Bestillinger fra partierne. Spørgsmål/svar

Bestillinger fra partierne Spørgsmål/svar

Indholdsfortegnelse: 1: Konsekvenserne af en nedsættelse af dækningsafgiften til 5 promille i den kommende budgetperiode. Sidste års notat revideres således at det i tillæg anføres, hvad det vil koste helt at bortskaffe dækningsafgiften i tillæg til, hvad det vil koste at nedsætte den til 5 promille.... 3 2: Konsekvenserne af, hvad det vil koste at fastfryse grundskylden på henholdsvis 2014 og 2015 niveau.... 4 3: En beregning for færdiggørelsen af cykelstien/gåstien ved Egedalsvej... 5 4: Hvilken besparelse vil sammenlægning af skolerne i bysamfundene, Fredensborg og Humlebæk, give?... 6 5: Hvad koster det at indføre obligatorisk lektiehjælp fra næste år med styrket bemanding i forhold til i dag?... 7 6: Hvad koster det at uddanne flere med specialpædagogiske kompetencer til inklusionsbørn i folkeskolen? Har vi fået tilstrækkelig statslig refusion, eller er der behov for et øget kommunalt bidrag?... 8 7: Hvad kan man spare på kun at sprogscreene børn med behov i daginstitutioner i stedet for alle børn?... 9 8: Hvad koster det at sikre tid til fælles forberedelse mellem pædagoger og lærere i skolen efter reformen?... 10 10: Hvad koster det at sikre en ordentlig indsats for hjemløse i vores kommune?... 14 11. Hvad koster det, hvis vi skal hjemtage al rengøring i daginstitutionerne i kommunen, så udlicitering og dårlig rengøringsstandard undgås?... 15 12: Hvad koster opstilling af store skilte 4-5 steder ved indkørsel til hvert bysamfund med "Velkommen til f. eks. Humlebæk"? (Så vi tager kommunalt værtsskab)... 16 13: Navngivning og skiltning af cykel- og gangstier i et bysamfund af gangen?... 17 14: Byfornyelse: Kunst på den ovale rundkørsel i Nivå - fx med byens karakteristika historiske tema: teglværk, ringovn... 18 17: På baggrund af materialet fra budgetseminariet, der viser at vi ligger langt over gennemsnittet i udgifter til drift af ungdomsskoler, ønskes en opgørelse, der viser hvordan pengene bruges.... 21 18: En opgørelse af antal elever for hver enkel folkeskole i kommunen pr. 1. august 2015. Herunder også en opgørelse af antal klasser pr. årgang.... 23 19: Opgørelse af netto- omkostninger for følgende institutioner/klubber: A. Regnbuen, B. Fritidsklubben Egedalshallen og C. Kokkedals Ungdomsklub... 24 20: En opgørelse af projektet med solfangere på parkeringspladsen ved Rådhuset. Investeringens størrelse, låntagning, indtægter og breakeven-tidspunkt.... 25 21: En opgørelse af nettoudgifter ved Nivå Nu og Kokkedal på vej i 2015 og budgetårene 2016-2019... 26 Side 2 af 27

1: Konsekvenserne af en nedsættelse af dækningsafgiften til 5 promille i den kommende budgetperiode. Sidste års notat revideres således at det i tillæg anføres, hvad det vil koste helt at bortskaffe dækningsafgiften i tillæg til, hvad det vil koste at nedsætte den til 5 promille. Spørgsmål fra Det konservative Folkeparti A. Afskaffelse af dækningsafgiften Dækningsafgiften udgør i dag 9 promille for forretningsejendomme i Fredensborg Kommune og beregnes af forskelsværdien mellem ejendomsværdien og grundværdien. Indtægten fra dækningsafgiften på forretningsejendomme udgør 11,8 mio. kr. p.a. Der er igen i år aftalt været en kompensation på maximalt 75 pct. det første år samt 50 pct. for andet og tredje år og til slut en kompensation på 25 pct. i det fjerde år. Nedenfor er udregnet hvad omkostningen bliver, hvis Fredensborg opnår maksimal kompensation. Det vil afhænge af, hvor mange kommuner, der sætter skatten ned. Omkostning med maksimal kompensation ved fjernelse af dækningsafgift jf. pulje til ansøgning i 2016 Mio. kr., 2016-niveau 2016 2017 2018 2019 I alt Tab pr. år -11,8-11,8-11,8-11,8-47,2 Kompensationssats 75 pct. 50 pct. 50 pct. 25 pct. Mulig kompensation -8,9-5,9-5,9-3,0-23,7 Omkostning hvis der gives fuld kompensation -3,0-5,9-5,9-8,9-23,7 Fra 2020 vil kommunen selv skulle bære det fulde indtægtstab på ca. 11,8 mio. kr. årligt. B. Nedsættelse af dækningsafgiften til 5 promille I opstillingen nedenfor er vist det budgetlagte provenu i 2016 fra dækningsafgift på forretningsejendomme med den nuværende sats, og tilsvarende vises provenuet hvis promillen sænkes til 5. Den umiddelbare omkostning i 2016 (og dermed også kommunens fulde udgift, når kompensationen bortfalder efter 2019) udgør 5,25 mio. kr. Omkostning med maksimal kompensation ved skattesænkning til 5 promille Mio. kr., 2016-niveau 2016 2017 2018 2019 I alt Tab pr. år -5.245,5-5.245,5-5.245,5-5.245,5-20.981,9 Kompensationssats 75 pct. 50 pct. 50 pct. 25 pct. Mulig kompensation -3.934,1-2.622,7-2.622,7-1.311,4 Omkostning hvis der gives fuld kompensation -1.311,4-2.622,7-2.622,7-3.934,1-10.490,9 Side 3 af 27

