Kompetenceudviklingsstrategi (Justering af strategien) Udarbejdet af: Dagtilbud & Skole Vejen Kommune Vinter 2016

Relaterede dokumenter
Folkeskolereformen - Kompetenceudviklingsplan

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi i folkeskolen

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

1. marts Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune Tofteskovvej Juelsminde T:

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Revideret december Kompetenceudviklingsplan. for Læring i Skolen. Hedensted Kommune Tofteskovvej Juelsminde T:

Kompetenceudviklingsplan

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Velkommen til Fyraftensmøde om børn og voksnes læring i Vejen Kommune Dagtilbud

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN

Revideret december Kompetenceudviklingsplan. for Læring i Skolen. Hedensted Kommune Tofteskovvej Juelsminde T:

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Kompetenceudviklingsplan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Kommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Strategi for samarbejdet mellem dagtilbud og skoler omkring ressourcepersoner

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsstrategi i folkeskolen

Kompetenceudviklingsstrategi i folkeskolen

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Projekt synlig læring i Odder Kommune

Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den

Fanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter

Handleplanen ligger således i forlængelse af den brændende platform faglighed og uddannelse og områdefortællingen:

Ny skole Nye skoledage

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Forskningsartikel 2 fra projektet Den videnproducerende skole Katrine Copmann Abildgaard & Andreas Granhof Juhl

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/ /20

NOTAT 23. oktober Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Skoledagen styres af elevernes læring

Udvikling af den lokale kompetenceplan

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Strategi for Folkeskole

Program Spørgsmål? Forventningsafstemning ml. agenter og ledere v. Esther Tak for i aften og på gensyn til agenterne d !

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

IT- og mediestrategi på skoleområdet

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

Pejlemærker for kompetenceudviklingen i folkeskolen. Titel 1

Hvordan realiseres de ønskede elevpræstationer gennem læreres og pædagogers udvikling af egen undervisning?

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)

KOMPETENCESTRATEGI

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Guide til vurdering af undervisningskompetence 1

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Transkript:

Kompetenceudviklingsstrategi 2016-2020 (Justering af 2014-2020 strategien) Udarbejdet af: Dagtilbud & Skole Vejen Kommune Vinter 2016

Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Overordnet formål... 4 Økonomi... 5 Otte pejlemærker for lærere og pædagoger... 5 Pejlemærke 1 Undervisningskompetence... 5 Pejlemærke 2 Elevernes læring og trivsel... 6 Pejlemærke 3 Vejlederkompetencer... 7 Pejlemærke 4 Kommunal og lokal kompetenceplan... 7 Pejlemærke 5 - Opfølgning... 8 Pejlemærke 6 Systematisk kompetenceudvikling... 8 Pejlemærke 7 - Medarbejderengagement... 8 Pejlemærke 8 tilrettelæggelse af kompetnceudviklingen... 8 Tolv pejlemærker for ledelse... 9 Bilag1... 10 Bilag 2... 12

