse gør vi nok engang opmærksom på, at vi blot viderebringer den information familier i Bække og omegn har ønsket at give os om beslutninger for deres børn. I nedenstående tabel er det alene tallene vi har valgt at fremhæve. Navnene på de opstillede familier er os bekendt. Dog vurderer vi at, af respekt for nye tanker og ønsker, tjener det ikke noget formål, for nuværende, at sætte navnene på familierne med i tabellen. Beregningen er foretaget ud fra de oplyste tal om hvad et barn udløser i tilskud (pt. kr. 66.115,- ), uanset hvilken skole eleven vælger at gå på. Beregningen tager alene højde for den sum, der kan blive tale om at Vejen kommune risikerer at miste, hvis samtlige forældre vi har fået henvendelse fra, gør alvor af deres overvejelser. Familier Foretrukne skole Antal børn der kan blive tale om Kr. ud af kommunen 17 Vorbasse 36 2.380.140 25 Egtved 48 3.173.520 2 Lunderskov 7 462.805 Kr. og børn ud af kommunen. pr. år 91 6.016.465 Side 5

5) Beregning for transporttid Med udgangspunkt i ovenstående busplan ses det, at en elev bosiddende på fx Jordrupvej eller Varregårdvej i Veerst vil have: (7.07 7.32) = 25 min. transport med bus i skole (13.30 14.13) = 43 min. transport med bus fra skole Hertil kommer egen tid til transport (gå eller cykel) til bus (2 x min. 5 min.) = 10 min. Der er IKKE medregnet transporttid fra busstop til Østerbyskolen Dette giver (25+43+10) = 78 min. (1 time og 18 min.). Hertil kommer ventetid på bussen: estimat 5-10 min. i hver ende = ca. 15 min pr. dag. (forsinkelser er IKKE medregent) En samlet transporttid på mere end 1 ½ time! Får busselskabet lov til at diktere skolernes ringetider, forværres billedet betydeligt! Som det er nu, vil en elev være fremme på østerbyskolen kl. 7.32 der ringes i dag ind på Østerbyskolen kl. 8.15 dvs. ekstra 43 min. spildtid pr. elev. Hjemturen starter ca. 5 min. til 40. min. FØR der ringes ud dvs. at eleverne i hver time har op til 55 min. spildtid! Konklusion: Notatet fra Park og Forsyning/Skoleafdelingen omkring transporttid er i bedste fald et skønmaleri der ikke har meget hold i virkeligheden. I værste fald er man helt ligeglade med elevernes besværligheder med at komme til og fra skole i fase 3! Side 6

9. november 2011 Notat vedr. bustransport af skolelever skoleåret 2011/12 i henhold til helhedsplansforslag. Brørup Skolerne Elever fra Nørbølling Skoles distrikt vil i fase 2 få transport til nuværende Brørup Skole. Det vurderes, at ingen elever vil være transportberettiget. Elever fra Byagerskolens distrikt vil i fase 2 få transport til nuværende Brørup Skole. Eleverne vil bruge de samme busforbindelser som på nuværende tidspunkt. Elever fra Nørbølling Skoles distrikt vil i fase 1 få transport til Byagerskolen Stikprøvevis* vil transporttiden til skole være 34 min. og hjem fra skole 34 min., i alt 1 time og 8 minutter. Elever fra Hovborg Skoles distrikt vil i fase 3 få transport til Brørup Skole Stikprøvevis vil transporttiden til skole være 47 og hjem 49, i alt 1 time og 36 min. Etablering af lokalrute mellem Hovborg og Lindknud vil kunne reducere transporttiden. Grønvangskolen Elever fra Skodborg Skoles distrikt vil i fase 3 få transport til Grønvangskolen. Stikprøvevis vil transporttiden (Skudstrup Mark) til skole være 30 min. og hjem fra skole 30 min., i alt 1 time. Kræver justering af køreplan (sammenhæng mellem lokalrute og regional rute), der samtidig vil medføre ventetid for fase 2 på Skodborg Skole. Hovborg/Lindknud Ny rute etableres. Skoleåret 2011/12 ved særlig aftale, herefter kan ruten indgå i