2: Konsekvenserne af, hvad det vil koste at fastfryse grundskylden på henholdsvis 2014 og 2015 niveau. Spørgsmål fra Det konservative Folkeparti Af opstillingen nedenfor fremgår de budgetlagte indtægter fra grundskyld 2015-2019, samt niveauet for disse indtægter i regnskab 2014 samt forventet regnskab 2015. Beregningerne viser hvad omkostningen ville være hvis 2014 eller 2015 niveauet fastholdes. Fx vil det i 2016 koste 25,2 mio. kr. at fastholde 2014-niveau et før en eventuel kompensation fra skattepuljen. Grundskyld mio.kr. R2014 B2015 B2016 B2017 B2018 B2019 Grundskyld -267,2-278,7-292,4-306,7-320,5-344,6 Udgift hvis: Regnskab 2014 fastholdes 25,2 39,5 53,3 67,4 Regnskab 2015 fastholdes 13,7 28,0 41,8 55,9 ( + =udgift, - = indtægt) Rent teknisk er det SKAT, der foretager fremskrivningen af grundværdierne. Hvis provenuet skal fastholdes skal det teknisk ske ved at nedsætte grundskyldspromillen gradvist med et beløb svarende til de viste ovenfor i tabellen. Da der er tale om ganske store beløb er det næppe sandsynligt, at der kan opnås fuld kompensation fra skattepuljen. Hvis Fredensborg Kommune får del i den såkaldte skattenedsættelsespulje vedr. budget 2016, er det nedenfor beregnet hvad kompensationen ville være, hvis der opnås maksimal kompensation. Puljen er på 200 mio. kr. så det vil ikke være sandsynligt, at Fredensborg Kommune opnår fuld kompensation. Omkostning hvis der tildeles maksimal kompensation: Mio. kr., 2016-priser 2016 2017 2018 2019 2016-19 Kompensation Promille 23,65 2,9 6,3 6,8 10,3 26,3-23,2 Promille 22,65 5,8 12,6 13,6 32,1 64,1-46,3 Promille 21,65 8,7 18,9 20,5 30,8 78,9-69,5 Promille 20,65 11,6 25,3 27,3 41,0 105,2-92,7 Promille 19,65 14,5 31,6 34,1 51,3 131,5-115,9 Side 4 af 27

3: En beregning for færdiggørelsen af cykelstien/gåstien ved Egedalsvej Spørgsmål fra Borgernes Stemme Færdiggørelse af løsningen med fortov og cykelsti i sydsiden af vejen vil koste ca. 0,4 mio.kr. Cykelsti i nordsiden vil koste 1,6 mio. kr. Fortov (i kombination med cykelsti) i nordsiden vil koste 0,7 mio. kr. En løsning med cykelsti og fortov i begge vejsider vil altså koste 2,7 mio.kr. (= 0,4 + 1,6 + 0,7) ud over de 1,2 mio. kr. som er brugt i 2014. Der er begrænset fodgængertrafik i nordsiden af vejen. Efter administrationens vurdering vil en løsning med kun cykelsti i nordsiden til 2,0 mio. kr. kombineret med færdiggørelsen af sydsiden (0,4 + 1,6) være tilstrækkelig. Sagen er tillige beskrevet i sag nr. 96 fra PMK's møde den 3. juni 2014 og sag nr. 130 fra PMKs møde den 12. august 2014. Side 5 af 27

4: Hvilken besparelse vil sammenlægning af skolerne i bysamfundene, Fredensborg og Humlebæk, give? Spørgsmål fra Borgernes Stemme I mulighedskataloget er der lagt op til, at der kan spares 1 mio. kroner pr. sammenlægning, dvs. for hhv. de to skoler i Fredensborg og de to i Humlebæk. Beløbet er begrundet i en forventning om, at der kan spares på ledelse og administration. I praksis vil en besparelse betyde, at skolernes ramme vil blive beskåret. Det vil ikke være muligt at optimere på klassestørrelser, som ellers er den faktor, der har det største potentiale ved en skolesammenlægning. Det skyldes, at alle kommunens skoler allerede i dag har meget høje klassekvotienter, så der er kun meget begrænset mulighed for yderligere optimering ved en sammenlægning. Bysamfundenes skoler er allerede tilpasset det faldende børnetal. Det er derfor administrationens vurdering, at det ikke er muligt at samle skolerne på færre matrikler end i dag. Der kan derfor ikke indhentes yderligere besparelser på salg af bygninger med mindre man vælger at bygge en ny skole eller udbygge en af de eksisterende skoler, Undtaget herfor er dog Karlebo Skole, som kunne nedlægges og sælges, som det også er beskrevet i mulighedskataloget. Side 6 af 27

5: Hvad koster det at indføre obligatorisk lektiehjælp fra næste år med styrket bemanding i forhold til i dag? Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Fra og med starten af dette skoleår er lektiehjælp/faglig fordybelse obligatorisk for alle elever. Da skolerne allerede har fået finansiering som følge af den ny folkeskolereform til lektiehjælp/faglig fordybelse, fik skolerne ikke tilført yderligere finansiering, da ordningen blev obligatorisk. Det vil sige, at skolerne må bruge de ressourcer, de allerede bruger til disse timer til lektiehjælp og fritidstilbud. En del af disse timer vil formentlig være bemandet med pædagoger. Ønsker man en styrket bemanding af lektiehjælp/faglig fordybelse kunne man f.eks. opnormere med én lærer pr. klasse, én lærer pr. 2 klasser eller én lærer pr. 3 klasser i timerne til lektiehjælp/faglig fordybelse. Nedenstående tabel viser merudgiften ved de forskellige modeller. Antal klasser 0.-3. kl. 4.-6. kl. 7.-8. kl. Special/læse kl. Antal timer Antal klasser Antal timer Antal klasser Antal timer Antal klasser Antal timer Samlet antal timer Antal timer omregnet i stillinger Mer-udgift i hele 1.000 kr. 1 ekstra lærer pr. klasse 1 ekstra lærer pr. 2 klasser 1 ekstra lærer pr. 3 klasser 67,0 5.360 52,0 6.240 54,0 4.320 25,0 2.500 18.420 25,06 11.553 33,5 2.680 26,0 3.120 27,0 2.160 12,5 1.250 9.210 12,53 5.777 22,3 1.787 17,3 2.080 18,0 1.440 8,0 800 6.107 8,31 3.830 Timetal pr år * 80 120 80 100 * 0. - 3 kl samt 7. - 8. kl. modtager 2 timer ugentl. 4. - 6. kl. modtager 3 timer ugentl. Special/læsekl. modtager afhængig af klassetrin gns 2,5 ugentl. Et eksempel kunne være, at hvis man har 3 klasser på en årgang, vil man med 1 ekstra lærer pr. 3 klasser kunne have holddeling i den ene klasse hver tredje time eller man kunne gennemføre lektiehjælp/fagligfordybelse i to hold med to lærere til hvert hold. Side 7 af 27

