Indstilling Magistraten i Aarhus Til Aarhus Byråd Den 23. august 2013 Forslag til budget for 2014 til 2017 1. Resume Aarhus er en by i vækst, og det sætter sit præg på hele kommunen. Kommunen er desuden ligesom resten af landet på vej ud af den økonomiske krise. I de seneste udmeldinger fra regeringen og det økonomiske råd tegnes der et lidt lysere billede af såvel dansk som international økonomi på lidt længere sigt. Også selvom konjunkturudsigterne fortsat er præget af en vis usikkerhed. I Aarhus Kommune har byrådet løbende igangsat tiltag for at sikre, at økonomien har levet op til de af byrådet fastsatte mål og bevare en stabil økonomi. I de seneste mange år har der været råd til at afholde stigende udgifter på de områder, hvor befolkningsvæksten giver øget efterspørgsel efter servicetilbud. Fortsætter vi efter samme praksis vil det i den kommende budgetperiode betyde, at serviceudgifterne stiger med over 500 mio. kr. i alt. Kommunens gæld er nedbragt efter den plan, som byrådet har lagt. Og gennem hele krisen har et højt investeringsniveau i kommunen bidraget til et højt aktivitetsniveau i byen. Det høje investeringsniveau fortsætter også i 2014. I perioden 2014 til 2017 planlægges der nettoinvesteringer på det skattefinansierede område for over 2 mia. kr. i alt. Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling MBA-Budget og Regnskab 8100 Aarhus C Sagsnr. 13/018139-1 Journalnr. Sagsbeh. Troels Rottbøll Telefon 8940 2000 Direkte telefon Fax E-mail tr@aarhus.dk www.aarhus.dk Lixtal: 40 De økonomiske mål er nået gennem dygtig økonomistyring i afdelingerne samt evne til blandt ledere og medarbejdere at effektivisere i de enkelte institutioner. Effektiviseringer og en stram økonomistyring har medført en øget decentral opsparing, hvilket har medvirket til en forbedret likviditetssituation. Økonomistyringen og opsparingen er en medvirkende årsag til, at det foreslås at genindføre de frihedsgrader for forbrug af opsparing, som var gældende før stramningerne i 2011. Samtidig med tiltagene for at sikre opfyldelsen af de økonomiske mål, er der også sket en betydelig omprioritering i kommunen. Der er taget hånd om udfordringerne på række områder, herunder socialområdet.
Budgetforslaget indeholder på den baggrund en fuldt finansieret nulstilling af socialområdets gæld, som muliggør en ny start og fortsat udvikling af indsatserne på området. I budgetforslaget er der fundet finansiering til at løse en række store problemstillinger blandt andet vedr. stigende udgifter til BPA, og nedbringelse af ventelister for botilbud for voksne handicappede. I den videre budgetlægning bliver gennemførelsen og implementeringen af folkeskolereformen og initiativer på sundhedsområdet blandt de største temaer. I budgetforslaget er der afsat nye midler på begge områder, og byrådet skal drøfte, hvordan disse skal anvendes. Alt dette sker samtidig med at der er råd til at øge udgifterne til pasningstilbud, folkeskole, ældreomsorg og socialområdet i takt med befolkningstilvæksten. Hvis udgifterne på områderne med budgetmodeller øges i samme takt som i tidligere år indebærer det merudgifter på over 500 mio. kr. i budgetperioden. En by i vækst medfører merudgifter til service, men også merindtægter fra skatter, øget andel af statstilskud samt udgiftsbehovsudligning. Indtægterne er indeholdt i budgettet, mens udgifterne til service som følge af befolkningsudviklingen skal drøftes i den videre budgetlægning. Aarhus Kommune skal løbende effektivisere den kommunale drift, så der gives mest mulig service for pengene og gøres plads til nye initiativer. Øgede frihedsgrader for forbrug af opsparing giver en øget fleksibilitet i den decentrale økonomistyring. Fleksibiliteten kan være med til at gøre det muligt at sætte nye effektiviseringstiltag i gang. Regeringen