Sydtrafiks køreplaner. Østerbyskolen Elever fra Læborg Skoles distrikt vil på alle faser fremover få transport til Østerbyskolen. Ringrute er etableret, tid 1 time. Elever fra Bække Skoles distrikt vil i fase 3 få transport til Østerbyskolen Stikprøvevis vil transporttiden til skole for en elev fra Høghøjvej være 40 min. og hjem fra skole 31 min., i alt 1 time og 11 min. Stikprøvevis vil transporttiden til skole for en elev fra Jordrupvej være1 time i alt (ringrute) Elever fra Gesten Skoles distrikt vil i fase 3 få transport til Østerbyskolen Stikprøvevis vil transporttiden til skole være 25 min. og hjem fra skole 39 min., i alt 1 time og 4 min. Side 7

Rødding Skole Elever fra Sdr. Hygum Skoles distrikt vil på alle faser fremover få transport til Rødding Skole. Stikprøvevis vil transporttiden til skole være 26 og hjem fra skole 19/38 min. afhængig af rute, i alt 55 min./1 time og 4 min. Èn ekstra afgang skal etableres. Elever fra Jels Skoles distrikt vil på alle faser fremover få transport til Rødding Skole. Stikprøvevis: Transporttiden mellem Farrisvej og skole vil blive forøget med 13 minutter. Der er i dag særlig foranstaltning (taxa) til Jels, som skal fortsætte. Jels Skole Øster Lindet Skoles distrikt vil på fase 1 og 2 fremover få transport til Jels Skole. Stikprøvevis vil transporttiden til skole være 15 min. og hjem fra skole 15 min., i alt 30 min. 10. klasse Alle elever i Vejen Kommune vil fremover få transport til centret i Vejen. Stikprøvevis vil transporttiden for en elev fra Ø. Lindet Skoles distrikt være 1 time til skole og 1 time hjem fra skole, i alt 2 timer. Stikprøvevis vil transporttiden for en elev fra Sdr. Hygum Skoles distrikt være 1 time og 11 min. til skole og 45 min. hjem fra skole, i alt 1 time og 56 min. Generelt *Stikprøver er beregnet med baggrund i nuværende køreplaner og fra yderpunkter i distrikterne. Generelt kan der opstå behov for justering af skolernes ringetider samt køreplansændringer. Vej, Park og Forsyning skal harmonisere på kollektiv trafik i 2011, hvor skoleafdelingen skal være med i arbejdet. Vej, Park & Forsyning kommentar: Vej, Park & Forsyning kan ikke forholde sig til om stikprøve tiderne er korrekte. Men der skal ske større eller mindre justeringer på næsten alle ruter, hvis planen gennemføres og det bliver som lappeløsninger i skoleåret 2011/2012. Med hensyn til Hovborg kan vi ikke garantere mindre køretid ved en ny rute, det kommer helt an på sammenhængene mellem Hovborg, Lindknud og Brørup, og især hvis 3. fase fra Hovborg området skal til Brørup og ikke Holsted. I skoleår 2011/2012 udbyder I jo selv kørslen (med mindre der sker mirakler i Sydtrafik), men fra 2012 indgår det i sammenhængen med resten af kommunens kørsel, så der er flere bindinger. Generelt opnås den korteste køretid, hvis køreplanerne dikterer skolernes ringetider, hvilket er det mest optimale for planlægningen. Ex. hvis 3. fase fra Hovborg skal til Brørup, er det mest hensigtsmæssigt at skolen i Lindknud starter før skolen i Brørup. Dermed kan eleverne fra Hovborg stå af i Lindknud ved skolestart og bussen kører videre til Brørup med elever fra både Hovborg og Lindknud, som er i Brørup det senere, men ved skolestart. Sådan vil det formentlig være ved flere skoler, hvor 3. fase flyttes. Side 8

6) Transport versus sundhedsmæssigt perspektiv Skolebørnsundersøgelsen 2006: http://www.hbsc.dk/download/hbsc-rapport-2006.pdf påpeger omkring fysisk inaktivitet: "Figur 4.4.b viser, at kun halvdelen af drengene og 40% af pigerne er fysisk aktive mindst 4 timer om ugen i fritiden. Dette er bekymrende og endnu mere alvorligt, hvis vores antagelse om at skole og transport bidrager med tre timers fysisk aktivitet om ugen ikke holder." Derfor: Øget transporttid nedsætter sundheden! Side 9