6: Hvad koster det at uddanne flere med specialpædagogiske kompetencer til inklusionsbørn i folkeskolen? Har vi fået tilstrækkelig statslig refusion, eller er der behov for et øget kommunalt bidrag? Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Forskning viser at kompetenceudvikling virker bedst, hvis uddannelsen består af både teori og praksis. Fredensborg Kommune er ved at uddanne læringsvejledere indenfor inklusion, klasseledelse og trivsel. Denne uddannelse er finansieret af A. P. Møller Fonden. Disse læringsvejledere skal fra foråret 2016 og i de kommende fire år videreuddanne alle lærere og pædagoger på skolerne. Alle lærere og pædagoger skal have et uddannelsesforløb af en uges varighed bestående af 18 timers teori med undervisere fra professionshøjskolen UCC og 10 timers supervision af læringsvejlederne i egen praksis. Gennemførelse af tre uddannelsesforløb á 25 lærere og pædagoger, i alt 75 lærere og pædagoger, vil om året koste skolerne 458.000 til vikardækning. Vikardækningen finansieres af de enkelte skoler. Såfremt uddannelsen gennemføres som praksisnær uddannelse på skolerne vil vikarbehovet falde. Derudover modtog Fredensborg Kommune som led i økonomiaftalen for 2014, 1,0 mio. kr. årligt i perioden 2015-2020 til kompetencedækning i forbindelse med folkeskolereformen. Denne pulje bruges hovedsaligt til uddannelse indenfor skolernes linjefag, da der fra 2020 skal være fuld linjefagsdækning på skolerne. Hertil skal nævnes, at denne pulje - jf. aftalen ikke må bruges til vikardækning på skolerne og kan derfor ikke indgå som medfinansiering af inklusionsindsatsen. I Finansloven for 2015 er der afsat en pulje på 25 mio. kr. årligt i perioden 2015 2017 til inklusion, som kommunerne kan søge om. Med den pulje har kommunerne mulighed for at frigøre specialpædagogiske ressourcer, som kan rådgive og give faglig sparring til lærere og pædagoger i undervisningen. Fredensborg Kommune agter at søge denne pulje i 2016 Side 8 af 27

7: Hvad kan man spare på kun at sprogscreene børn med behov i daginstitutioner i stedet for alle børn? Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Sprogscreening af nogle børn i stedet for alle børn i kommunens daginstitutioner giver ikke mulighed for økonomiske besparelser. Der er følgende årsager hertil: Regeringen gennemførte i 2010 en afbureaukratiseringslov. Ifølge denne lov skulle kun børn med vurderet behov herfor have foretaget en sprogvurdering, og regeringen trak derfor økonomiske midler - 126.000 kr. (dvs. bruttobeløbet er 157.500 kr.) - ud af dagtilbudsområdet i kommunen. I Fredensborg Kommune medførte denne ændring, at mange børn startede i skole med uopdagede sproglige udfordringer, hvilket gav dem dårlige forudsætninger for at lykkes i skolen. Derfor besluttede Børne- og Skoleudvalget den 6. januar 2014 at gøre sprogvurderingen obligatorisk for alle 3-6-årige børn i kommunen. Der fulgte ingen økonomiske midler med denne beslutning, idet udgifterne til sprogvurderingerne skulle afholdes inden for den økonomiske ramme til dagtilbuddene. Der er således ingen besparelser at hente på kun at sprogscreene børn med behov i daginstitutioner i stedet for alle børn, idet de økonomiske midler til opgaven allerede er fjernet, og det dermed er blevet en del af det almene pædagogiske, udviklende samvær med børnene. Børne- og Skoleudvalgets beslutning blev desuden truffet ud fra Budgetforlig 2014, der har fokus på børns læring i dagtilbud, hvor børns sproglige udvikling er en kritisk forudsætning for læring. Afslutningsvist skal det tilføjes, at både Regeringen og Fredensborg Kommune har stor bevågenhed på at styrke børns sproglige udvikling herunder et systematisk pædagogisk sprogarbejde og en tidlig forebyggende indsats for at sikre, at alle børn får en god start på livet og skolen. Med sprogvurdering af alle børn kan det systematiske pædagogiske sprogarbejde både planlægges og evalueres, og på sigt kan sprogvurderingen af alle børn bidrage til besparelser, idet færre børn vil have uopdagede sproglige udfordringer ved skolestart. Side 9 af 27

8: Hvad koster det at sikre tid til fælles forberedelse mellem pædagoger og lærere i skolen efter reformen? Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Både lærere og pædagoger har tid til forberedelse og samarbejde i deres arbejdstid. Når der opstår et problem med at mødes, skyldes det, at det er mest hensigtsmæssigt for lærerne at holde møder, når elevernes skoledag er afsluttet for de yngre elever vil det typisk være kl. 14. De fleste pædagoger er ansat i kombinationsstillinger og skal møde på fritidshjemmet kl. 14, hvor de åbner og det største pres ligger. Derfor har det været meget vanskeligt at finde tidspunkter, hvor et helt årgangsteam inkl. pædagoger kan mødes. Et bud på en løsning kunne være at frikøbe de kombinationsansatte pædagoger 2 timer om ugen i årets 40 skoleuger, så de kunne deltage i møder på skolen en enkel dag om ugen i tidsrummet 14-16. I Fredensborg Kommune er der 50 pædagoger ansat i kombinationsstillinger. Hvis disse skal frikøbes 2 timer i 40 uger til en gennemsnitsløn for pædagoger vil et frikøb på 2 timer ugentligt koste 850.000 kr. Side 10 af 27

