Vores fælles vej til en bedre folkeskole

Relaterede dokumenter
Nyt om skolestrukturen

Kompetenceudviklingsstrategi

Velkommen til et nyt skoleår!

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

2018 UDDANNELSES POLITIK

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Med venlig hilsen Elisabeth Sørensen (Autisme foreningen Randers) og Nete Ankerstjerne (skolebestyrelsesformand på Firkløverskolen)

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

Job- og kompetenceanalyse. Skoleleder til Damagerskolen

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011

Synlig læring i 4 kommuner

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Strategi for Folkeskole

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere

Ledelse af læring og Visible learning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

INNOVATION KREATIVITET og DIGITAL LÆRING

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d

Forord. Læsevejledning

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Pædagogisk ledelse i EUD

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Atuartoq siunissarlu / Eleven og fremtiden Ilinniagaqarneq tamanut 2020 / Uddannelse for alle 2020 Kommuneqarfik Sermersooq, isumasioqatigiissitsineq

Heibergskolen november 2018

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holdningsnotat - Folkeskolen

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

Stillings- og personprofil

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

Lyst til. Laering 2O16-2O18. Skolepolitiske målsætninger

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Overordnet kan aktiviteterne opdeles i tre hovedindsatser:

Uddannelsesplan for Gjellerupskolen

Overbygningen på Hærvejsskolen

IT og digitalisering i folkeskolen

Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget

BALLESKOLENs informationsmøde

Stillings- og personprofil Skoleleder

SKOLEN Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

Kompetenceudviklingsplan

Afrapportering Læringsløftet. Område-MED. 19. december 2016

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Børn & unge Godkendt den

Vestervangsskolen Aftalemål 2017

NY HED SBREV. Første nyhedsbrev i den nye skole..!

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/ Britta Vejen, UCC

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Workshop om kommuners og skolers aktuelle arbejde med at skabe en ny overbygning. Nye veje i folkeskolens overbygning

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Tirsdalens Skole Aftalemål 2017

Læring og trivsel hos børn og unge

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Asferg Skole Aftalemål 2017

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Havndal Skole Aftalemål 2017

Anbefalinger: FGU-institutionens indhold og tilrettelæggelse

Transkript:

Til skolens ansatte Vores fælles vej til en bedre folkeskole Hvem er hun og hvad vil hun? Jeg gætter på, at nogle af jer har tænkt noget i den retning, da min ansættelse blev offentliggjort. I pressemeddelelsen hæftede René Junker sig meget venligt ved, at jeg har haft ansvaret for at gennemføre to vellykkede skolestrukturprocesser, der minder om den proces, vi nu er i gang med at gennemføre her i kommunen. Mine første måneder i Holbæk har været travle. Jeg har blandt andet skullet lære skolelederne at kende. Ved møderne med jer har jeg fået et vigtigt indblik i, hvordan I arbejder. Det har været en særdeles positiv oplevelse, fordi jeg har mødt engagerede, arbejdsomme og visionære ledere. Jeg har ligeledes mødt den store gruppe af ledere og ser frem til at lære alle bedre at kende. Sans for visioner er vigtig i en organisation, hvor vi som ansatte skal gennemføre de visioner, kommunens politiske flertal vedtager. En af visionerne er strategien for Fremtidens Folkeskole, hvor det overordnede mål handler om, at vi årgang for årgang skal øge andelen af unge, som fuldfører en ungdomsuddannelse. Dét er et konkret mål, hvor omverdenen helt berettiget vil måle vores indsats for at gøre de unge uddannelsesparate. Fokus på udskoling Vi skal have øje for elevernes behov, så vi løfter dem og forbereder dem bedst muligt til at videreuddanne sig og blive selvforsørgende. Udskolingen er vigtig for at nå målet om at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse. >> fortsættes - side 1 af 6