7) Kvalitet ift. undervisningseffekt (www.undervisningseffekt.dk) I disse tal, der er udfærdiget af CEPOS, er der foretaget beregning som sikrer at socioøkonomiske forhold ikke udviser skævheder ift. de områder de forskellige skoler repræsenterer. Tabellen er medtaget for at understrege, at der ikke er nogen nævneværdig forskel på hhv. Bække Skole og Grønvangsskolen, som er en 5-sporet skole, i den kvalitet de leverer ift. undervisningseffekt. Vi henleder samtidig opmærksomheden på, at for tallene der findes for 2008 og fremefter, så er disse tal ikke korrigerede (som ovennævnte). Derfor vil de følgelig bidrage til at vise et mere skævvreden billede af undervisningseffekten. Kvalitet ift skolestørrelse Ydermere viser undersøgelser (se seneste nummer af Skolebestyrelsen nummer 6/10 - der har en henvisning til undersøgelsen Elever i små skoleklasser får bedre karakterer www.akf.dk), at små klasser skaber bedre resultater end store klasser Side 10

8) Socio økonomiske ovevejelser ift. særligt udsatte børn Sårbare børn i eget liv hjemme Beslutningsgrundlag i form af beskrivelse af forslag til et 2-årigt forebyggelsestiltag på anbringelsesområdet med afsæt i skolen og nærmiljøet Resume: Det anbefales at igangsætte et 2-årigt forebyggelsestiltag ifht. sårbare børn i Bække Skoles og Østerbyskolens skoledistrikter. Et tiltag finansieret af anbringelsesområdet med den forventning, at udgiften kan finansieres af sparede udgifter på anbringelsesområdet i de to skoledistrikter. Forebyggelsesprojekter er tit politisk svære, fordi kapitalværdien i sådanne projekter ofte først kommer flere år efter og er svære at dokumentere. Der er risiko for, at udgifterne til forebyggelsestiltaget ikke opnås i løbet af den 2-årige periode. Men det er børnechefen, ungdomsskolelederen og de to skoleleredes overbevisning, at chancen for at opnå en besparelse svarende til udgiften er stor, og at der forhåbentlig på sigt kan opnås en større benefit. Man vil ved løbende opfølgning hele tiden have både en kvantitativ opfølgning ifht. succeskriterier og en dialog om fornemmelsen af, om indsatsen virker. Hvis ikke, at stoppe projektet også inden udløb af den afsatte tid. Tiltaget er foreslået og udarbejdet af: Ansvarlige er børnchef Hans Erik Nielsen, ungdomsskoleleder (og leder af Ungekontakten) Mathias Olesen, leder af Østerbyskolen Allan Lauenblad og leder af Bække Skole Svend Faurholt. Beskrivelsen er udarbejdet i en arbejdsgruppe, der desuden bestod af: Regin Holm Nielsen (Skoleafdelingen), Karsten Matras (trivselsmedarbejder på Østerbyskolen), Steen Reinholt (afdelingsleder på Skrave skole), Niels Dammeyer (Ungekonsulent i Ungekontakten), Hanna Kretzschmar, sekretær (Udviklingsafdelingen). I forhold til konsulentsparring vedr. evaluering har deltaget Anja Maarslet (Udviklingsafdelingen). Baggrund og formål for projektet: Ideen til forebyggelsestiltaget opstod i et innovationsprojekt på anbringelsesområdet med udgangspunkt i budgetproblemer. Med innovationsprojektet var håbet at få ideer til at arbejde smartere og billigere uden at gå på kompromis med faglighed og kvalitet. Et af forslagene fra innovationsprojektet var et vidtgående forslag Det hele menneske med distriktsopdeling af Børneafdelingen og Ungekontaktens myndighedsopgaver m.m. organiseret under de 21 skoler. Intentionen i forslaget var en lokal forankret indsats med udgangspunkt i Side 11

