Virtuel undervisning i praksis

Virtuel undervisning i praksis Rapport over FoU-projekt nr. 116323: Udvikling af efteruddannelseskurset Multimedieværkstedskursus for sproglærere No. 15 e-learning Lab Publication Series Center for User-Driven Innovation, Learning & Design

Forfatterne Publikation: Virtuel undervisning i praksis Forfattere: Kresten C. Torp, Aalborghus Gymnasium Marianne Georgsen, ell Tom Nyvang, ell e-learning Lab - Center for Brugerdreven Innovation, Læring & Design Aalborg Universitet, december 2008 Aalborg Universitet e-learning Lab, Institut for Kommunikation Kroghstræde 1 DK-9220 Aalborg Ø Kontakt: Joan Vuust Milborg www.ell.aau.dk ISSN-nummer: 1901-2705 About e-learning Lab e-learning Lab will, through a fertile, dynamic and collaborative research environment in interaction with user groups and stakeholders, establish a solid theoretical and methodological basis, and ensure the development of long term knowledge building for the research field User driven Innovation, Learning and Design that will best serve the region, the nation and the world in the 21st century. e-learning Lab contributes to the bridging of the digital divide, emphasising projects with partners in developing countries. The series e-learning Lab Publication Series disseminates workshop and project reports, conference papers, master- and Ph.D. dissertations created in relation to e-learning Lab. The publications are available for free at the web-page: http://www.ell.aau.dk. Paper versions can be ordered, against payment, through Joan Vuust Milborg at joanvm@hum.aau.dk. Series Editors: Ann Bygholm Lone Dirckinck-Holmfeld, ell project managers

Indhold Resumé...2 Projektets formål og indhold...2 Medvirkende og deres hovedopgaver...3 Projektforløbets praktiske tilrettelæggelse og gennemførelse...4 Tilrettelæggelse af kursets mål og rammer...4 Udvikling af kursets indhold og kursusmaterialer...4 Principper i kursusudviklingen...5 Rammerne for den efterfølgende support...5 Pilotkursets afholdelse...5 Evaluering af kursusindhold, kursusform og support...5 Evaluering og videre arbejde...6 Evalueringens mål og metode...6 Evaluering af kursusdagen hvad siger kursisterne...6 Evaluering af support-tilbuddet...8 Anbefalinger i forhold til videre udvikling af kursusområdet...9 Muligheder og rammer for yderligere kurser...10 Konklusion...11 Bilag...12 1

Virtuel undervisning i praksis Resumé Projektets formål har været at udvikle et efteruddannelseskursus i praktisk brug af multimedier i undervisning og udvikling af undervisningsmaterialer. Den oprindelige ansøgning var rettet mod udviklingen af tre ligeledes praktisk baserede kurser med mellemliggende opfølgning, som fokuserede på forskellige virtuelle undervisningsformer. Med den reducerede bevilling valgte vi at fokusere hvor vi vurderede at effekten ville være størst, ved at sætte lærerne i gang med at bruge umiddelbart tilgængelige programmer og værktøjer til at udvikle multimediematerialer til deres undervisning. Kurset blev planlagt og afholdt med en efterfølgende supportperiode til kursusdeltagerne. Tilbagemeldingen fra de deltagende lærere har været overordentlig positiv. Projektet tog sit udgangspunkt i erfaringerne fra pilotprojektet Udvikling af god praksis ved feedback på elevernes kollektive skriftlige arbejde i virtuel undervisning, på hhx, htx og stx (FoU-projekt nr. 113928) og organiseringen og udviklingen fandt sted i samme konsortium. Som en del af evalueringen har vi undersøgt mulighederne for at udvikle og udbyde yderligere kurser. Projektets formål og indhold Formålet med dette FoU-projekt var ifølge den oprindelige ansøgning at udvikle 3 efteruddannelseskurser som skulle medvirke til en praktisk implementering af virtuelle undervisningsformer i forlængelse af indsatsområdet Virtuelle tilrettelæggelser, Anvendelse af studieplaner i det daglige arbejde. Kurserne skulle tage udgangspunkt i erfaringerne fra projektet Udvikling af god praksis ved feedback på elevernes kollektive skriftlige arbejde i virtuel undervisning, på hhx, htx og stx, som samme konsortium afsluttede i efteråret 2007. Projektet konkluderede at en af de helt centrale udfordringer i udvikling af god praksis i virtuel undervisning på skolerne, er manglende praktiske erfaringer blandt lærerne og konkrete undervisningsforløb. Lærerne skal i gang selv. Formålet med dette projekt var derfor at udvikle efteruddannelseskurser for lærere på stx, hhx og htx med fokus på praktisk inspiration og metodeværktøjer til tilrettelæggelse af virtuel undervisning, i forskellige studieretninger og fag, under den fælles overskrift mål, metoder, materialer. Vi valgte at bruge den reducerede bevilling til at udvikle et kursus efter de samme principper, men i stedet for at fokusere på et enkelt felt inden for virtuel tilrettelæggelse, valgte vi at sætte lærerne meget konkret i gang med at bruge praktiske og tilgængelige redskaber til at udarbejde virtuelle materialer og forløb, nemlig video og lyd. De konkrete værktøjer og metoder blev på kursusdagen perspektiveret til deres mulige anvendelser gennem praktiske eksempler. For at gøre dette så anvendeligt som muligt valgte vi at lade pilotkurset fokusere på én overordnet faggruppe, sproglærerne, som er repræsenterede i alle de gymnasiale uddannelser. Et formål med den oprindelige kursusudvikling var at udvikle rammerne for en evaluering og opfølgning som fokuserede på at støtte lærernes arbejde med praksisudvikling imellem og efter kursusdagene, og med at opsamle og formidle erfaringer til kolleger. Vi har holdt fast i den grundlæggende ide ved at arbejde med rammerne for efterfølgende praktisk support til deltagerne. Evalueringen skal herudover danne basis for senere udbud af tilsvarende kurser, med den oprindelige ide for øje. 2

Medvirkende og deres hovedopgaver Projektets styregruppe bestod af: Marianne Georgsen, Aalborg Universitet Tom Nyvang, Aalborg Universitet Annemette Mondrup Christensen, Aalborghus Gymnasium og HF Jørn Dahl, Aalborg Handelsskole Kresten Cæsar Torp, Aalborg Tekniske Gymnasium, fra august 2008 Aalborghus Gymnasium og HF, har været projektkoordinator. Uddannelseschef Rikke Palmgren, Aalborg Tekniske Gymnasium har været projektansvarlig, og Tech College Aalborg har forestået den administrative koordinering. Kurset er udviklet af: Hanne Larsen, Aalborg Handelsskole Ole Beltoft, Aalborg Handelsskole Brian Svendsen, Aalborg Universitet Thomas Kjærgaard, Aalborg Tekniske Gymnasium, senere University College Aalborg Marianne Georgsen og Tom Nyvang er i samarbejde med projektets styregruppe ansvarlige for projektets evalueringsaktiviteter. Kresten Cæsar Torp har forestået afrapporteringen i samarbejde med Gitte Larsen, Aalborg Tekniske Gymnasium. Ved udvikling af kurserne vil der blive trukket på følgende eksterne ressourcepersoner: Thomas Ryberg, Aalborg Universitet Thomas Kjærgaard, University College Aalborg 3