og KL drøfter og fremlægger løbende effektiviseringsforslag som sammen med de muligheder, der ligger i en øget fleksibilitet, kan bruges som værktøjer i den løbende effektivisering af driften i kommunen. I budgetforslaget er der forudsat effektiviseringer svarende til 0,3 % af alle lønbudgetter i budgetperioden. Når de ovenfornævnte tiltag inkl. budgetmodellerne indregnes, er der i budgetperioden 2014-2017 et råderum på 8 mio. kr. i årligt gennemsnit. Samtidigt er der et råderum på 215 mio. kr. til nye anlægsinvesteringer oven i de godt 2 mia. kr., der allerede er inde i budgettet. Rådmand Bünyamin Simsek tager forbehold for indstillingen. Side 2 af 11
Rådmand Dorthe Laustsen tager forbehold for budgetteringen af aktivitetsbestemt medfinansiering og botilbud til voksne over 67 år med handicap. Rådmand Marc Perera Christensen tager forbehold for magistratens budgetforslag, og knytter følgende kommentarer til forslaget: Det er ganske fornuftigt valgt at budgetlægge med 0-vækst i budgetperioden, hvilket er i overensstemmelse med KL s anbefaling. Til gengæld ser forslaget bort fra mange af KL s øvrige anbefalinger. Det medfører usikre forudsætninger, der samlet beløber sig til 435 mio. kr. i hele budgetperioden. Budgettet indeholder derudover en række mindreudgifter på det ikkestyrbare område. Hvis disse med troværdighed skal indregnes i finansieringen, må det betyde at styringen er så stærk at disse permanent kan overføres til det styrbare område. 2. Beslutningspunkter At 1) Byrådet godkender budgetforslaget for 2014 i overensstemmelse med det nedenstående. At 2) der på fællesmøderne mellem Magistraten og økonomiudvalget tages stilling til, om der skal budgetteres med statsgaranti eller med selvbudgettering af indkomstskatten og de generelle tilskud. At 3) der i budgetdrøftelserne tages stilling til de økonomiske konsekvenser af budgetmodellerne. At 4) de decentraliserede områder skal effektivisere svarende til 0,3 % af afdelingernes lønbudgetter. At 5) begrænsningerne på de decentrale enheders forbrug af opsparing fjernes som følge af en forbedret likviditetssituation At 6) der gennemføres gældssanering af det sociale område som beskrevet i indstillingen og uddybet i bilag 11 og at målet for den finansielle egenkapital korrigeres med 358 mio. kr. ultimo 2017 som følge af gældssaneringen af det sociale område. 3. Baggrund Fastsættelse af målet for de økonomiske nøgletal Af nøgletallene fremgår et overskud på den skattefinansierede del af driften. Gennemsnittet af dette driftsoverskud skal dække de gennemsnitlige anlægsudgifter på længere sigt. Det anlægsniveau som ønskes afholdt, er dermed måltallet for driftsoverskuddet. Dette måltal er opgjort til 426 mio. kr. i årligt gennemsnit. Side 3 af 11
Byrådet har besluttet et fast niveau for den finansielle egenkapital inklusiv en løbende korrektion som følge af den byrådsbesluttede plan for gældsafvikling. Jævnfør det senere afsnit om afviklingen af socialområdets gæld foreslås målet for den finansielle egenkapital ved udgangen af budgetperioden korrigeret med 358 mio. kr. Målet er herefter en finansiel egenkapital på -3.127 mio. kr. ved udgangen af 2017 1. Udgangspunktet for de økonomiske nøgletal I februar indgik regeringen og KL en forståelse om regeringens konkurrenceevnepakke Vækstplan DK. Vækstplanen fastlagde rammerne for den kommunale økonomi i de kommende år. I juni indgik KL og regeringen den endelige aftale, der fastlægger kommunernes økonomi i 2014. I forlængelse af aftalen udsendte KL i juli en tilskudsmodel som beregner kommunernes udgifter og indtægter i perioden 2014-2017. Tilskudsmodellen med korrektionerne beskrevet i afsnit 7 - danner udgangspunkt for de økonomiske nøgletal som præsenteres i afsnit 7. Analyser der fremsendes sammen med budgetforslaget Med budgetforslaget afrapporteres en række analyser, som byrådet har besluttet gennemført. Det drejer sig primært om analyser af en række ikke-styrbare områder og muligheden for at overføre disse til det styrbare område (bilag 7-9). Endvidere medsendes analyser af decentral opsparing og en analyse behandlet og besluttet i Direktørgruppen vedr. befordringsområdet. Konsekvenserne af sidstnævnte vil blive indarbejdet i forbindelse med reserveudmøntningen på 1. fællesmøde. 