nærhed og kendskab til barnet og forældrene og forankret i den lokale folkeskole, Med andre ord, at børn og deres familiers problemer så vidt muligt løses eller afklares i nærmiljøet. Efter den lokale styregruppes vurdering af forslaget er besluttet, at der skal arbejdes videre med beskrivelse af en mindre vidtgående version af forslaget alene med fokus på forebyggelsesdelen i form af et forsøg i nærmiljøet. Der har været nedsat en arbejdsgruppe til at udarbejde dette beslutningsgrundlag i form af en beskrivelse af et 2-årigt forebyggelsestiltag i to skoledistrikter, hvor formålet er ved tidlig indsats at forebygge, at mistrivsel hos sårbare børn/unge udvikler sig, så der bliver tale om en så stor bekymring, at der bliver behov for at sende en underretning til Børneafdelingen/ Ungekontakten. Håbet er at kunne lave en indsats inden det bliver en sag med udarbejdelse af 50-redegørelse og derved undgå, at problemerne udvikler sig, så der bliver behov for mere indgribende foranstaltninger. Dette til fordel for barnet/den unge og familie men også for kommunens økonomi. På Østerbyskolen ses et behov for en sammenhæng mellem skole, fritid og familie i den forebyggende indsats for børn med særlige behov/udsatte børn. Bække Skole oplever en stigning i antallet af elever, der generelt har svært ved at indgå i sociale sammenhænge og som i faglige henseender ikke udvikler sig som deres kognitive evner berettiger til. Begge skoler oplever, at ingen af disse børn selv ejer problemet, og ofte kommer skolen til den konklusion, at skolen ikke formår at få en familie til at ændre adfærd og tilgang, da det handler om forældrekompetencer. De to medvirkende skoler er udvalgt på baggrund af en socioøkonomisk rapport Skoleafdelingen har fået lavet i anden forbindelse. De væsentlige interessenter i forebyggelsestiltaget er - de sårbare børn/elever - deres forældre - pædagogisk personale - lokale kræfter som f.eks. foreningsliv og erhvervsliv Medvirke til at løse sårbare børn og unges vanskeligheder i nærmiljøet, inden vanskelighederne får et omfang, så familien ikke kan håndtere barnets/den unges situation Tidlig helhedsorienteret indsats Relevante tilbud (med og i nærmiljøet) Bedre økonomi (ressourceoptimering) Lokal kompetence til at reagere Hurtig udrykning Side 12

Organisatorisk og fysisk placering af tiltaget: Forebyggelsestiltaget organiseres som et tiltag under den enkelte skoleleder. Skolelederen får således ansvaret for den daglige ledelse, ansvar for det afsatte budget til tiltaget og den daglige forfølgelse af formålet med tiltaget. Situationen i de to distrikter er så forskellige, at det giver anledning til forskellige fysiske rammer og målgruppe: - I Østerbyskolens skoledistrikt o placeres forebyggelsestiltaget både organisatorisk og fysisk placering på skolen, da de sårbare børn (elever) er spredt i hele skolens distrikt, og o målgruppen er sårbare elever på skolen. - I Bækkes skoles skoledistrikt o placeres forebyggelsestiltaget organisatorisk under skolen men fysisk forventes tiltaget placeret i en lejlighed i socialt boligbyggeri, hvor en del af skolens ca. 350 elever bor. De fleste af disse er sårbare børn, og mange har mindre søskende, derfor er o målgruppen ikke kun sårbare elever på Bække Skole, men også deres mindre søskende. Samarbejdsform/-aftale mellem den enkelte skole og Børneafdelingen og Ungekontakten og eventuelle andre samarbejdspartnere Aftale om samarbejde aftales konkret mellem skolerne og Børneafdelingen samt