Virtuel undervisning i praksis Projektforløbets praktiske tilrettelæggelse og gennemførelse Udviklingsarbejdets operationelle mål blev at 1. tilrettelægge kursets indhold og rammer, så det eksemplarisk afspejler indholdet, 2. udvikle kursets indhold og kursusmaterialer, 3. udvikle rammerne for den efterfølgende support til deltagerne, 4. gennemføre pilotkursus for de involverede skolers lærere, 5. evaluere kursusindhold, kursusform og support samt 6. undersøge og vurdere muligheder og rammer for yderligere kurser. I det følgende er den praktiske tilrettelæggelse og det faktiske forløb uddybet. Tilrettelæggelse af kursets mål og rammer Styregruppen tilrettelagde kursets mål og rammer på to styregruppemøder: 15/02/08 på Aalborg Tekniske Gymnasium 28/03/08 på Aalborg Handelsskole Det første møde havde karakter af brainstorm og drøftelse, mens styregruppen på det andet møde fastlagde en egentlig projektplan, fastlagde kursets mål og rammer og deltagerne i arbejdsgruppen, samt reviderede budgettet. Der var enighed om at målrette pilotkurset mod sproglærere. Referater vedlagt som bilag 1 og 2, revideret budget som bilag 3. Udvikling af kursets indhold og kursusmaterialer Det konkrete kursusindhold, program og materialer blev udviklet af arbejdsgruppen og koordineret på tre arbejdsgruppemøder: 11/04/08 på Aalborg Tekniske Gymnasium 29/04/08 på Aalborg Handelsskole 09/09/08 på Aalborghus Gymnasium Det blev besluttet at arbejde på en kursusdag bygget op omkring to praktisk orienterede workshops. Det praktiske arbejde ville blive perspektiveret i forhold til anvendelser vha. gode eksempler fra undervisningen. Herudover engagerede gruppen Thomas Ryberg, Aalborg Universitet, til et oplæg omkring de muligheder der ligger i social software og i de unges mediebrug. Referater fra arbejdsgruppemøder er vedlagt som bilag 4, 5 og 6. I forbindelse med kurset blev der udviklet følgende materialer: Hvorfor multimedier? Begrundelser og forståelsesramme for anvendelsen af multimedier Video i undervisningen Brugervejledning til audioworkshop Hent video til din harddisk fra U-Tube mm. Podcasting Nye sociale medier, oplæg ved Thomas Ryberg Faggruppen og vidensdeling, hvordan kommer vi videre? 4

Kursusmaterialer kan ses på www.emu.dk. Indsatte videoer er dog ikke aktive af tekniske årsager. Principper i kursusudviklingen Kursusudviklingen er baseret på en række principper, som har været styrende for de konkrete valg undervejs. Et styrende princip har været, at kurset overordnet set tilstræbes at rette sig mod videreudvikling af deltagernes undervisningspraksis. Det betyder i praksis at: Kursets workshops lægger op til konkret arbejde med undervisningsmaterialer fra egen praksis. Der lægges op til at deltagerne konkret kan integrere kursets produkter i egen undervisning efterfølgende. Kurset udvikles til lærere inden for den samme faggruppe (her sproglærere), og kursets indhold tilpasses specifikt til målgruppen (gennem valg af eksempler, indhold og undervisere). Der trækkes på undervisere/eksperter fra målgruppens eget fagområde, det vil i dette tilfælde sige sproglærere. Der inddrages perspektiverende oplæg fra eksterne eksperter/forskere, som rækker ud over den konkrete undervisningspraksis. Rammerne for den efterfølgende support Det blev besluttet at tilbyde kursusdeltagerne efterfølgende supportmulighed. Det blev ligeledes besluttet at supporten fortrinsvis skulle finde sted den første måned efter kursusafholdelsen, dels for at have det i rammer, dels af hensyn til projektevalueringen. Dette havde til formål yderligere at støtte lærernes arbejde med udvikling af materialer der relaterer sig til egen praksis, sådan at der kan hentes hjælp når lærerne har brug for at tage de nye materialer eller teknologier i brug i konkrete undervisningsforløb. Pilotkursets afholdelse Kurset blev afholdt 2. oktober 2008 på Aalborg Handelsskole, Thurøgade. Kursusdagen forløb som planlagt. Invitation med program samt deltagerliste er vedlagt som bilag 7 og 8. Kurset blev desuden udbudt på www.emu.dk. Der kom dog ikke yderligere tilmeldinger, muligvis fordi det først skete i september. Evaluering af kursusindhold, kursusform og support Evalueringen blev tilrettelagt og gennemført af Marianne Georgsen og Tom Nyvang. Den faldt i to dele, dels gennem et spørgeskema ved afslutningen af kursusdagen og dels gennem et opfølgende spørgeskema ved slutningen af oktober (efter en periode med support). Evalueringsskema til kursusdeltagerne er vedlagt som bilag 9, og opfølgningsspørgsmålene er vedlagt som bilag 10. 5