Indledning Når vi ser på elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag, er målet med folkeskolereformen, at alle elever bliver så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. Det betyder, at alle elever skal møde en motiverende skoledag, hvor de er glade for at lære, hvor deres potentialer bliver passende udfordret, og hvor der bliver fulgt op på, om de når deres læringsmål. En målrettet, systematisk og strategisk kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere er en vigtig og nødvendig forudsætning for at nå disse mål. Vejen Kommune har valgt at nedsætte et kommunalt partsudvalg 1, som i 2014 har været hørt i forbindelse med udarbejdelse af kompetencestrategi 2014-2020 og igen i 2016 i forbindelse med justering af kompetencestrategien. Der er i dag meget der tyder pa, at lærernes kompetenceudvikling sker for tilfældigt, og at valget af efteruddannelse ikke bruges strategisk til eksempelvis at understøtte folkeskolens mal. Inden 2020 skal alle elever i folkeskolen undervises af lærere som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag de underviser i eller har opnaet en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse mv. (Citat: Undervisningsminister Christine Antorini, dec. 2013). Der er i uddannelsesverdenen meget opmærksomhed på den læring, der kommer ud af kompetenceudvikling. Bliver den nye viden omdannet til ny praksis til gavn for børnenes læring? Undersøgelser viser, hvor vigtigt det er, at arbejde med såvel forforståelse som opfølgning i forbindelse med et kompetenceudviklingsforløb: 1. 40 % af effekten af kompetenceudviklingen kan føres tilbage til, i hvilket omfang medarbejderen er motiveret for at modtage og anvende ny viden samt ledelsens forberedelse af medarbejderen på kompetenceudviklingsforløbet. 2. 20 % af effekten kan tilskrives kvaliteten af selve kompetenceudviklingen. 3. 40 % af effekten kan tilskrives, hvordan arbejdspladsen understøtter anvendelsen af det tillærte. 2 Så hvis en medarbejder skal have høj effekt af kompetenceudviklingen, så det ændrer praksis, er det vigtigt, at ledere og medarbejdere arbejder systematisk med læringsprocessen både før under og efter et uddannelsesforløb, med henblik på at anvende den nye viden i praksis. Dygtige pædagoger og lærere har stor betydning for, hvorvidt børnene i dagtilbud og folkeskoler får et godt udbytte af deres aktiviteter og skolegang. Derfor er kvaliteten af kompetenceudviklingen vigtig for at opnå størst mulig effekt på børn og elevers læring og trivsel. Den enkeltfaktor, der har størst betydning for elevernes udbytte af undervisningen, er lærerens kompetence til at undervise. 1 Partsudvalget består af skoleleder Birgitte Storm Hansgaard, Claus Holm og Pernille Dalsgaard Bøss, SFO-leder Søs Sissel Greve Nielsen, repræsentanter for BUPL Per Andersen, Birthe E. Cramon fra DLF, konsulent i dagtilbud og Skole Anne Mette Corydon og chefkonsulent Kirsten Busk. 2 Brinkerhoff og Apking High Impact Learning: Strategies For Leveraging Performance And Business Results From Training Investments 3

Fundamentet for alle læringsprocesser i Vejen Kommune er Vurdering For Læring (VFL) (bilag 2). VFL skal understøtte alle indsatser i forbindelse med folkeskolereformen - herunder arbejdet med at opfylde de tre nationale mål og Vejen Kommunes skolepolitiske mål. Denne kompetenceudviklingsstrategi vil tage udgangspunkt i de 8 nationale pejlemærker for kompetenceudviklingen i folkeskolen (afsnit 3) samt de 12 nationale pejlemærker for ledelse (afsnit 5). Kompetenceplanen er et dynamisk dokument, der kan ændres løbende, efterhånden som arbejdet med folkeskolereformen skrider frem og eventuelle nye behov opstår. Overordnet formål Andelen af lærere med undervisningskompetence i de fag, de underviser i, er 85 % i 2016, 90 % i 2018 og 95 % i 2020. Mål for indsatsen Alle medarbejdere vurderer i dialog med ledelsen, om de er kompetente i forhold til: opgaver i forbindelse med at realisere og forankre folkeskolereformen at arbejde professionelt med de nationale og kommunale mål Status på indsatsen Datakilde: Styrelsen for IT og læring Der arbejdes på en ændring af opgørelsesmetoden og en optimering af registreringen af timerne i de digitale systemer, jf. bilag 1 om kriterier for vurdering af lærernes undervisningskompetence. 4