Ungekontakten. Samarbejdet kan etableres i TVÆRS-regi og/eller som en møderække mellem ansatte forebyggelsesmedarbejder/familie-fritidsvejleder og medarbejdere fra Børneafdelingen og Ungekontakten. Formålet er, at den lokale forebyggelsesmedarbejder får mulighed for både pædagogisk og socialfaglig sparring. Der udpeges kontaktperson i Børneafdelingen og Ungekontakten som kan give den lokale forebyggelsesmedarbejder ad hoc sparring ifht. at kunne løse sårbare elevers vanskeligheder lokalt. Formål er, at de lokale forebyggelseskonsulenter/familie-fritidsvejleder kan få sparring med fagpersoner fra bl.a. anbringelsesområdet med henblik på at styrke evnen til at klare fleste mulige vanskeligheder lokalt. Lokale tiltag, herunder beskrivelse af hvordan vi med indsatsen i et sådan forebyggelsestiltag kan yde en indsats så tidligt, at det ikke bliver en sag (en underretning), altså hvad og hvordan Forebyggelsestiltaget indeholder følgende hovedelementer på begge skole: Ansættelse af en lokal forebyggelsesmedarbejder på henholdsvis Østerbyskolen og Bække Skole. Dette med henblik på at få en ressource og kompetence til at reagere lokalt med henblik på at klare så meget som muligt inden det udvikler sig. Børnechefen og ungdomsskolelederen tages med i ansættelsesudvalg. Beskrive og give lokale tilbud om sparring og samarbejde med lærerne på den enkelte skole ifht. sårbare elever. Dette med henblik på at lærerne får øget kompetence/redskaber til at klare de sårbare børn i klassen, og opsamle erfaring med sådan lokale tilbud. Hvad virker godt og hvorfor? Side 13

Beskrive og tilbyde lokale forebyggelsestiltag ifht. sårbare børn/elever og deres familier. Dette med henblik på at kunne yde en hurtig lokal indsats i hjemmet og skabe positive relationer, uden at der er blevet en sag ud af det, og opsamle erfaring med disse særlige lokale tilbud. Hvad virker godt og hvorfor? Bække Skole vil tage udgangspunkt i at hjælpe barn og forældre til at hjælpe sig selv. Det vil de gøre ud fra to vinkler: Den enkelte familie skal komme i besiddelse af ressourcer, der gør dem egnede til i højere grad og mere kvalificeret at tage vare på sig selv. Det enkelte barn skal styrkes i sine evner til at etablere, fastholde og vedligeholde gode relationer og i at få et godt skoleliv. Bække Skole forestiller sig følgende tiltag med udgangspunkt i en forebyggelsesmedarbejder/konsulent, hvis opgaver bliver på baggrund af skolen og børnehavens efterretninger, at intervenere de sårbare familier. Konsulenten skal: støtte familien i at samarbejde med skole, børnehave og dagplejere arbejde med at styrke familiens personlige ressourcer også være til stede om aftenen og i weekends have forbindelser til fritidslivet i Bække arbejde med at få lokale ressourcepersoner bragt i spil Østerbyskolen fokus er på helhedsløsninger omkring den enkelte elevs liv, hvor der findes og samarbejdes om løsninger indenfor skoleliv, familieliv og fritidsliv, hvor den nye stilling som lærer/familie-fritidsvejleder skal virke i skolen om formiddagen og koordinere ifht. eksisterende fritidsaktiviteter og familie-aktiviteter/aftaler om eftermiddagen/aftenen i samarbejde med familien. Østerbyskolen forestiller sig at skoleleder i samarbejde med trivselsvejleder og familie- /fritidsvejleder visiterer til foranstaltningerne. Foranstaltningerner sker ved familie-/ fritidsvejlederens samarbejde med: relevante interne fagpersoner på skolen, klasselærere, faglærere, tosprogsvejleder, specialundervisningsvejleder og trivselsvejleder, samt eksterne fagpersoner som sundhedsplejerske