9: Hvad koster det at sikre en bedre modtagelse af flygtninge i kommunen? Får Fredensborg Kommune tilstrækkelig kompensation fra staten? Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Der er udarbejdet servicemål for flygtningemodtagelse og integrationsindsatsen, som er politisk godkendt i SSU den 8. juni 2015 og AEU den 9. juni 2015. Flygtningemodtagelsen i Fredensborg Kommune er inddelt i fire faser: 1. Før modtagelse 2. Modtagelse 3. Integrationsindsatser 4. Opfølgning Modtagelsesfasen er defineret som de første 0-4 uger. Det er ønsket at skabe et sammenhængende forløb for flygtningen ved flygtningens ankomst og første tid i kommunen. Servicemål for modtagelse og introduktion til kommunen: Alle flygtninge afhentes ved ankomst sted til kommunen og bringes til boligen af kommunal medarbejder. Der oprettes Nem-id og bankkonto for alle flygtninge inden for 0-2 uger efter ankomst. Der udleveres informationsmateriale om vejledning om rettigheder og pligter vedrørende økonomi, ydelser, børnetilskud, boligstøtte med videre inden for 0-2 uger efter ankomst. Alle flygtninge har en fast kontaktperson med det formål at opbygge tillid til det offentlige system. Alle flygtninge tilbydes inden for 4 uger efter ankomst en samtale med en helbredsmæssig vurdering hos en alment praktiserende læge. Alle familiesammenførte tilbydes inden for 3 måneder efter ankomst en samtale og en helbredsmæssig vurdering hos en alment praktiserende læge. Alle flygtninge og familiesammenførte inviteres til velkomstmøde inden for to uger. Kommunen tilbyder flygtninge information omkring ansøgningsprocedure vedrørende familiesammenføring af ægtefælle og børn. Alle flygtninge og dennes familie tilbydes en integrationsplan inden for 8 uger efter ankomst. Der følges løbende op på integrationsplanen i forbindelse med opfølgning på øvrigt integrationsprogram hver 3. måned. For at lade den organisatoriske opgavevaretagelse afspejle det virksomhedsrettede fokus som lovgivningen lægger op til samt at sikre et sammenhængende modtagelsesforløb for flygtningen, er det administrativt besluttet at organisere indsatsen i et integrationsteam placeret under Center for Job og Uddannelse. Integrationsteamet er etableret i Center for Job & Uddannelse pr. 1.6.2015. Der arbejdes aktuelt med implementering af de vedtagne servicemål for bl.a. modtagelse og boligplacering af flygtninge. Det er administrationens vurdering, at det endnu er for tidligt at vurdere indsatsen. Side 11 af 27

Hvad koster det? Der er foretaget en beregning af merudgifter i 2015 vedrørende merudgifter til såvel ydelsesområdet som modtagelsesopgaven. Der forventes en udgift til modtagelsen i integrationsteamet på ca. 650.000 kr. årligt fra og med 2015. Der skønnes herudover en netto merudgift på ydelsesområdet på 2,2 mio. kr. for de 64 flygtninge som er Fredensborg Kommunes kvote i 2015. Heri er ligeledes indregnet familiesammenføringer fra sidste kvartal i 2015, således at Fredensborg i løbet af 2015 og 2016 i alt har modtaget op til 158 flygtninge i forbindelse med vores kvote på 64 flygtninge i 2015. Der er heri indregnet udgifter til midlertidig boligplacering, udgifter til sprogskole, kontanthjælp og institutionspladser eller skole/sfo til de familiesammenførte børn fra slutningen af 2015 og i 2016, samt få øvrige merudgifter bl.a. til at dække istandsættelse af midlertidige boliger efter fraflytning. Endelig er der indregnet refusion og skøn for tilskud. Udgiftsskønnet for 2016 og fremadrettet er meget usikkert på nuværende tidspunkt, da administrationen ikke kender budgetgarantien for 2016 og om ekstraordinære puljer videreføres. I budgetvurderingen til aprilseminaret er indregnet en udgift i 2016-2019 svarende til udgiften i 2015, inkl. udgifter til finansiering af integrationsteam, som beskrevet nærmere ovenfor, i alt er indregnet 3 mio. kr. fra 2016 som vurderes som en uomgængelig merudgift. I 2015 vil administrationen kende de indtægter kommunen får til at kompensere udgifterne til flygtningene. Kommunerne er i forvejen kompenseret i en vis grad over statens generelle tilskud. Fredensborg Kommune har modtaget ca. 1,2 mio. kr. til ydelser og modtagelse af flygtningene via budgetgarantien til den oprindelige kvote på 20 flygtninge. Dette beløb er allerede indregnet i det nuværende budget. Idet flygtningekvoten er øget væsentligt i 2015 gives dog ekstraordinære tilskud fra staten som i Fredensborg Kommune udgør 1,7 mio. kr. Herudover kan beregnes et grundtilskud på 1,3 mio. kr. Fratrækkes alle kompensationsmidler kan beregnes en udgift til såvel ydelser som modtagelsen på knap 1,6 mio. kr. som er den merudgift, som kommunen ikke får kompenseret. Det er dog samtidig vigtigt at bemærke, at merudgiften i forhold til det allerede budgetlagte i 2015 er 2,8 mio. kr., som det ses af nedenstående oversigt: Side 12 af 27