UngHolbæk har betydelige erfaringer i at drive 10. klassecentret, hvor hver enkelt elev sammensætter sit skema og undervises målrettet med henblik på optimal udskoling. Jeg er sikker på, at de otte folkeskoler kan drage nytte af den viden, som UngHolbæk har genereret på dette vigtige område. Fælles kurs I min optik er et sundt skolevæsen ensbetydende med at arbejde sammenhængende, at koordinere de forskellige indsatser og se helheder. Vi er ikke længere 21, men otte skoler med SFO-afdelinger. Vi skal blandt andet koordinere skole og fritidstilbud, så de hænger bedst muligt sammen. Vores organisation fungerer i udpræget grad ved, at alle otte skoler følger en fælles kurs. I disse år er der mange centrale bindinger på området. Det betyder imidlertid ikke, at lokale initiativer og løsninger ikke er velkomne - tværtimod. Som chef for skole og uddannelse vil jeg respektere de gode argumenter for at vælge andre lige så gode løsninger på de givne udfordringer. Videndeling er én af de metoder, som jeg vil prioritere højt: Vi skal sætte lys på det, der lykkes og glæde os over de sejre, som vi hjælper eleverne med at vinde. Samtidig skal vi være parate til at erkende og lære af de fejltrin, som vi også vil komme til at begå undervej. Nyhedsbrevet, som du læser her, er også tænkt som videndeling på tværs af skolerne i Holbæk Kommune. Jeg vil løbende sende nyhedsbreve ud til alle ansatte på skolerne, således kan I overordnet følge med i, hvad der sker. Jeg ser frem til at lære alle skoler godt at kende. Skoleledere på skolebænken Holbæk Kommunes skoleledere har med den nye skolestruktur fået ekstra udfordringer som ledere. Derfor gennemgår de nu et længere uddannelsesforløb, som kommunen har tilrettelagt i samarbejde med Copenhagen Business School (CBS). Den nye skolestruktur giver skolelederne en ny rolle som strategiske ledere af de fusionerede skoler. De er således hver især blevet ledere for langt over 100 medarbejdere og godt 1.000 elever. Derfor skal de i praksis lede gennem andre nemlig via daglige ledere, afdelingslederne og SFO-lederne, der sammen skal være et stærkt ledelsesteam i hverdagen. En folkeskole er desuden en stor virksomhed med et årligt budget på over 50 millioner kroner. >> fortsættes - side 2 af 6

CBS uddannede oprindeligt professionelle ledere til erhvervslivet, men i dag er professionel ledelse lige så relevant i kommunerne. Skolelederne har ansvar for arbejdspladser, som rummer mange af de samme udfordringer, man støder på i erhvervslivet. Undervisningsprogrammet blev skudt i gang med en workshop i foråret. Siden har skolelederne blandt andet arbejdet med forandringsledelse, fusionsledelse og strategisk ledelse. Programmet løber resten af året og slutter i begyndelsen af 2013. Bedre beslutninger på skolerne Lars Høgstedt Hansson, skoleleder på Katrinedalskolen, lægger ikke skjul på, at skolelederne har fået flere udfordringer: - Vi har nu et tilhørsforhold til hele tre afdelinger. Her skal vi gerne have tætte relationer til såvel de lokale ledere som medarbejderne. Samtidig bliver vi involveret i ledelse på både driftsmæssigt og strategisk niveau. - Forløbet på CBS har et højt fagligt niveau og er meget relevant. Jeg er overbevist om, at vi som ledere vil kunne træffe bedre beslutninger oven på forløbet. I sidste ende vil det blive til gavn for helheden. Et lille eksempel er, at vi har opdelt de ugentlige ledermøder i to med fokus på henholdsvis drift og strategi, fordi begge dele er lige nødvendige for de mål, vi vil nå med vores skoler, understreger Lars Høgstedt Hansson. Langsigtede mål for øje Mette Hunsdahl, skoleleder på Isefjordskolen, mener, at fremtidens udfordring bliver at styrke det fællesskab, som folkeskolen bygger på. Det gælder både den enkelte afdeling, hele skolen og det samlede skolevæsen: - Tidligere var vi det, jeg vil kalde skoleorienterede. Nu skal vi have de mere langsigtede fælles mål for øje som for eksempel Fremtidens Folkeskole. Her forpligter vi os til at nå nogle bestemte mål samtidig med at vi skal spille sammen med de andre medarbejdergrupper. - Uddannelsesforløbet har ikke alene givet os nyttige ledelsesredskaber. Et par af delforløbene var internater, hvor vi blev tømret sammen som gruppe. Det er vigtigt, at vi kender og forstår hinanden, når vi i fællesskab skal styrke skoleudviklingen og takle de fælles udfordringer, siger Mette Hunsdahl. De rigtige ledelsesværktøjer Jørgen Schandorff er UngHolbæks souschef og leder af dagundervisningen. Han er en del af et større ledelsesteam og finder det spændende at lede gennem andre: >> fortsættes - side 3 af 6