og skolepsykolog m.fl. dog uden at der bliver tale om en underretning (en sag) relevante familiemedlemmer relevant personale fra foreninger og klubber. Beskrive og etablere relationer til lokale f.eks. foreninger, erhverv m.v.. Dette med henblik på at skabe lokale muligheder i nærmiljøet for positive oplevelser og voksenkontakt for de sårbare børn f.eks. i form af deltagelse i fritidsaktiviteter, eftermiddagsjob m.v. Systematisk beskrive de lokale tilbud og de opnåede erfaringer med dem. Dette med det formål at kunne videndele om erfaringerne med lokalt forankrede forebyggelsestiltag, som de beskrevne. Evaluering Ud over de to skolers systematiske beskrivelse af tilbud og erfaringsopsamling jf. ovenfor skal løbende ske målinger og erfaringsopsamlinger i henhold til udarbejdet evalueringsplan. Nedenfor er alene medtaget en opsamling af evalueringsplanen. Der er valgt et niveau for evaluering, så den kan foretages af kommunens egen Udviklingsafdeling, således at der ikke skal afsættes særskilt budget til ekstern evaluator. Evalueringsplanen tager udgangspunkt i følgende succeskriterier: - Færre underretninger fra de to skoledistrikter - Fald i gruppen af sårbare børn i de to skoledistrikter - Dokumenterede erfaringer - Fald i gennemsnitspris for anbringelser af børn fra de to skoledistrikter - Stigende forældredeltagelse i skolearbejdet - Fald i skolefravær (mere stabil skolegang) Side 14

Opsamling af evalueringsplanen Projektet evalueres ved udgangen af 2012, med løbende opfølgninger ca. hver halve år. Den valgte evalueringsmodel er målopfyldelsesevaluering har til formål at foretage en umiddelbart vurdering af om målene er opfyldt. Målopfyldelsen sker gennem måling af succeskriterierne, der omsættes til indikatorer. Disse registreres løbende gennem processen. Det centrale evalueringsspørgsmål er: Er målsætningen for forsøget blevet indfriet, dvs. har Helhedsorienteret indsats, relevante tilbud i nærmiljøet, mulighed for hurtig udrykning sammen med lokal kompetence til at reagere medført at sårbare børn og unges vanskeligheder kan løses i nærmiljøet inden det resulterer i en underretning til kommunen. Evalueringsmetoden hertil består af to dele: en kvantitativ del og en kvalitativ del. Den kvalitative del Der anvendes interview efter interviewguide med det formål at afdække succeskriterier og målopfyldelse gennem projektet. Interviewene foretages med nøglepersoner i projektets faglige del (medarbejdere i det kommunale system, der har medvirket i processen og andre eksterne partnere, der er relevante (herunder foreningslivet)) og i det omfang det kan lade sig gøre projektets brugerdel (børn, forældre og andre støttepersoner) Den kvantitative del Til den kvantitative del af målopfyldelsesevalueringen oprettes et dokumentationsskema med centrale elementer for projektet. Indsamlingen af disse data foregår løbende og koordineres på de to skoler evt. med månedlig opfølgning til evaluator. Evalueringen formidles dels gennem en rapport og dels via erfaringsbeskrivelser i artikelform, der præsenterer resultaterne af de to forsøg. Tids- og handleplanen for evalueringen ser i overordnede træk således ud: Opgave Deadline Ansvarlig Førmåling: Registrering af udgangspunkt for centrale Inden forsøgets opstart, i 2011 Projektansvarlige ifht. de enkelte succeskriterier succeskriterier, herunder, underretninger, fravær mv. Registrering af bekymrende Løbende Tovholder på skolen adfærd (jf. skema) Logbog Løbende Tovholder på skolen Interviews Forarbejdet Evaluator begynder ca. 3 mdr. inden forsøgsudløb Interview foretages ved forsøg afslutning Midtvejsopfølgning/status Ved udgangen af 2011 Evaluator Afsluttende måling: Registrering/opgørelse af centrale succeskriterier Senest ved udgangen af 2012 Projektansvarlige ifht. de enkelte succeskriterier Rapport og artikler udarbejdes Februar 2013 Evaluator Side 15