Virtuel undervisning i praksis Evaluering og videre arbejde I dette afsnit redegøres kort for evalueringstilgangen, og udbyttet af evalueringen præsenteres. Afslutningsvis præsenteres anbefalinger for videre kursusudvikling på baggrund af kursisternes bidrag til evalueringen. Evalueringens mål og metode Evalueringsindsatsen er designet til at kunne indfange og beskrive tre forhold omkring kurset: 1/ kursisternes umiddelbare oplevelser og vurderinger af kursusdagen; 2/ kursisternes vurderinger og evt. anvendelse af tilbuddet om support efter kursusdagen; og 3/ implementeringen af de bærende principper i kursusdesignet. Kursisternes oplevelser og vurderinger er indfanget gennem observationer på kursusdagen og udfyldelse af et spørgeskema ved dagens afslutning. Nogle kursister valgte at tage skemaet med sig, og udfylde det et par dage senere, og fik således mulighed for at reflektere lidt mere over kursets umiddelbare indtryk. Fokus var på deltagernes baggrund og motivation for at deltage, deres forberedelse til kursusdagen, oplevelsen af undervisningen, og deres vurdering af udbyttet af kurset. Desuden var der mulighed for at komme med forslag til ændringer og forbedringer i kursusindholdet og -konceptet. 9 kursister og en underviser udfyldte dette skema, som er vedlagt rapporten som bilag 9. I gennemgangen herunder er underviserens svar udeladt. En måned efter afholdelsen af kursusdagen fik deltagerne på mail tilsendt nogle få opfølgningsspørgsmål rettet mod deres arbejde efter kursusdagen. Her var fokus på at afklare om deltagerne havde arbejdet videre med de materialer og ideer, de påbegyndte på kursusdagen, samt om de havde benyttet sig af muligheden for support, og i så fald til hvad. Halvdelen af kursisterne udfyldte dette skema, som er vedlagt rapporten som bilag 10. Det var klart allerede på kursusdagen, at hovedparten af deltagerne kun ville have begrænset tid til at arbejde videre med materialerne i de fire uger efter kursusdagen, da flere skulle deltage i studierejser, ligesom en af ugerne var efterårsferie. Det blev dog besluttet at gennemføre denne del af evalueringen alligevel, da ideen med den efterfølgende support er et af kursets styrende principper. Den tredje dimension i evalueringen fokuserer på implementeringen af de styrende principper i kursuskonceptet. Dette perspektiv er vi opmærksomme på løbende gennem evalueringen, og det søges desuden vurderet ved en gennemgang af programmet og det realiserede koncept for kurset, og ved hjælp af deltagernes bidrag til evalueringen. Det behandles imidlertid ikke i et særskilt afsnit, da det som nævnt er et gennemgående tema for evalueringen. Evaluering af kursusdagen hvad siger kursisterne Deltagerne udtrykker generelt meget stor tilfredshed med det afviklede kursus, både hvad angår indhold, arbejdsform og kursuskoncept. Det er således karakteristisk for både de mundtlige udsagn på kursusdagen og besvarelserne af spørgeskemaerne, at der er stor opbakning til denne model, og at deltagerne oplever et stort udbytte af undervisning og eget arbejde i workshops. I det følgende opsummeres de svar, der er kommet til de fire hovedpunkter i evalueringens første del: deltagernes baggrund og 6

motivation for at deltage, deres forberedelse til kursusdagen, oplevelsen af undervisningen, og deres vurdering af udbyttet af kurset. Baggrund og motivation for at deltage Deltagerne er overvejende meget erfarne gymnasielærere, de fleste har undervist mere end 10 år. En enkelt skiller sig ud ved at have undervist i 18 måneder. Deltagerne angiver primært følgende motiver for at deltage i kurset: De interesserer sig generelt meget for emnet (7 svar); de ønsker at udvikle deres undervisningsform (6 svar); de vil gerne vide mere om mulighederne for at bruge IT og medier i undervisningen (6 svar). 2 har endvidere angivet, at de havde konkrete ideer, de ønskede hjælp til at arbejde videre med, ligesom 2 angiver at de har meldt sig, fordi kurset så spændende ud. Halvdelen svarer at de tidligere har været på kurser inden for området (IT-kørekort, gymnasie-it og masteruddannelse nævnes). Konklusion: Deltagerne er meget motiverede, både i forhold til emnet og i forhold til at udvikle egen undervisningspraksis. Kursusbeskrivelsen formår at fange målgruppens opmærksomhed Kommentar: Deltagerne har stor undervisningserfaring vanskeligt at afgøre om det er afgørende for den gode modtagelse af konceptet med stor deltagerinvolvering og arbejdet med egne materialer. Deltagernes forberedelse til kursusdagen 7 deltagere angiver at have forberedt sig forud for kursusdagen, blandt andet ved at overveje hvilke stofområder/emner fra egen undervisning, der kunne arbejdes med, ved at udvælge og medbringe materialer til videre bearbejdning (f.eks. powerpoints hvor der ønskedes lyd eller video integreret), og ved at overveje personlige læringsmål for kurset. 2 deltagere angiver at de ikke havde forberedt sig, begge har endvidere angivet at de følte sig velforberedte, dvs. den manglede forberedelse har ikke været nogen hindring for udbyttet af kursusdagen. Konklusion: Deltagerne viser stor motivation og parathed i forhold til den målsætning og arbejdsform der er valgt for kurset. Kommentar: Det at nogle forbereder sig kan være medvirkende til at øge udbyttet for de der ikke har haft mulighed for at forberede sig. Eksempelvis angiver en deltager, at vedkommende havde medbragt materialer til videre arbejde, som hun ikke fik arbejdet med. Udbyttet af kurset var stadig meget stort, idet det også var lærerigt at arbejde med andres materiale. Deltagernes oplevelse og vurdering af undervisningen Vurderingen er afgivet specifikt i forhold til oplæg og workshops, ligesom der er indsamlet generelle vurderinger af undervisningsformen. I forhold til oplæggene er det deltagernes vurdering at de er: inspirerende (7 svar); informative (7 svar); og der var ting deltagerne kunne arbejde videre med (6 svar). En enkelt deltager synes endvidere at oplæggene var for korte. Af konkrete forslag til forbedringer nævnes blandt andet praktisk opfølgning på det teoretiske/perspektiverende oplæg til sidst; illustration af konkrete undervisningsmuligheder med de teknologier/webservices der præsenteres i det sidste oplæg. I forhold til workshops vurderer deltagerne at de var: gode (6 svar); lærerige (8 svar); passede godt til deltagerens behov (5 svar); kan bringe deltageren videre i sit eget ar- 7