Økonomi Vejen Kommune tildeles i årene 2015-2020 årligt knap 1,2 mio kr. Finansieringen fra staten (og evt. midler fra Mærsk-fonden) til efter- og videreuddannelse, må udelukkende gå til udgifter til formelle uddannelsesudgifter. Skoler og børnecentre kan derfor ikke kompenseres fra de nationale midler for manglende medarbejderressourcer, transportudgifter, m.v. mens personalet er på uddannelse. Skoler og Børnecentre har hidtil selv dækket den manglende ressource. Status er, at Vejen Kommune de sidste to år har overført nationale midler på grund af følgeudgifter, der ikke er finansieret. Der er mulighed for at opspare midlerne og anvende dem i det efterfølgende regnskabsår inden for perioden til og med 2020. Det undersøges om kommunale midler kan dække dele af skolernes følgeudgifter. De pædagogiske udviklingskonsulenter er ligeledes en kommunal satsning, som gør det muligt at opsøge, følge op på og videndele om kommunale og nationale tiltag. Skolerne benytter udviklingskonsulenterne til at hjælpe med realisering af og opfølgning på de lokale indsatser. Dermed indgås i stor udstrækning udgifter til eksterne konsulenter. Otte pejlemærker for lærere og pædagoger Undervisningsministeriets pejlemærker 1 8 er udarbejdet af et nationalt partsudvalg som anbefaling til kommunernes arbejde med kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. Pejlemærke 1 Undervisningskompetence Kompetenceudvikling i folkeskolens fag Vejen Kommune arbejder mod målet om en realisering af 95 % kompetencedækning frem mod 2020. 95 % af alle lærere skal således have undervisningskompetence (tidl. linjefagskompetence) i de fag, de underviser i alle har ret til et bevis på kompetencerne. De 95 % omtales som fuld kompetencedækning, og dette gælder alle fag og alle klassetrin. Den samlede opgørelse optælles på kommunalt niveau. Der er udarbejdet fælles kriterier for vurdering af lærernes undervisningskompetence i Vejen Kommune, jf. bilag 1 for at opnå en ensartethed både for skolen og for den enkelte medarbejder. Kriterierne for vurdering af undervisningskompetence skal være omdrejningspunktet i dialogen med medarbejderne. Der vil løbende frem mod 2020 blive opslået faglige moduler indenfor fagene, som udbydes i samarbejde med University College Lillebælt, University College Syd, nabokommunerne og Vejen Kommune. For at understøtte skoleledelsernes arbejde med 40-20-40 effekten er de pædagogiske udviklingskonsulenter i Dagtilbud & Skole tovholdere på modulerne. På baggrund af kriterier gennemføres en undersøgelse af lærernes undervisningskompetencer i marts/april 2016 for at kende behovet for oprettelse af kommunehold, mellemkommunale hold eller på læreruddannelsens fagforløb. 5

Skolepædagoger og børnehaveklasseledere har også mulighed for at opnå undervisningskompetencer, dog betyder det en gennemførelse af et undervisningskompetencefag fra læreruddannelsen. Status januar 2016 Pejlemærke 1: Undervisningskompetencehold i Vejen Kommune Matematik (14) afsluttet sommer 2015 Engelsk (9) afsluttes sommer 2016 Natur/teknologi (10) afsluttes sommer 2016 Undervisningskompetencehold i nabokommuner Dansk (3) afsluttes sommer 2016 Matematik (1) afsluttes sommer 2016 - Håndværk og Design (1) afsluttes sommer 2016 Der har i skoleåret 2014-2015 været afholdt to ens modulforløb i Pædagogen i skolen til 10 ECTS-point for hhv. 25 skolepædagoger på hold 1 og 12 på hold 2. I alt 37 deltagere. Pejlemærke 2 Elevernes læring og trivsel Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus Vurdering for Læring (VFL) er Vejen Kommunes største prioritet i forhold til anvendelse af midler, herunder Vejen Kommunes egne midler og evt. søgte midler fra Mærsk-fonden. Alle lærere og pædagoger i skolen har gennemgået forskellige kompetenceforløb i VFL for at få viden om og indsigt i den fælles kommunale læringsstrategi og for at kunne anvende VFL i alle læreprocesser. Andre tiltag inden for området læring og trivsel er de kommunale pædagogiske udviklingskonsulenters løbende understøttelse af skolernes arbejde med: Overgangsværktøjet/sprogvurderingerne i Hjernen og Hjertet Inklusion og trivsel Dansk som andetsprog Vejledning, IT og medier i undervisningen Sparring vedrørende teamarbejde Introduktion af ny teknologi f.eks. programmering, elektronik, dataopsamling m.m. Den nye naturfagsprøve Elevernes progression/faglige udvikling Bekendtgørelser, Forenklede Fælles Mål og læseplaner i forhold til målene Talentudvikling kloge hænder, kloge hovder Drenge-pigeindsatsen Elever i ordblinde vanskeligheder Alle forløb opslås på den kommunale portal læringforalle.nu 6