Grænseflader: Opnås der tilstrækkelige gode erfaringer med forebyggelsestiltaget, vil de kunne danne baggrund for en mere permanent indsats og for etablering af lignende tiltag i andre skoledistrikter. Forventet udbytte: Baggrunden for tiltaget er en forventning om, at det vil medføre færre underretninger fra de to skoledistrikter, og dermed færre udgifter på anbringelsesområdet. Forventningen er ligeledes, at de underretninger, som fremsendes til Børneafdelingen og Ungekontakten, er med en øget viden om behov m.m. og med baggrund i en lokal indsats, som har reduceret omfanget af problemerne, så udgift til anbringelser bliver mindre. Og ikke mindst er forventningen, at tiltaget kan medvirke til at løse sårbare børns vanskeligheder i nærmiljøet, inden vanskelighederne får et omfang, så familien ikke kan håndtere barnets situation Tidshorisont: Forebyggelsestiltaget er i første omgang et 2-årigt tiltag i de to skoledistrikter. Tiltaget forventes at kunne iværksættes fra primo 2011. På Østerbyskolen har man allerede en medarbejder, som vil kunne overgå til ansættelse i projektstillingen pr. 1. januar 2010. Det kan betyde, at Østerbyskolen kan starte 1. januar 2011 mens Bække Skole starter med at søge projektmedarbejder, der forventes først at kunne ansættes 1. marts 2010. I forhold til budget er taget udgangspunkt i, at Østerbyskolen starter 1. januar og Bækkes skole 1. marts 2011, og at Østerbyskolen afslutter projektet tilsvarende 3 måneder før. Den afsluttende evaluering skerdog samtidig i henhold til evalueringsplanen. Budget: Udgiften til forebyggelsestiltaget anslås til År 2011 År 2012 År 2013 Kr. i alt Tiltagets samlede budget 1.093.000 1.250.000 157.000 2.500.000 Bække Skole: Ansættelse af forebyggelsesmedarbejder Materialer m.v.: Diverse, fx særlig kontorhold, kørsel, kurser, møder m.v. Puljemidler, fx til at betale/give tilskud til sårbare elevers/børns aktiviteter, aktivitetsrelaterede udgifter som kontingent, fodboldsstøvler osv. og heri huslejeudgift m.v. 318.000 75.000 75.000 425.000 100.000 100.000 107.000 25.000 25.000 Østerbyskolen: Ansættelse af forebyggelsesmedarbejder Materialer m.v.: Diverse, fx særlig kontorhold, kørsel, kurser, møder m.v. Puljemidler, fx til at betale/give tilskud til sårbare elevers/børns aktiviteter, aktivitetsrelaterede udgifter som kontingent, fodboldsstøvler osv. og heri 425.000 100.000 100.000 425.000 100.000 100.000 Udgiften til forebyggelsestiltaget foreslås finansieret af anbringelsesområdet i fællesskab mellem Børneafdelingen og Ungekontakten. Side 16

Forebyggelsestiltaget kan ses som et investeringsprojekt. Omkostningerne (cost) til pilotprojektet skal modsvare benefits i form af faldende udgifter på anbringelsesområdet, så projektet rent budgetmæssigt går i nul. Det er i første omgang ikke forventningen, at der i den 2-årige periode kan opnås en besparelse, der er større end udgiften. Men forebyggelsesprojekter er tit politisk svære, fordi kapitalværdien i sådanne projekter ofte først kommer flere år efter og er svære at dokumentere. Der er risiko for, at udgifterne til forebyggelsestiltaget ikke opnås i løbet af den 2-årige periode. Men det er børnechefen, ungdomsskolelederen og de to skoleleredes overbevisning, at