Virtuel undervisning i praksis bejde (7 svar); og de er et godt oplæg til eget arbejde hjemme (5 svar). En enkelt deltager synes endvidere at workshops var for korte. Konklusion: Samlet set er deltagernes vurderinger meget positive. Oplæggene fungerer for de fleste deltagere godt som inspiration og udgangspunkt for eget praktisk arbejde. Der efterlyses pædagogiske handlingsanvisninger i forhold til det perspektiverende oplæg sidst på dagen. Vurdering af udbyttet af kurset Som det fremgår af ovenstående, finder deltagerne i overvejende grad, at undervisningen har været lærerig, og alle udtrykker sig positivt om udbyttet. Den efterfølgende evaluering af support-tilbuddet viser da også, at de der ønsker det, har været i stand til at arbejde videre på egen hånd efter kursusdagen. Samtlige deltagere angiver at de vil anbefale kurset til andre, heraf nævner de fleste at de vil anbefale det til kolleger og fagkolleger på eget niveau. I en generel vurdering af undervisningsformen er der ros til konceptet med at veksle mellem oplæg og workshops, ligesom det fremhæves positivt at der er mulighed for tæt interaktion med en instruktør i workshops (en instruktør til to kursister). Det fremhæves også af en enkelt deltager, at det var en kvalitet ved kurset at man kunne møde fag-kolleger fra andre skoler. Konklusion: Konceptet med at veksle mellem oplæg og workshops modtages rigtig godt af deltagerne, og vurderes at være stærkt medvirkende til at deltagerne oplever et tilfredsstillende læringsudbytte af kurset, samt at de er i stand til at arbejde videre på egen hånd. Endvidere tillægges den uformelle stemning og tætte kontakt mellem deltagere og undervisere ligeledes en del af æren for deltagernes store tilfredshed og pæne udbytte af dagen. Evaluering af support-tilbuddet Support-tilbuddet er evalueret gennem et lille netbaseret spørgeskema, og gennem emails til deltagerne er de blevet opfordret til at deltage. Der var ganske kort tid til at besvare skemaet, og ved deadline var der indløbet 5 besvarelser, som det følgende er baseret på. Af besvarelserne fremgår det at alle har været opmærksomme på muligheden for support fra kursusholderne (5 svar). Det fremgår endvidere, at 4 ud af 5 har arbejdet videre med produktion af MM-materialer til undervisningen siden kursusdagen; heraf har 2 opsøgt og fået hjælp, mens de øvrige angiver at de ikke har haft behov for hjælp til arbejdet. Den deltager, der endnu ikke havde arbejdet videre med materialeudviklingen, svarede at vedkommende stadig havde planer om det. Ud fra de indkomne besvarelser ses det at deltagerne efter kursusdagen var i stand til at arbejde videre med materialerne på egen hånd, og at alle havde planer om at gøre dette og lyst til det. Det kan endvidere konkluderes at tilbuddet om support var tydeligt annonceret og også tilgængeligt for deltagerne. Konklusion: Konceptet med efterfølgende support virker som et godt tilbud, der yderligere styrker deltagernes muligheder for at komme i gang på egen hånd efter endt kursusdag. Det er dog ønskeligt med flere erfaringer med konkret implementeringer heraf, førend der kan konkluderes på hvilken konkret form dette support-tilbud skal have. Det kan tænkes at forskellige målgrupper vil have glæde af forskellige former for support (netbaseret, hands on, opfølgnings-workshops, etc.). Dette blev diskuteret at sty- 8

regruppen forud for kurset, men det er ikke muligt at konkludere om dette på baggrund af pilotkurset alene. Gennem den efterfølgende support og eventuelt også gennem brugen af undervisere fra de lokale skoler opbygges gradvist et netværk af lokale ressourcepersoner på regionens skoler, ligesom der på tværs af skoler kan opstå kendskab til både lokale kompetencer, ressourcer (materialer og udstyr), og pædagogiske praksisser. Kommentar: En enkelt deltager nævner, at adgang til kursusmaterialer på web (i dette tilfælde gennem LMS et Fronter) er et væsentligt element i den efterfølgende support. Det vurderes af deltagerne til at have afgørende betydning for hvorvidt vedkommende får brug for at kontakte den personlige support, idet det oftest forsøges at finde svar på nettet først. Anbefalinger i forhold til videre udvikling af kursusområdet Der udtrykkes generelt stor tilfredshed med kursets brugbarhed, og perioden efter kurset viser også at deltagerne er i stand til at arbejde videre på egen med kursets temaer og materialer herfra. Deltagernes mulighed for, kompetencer og motivation til på egen hånd at arbejde med udvikling af MM-baserede undervisningsmaterialer styrkes således gennem kurset. Herved er den vigtigste målsætning for dette kursus nået. Der er imidlertid stadig et behov for opkvalificering på det IKT-didaktiske niveau, som det også blev konstateret i VUF-projektet, og som det var intentionen at en række af værkstedskurser kunne bidrage til. I forlængelse af VUF-projektet opstod ideen til en kursusrække, der kan medvirke til kompetenceudvikling inden for brug af IKT i undervisningen på forskellige niveauer, og i første omgang blev tre forskellige kurser udtænkt. På baggrund af deltagerevalueringen og styregruppens diskussioner undervejs og efter afholdelsen af kurset anbefales følgende: Principperne for kurset fastholdes se afsnit herom ovenfor. Gennem inddragelse af lærere og andre ressourcepersoner fra skoler i regionen opnås både det at underviserne har kendskab til deltagerne praksisområde, samt det at der over tid opstær et netværk af ressourcepersoner på tværs af skoler og fagområder, som kan medvirke til udvikling af området. Det konkrete planlægningsarbejde kan kvalificeres ved at tilknytte en redaktør/kursusansvarlig, som har ansvar for at koordinere oplæggene til de enkelte kurser. Herved gøres det lettere at tilknytte forskellige undervisere fra gang til gang, samtidig med at fokus for de enkelte kurser fastholdes. Ideen om en række af kurser på forskelligt niveau/med forskellig fokus bør fastholdes, idet erfaringerne fra dette kursus viser, at der BÅDE er behov for at give lærerne flere hands on-kompetencer (på værktøjsniveau), OG at der fortsat er et behov for kompetencer på et mere overordnet IKT-didaktisk niveau. Der bør udvikles flere (andre) kurser på det operationelle niveau efter denne skabelon (inden for andre fagområder og inden for andre teknologiske områder), ligesom der bør udvikles kurser der imødekommer behovet for styrkelsen af det IKT-pædagogiske vidensniveau og handleberedskab hos lærerne. Ansvaret for kursusudviklingen bør forankres i en (gerne tvær-institutionel) styregruppe, med tydelig organisatorisk forankring og support fra en enkelt institution. 9

Virtuel undervisning i praksis Muligheder og rammer for yderligere kurser Marianne Georgsen og Tom Nyvang har i forlængelse af kurset overvejet forskellige muligheder for varig forankring af kursusudbuddet ved Aalborg Universitet eventuelt et udbud i en udvidet form, men byggende på grundprincipperne i det aktuelle kursus plus anbefalingerne fra denne evaluering. Det Humanistiske Fakultet ved AAU har tidligere udbudt korte kurser (kurser af få dages varighed), rettet mod blandt andre gymnasielærere om en vifte af emner, herunder e-læring. Af uvisse årsager havde disse korte kurser ikke tilstrækkelig søgning til at fortsætte udbuddet. På den anden side har AAU, også ved Det Humanistiske Fakultet, haft større succes med at udbyde efter-/videreuddannelse i e-læring og ikt-støttet læring på masterniveau. Disse udbud tiltrækker i et vist omfang allerede gymnasielærere og har desuden den fordel sammenlignet med meget korte kurser, at de er formelt kompetencegivende. Sammenholdes succesen med udbud af kompetencegivende uddannelse med denne evaluering og gymnasielærernes behov for konkret målrettet inspiration gennem relativt korte kurser, synes det oplagt at undersøge om de to kan kombineres. I praksis kunne en kombination måske realiseres inden for de rammer universitetssamarbejdet it-vest tilbyder med det fleksible itev master-koncept. Det skulle i så fald være i tilknytning til fagpakken Design af e-læring1 - eksempelvis i form af et særligt tilrettelagt enkeltfag rettet mod gymnasielærere, men stadig formelt kompetencegivende. I sin nuværende form forløber enkeltfagene over ca. halvanden måned og har et omfang af 5 ECTS-point (svarende til ca. 140 arbejdstimer for deltageren), men kunne i et særligt forløb rettet mod gymnasielærere strækkes til at forløbe over et halvt år/et semester, hvis der er tilstrækkeligt mange deltagere. Det vil give lærerne mulighed for dels at opnå grundlæggende færdigheder i at arbejde med ikt-støttede læreprocesser, og dels at arbejde systematisk med udvikling af ikt-støttet læring i egen undervisning. Et særligt tilrettelagt forløb for gymnasielærere vil i tilrettelæggelsesfasen bygge på dette projekt, ligesom det bør involvere gymnasielærere med særlig viden om ikt-støttede læreprocesser i gymnasiet, således at man fastholder at (nogle af) underviserne skal have indgående kendskab til deltagernes praksisområde. 1 http://www.itev.dk/index.php?id=157&action=show_fagpakke&selected=52 10