Pejlemærke 3 Vejlederkompetencer Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner Ifølge pejlemærke 3 skal kommunerne vurdere, hvordan ressourcepersonerne i dag og i fremtiden kan anvendes til at øge elevernes læring og trivsel. Ressourcepersonerne skal anvendes strategisk og med størst mulig effekt for elevernes læring. Dagtilbud & Skole har udarbejdet en strategi for ressourcepersoner i 0-18 årsområdet, hvor det fremgår, at en vejleder forventes at have gennemført to eller tre pd-moduler heraf et vejledningsmodul inden for sit specialområde, og at vejledere kan have deres virke på flere matrikler. For at understøtte og videreføre VFL-indsatsen gennemføres et kommunalt kompetenceforløb for skolernes VFL-ambassadører i efteråret 2016 med et vidensmodul (målstyret læring) og et vejledningsmodul. Det tilbydes tidligere uddannede faglige vejledere at deltage i vidensmodulet. En kommunal konsulent er tovholder for forløbet samt for det kommunale VFL-netværk. Status: Pejlemærke 3: Læringsvejledere (23) afsluttet efterår 2015 Matematikvejledere (14) afsluttet vinter 2016 To-sprogsvejledere (22) afsluttes efterår 2016 Sprogvejledere (15) afsluttes efterår 2016 VFL-vejledere gennemføres og afsluttes efterår 2016 Pejlemærke 4 Kommunal og lokal kompetenceplan Udarbejd en kommunal kompetenceplan i en inddragende proces Målet i Vejen Kommune er, at - Alle medarbejdergrupper i Vejen Kommune skal opleve, at de er kompetente i forhold til: Opgaver i forbindelse med at realisere og forankre folkeskolereformen At arbejde professionelt med de nationale og kommunale mål Den kommunale kompetencestrategi bliver til i en inddragende proces, hvor repræsentanter fra alle aktørgrupper har en stemme. Ledelsen på alle skoler og børnecentre skal i samarbejde med medarbejderne og på baggrund af skolebestyrelsens principper udarbejde en kompetenceudviklingsplan, som tager udgangspunkt i den kommunale kompetenceudviklingsstrategi. Ledelsen skal udarbejde en kompetenceudviklingsplan for den enkelte medarbejder, for ledelsesteamet og skolen som helhed. I samarbejde med DASK udarbejdes skolelederens kompetenceudviklingsplan. Planerne opdateres løbende og efter behov. For at sikre sammenhæng mellem SFO og skoledelen skal MUS med pædagogerne tænkes ind i skolens kompetenceplan. 7

Pejlemærke 5 - Opfølgning Opfølgning på skolernes kompetenceudvikling og undervisningskompetence-dækning Der vil blive fulgt op på skolernes kompetenceudviklingsplaner for skolen som helhed, for medarbejderne og for det samlede ledelsesteam én gang om året samt på de nationale tal som udmeldes i 2016, 2018, 2020. Her kan kommunen følge med i, hvor langt vi er nået i forhold til de 95 % målet. Pejlemærke 6 Systematisk kompetenceudvikling Arbejde systematisk med kompetenceudvikling I Vejen Kommune arbejdes der systematisk med kompetenceudvikling. Ved medarbejderudviklingssamtaler afdækkes medarbejdernes kompetenceudviklingsbehov. Undervisningskompetencen opgøres i dialog med medarbejderen på baggrund af Kriterier for vurdering af lærernes undervisningskompetence Skolelederen skal sætte klare mål for den læring, som kompetenceudviklingen skal føre frem til, hvordan kompetencerne anvendes i praksis og bidrager til elevernes læring og trivsel. Pejlemærke 7 - Medarbejderengagement Sætte fokus på medarbejdernes engagement i læringen Under dette pejlemærke er der især fokus på 40-20-40 læringseffekten. Når en medarbejder skal på et kompetenceudviklingskursus, spiller skolelederen en vigtig rolle i de hhv. første 40 % og de sidste 40 % af læringsprocessen, jf. ovenstående tænkning og indledningen. Lederen skal opstille rammer/en plan og dermed motivere og forberede medarbejderen på kompetenceforløbet, som skal sikre, at medarbejderen reflekterer over behov for og anvendelse af nye kompetencer. Forventningsafstemning, før og efter et kompetenceudviklingskursus, er vigtig at få afklaret mellem medarbejderen og lederen (se bilag). Pejlemærke 8 tilrettelæggelse af kompetnceudviklingen Tilrettelæg kompetenceudviklingen, så den har størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel I Vejen Kommune er der vedtaget skolepolitiske mål, der sammen med de nationale mål, sætter fokus på at øge elevernes faglige resultater og trivsel. Den kommunale kompetenceudviklingstrategi vil kvalificere lærere og pædagoger til arbejdet med disse mål. Kompetenceudviklingsindsatsen vil blive evalueret løbende i forhold til de opstillede mål. 8