chancen for at opnå en besparelse svarende til udgiften er stor, og at der forhåbentlig på sigt kan opnås en større benefit i form at sparede udgifter på anbringelsesområdet og ikke mindst Større trivsel hos sårbare børn Større trivsel hos forældre til sårbare børn Større trivsel blandt lærere, o da de har fået kompetencer til i højere grad selv at kunne hjælpe sårbare børn, o og hvor det er nødvendigt ser de en hurtig helhedsorienteret forebyggende indsats Et tryggere nærmiljø Risici: Der er udarbejdet en risikoanalyse, der her er opsummeret i prosa. Som nævnt ovenfor er forebyggelsesprojekter er tit politisk svære, fordi kapitalværdien i sådanne projekter ofte først kommer flere år efter og er svære at dokumentere. Der vurderes som konsekvens heraf at være en relativ høj risiko for, at udgifterne til forebyggelsestiltaget ikke opnås i løbet af den 2-årige periode. Risikoen vurderes at være størst i Bække. Men det er børnechefen, ungdomsskolelederen og de to skoleleredes overbevisning, at chancen for at opnå en besparelse svarende til udgiften er stor. Følgegruppen vil ved den løbende opfølgning hele tiden have både en kvantitativ opfølgning ifht. succeskriterierne og en dialog om fornemmelsen af, om indsatsen virker. Hvis ikke, at stoppe projektet også inden udløb af den afsatte tid. Her ud over vuderes risici ifht. at kunne fastholde projektansatte, da der er tale om en tidsbegrænset stilling og der er risiko for at løbe sur pga. arbejdsmængde og/eller relativ ensom funktion. Ved ansættelse af projektpersoner undersøges muligheden for at finde interesserede og kvalificerede blandt fastansatte, som så kan udlånes i projektperioden. Desuden vil de to skoleledere have en særlig opmærksomhed på den daglige ledelse og sparring ifht. proektansatte samt der aftales, som nævnt ovenfor, samarbejdsform med Børneafdelingen og Ungekontakten med henblik på sparring. Følgegruppe: Forebyggelsestiltaget følges løbende af en følgegruppe bestående af direktør Carsten V. Lund, børnechef Hans Erik Nielsen, ungdomsskoleleder Mathias Olesen og skolechef Ivar Bak. Føgegruppen afholder møder med de to skoleledere hver anden måned i de to år forsøget varer. Ændring af mødefrekvens afklares i følgegruppen. På møderne vil være fokus på - handleplan jf. nedenfor - evaluering jf. vedlagte evalueringsplan - budgetopfølgning ifht. tiltagets økonomiske ramme Følgegruppen kan stoppe forebyggelsestiltaget, såfremt følgegruppen ikke finder, at tiltaget kommer til at leve op til formål og nå det forventede udbytte. Side 17

Handleplan: Hvornår Hvad Ved årsskiftet Førmålinger foretages Primo 2011 Ansættelse af lokale forebyggelsesmedarbejdere 1. kvartal 2011 De to skoler har beskrevet de lokale tilbude (jf. afsnit ovenfor om lokale tiltag) Fra 2. kvartal 2011 Løbende tilbagemeldinger fra de to skoler om erfaringer med og 3. kvartal 2012 eventuelle ændringer i de lokale tilbud. Forelægges på følgegruppemøder og efter behov. Løbende målinger m.v. jf. evalueringsplan. Forelægges på følgegruppemøder. Ultimo 2012 og primo 2013 De to skoler udarbejder samlet afrapportering med deres systematiske beskrivelse af de lokale tilbud og de opnåede erfaringer med dem Afsluttende målinger og evalueringer jf. evalueringsplan Forelægges følgegruppen, der på baggrund heraf udarbejder anbefaling ifht. evt. videre forløb. 2013 Der foretages stadig målinger ifht. centrale succeskriterier som f.eks. antal af underretninger, uanset om tiltaget afsluttes. Dette for at følge den fortsatte udvikling. Målinger forelægges følgegruppen. Side 18