Oversigt over merudgifter til flygtninge i 2015: Ydelser og indtægter (kompensation) Kontanthjælp - fratrukket refusion 2.536 Boligudgifter 1.163 Institution/skole (friplads) 167 Sprogskole og andre udgifter* 850 Istandsættelse midl. Boliger 400 Grundtilskud -1.258 Ekstraordinære tilskud ved øget kvote -1.700 I alt vedr. ydelser / indtægter 2.158 * fratrukket refusion og inkl. 500.000 kr. til opkvalificering f.eks. højskole Merudgifter til modtagelse Ekstra personale 650 I alt vedr. merudgifter modtagelse 650 I alt merudgifter ift. budgetlagt 2.808 Fratrukket kompensation på budgetgaranti** -1.200 Ikke kompenserede udgifter i alt 1.608 ** Budgetgaranteret beløb er allerede indregnet i budget, men er en del af kompensationen for flygtningekvoten. Side 13 af 27

10: Hvad koster det at sikre en ordentlig indsats for hjemløse i vores kommune? Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Etablering og drift af et herberg for hjemløse skønnes til en etableringsomkostning på 10-15 mio. kr., med årlige driftsomkostninger på 4-6 mio. kr. afhængig af størrelse og belægningsprocent. Et herberg har en tendens til at fastholde de hjemløse i deres situation. Kommunens hidtidige indsats bl.a. via socialsygeplejersken går på at få de hjemløse ud af herbergerne og yde støtte til at normalisere deres tilværelse. Projektet på Mølledammen med tre midlertidige boliger til hjemløse har dette som formål. Der er to indsatser der kan bidrage til at forebygge hjemløshed og de sundhedsmæssige problemer i den forbindelse: 1. Støtte til at undgå udsættelse af nuværende bolig ved en opsøgende medarbejder: løn 450.000 kr. drift 100.000 kr. samlet 550.000 kr. årligt. 2. Yderligere ansættelse af en opsøgende socialsygeplejerske: løn 450.000 kr. drift 100.000 kr. samlet 550.000 kr. årligt Og naturligvis det helt store tema, som er opførelse af billigere boliger i kommunen, som er mulig at betale for borgere på kontanthjælp. Gratis mad og gratis tandpleje forefindes i København og er drevet af frivillig arbejdskraft. Etablering at et gratis madtilbud i regi af det kommunale køkken på Lystholm skønnes at koste ca. 200.000 kr. årligt. Etablering af gratis tandlægetilbud i regi af omsorgstandplejen på skoleklinikkerne skønnes til at koste 300.000 kr. årligt. Begge skøn er afhængig af den konkrete søgning til tilbuddene og således behæftet med stor usikkerhed. Side 14 af 27

11. Hvad koster det, hvis vi skal hjemtage al rengøring i daginstitutionerne i kommunen, så udlicitering og dårlig rengøringsstandard undgås? Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten I forbindelse med udbud af rengøringen i 2012 fik alle lokaliteter muligheden for at vælge, om de ville varetage rengøringen selv eller om den skulle varetages af den valgte rengøringsleverandør. 9 daginstitutioner i kommunen valgte selv at stå for rengøringen ved eget personale. I Fredensborg Kommune, er den kvalitet som rengøringen skal medføre fastsat politisk og i overensstemmelse med vejledninger fra blandt andet Arbejdstilsynet og Sundhedsstyrelsen. Der findes imidlertid ikke præcise normer for, hvor mange ressourcer der skal anvendes for at tilvejebringe denne (eller en anden) kvalitet. I overenskomsten for kommunale rengøringsassistenter, er der ikke angivet en bestemt metode for hvordan en normering kan holdes op mod den indsats, der skal leveres. Det er der derimod i den private overenskomst, hvor fagforbundene på deres medlemmers vegne har mulighed for at der foretages en opmåling/et tidsstudie med henblik på en afklaring, som parterne skal rette sig efter. Fra januar 2015 er det politisk besluttet, at budgettet for de lokaliteter der selv varetager rengøringen reduceres til samme omkostningsniveau, som for lokaliteter med ekstern leverandør. Denne beslutning kan principielt overføres på alle de lokaliteter, hvor rengøringen varetages af en privat leverandør. Det skal dog hertil bemærkes, at der i forbindelse med decentral varetagelse ikke er medregnet de for kommunen indirekte centrale administrationsomkostninger. Disse udgør normalt ca. 7 %, svarende til 0,2 mio. kr. hvis alle daginstitutioner hjemtager rengøringen. Rengøringsarbejdet efter den kommunale overenskomst skal tage udgangspunkt i arbejdstakt 100, mens rengøringsarbejdet i den private overenskomst skal tage udgangspunkt i arbejdstakt 130. Kommunen kan overtage rengøringen til samme pris som den private leverandør får dog eksklusiv udgiften til indirekte administration, da den kommunale leverandør kun har en arbejdstakt 100. I forhold til de decentrale budgetter, er omkostningen ens for rengøring af kommunale medarbejdere eller af privat leverandør, men hjemtagningen vil medføre øgede udgifter til ledelse og administration på den enkelte institution. Denne udgift er svær at opgøre da den er afhængig af antal ansatte, organisering mv. Herudover vil der ved hjemtagningen medgå omkostninger til maskiner, udstyr med videre svarende til ca. kr. 15.000 pr. lokalitet eller i alt 0,7 mio. kr. det første år. Side 15 af 27

12: Hvad koster opstilling af store skilte 4-5 steder ved indkørsel til hvert bysamfund med "Velkommen til f. eks. Humlebæk"? (Så vi tager kommunalt værtsskab) Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Anslået ca. 5.000,- kr. pr. skilt. Afhængigt af ambitionsniveau i forhold til udformning, størrelse, design, placering mm. Dvs. 5 skilte i hver af de 4 byer á 5.000 kr. = 100.000,- kr. Hertil kommer evt. belysning og arealtilkøb. Side 16 af 27