Konklusion Hovedpunkterne fra evalueringen er: Basale kompetencer i produktion og håndtering af nye medier med henblik på udvikling af egen undervisning er et udbredt behov blandt underviserne. Det aktuelle kursus har givet disse kompetencer (på et afgrænset område), hvilket ses ved at deltagerne er i stand til at arbejde videre efter kurset. Konkret indsigt i nye pædagogikker og (fag-)didaktikker i lyset af de muligheder nye medier tilbyder, efterlyses af deltagerne. De efterlyser således en endnu mere konkret kobling af den gennem kurset erhvervede tekniske kunnen og nye former for undervisningstilrettelæggelse. Dermed bekræfter dette pilotprojekt erfaringer fra et tidligere FOU-projekt (Virtuelle UndervisningsFormer VUF). Udviklingsprincipperne var velvalgte. Deltagerne sætter det højt, at de kunne arbejde aktivt også med egen undervisning i forløbet, samtidig med, at kursusundervisningen tilbyder en genvej til indsigt i mulighederne med nye medier i undervisningen. Hvis forandringen af lærernes undervisning i endnu højere grad skal sikres er én kursusdag med efterfølgende support næppe nok. Der er så behov for et længere og for lærerne forpligtende forløb. Fremtidigt udbud af kurser og udvikling af nye kurser er ikke sikret. AAU undersøger fortsat mulighederne for at indgå som partner i et fremtidigt og udvidet udbud et udbud, der eksempelvis kunne bestå af særligt tilrettelagte kurser, der samtidig indgår som formelt kompetencegivende dele af en uddannelse på masterniveau. Baseret på ovenstående tegner der sig et billede af et udmærket kursuskoncept, der med få justeringer kan udbydes, hvis rammerne for udbuddet kan etableres og der er et marked for udbud. 11

Virtuel undervisning i praksis Bilag Bilag 1 Referat fra møde om anvendelse af video i undervisning fredag den 15. februar 2008 AATG Sankelmarksgade. Tilstede: Kresten Cæsar Torp, Tom Nyvang, Jørn Dahl, Marianne Georgsen, Thomas Kjærgaard (ref.). Hvordan skal kurset skæres? Jørn: Ønske om værktøjer til praktisk udførelse af VU KCT: Den teknologiske begrænsning skal ikke sætte overlæggeren. KCT: De gode eksempler! Find gode eksempler. HHX e-læringsmateriale database Tom: Hvilke temaer kunne være oplagte at vise video anvendt i. Instruktionsvideoer til labs. Jørn: Skal det bruges til introduktion, instruktion eller dokumentation? Præsentation eller bare en del af et forløb? Thkj: Definition af målgruppe! Tom: Indholdet af dagen skal være eksemplarisk, altså kunne bruges i praksis. Kursusdeltagerne skal prøve at producere multimediemateriale. Fra idé til færdigt produkt. Marianne: Evt. at lave guides, instruktionsvideoer osv. Kursusdeltagerne skal helst kunne grupperes efter faggrupper. Marianne: Senere kunne kurset udbydes til bestemte faggrupper. KCT: De implicerede lærere kigger på om kurset skal være generelt eller faggruppespecifikt. Marianne: ell kunne forestå evalueringen. Og måske dele af indholdet. Anvendelse af multimedie i undervisningen tekst, lyd, still og video. Frigørelse fra tid og sted. Budget: Diskussion af timefordeling og økonomi. Jørn laver en formålsbeskrivelse. Aktører? Torben STX inddrages Tidsplan? Der søges om udsættelse til efterår 2008 (KCT). 12

Bilag 2 Referat den 28. Marts 2008 på Aalborg Handelsskole. Tilstede: Jørn Dahl, Brian Svendsen, Tom Nyvang, Thomas Kjærgaard, Kresten Cæsar Torp (ref.) 1. Formål og skitse af indhold. Kursets indhold har baggrund i VUF-projektet og medarbejderdagen på AATG. Virtuel undervisning involverer formidling fra læreren i en eller anden form, men kan også have vægten på et kollaborativt aspekt. Video og medier er i dag lav-tek, og kan integreres på mange flere måder end vi gør, både når det gælder formidling fra lærer til elever og ved elevernes samarbejde om opgaver. Her kan eleverne fx være producerende. Virtuel undervisning kan samtidig have interessante aspekter i forhold til elever med lange afstande til skolen. Hvordan får vi lærerne i gang med at anvende disse muligheder i undervisningen. Kurset kan samtidig gøre opmærksomt på nye trends: Social software kollaborativ læring. Nye muligheder med mobile medier. Udkomme: En kursusdag, 15 deltagere, i form af workshop, et par oplæg, opgaver og arbejde med medierne. Målgruppe: Uerfarne brugere. Evt. indsnævres det fagdidaktiske fokus. Flere deltager fra faggrupper. Evt. forsk. Workshops om eftermiddagen: Koll. Læring, konkret optage, lægge ind, distribuere, streaming. Fokus på erfaringsudveksling /deling. Eksempler? Desuden skal evalueringen indebære en afklaring i forhold til evt. nye kurser. 2. Personer, roller og ansvar, tidsplan og mødedatoer for arbejdsgruppen. Uge Aktiviteter og personer Budget 13 Jørn rundsender en skitse til formål /indhold, som vi talte om på sidste møde. 13 Møde: Formål, indhold, tidsplan og roller /ansvarsområder rettes til. 13-20 Kursusindhold og materialer udvikles, så de kan præsenteres til sparring. Thomas Kjærgaard, Hanne Larsen, Ole Beltoft, Brian Svendsen og Kresten varetager kursusudviklingen, og aftaler hvem der står for afviklingen af kurset. 15 Kursusudviklere mødes Torsdag d.10. 14.00 (Kresten) Alternativ: Fredag d. 11. Kl. 8.00 (Hanne) 21 Feedback på indhold og materialer Thomas + Kresten: 60 t, Hanne + Ole: 60 t, Brian 30 t. 13