Tolv pejlemærker for ledelse For at ledelserne kan være kvalificerede til det øgede fokus på elevernes læring er der er udarbejdet tolv nationale pejlemærker for faglig ledelse og kultur- og forandringsledelse. I ledelsesgruppen arbejdes med alle tolv pejlemærke dels gennem formelle uddannelsesforløb og dels gennem et kommunalt kulturarbejde for ledelser. I det nationalt støttede projekt/masterforløb er målene 2, 3, 5 og 6 i fokus. Faglig ledelse: 1. At kunne formulere en vision, se helheden og sætte mål for skolen, herunder for elevernes faglige udbytte og trivsel. 2. At kunne analysere data og resultater og iværksætte relevant opfølgning herpå. 3. At kunne sætte de faglige og organisatoriske rammer for målstyret undervisning samt sætte rammer for en varierende og motiverende skoledag, der sætter den enkelte elevs læring og trivsel i centrum. 4. At kunne rammesætte fagprofessionelt samarbejde, herunder på tværs af professioner, så samarbejdet har den største effekt på elevernes læringsudbytte og på lærernes undervisningspraksis, både i forhold til fagenes indhold, herunder anvendelsen af forenklede Fælles Mål, og i forhold til deres pædagogiske og didaktiske praksis. 5. At kunne observere, supervisere og give faglig sparring til medarbejdere og kollegaer. 6. At kunne følge op på undervisningen og give feedback. 7. At kunne arbejde strategisk med kompetenceudnyttelse og -udvikling af medarbejdergruppen. Kultur- og forandringsledelse: 8. At kunne identificere skolens potentialer, udfordringer og forandringsbehov samt sætte mål for udvikling. 9. At kunne analysere, identificere og prioritere de indsatser, der skal gennemføres for at forbedre skolens resultater og udarbejde en handlingsplan for forandring. 10. At kunne motivere og engagere medarbejdere, elever og omgivelser og skabe opbakning til omstillingen og kulturforandringen. 11. At kunne omsætte handlingsplaner til konkrete handlinger og forandringer af praksis og vaner. 12. At kunne fastholde eget og medarbejdernes fokus på de aftalte forandringer. Status: To skoleledere har gennemført, og fem skoleledere er pt. i gang med mastermodulet Strategisk pædagogisk ledelse af folkeskolen på SDU. Fire tilmeldes mastermodulet fra august 2016. Alle ledere, som ikke er på masterforløbet, gennemfører sammen med alle mellemledere et læringsledelsesforløb, der ligger så tæt op ad mastermodulet Strategisk pædagogisk ledelse af folkeskolen, at det er muligt at anvende indholdet fra begge forløb i en sa i ledelsesteamene og på tværs af skolernes ledelsesteam. 9