13: Navngivning og skiltning af cykel- og gangstier i et bysamfund af gangen? Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten I bruttokataloget over mulige indsatser til Cykelhandlingsplan er anslået et beløb på 1,0 mio. kr. til at lave skilteplan og opsætte skilte til de primære mål i kommunen og langs de overordnede trafikcykelruter i kommunen. I forslag til cykelpakker som fremlagt for Udvalget for Infrastruktur og Trafik på møde den 20. maj og Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den 2. juni, fremgår: I bronzepakken afsættes: 0,5 mio. kr. til skilteplan og skilte på hovedstierne, samt 0,2 mio. kr. til skiltning af rekreative ruter. I sølvpakken afsættes yderligere 0,2 mio. kr. til skiltning af stier og 0,1 mio. kr. til skiltning af rekreative ruter. PMK besluttede at anbefale sølvpakken og lade finansieringen heraf overgå til budgetforhandlingerne. Administrationen kan ikke anbefale at tage et byområde ad gangen, da der er tale om nogle ruter, der går igennem hele kommunen og også på landet mellem byerne. En anden mulighed kunne dog være at starte med hovedstierne og derefter de sekundære stier. Disse vil evt. godt kunne prioriteres og laves et byområde ad gangen over en periode på 4 år med en udgift på 250.000 kr. Side 17 af 27

14: Byfornyelse: Kunst på den ovale rundkørsel i Nivå - fx med byens karakteristika historiske tema: teglværk, ringovn Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Det er vanskeligt at prisfastsætte udgiften til indkøb af kunst til den ovale rundkørsel i Nivå. Tabellen nedenfor viser 3 forskellige priseksempler på skulpturer i det offentlige i rum i Fredensborg Kommune. Titel Materiale Kunstner Pris (kr.) Placering Gammel visdom Skulptur i Halmstad- og blå Rønnegranit Steen Christensen 139.000 Nivå Center Februar 2012 Sammenholdfamilie Skulptur i bronze Pontus Kjerrman 250.000 Fredensborg Bio Oktober 2013 Livets træ Bronzetræ Signe Klejs og Niels Rønsholdt 2.000.000 Fredensborg Skole Vilhelmsro April 2015 Skulpturerne Gammel visdom og Sammenhold-familie er fuldt finansieret af Fredensborg Kommunes Kunstfond, som modtager en årlig bevilling på 130.000 kr. Der er på Kunstfondens konto 100 pct. overførsel af ikke forbrugte midler, hvilket betyder, at Kunstfonden har mulighed for at købe kunstværker, som er dyrere end den årlige bevilling på 130.000 kr. I forhold til Livet Træ er Kunstværket et resultatet af et samarbejde mellem Fredensborg Kommune og Statens Kunstfond, der med sin pulje til kunst i det offentlige rum tildelte 1,5 mio. kr. til et kunstværk på den nye skole i Fredensborg. Fredensborg Kommune lagde selv 200.000 kr. i projektet fra byggebudgettet til opførelsen af den nye skole. Hertil kommer et tilskud på 300.000 kr. fra Fredensborg Kommunes Kunstfond. Kunstværkets udformning kan få betydning for, hvordan Nordsjællands Park og Vej skal vedligeholde arealet i rundkørslen. Det vurderes umiddelbart at kunne holdes inden for basisbudgettet til Nordsjællands Park og Vej. Afhængigt af valg af kunstværk kan der være tekniske udgifter til montering på fundament, belysning, sikring mm. Af trafiksikkerhedsmæssige årsager skal det undgås dels at placere distraktorer i trafikken (særligt i kryds som dette), samt at placere faste genstande, som kan give skader ved påkørsel. Side 18 af 27

15: Hvilket merprovenu giver det at øge indkomstskatten med henholdsvis 0,1 0,2 og 0,3 pct. Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Hvis indkomstskatten sættes op med henholdsvis 0,1 pct., 0,2 pct., 0,3 pct. vil merprovenuet være som det fremgår af tabellen nedenfor. Ved beregningen af merprovenuet er forudsat følgende: 1. Der søges Social og Indenrigsministeriet om andel i skattestigningspuljen 2016 og der opnås 100 % tilladelse hvilket er meget usikkert pt. 2. Statsgaranteret grundlag for indkomstskatten 2016 er anvendt, og i 2017-2019 er oplysningerne om indkomstskattegrundlag hentet fra KL s Tilskud- og udligningsmodel. 3. Det skråskatteloft er alle år forudsat til: 24,87 pct. 4. Det opnåede tilskud til skattenedsættelse i 2014 2017 er forudsat ikke givet i situationen hvor skatten hæves. Beløbet udgør i 2016: 3,528 mio. kr. og 2017: 1,764 mio. kr. Beregningen skal således ses i lyset af disse forudsætninger og ikke mindst forudsætningen om 100 pct. andel i skattestigningspuljen er helt fundamental for beregningen. Opnås denne tilladelse ikke, vil det viste merprovenu ikke komme, idet sanktionslovgivningen betyder at merprovenuet vil blive modregnet i bloktilskuddet hvis der ikke eksplicit er givet tilladelse til Fredensborg. Ved beregning af merprovenu i 2016 og 2017 er indregnet at Fredensborg Kommune mister sit tilskud til skattenedsættelse, som blev gennemført fra og med 2014. Ved en stigning på 0,2 pct. udgør merprovenuet brutto: 12,97 mio. kr. men da tilskuddet til skattenedsættelse på 3,5 mio. kr. mistes, bliver merprovenuet kun på 9,44 mio. kr. Problemet fortsætter i 2017 hvor det tabte tilskud i tilfælde af stigning udgør 1,7 mio. kr., først i 2018 og 2019 er Fredensborg Kommune ude af denne problematik. Ekstraprovenu ved skattestigning forudsat tilladelse fra SIM, mio. kr. 2016 2017 2018 2019 2016-19 Skattestigning på 0,1 pct. -2,95-4,95-6,92-7,15-21,97 Skattestigning på 0,2 pct. -9,44-11,66-13,85-14,30-49,25 Skattestigning på 0,3 pct. -15,92-18,38-20,77-21,44-76,51 Skattestigning på 0,5 pct. -28,88-31,81-34,62-35,74-131,05 Skattestigning på 1,0 pct. -61,29-65,37-69,25-71,48-267,39 Skattestigning på 1,5 pct. -93,69-98,94-103,87-107,22-403,72 Skattestigning på 2,0 pct. -126,10-132,51-138,49-142,96-540,06 I 2016 vil en stigning i indkomstskatten med 0,3 pct. give en merindtægt på 15,9 mio. kr. stigende til 21,4 mio. kr. givet at ovenstående forudsætninger holder. Fra 2018 ophører tilskuddet fra tidligere skattenedsættelse. Ved en stigning i skatten ud over de nuværende 25,3 pct. betales et højere bidrag til det skrå skatteloft, der ligger på 24,87 pct. Der afregnes på topskatte grundlaget, på den del der ligger over 24,87 pct. dvs. pt. 0,43 pct. (25,3 24,87). Hvis skatten hæves med 1 pct. vil der skulle betales 1,43 pct. Disse ekstraudgifter er indregnet i opstillingen ovenfor. Side 19 af 27