Virtuel undervisning i praksis Jørn, Tom, Marianne, Kresten sparrer på de midlertidige materialer Kresten indkalder til møde 21-35 Kursusindhold og materialer rettes til og fyldes ud. Praktiske forhold og dato tilrettelægges inden ferien. Invitation udsendes før ferien 33 Reminder til skolerne. Tilbagemelding fra skolerne mht. deltagere. 35 Opsamling på indhold 40 Kursus afholdes 40-44 Opsamling på evaluering af kurser (kursusholdere) Undersøgelse af muligheder for fremtidige kurser i hhx, htx, stxregi (+ Marianne og Tom) Indsendelse af regninger (deltagende institutioner) Afrapportering (Marianne, Tom, Thomas og Hanne (?)). 1.nov. Deadline for afrapportering Der budgetteres med: Mødeudgifter: Eksterne konsulenter: Kursusmaterialer: Kursusudgifter: Administration Marianne og Tom: 40 t, Thomas, Hanne(?): 20 t. 3000 kr 5000 kr 5000 kr 7500 kr 10000 kr Næste mødedato: Torsdag d. 10./4. Kl. 14.00 (alternativt fredag kl. 8.00) 14

Bilag 3 Revideret budget Oprindeligt budget Revideret Antal Mængde Antal /personer /timer Enhedspris I alt /personer Mængde /Timer Faktiske udgifter Enhedspris I alt Udvikling af kurser og kursusmaterialer Deltagere fra skolerne 6 60 320 115200 4 30 320 38400 38400 Deltagere fra ell 3 30 320 28800 1 30 320 9600 9600 Møder og rejseudgifter 9 5 500 22500 4 300 1200 1132 Eksterne konsulenter 3 5000 15000 2 2500 5000 5000 Kursusmaterialer 10000 2500 2319 Evaluering og opfølgning imellem kursusdagene, ell 2 40 320 25600 0 0 320 0 0 Support efter kursusdagen 5 5 320 8000 8000 Afrapportering, deltagende skoler 3 20 320 19200 1 20 320 6400 6400 Afrapportering ell 2 30 320 19200 1 40 320 12800 12800 Projektledelse og koordinering 1 40 320 12800 1 5 320 1600 1600 IT-support (egenfinansiering) 1 50 320 16000 1 15 320 4800 4800 Administration 10000 10000 10000 Kursusdeltagelse (egenfinansiering) 15 21 320 100800 15 7 320 33600 20160 Kursusudgifter 15 3 1000 45000 15 1 500 7500 2525 Sum 440100 141400 122736 Egenfinancering, kursusdeltagelse og IT-support (egenfinansiering) 116800 38400 24960 Ansøgt beløb 323300 103000 97776 15

Virtuel undervisning i praksis Bilag 4 Referat fra møde i arbejdsgruppen d. 11/04/08 på Sankelmarksgade Tilstede: Brian Svendsen, Hanne Larsen, Ole Beltoft, Thomas Kjærgaard, Kresten Torp Mødets formål er at få skitseret kursusdagens indhold og form, fordele opgaver og roller imellem os og sætte det praktiske arbejde i gang.. Dagsorden 1. Præsentation af hinanden 2. Rammerne for projektet og kurset kort gennemgang af sidste referat 3. Tidsplan 4. Kursets indhold a. Brainstorm Ideer omkring kursusdagens form og rammer: Lærerne skal opleve at de får et input Der udarbejdes kursusmaterialer -kompendium el. lign., som lærerne føler at de kan bruge efterfølgende Vi koncentrerer os i første omgang om en faggruppe gerne sproglærere Lærernes forskellige niveauer skal tilgodeses det kan særligt ske gennem hands-on emne /niveaudele i forbindelse med workshop-delen Lærerne skal kunne se nytten enten ved at arbejdsformen fanger eleverne, eller læreren sparer tid. Det kan være gennem muligheden for at hente materialer, vidensdeling i faggruppen, samarbejde. 8.30-15.30 1t Eksempler + pædagogik gøre klart hvor vi laver nedslag -Workshops delt i spor (2x2t) som udgangspunkt skal der komme et lille konkret produkt ud. Forberedelsen er at komme med et emne eller lignende som kunne bearbejdes i gang med workshops inden frokost tag-med-hjem-materialer til workshops -1t perspektiv Kursusdeltagerne kan få behov for efterfølgende hjælp og sparring pædagogisk og praktisk hjælp. Kan vi fx allokere 5 timer til hver skole efterfølgende til hjælp? Ideer til indhold: Hvordan udnytter vi hinanden bedre? Det kan være i form af fildeling, som kan udvides med vidensdeling. Endeligt kan man også tænke mere i lærende fællesskab, hvor man målsætter i forhold til indsatsområder, aftaler fælles forpligtelser. Man kan starte med at udvikle materialer omkring de fælles temaer fx det kulturelle område. Mdt. kommenteringsmuligheder i Word 07 -Coursegenie til Word Ho t potatoes -Feedback til elever ressourcemæssig fordel. Elevinvolvering elever som medproducerende afleveringer, elever fremstiller undervisningsmaterialer vi kan give eksempler på soft- /hardware på forskellige niveauer fokusere på det skolerne har, det umiddelbart tilgængeligt 16

Materialer til elever instruerende, webquests, programmeret læring, huske regler, kongruensregler, sætte ind i pp, suppleret med regler der popper op, Niels Brock matematik, Differentiering programmeret uv /formidling synkront med elevsamtaler Youtube? open learning ressource bruge lægge ind? kan vi bruge sites og ressourcer som eleverne er fortrolige med evt. fag som facebook? Frirum og variation i uv vha. forskellige medier Mindmapping programmer og muligheder freemind ol. b. Afgrænsning og fastlæggelse af indhold Vi arbejder med en kursusdag som følger: Timer Indhold 8.30 Generelt + nedslag og inspirerende eksempler på hvordan det kan gøres. 9.30 Workshop 1 Lærerne /faggrupperne medbringer emner fra undervisningen, som de gerne vil arbejde med. På workshoppen introduceres lærerne til de relevante teknikker, og prøve dem af på de niveauer de starter på: Video optage indsætte i pp redigere filformater upload Podcasting teknikker indhold elevproduceret, lærermaterialer Lyd open source filformater redigeringsværktøjer wavepad mp3 11.30 Frokost 12.30 Workshop 2 De samme som om formiddagen 14.30 Perspektiv: Nye ideer og eksempler. 15.30 Afslutning c. Hvordan supplerer vore kompetencer og erfaringer hinanden Vi ser ideerne igennem hjemme til næste gang, og overvejer hvor vi passer ind. 5. Fordeling af roller og opgaver Indtil næste møde fylder vi hver især kød på første og sidste time, tænker workshoppene igennem, researcher på eksempler og input. 6. Fastlæggelse af deadlines og mødetidspunkter Næste møde tirsdag den 29. April kl. 8.10-10.00 på Thurøgade. 17