- Uddelegering handler om at turde tro på, at andre end én selv kan løse opgaverne. Uddannelsesforløbet har desuden givet mig tættere relationer til de otte folkeskoleledere. Som et team vil vi i fællesskab kunne sætte overliggeren højere for at nå de mål, vi sætter. - Jeg er dybt imponeret over undervisningens høje, faglige niveau og dens relevans for vores hverdag i skolesystemet. Ledelsesværktøjerne er helt rigtige til de opgaver, vi skal løse som ledere. CBS har naturligvis ikke undervist os gratis, men jeg er sikker på, at kommunen får fuld valuta for pengene i form af bedre skoleledere, mener Jørgen Schandorff. 14 millioner til nyt it-netværk I løbet af 2013 og første halvdel af 2014 får alle skolerne et helt nyt it-netværk. Det betyder, at senest til august 2014 kan alle komme trådløst på nettet med superhurtige og stabile forbindelser, der kan trække både skolens udstyr og alle de forskellige former for udstyr, som elever og medarbejdere selv tager med. I foråret 2012 blev alle skolernes netværk undersøgt og beskrevet af eksperter. Det resulterede i en beskrivelse af, hvad der skal laves på den enkelte skole, for at netværket har en moderne standard. Efterfølgende har byrådet bevilget 14 millioner kroner over to år til at få det nye netværk etableret, sådan som ekspertanalysen beskriver. Desuden er der afsat ekstra tre millioner årligt til at vedligeholde netværket, så det er stabilt og funktionsdygtigt. Den nye netværksstandard betyder, at: Alle elever og medarbejdere kan komme trådløst på nettet Netværket er dimensioneret til alle typer udstyr (bærbare computer, ipads, mobiltelefon og så videre) Alle programmer kan afvikles via internettet, så der ikke længere behøver at være programmer installeret på computeren. Det kaldes cloudcomputing programmerne ligger i skyen Moderniseringen går efter tur Det er ikke praktisk muligt at renovere alle afdelingers netværk på én gang. Derfor udarbejdes der i øjeblikket en udrulningsplan, sådan at alle afdelinger kan se, hvornår det er deres tur til at få nyt netværk. Princippet for udrulningen bliver, at afdelinger med den dårligste standard tages først, og at én skole gøres færdig ad gangen. >> fortsættes - side 4 af 6