Bilag1 Kriterier for vurdering af lærernes undervisningskompetence Progression i elevresultater over tid set ift. det brede databegreb* + + Linjefag/ undervisningskompetence Professionsopdateret* + = Ja Grundfag - Dansk - Matematik - mv. 1.-7. klasse Do Do + efteruddannelse/ videreuddannelse + + + Undervisningserfaring = Ja Anden relevant uddannelse i faget* Do Do + + + = Ja Afklaring Ét fagmodul To fagmoduler Eksamen* + + + = Ja 10

Forklaring til Bilag 1 Begreb Det brede databegreb Definition af professionsopdateret Anden relevant uddannelse i faget Afklaringssamtale ved University College (UC) Bemærkninger til punktet Eksamen Forklaring Det brede databegreb er når man kombinerer kvalitative og kvantitative datakilder. Fx test, prøver, samtale, observationer/ iagttagelser, demografi mm. Anvender forenklede fælles mål i alle fag Inddrager VFL Tager udgangspunkt i data Samarbejder i fagteam Mv. Eksempel på anden relevant uddannelse i faget: En times forberedelse (cases og survey) En times samtale UCs vurdering Der afleveres et antal opgaver, der godkendes af en vejleder og der tilbydes vejledningstimer forud for afholdelse af eksamen. 11

Bilag 2 Forventningsafstemning ved kompetenceudviklingstiltag Forventningsafstemning før et kompetenceudviklingstiltag, som både udfyldes af lederen og medarbejderen: Medarbejder - individuel refleksion Kvalificeret/afstemt med leder Hvad vil jeg blive bedre til at gøre? opstil 1-3 tydelige læringsmål: Hvilken kompetence kræver det? formuler en kompetence for hvert mål: Hvordan vil jeg øge denne kompetence via mit uddannelsesforløb? angiv hvilken form for studieaktivitet, du tænker bedst kan understøtte dine mål: Hvilke forhold skal være i orden, hvis jeg skal anvende kompetencen? beskriv forventninger til, Forhold du selv kan beslutte: Forhold du og kollegerne kan beslutte: Forhold der kræver ledelsesbeslutning: Hvordan ved jeg, om jeg er blevet bedre? angiv situationer/tegn der indikerer, at du handler (mere) relevant: 12

Leder - individuel refleksion Kvalificeret/afstemt med medarbejder Hvordan kan du understøtte din medarbejders fortsatte motivation og bearbejdning af den nye viden, gennem inddragelse af Teamlæring? Lokale ressourcepersoner? Udviklingskonsulenter? Tværfaglige samarbejdspartnere? Hvordan kan du understøtte videndeling, samt implementering af den nye viden i den samlede organisation? Hvilke punkter skal en konkret plan, for fastholdelse af fokus gennem løbende refleksion, indeholde? Hvordan vil du understøtte evaluering af medarbejderens og organisationens læringsudbytte? 13

Forventningsafstemning efter et kompetenceudviklingstiltag, som både udfyldes af lederen og medarbejderen: Medarbejder - individuel refleksion Kvalificeret/afstemt med leder Hvilken viden vil jeg gerne dele med ledelse og kolleger? I hvilke roller og positioner tænker jeg min viden kan formidles relevant? Hvilke nye kompetencer kan jeg byde ind med i praksis? I hvilke roller og positioner tænker jeg mine nye kompetencer skal i spil? Hvilke forhold skal være i orden, hvis jeg skal anvende viden og kompetencer? beskriv forventninger til, Forhold du selv kan beslutte: Forhold du og kollegerne kan beslutte: Forhold der kræver ledelsesbeslutning: 14

Leder - individuel refleksion Kvalificeret/afstemt med medarbejder Hvordan kan du understøtte din medarbejders fortsatte motivation og bearbejdning af den nye viden, gennem inddragelse af, Teamlæring Lokale ressourcepersoner? Udviklingskonsulenter? Tværfaglige samarbejdspartnere? Hvordan kan du understøtte videndeling, samt implementering af den nye viden i den samlede organisation? Hvilke roller og positioner kan agenten med fordel indtage i organisationen? Hvilke punkter skal en konkret plan, for fastholdelse af fokus gennem løbende refleksion, indeholde? Hvordan vil du understøtte evaluering af medarbejderens og organisationens læringsudbytte? 15