Virtuel undervisning i praksis Bilag 5 Referat fra arbejdsgruppemøde den 29/04/08 på Aalborg Handelsskole, Thurøgade. Deltagere: Ole Beltoft, Thomas Kjærgaard, Brian Svendsen, Hanne Larsen (ref.) Ideer til dagens indhold: Timer Indhold 8.30 Velkomst, præsentation, plan for dagen og de gennemgående ideer. Kort om materialerne til workshoppen og de efterfølgende muligheder. Eksempler på hvordan multimedier kan bruges i undervisningen: Materialer til elever (eksempler på instruerende materialer, programmeret læring, webquests, huske regler, kongruensregler, sætte ind i pp, suppleret med regler der popper op, Niels Brock matematik). Differentiering (Uddybning af ovenstående. Eksempler på programmeret uv /formidling, som kan foregå på forskelligt niveau, eller gennem elevernes behov /valg(fx grammatikøvelser efter skanning /behov) eller synkront med elevsamtaler). Frirum og variation i uv vha. forskellige medier (eksempler på hvordan man kan skabe inspirerende materialer med begrænset indsats dette kan evt. vises ved at vi putter det ind i det vi ellers laver). Elevinvolvering elever som medproducerende (eks. på afleveringer eller eksempler på undervisningsmaterialer fremstillet af elever). Generelt skal vi give eksempler på soft- /hardware på forskellige niveauer fokusere på det skolerne har, det umiddelbart tilgængeligt 9.30 Workshop 1 Lærerne /faggrupperne medbringer emner fra undervisningen, som de gerne vil arbejde med. På workshoppen introduceres lærerne til de relevante teknikker, og prøve dem af på de niveauer de starter på: Video optage indsætte i pp redigere filformater upload Podcasting teknikker indhold elevproduceret, lærermaterialer Lyd open source filformater redigeringsværktøjer wavepad mp3 11.30 Frokost 12.30 Workshop 2 De samme som om formiddagen 14.30 Perspektiv: Nye ideer og eksempler. Materialeudvikling er en fælles aktivitet: Hvordan udnytter vi hinanden bedre på skolerne? o Fildeling upload og deling o Vidensdeling kommunikation af erfaringer og sammenhæng o Lærende fællesskab, hvor man målsætter i forhold til indsatsområder, aftaler fælles forpligtelser. Man kan starte med at udvikle materialer omkring de fælles temaer fx det kulturelle område. Nye medier kan vi bruge sites og ressourcer som eleverne er fortrolige med? o Youtube? open learning ressource bruge lægge ind? Medieclips hvad kan de formidle? Læring? o Facebook? Fag som facebook? o Social software? o Mobil undervisning? Kan vi bruge lyd og samtale som asynkront medie i virtuel undervisning? Mobiltelefonernes billede-, videoog diktafonmuligheder. 18

o Mdt. kommenteringsmuligheder i Word 07 -Coursegenie til Word Hot potatoes -Feedback til elever ressourcemæssig fordel. o Mindmapping programmer og muligheder freemind ol. Kommunikation af eksempler fra dagen, muligheder for efterfølgende support og vidensdeling 15.30 Afslutning 19

Virtuel undervisning i praksis Bilag 6 Referat fra møde i arbejdsgruppen 9./9.- 08 på Aalborghus Gymnasium Deltagere: Hanne Larsen, Ole Beltoft, Thoman Kjærgaard, Brian Svendsen, Kresten Cæsar Torp (ref.) Ansvar og tidsfrister er markeret med kursiv. Dagsorden 1. Det praktiske arrangement omkring dagen. 2. Gennemgang af dagsprogrammet med feedback på oplæggene. 3. Materialer, evt. hjemmeside og support. 4. Evaluering og opfølgning. 5. Evt. Ad. 1: Det praktiske arrangement omkring dagen Kurset flyttes til Thurøgade 1. Hanne og Ole arrangerer lokaler, spisning og adgang til pc-ere. Hanne er ordstyrer på kursusdagen Kresten kontakter skolerne igen mht. den ændrede adresse. Desuden ændres tilmeldingsfristen til den 22. sept. (den anden dato var en smutter), og lærerne bedes tage deres bærbare med. Der suppleres evt. med skolens pc ere. Der er i budgettet sat 7500 kr af til kursusdagen. Noget af beløbet kan evt. flyttes til materialer eller til efterfølgende support fra Hanne, Ole og Brian. Ad. 2: Gennemgang af dagsprogrammet med feedback på oplæggene Timer Ansvarlig Indhold 8.10 Hanne Kresten Ole Thomas Hanne+Ole Thomas Velkomst, præsentation, plan for dagen og en kop morgenkaffe. Oplæg: Hvorfor skal vi bruge medier i undervisningen? (ppt-en skæres ned til fordel for eksemplerne) Muligheder og eksempler: Basisgrammatik, evt. Krig som tema. U-tube- keepvid.com Talking head ppt Flere eksempler kl. 11.00. Introduktion til workshop, materialer og kursets webside 9.30 Ole+Thomas Brian+Hanne Workshop 1 Lærerne introduceres til de relevante teknikker, og prøver dem af på de emner de selv medbringer: Video optage indsætte i pp redigere filformater upload Lyd open source filformater redigeringsværktøjer wavepad mp3 11.00 Brian Kresten Evt. Hanne 11.30 Frokost 12.30 Ole+Thomas Workshop 2 Muligheder og eksempler: Anvendelse af Podcasting Aflevering og feedback med anvendelse af medier Mdt. kommenteringsmuligheder i Word 07, Coursegenie til Word og Hot potatoes 20

Brian+Hanne De samme som om formiddagen 14.00 Hanne Fremvisning af dagens produktioner. Fælles erfaringer og ideudvikling Kaffe 14.45 Thomas Ryberg Unges mediebrug og tilgange til læring 15.30 Kresten Hanne Hvad gør vi nu: Vidensdeling på skolerne. Eksempel på vidensdelingsstrategi teknologi på AATG. Henvisning til materialerne: Vidensdeling i organisationen. Muligheder for efterfølgende support og vidensdeling Afslutning Ad. 3: Materialer, evt. hjemmeside og support Til hvert oplæg udarbejdes en kommenteret udgave af materialerne, evt. vejledninger og links. Hanne + Ole finder materiale om produktionsplanlægning. Til kursusdagen printes en papirudgave af slides ol. (Kresten) Alle mailer senest den 22. september følgende til Kresten: Materiale som skal printes Liste over indkøbsbehov (kursusmaterialer, webcams ol.) Så vidt muligt opgørelse over udgifter (regninger) i forbindelse med mødeafholdelse ol. gennem projektet. Kresten reviderer budgettet ud fra dette, og laver opgørelse over hvor mange supporttimer der evt. kan blive plads til. Der er nu sat 5000 kr af til materialer. Ad.4: Afrapportering, evaluering og opfølgning Afrapporteringen består af to dele: Afrapporteringen til uvm (skabelon, afholdte aktiviteter, udkomme). Der er sat 20 timer af i budgettet. Evalueringen af kurserne trækker på Marianne og Toms evaluering. Frist 1. november. Indtil videre er Kresten på opgaven. Marianne og /eller Tom regner med at deltage i dele af kursusdagen, lave et spørgeskema til deltagerne, en opfølgning senere og derefter en mindre rapport omkring hvordan eventuelle opfølgende kurser kan gribes an. Der er sat 40 t af til formålet. Marianne og Tom opsummerer kursusevalueringen til uvm-afrapporteringen. Alle institutioner indsender timeafregning og regninger til AATS senest 1. november. Ad.5: Evt. 21