16: Hvilket merprovenu giver det at øge dækningsbidraget for erhvervslivet med 1 promille? Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Hvis dækningsbidraget øges fra 9 til 10 promille vil dette give et tab på 2,2 mio. kr. i 2016. Dette dækker over at kommunen mister et tilskud fra tidligere års skattenedsættelse i 2016 udgør dette 3,5 mio. kr. Fra 2018 vil denne problematik ikke længere være gældende og kommunen vil få en indtægt på 1,3 mio. kr. Dette kræver dog at Social- og Indenrigsministeriet godkender ansøgning om andel i skattestigningspuljen 2016, før provenuet kan regnes for sikkert. Side 20 af 27

17: På baggrund af materialet fra budgetseminariet, der viser at vi ligger langt over gennemsnittet i udgifter til drift af ungdomsskoler, ønskes en opgørelse, der viser hvordan pengene bruges. Spørgsmål fra Venstre Figur 17.1. Ungdomsskolevirksomhed (Udgift pr. indbygger (regnskab 2014)) Nøgletallet for ungdomsskolevirksomhed viser et højt udgiftsniveau pr. indbygger i Fredensborg Kommune i forhold til andre kommuner. Dette skyldes, at Fredensborg Kommune ikke alene medtager ungdomsskoleaktiviteter. I nedenstående tabel 17.1 ses fordelingen af udgifterne til ungdomsskolevirksomhed svarende til opgørelsen i nøgletalskataloget. Fredensborg Kommune har samlet et udgiftsniveau, der svarer til 450 kr. pr. indbygger. Side 21 af 27

Tabel 17.1. Ungdomsskolevirksomhed i Fredensborg Kommune, Regnskabstal 2014 Regnskab 2014 i mio. kr. Udgiftsniveau pr. indbygger i kr. Fredensborg Ungdomsskole 5,4 - Drift af Ungecenter 3,0 - Møllevejens skole 3,7 - Ungdomsklubber 5,1 - Samlet 17,2 450 Hvis der alene medtages ungdomsskoleaktiviteter, svarende til andre kommuners opgørelse jf. figur 17.1., ses i nedenstående tabel 17.2. at udgiftsniveauet i stedet er 137 kr. pr. indbygger. Dvs. at Fredensborg Kommunes udgiftsniveau ligger lavere end Helsingørs, Hørsholms og landsgennemsnittets udgiftsniveau. Tabel 17.2. Ungdomsskoleaktiviteter, Udgiftsniveau pr. indbygger 2014 Udgiftsniveau pr. indbygger i kr. Hillerød 87 Fredensborg Ungdomsskole 137 Hørsholm 234 Landsgennemsnit 262 Helsingør 364 Side 22 af 27

18: En opgørelse af antal elever for hver enkel folkeskole i kommunen pr. 1. august 2015. Herunder også en opgørelse af antal klasser pr. årgang. Spørgsmål fra Venstre Nedenstående tabeller viser antal elever samt antal klasser på hvert trin på kommunens seks folkeskoler pr. 1. august 2015. Antal elever ES LS FS HS NS KS Antal elever normalklasse 460 462 955 598 813 654 Antal elever specialklasse 35 0 0 0 0 54 Antal elever læseklasse 0 0 0 25 0 0 Antal elever modtageklasser 0 0 0 18 0 0 Elever i alt 495 462 955 641 713 708 Antal klasser ES LS FS HS NS KS Bh. kl. 2 2 3 2 3 3 1. kl. 2 2 4 2 4 3 2. kl. 2 2 4 2 3 3 3. kl. 2 2 5 2 4 3 4. kl. 2 2 3 3 4 3 5. kl. 2 2 5 2 3 2 6. kl. 2 2 5 3 4 3 7. kl. 2 2 4 3 3 2 8. kl. 2 2 4 3 4 3 9. kl. 2 2 5 2 3 2 Normalklasser i alt 20 20 42 24 35 27 Specialklasser 5 0 0 0 0 7 Læseklasser 0 0 0 3 0 0 Modtageklasser 0 0 0 2 0 0 Totalt 25 20 41 30 36 35 * Endrupsskolen (ES), Langebjergskolen (LS), Fredensborg skole (FS), Humlebæk skole (HS), Nivå skole (NS), Kokkedal skole (KS). Fredensborg skole består også af Karlebo skole, hvor der pr. 1. august 2015 oprettes to klasser. Den ene klasse dækker børnehaveklasse, 1. klasse og 2. klasse, mens den anden klasse består af 3. klasse, 4. klasse og 5. klasse. De to klasser er taget med i klasseantallet i tabellen ovenfor, som hhv. én klasse i børnehaveklasse og én i 3. klasse. Side 23 af 27