Datoen for færdiggørelsen på den enkelte skole kan oplyses, når udbuddet er gennemført, og entreprenøren til den store opgave er udvalgt. Nye computere I takt med at netværket bliver moderniseret, købes der også nye bærbare computere til skolerne. Det er en del af den løbende serviceaftale, som skoleafdelingen er ved at forhandle på plads med It og Telefoni. Serviceaftalen betyder, at alle nye computere bliver vedligeholdt af en central funktion. Det sikrer høj driftsikkerhed. Kompetenceudvikling Når skolerne i Holbæk for alvor går i (it-)skyen, vil der ske en kompetenceudvikling af lærerne og pædagogerne. SkoleITprojektgruppen er i øjeblikket ved at designe et forløb, som indebærer kurser, aktionslæring og uddannelse af ressourcepersoner. Denne del forventes at gå i gang i skoleåret 2013-14. SkoleIT er en del af kvalitetsudviklingsprogrammet Fremtidens Folkeskole. De 14 millioner til nyt netværk og de tre millioner til løbende vedligeholdelse af netværket er nye penge, som byrådet har bevilget fra og med 2013. Udskiftningen af computere, de nye cloudbaserede løsninger og lærernes kompetenceudvikling betales af puljen til Fremtidens Folkeskole. Kurser i klasseledelse og relationskompetence I dette skoleår er 125 lærere og daglige ledere på kursus i enten Cooperative Learning eller ICDP træning i relationskompetence. Et af indsatsområderne i kvalitetsudviklingsprogrammet Fremtidens Folkeskole er kompetenceudvikling af lærere og ledere. Kompetenceudvikling kan ske på mange måder. Blandt andet gennem kurser, som har en snæver forbindelse til den daglige praksis på skolerne. På bagrund af forskning i hvilke lærerkompetencer, der har betydning for eleverne faglige, sociale og personlige udvikling, centrerer kurserne i dette skoleår sig om at træne relationskompetence og klasserumsledelse. International Child Development Programme (ICDP) Relationskompetencen er den største enkeltfaktor for, at eleverne får lært noget. Kurset i ICDP træner relationskompetencen som en professionel, faglig kompetence, sådan at den ansatte kan opbygge positive samspil med alle. >> fortsættes - side 5 af 6

Cooperative Learning (CL) Evnen til at lede en gruppe elevers læring er af stor betydning. Dette giver Cooperative Learning gode redskaber til. CL bygger på at tilrettelægge undervisningen, så høj deltageraktivitet sikres, og hvor eleverne bliver selvhjulpne. Hvad siger forskningen om lærerkompetencer? I perioden 1998-2007 er der publiceret 70 undersøgelser om sammenhængen mellem lærer og pædagogkompetencer og så børnenes udbytte af børnehaven og skolegangen: En god voksen er dygtig til: Relationer evner at etablere sociale relationer et godt samspil til og mellem børnene Regelledelse evner klart og eksplicit at udtrykke hvilke regler, der gælder for klassens arbejde og dermed understøtte, at børnene lidt efter lidt overtager disse regler (klasserumsledelse) Faget - didaktikken evner at være over sit fag og sætte det i relation til børnenes forudsætninger Kollegialt samarbejde - evner fagligt at reflektere, analysere og lægge en ny strategi for læringsfællesskabet sammen med kolleger (Kilde: Dansk Clearinghouse) Det sker også lige nu... 87 lærere deltager i kursus i Cooperative Learning - klasserumsledelse 14 lærere og 24 ledere deltager i kursus i ICDP træning i relationskompetence SkoleIT-projektgruppen arbejder med det første udkast til en digitaliseringsstrategi for kommunen(s skoler). Strategien kommer i høring i foråret Udbud og It og Telefoni forbereder et udbud af det samlede netværk for skole-it, som skal stå færdigt i hele kommunen den 1. august 2014 Skoleledere og skolechef drøfter pejlermærker for Fremtidens Folkeskole i 2013-14 og 2014-15 Danmarks Lærerforening Kreds 52 og Holbæk Kommune er ved at etablere en faglig følgegruppe, så aktiviteter aftales og planlægges i et tæt samarbejde Det computerbaserede program til fastlæggelse af elevens uddannelsesmål og registrering af de ældste elevers fravær (Uddannelsesparat.dk og E-protokol) er under udrulning i alle udskolingsafdelinger Mange hilsner fra Marianne Stentebjerg, chef for skole og uddannelse side 6 af 6