Virtuel undervisning i praksis Bilag 7 Invitation til skolerne Indbydelse til værkstedskursus: Multimedier i undervisningen Torsdag den 2. oktober (uge 40) kl. 8.10 til 16.00 på Aalborg Hanelsgymnasium, Thurøgade 1, 9000 Aalborg. Hvordan kommer jeg som lærer i gang med at fremstille og anvende multimediematerialer i undervisningen? Hvordan gør jeg? Hvordan kan jeg bruge det? Med en pc, et webcam, standardprogrammer og evt. nogle få ekstra hjælpemidler, kan man som lærer komme langt med at integrere video, billeder og lyd i sine undervisningsmaterialer. Som faggruppe og kollegiale netværk kan vi komme endnu længere. Multimedier kan anvendes til formidling til eleverne, til selvinstruerende materialer og til forløb med fokus på undervisningsdifferentiering. Multimedier kan også indgå i forløb hvor eleverne er formidlerne. Dagen er planlagt som et værkstedskursus, hvor deltagerne kommer i gang med at udarbejde undervisningsmaterialer under kyndig praktisk vejledning. Værkstederne lægger vægt på at introducere de enkleste og mest umiddelbart tilgængelige redskaber. Gennem oplæg og diskussion fokuserer vi på forskellige anvendelser af multimedier i undervisningen, perspektiverer anvendelserne til de nye muligheder som dukker op, og på hvordan man samarbejder omkring opgaven i faggruppen og på skolen. Kursets baggrund og målgruppe Pilotkurset er udviklet i forbindelse med FoU-projektet virtuel undervisning i praksis mellem skolerne Aalborg Handelsgymnasium, Aalborg Tekniske Gymnasium, Aalborghus Gymnasium og ell, Aalborg Universitet, og afholdes for fem lærere fra hver af de deltagende skoler. Pilotkurset vil i første omgang henvende sig til faggrupper indenfor sprogfagene. Vi vil derfor opfordre skolerne til at finde kursusdeltagerne i så god tid, at lærerne i faggruppen på forhånd kan tale sammen. Det forventes at faggrupperne møder op med ideer til emner eller forløb som de ønsker at arbejde med gennem dagens to workshops. Kursusmaterialer og materialer produceret på workshoppen vil efterfølgende være tilgængelige på kursets webside, og kursusholderne vil efterfølgende stå til rådighed for praktisk support i et nærmere defineret omfang. Kursusudviklingen og kursusafholdelsen er finansieret af Undervisningsministeriet, mens lærernes deltagelse i kursusdagen indgår som skolernes egenfinansiering. På baggrund af erfaringer fra pilotkurset udbydes kurset evt. til en bredere kreds, tilrettet andre faggrupper. Program for dagen 8.10 Velkomst, præsentation, plan for dagen og en kop morgenkaffe. Oplæg: Hvorfor skal vi bruge medier i undervisningen? Muligheder og eksempler Introduktion til workshop, materialer og kursets webside 9.30 Workshop 1 Lærerne introduceres til de relevante teknikker, og prøver dem af på de emner de selv 22

medbringer: Video optage indsætte i pp redigere filformater upload Lyd open source filformater redigeringsværktøjer wavepad mp3 11.00 Oplæg: Anvendelse af Podcasting Oplæg: Aflevering og feedback med anvendelse af medier 11.45 Frokost 12.30 Workshop 2 Samme workshops som om formiddagen, lærerne skifter. 14.00 Opsamling: Fremvisning af dagens produktioner, fælles erfaringer og ideudvikling Kaffe 14.45 Oplæg: Hvordan udnytter vi hinanden bedre på skolerne? Oplæg ved Thomas Ryberg: Unges mediebrug og tilgange til læring Oplæg: Nye medier 15.45 Afslutning Programmet er foreløbigt, og der kan forekomme mindre ændringer. Tilmelding sker samlet for hver af de deltagende skoler til: Kresten Cæsar Torp, kt@aalborghus.dk Senest den 20. september 2008. Vi glæder os til dagen! Mvh. Arbejdsgruppen Bilag 8 Kursusdeltagere Helle Gottlieb Engelsk Historie Aalborghus Gymnasium Philipp Alexander Blau Tysk Historie Aalborghus Gymnasium Thorbjørn Lind Engelsk Filosofi Aalborghus Gymnasium Thyra Bjerreskov Engelsk Religion Aalborghus Gymnasium Mette Fredberg Dansk Engelsk Aalborghus Gymnasium Maria Melson Dansk Historie Aalborg Handelsgymnasium Annalise Thierry Sillemann Engelsk IT Aalborg Handelsgymnasium Tina Stein Raaschau Tysk Dansk Aalborg Handelsgymnasium Mikkel Hassing Povlsen Aalborg Handelsgymnasium 23

Virtuel undervisning i praksis Bilag 9 Evalueringsskema kursusdagen Aalborg Handelsskole, d. 2. oktober 2008 Evaluering af værkstedskursus: Multimedier i undervisningen Kære deltager Dette kursus er et pilotkursus, og det er udviklernes ønske at kunne justere kursets indhold og form så det kan udbydes igen, både til sproglærere og undervisere inden for andre fag. Der gennemføres derfor en evaluering af kurset, som har til formål at indsamle erfaringer med pilotkurset og evt. forslag til justeringer fra deltagerne. Evalueringen gennemføres i to trin. En opsamling ved afslutningen af kursusdagen (dette skema), og en skriftlig evaluering en måned efter kursusdagen, som fokuserer på tiden hjemme på egen institution efter kursusdagen plus de refleksioner deltagerne har gjort i tiden efter kurset. Vi vil derfor bede dig om at udfylde dette evalueringsskema så godt du kan, og håber endvidere at du vil bidrage yderligere til evalueringen ved at svare på det skema, vi sender ud til dig om ca. 3 uger. Evalueringen gennemføres og sammenfattes af tilknyttede forskere fra Aalborg Universitet, som også har fulgt processen med udvikling af kurset. 1. Baggrund og motivation Hvilke skole kommer du fra? Hvad underviser du i? Hvor længe har du været gymnasielærer? Har du tidligere været på kursus inden for dette område? Ja 24