19: Opgørelse af netto- omkostninger for følgende institutioner/klubber: A. Regnbuen, B. Fritidsklubben Egedalshallen og C. Kokkedals Ungdomsklub. Spørgsmål fra Venstre Nedenstående fremgår nettoudgifterne til Regnbuen, Fritidsklubben i Egedalshallen og Kokkedal Ungdomsklub. i 1000kr. Regnbuen Fritidsklubben i Egedalshallen Kokkedal Ungdomsklub Driftsudgifter Foreningstilskud 326.534 1.884.500 Husleje, vedligeholdelse mv. 197.648 Betaler ikke husleje, men får stillet lokaler til rådighed af hallen. Betaler ikke husleje, men har drift og vedligeholdelsesudgifter på 75.000 kr. Regnbuen Regnbuen huser en række foreninger, som får tilskud efter Fredensborgreglerne. Der er således ikke tale om et sammenligneligt tilbud med Fritidsklubben i Egedalshallen eller Kokkedal Ungdomsklub. Hvis man lukker Regnbuen er foreningerne stadig berettiget til medlemstilskud og lokaletilskud, hvis de ikke får stillet et lokale til rådighed af kommunen. Kommunens udgifter til husleje, rengøring mv. til Regnbuen er: Udgifter kr. Lejeudgift Boligforeningen 3B 120.708 Rengøring 28.746 El, varme og øvrige udgifter 48.194 I alt 197.648 Fritidsklubben i Egedalshallen På lige fod med kommunens øvrige klubber får Fritidsklubben i Egedalshallen et beløb pr. barn på 13.709 kr. pr. år. Heraf får kommunen forældrebetaling pr. barn på 3.912 kr., således nettoudgiften pr. barn er på 9.797 kr. pr. år. Nettoudgiften til Fritidsklubben i 2015 hvor der er indskrevet 33,3 børn er på 326.534 kr. Der kan ikke opgøres udgifter til lokaler, da disse stilles til rådighed af Egedalshallen. Hvis man lukker Fritidsklubben er børnene stadig berettiget til at modtaget et fritidsklubtilbud og der vil ikke være nogen besparelse i forhold til udgiften pr. barn. Fritidsklubben i Egedalshallen er et tilbud til børn og unge fra 4.-6. klasse. Der er 40 pladser i fritidsklubben og alle 40 pladser er fyldt op. Kokkedal Ungdomsklub Udgiften til Kokkedal Ungdomsklub er i alt på 1.959.500 kr., hvoraf 1.884.500 kr. går til driften af tilbuddet og 75.000 kr. til forbrugsudgifter og vedligeholdelse af bygningen. Der betales ikke husleje for bygningen. Kokkedal Ungdomsklub er et tilbud børn og unge i 7.-10. klasse. Der er dagligt mellem 20 til 35 børn og unge som benytter Kokkedal Ungdomsklub. Side 24 af 27

20: En opgørelse af projektet med solfangere på parkeringspladsen ved Rådhuset. Investeringens størrelse, låntagning, indtægter og breakeven-tidspunkt. Spørgsmål fra Venstre Investeringens størrelse: Solcelleanlægget på rådhusets P-plads har kostet 3.130.000 kr. at opføre. Låntagning: Solcelleprojektet er en del af en større pulje af projekter og disse forventes finansieret med et 13 årigt variabelt forrentet serielån Indtægter: Solcelleanlægget sparer minimum 214.000 kr. årligt på rådhusets elregning. Breakeven-tidspunkt: Solcelleanlægget er betalt tilbage efter 14,6 år. Kommunen er garanteret en minimums el-produktion på 126.100 kwh/år, hvilket svarer til besparelsen på 214.000 kr. årligt. Dvs. kommunen er garanteret en økonomisk kompensation ved negativ afvigelse i forhold til det lovede. Hvis et nyt forslag til tarifmodel vedtages, betyder det en merudgift på 15 øre pr. produceret kwh (for anlæg > 50kW), hvilket vil reducere kommunens besparelse til 199.455 kr. årligt og anlægget vil så være tilbagebetalt om 15,7 år. Teknisk er der tale om et solcelleanlæg, der laver strøm. De tidligere traditionelle solfangere opvarmer vand til radiatorer eller brugsvand. Side 25 af 27

21: En opgørelse af nettoudgifter ved Nivå Nu og Kokkedal på vej i 2015 og budgetårene 2016-2019 Spørgsmål fra Venstre Nivå Nu: Nuværende helhedsplan løber i fire år og dækker perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2017. Kommunens medfinansiering i Nivå Nu fordeler sig således: Tabel 21.1. Medfinansiering til Nivå Nu 2014-2017 (i kr.) Pr. år 2014-2017 Husleje og udvendig vedligeholdelse 250.000 1.000.000 Medarbejdertimer Skoler og Dagtilbud 85.000 340.000 Timer Familie, Unge og Integration 255.300 1.021.200 Timer Job og Ydelser 250.000 1.000.000 Timer Styregruppe m.v. 9.100 36.400 Timer Kultur, Idræt og Sundhed 88.950 355.800 Værkstedet * 100.000 400.000 Total 1.038.350 4.153.400 *Medfinansiering total 400.000 kr., men fordelt over 2014 og 2015, således at den stopper med udgangen af 2015. Kokkedal på Vej: Nuværende helhedsplan løber i fire år og dækker perioden fra 1. juli 2012 til 30. juni 2016. Kommunens medfinansiering fordeler sig således: Tabel 21.2. Medfinansiering til Kokkedal Nu 2012-2016 (i kr.) Pr. år 2012-2016 Mødedeltagelse 18.000 72.000 Husleje Jobkontor 97.500 390.000 Kokkedal i Job, lønninger og administration m.v. 943.000 3.772.000 Børn og Unge 99.000 396.000 Kultur/Fritid 102.000 408.000 Total 1.259.500 5.038.000 Det skal understreges, at den kommunale medfinansiering af de boligsociale helhedsplaner sker i form af projekter/indsatser som kommunen alligevel ville Side 26 af 27

gennemføre også uden helhedsplaner. Der er således heller ikke tale om ekstrabevillinger specielt til boligindsatserne. Side 27 af 27