4. Den forventede effekt Effekten af budgetforslaget er: I forhold til måltallet, er der i perioden 2012-2017 et årligt driftsoverskud på de skattefinansierede områder på 672 mio. kr. før budgetmodellerne indregnes og 581 mio. kr. efter budgetmodellerne indregnes. I forhold til målet for den finansielle egenkapital ved udgangen af 2017, er den finansielle egenkapital forbedret med 581 mio. kr. før budgetmodellerne indregnes og 31 mio. kr. efter budgetmodellerne indregnes. 1 Når der efterfølgende i indstillingen sammenlignes med måltallet for den Finansielle Egenkapital, er det inklusiv den gældsafvikling, der blev besluttet i budget 2012, samt den foreslåede korrektion vedr. afviklingen af gælden på socialområdet. Side 4 af 11
At der i perioden 2014-2017 er et årligt råderum på 145 mio. kr. før budgetmodellerne indregnes, og 8 mio. kr. efter budgetmodellerne indregnes 5. De planlagte ydelser De kommunale ydelser i 2014 er beskrevet i de budgetbemærkninger, som magistratsafdelingerne har udarbejdet. Budgetbemærkningerne findes på kommunens hjemmeside og H-drevet (Hotellet). I bilag 4 foreslås, at Aarhusmålene justeres og skrives ind i budgettets generelle bemærkninger. 6. Organisering af indsatsen I de kommende budgetdrøftelser mellem byrådets partier skal der tages nærmere stilling til en række emner. I relation til driften skal der tages stilling til hvordan de afsatte reserver vedr. folkeskolereformen, sundhedsvæsnet, befordring og den tværgående velfærdsteknologiske pulje skal udmøntes. Hertil kommer kommunens andel af det midlertidige tilskud på folkeskoleområdet, som forventes udmeldt i august. Beløbet er foreløbig ikke indarbejdet i budgettet. Ligeledes skal der tages stilling til, om der skal udarbejdes en byrådsindstilling om en mere aktiv placering af kommunens overskydende likviditet. På anlægssiden skal der tages stilling til hvordan råderummet på 215 mio. kr. til nye anlægsinvesteringer skal anvendes. 7. Konsekvenser for ressourcer De økonomiske nøgletal uden budgetmodeller Indholdet af og forudsætningerne for de økonomiske nøgletal beskrives i nedenstående og uddybes i bilag 1 og 2. Byrådet vedtog i budget 2012, at det først er i den politiske behandling af budgettet, at konsekvenserne af budgetmodeller skal behandles. Nøgletallene præsenteres både uden og med budgetmodellerne. Tabel 1: Nøgletal i budgetperioden UDEN budgetmodeller R 2012 KB 2013 B 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 - mio. kr. / løbende priser - Overskud på 734 552 841 556 518 831 Side 5 af 11
skattefinansierede driftsområder Nettoudg. på skattefinansierede anlægsområder Resultat vedr. de skattefinansierede områder i alt 932 1.007 704 517 458 400-198 -454 137 40 60 431 Finansiel egenkapital -2.759-3.213-3.076-3.036-2.976-2.546 Det gennemsnitlige overskud på de skattefinansierede driftsområder i perioden 2012 til 2017 er på 672 mio. kr., hvilket er over det fastsatte måltal. Samtidig er der et forholdsvist højt anlægsniveau i perioden. Det samlede resultat på de skattefinansierede drifts- og anlægsområder slår igennem i den finansielle egenkapital, der er - 2.546 mio. kr. med udgangen af 2017. En finansiel egenkapital på dette niveau er 581 mio. kr. bedre, end måltallet for den finansielle egenkapital. Hvad er indregnet i nøgletallene På indtægtssiden er det i nøgletallene indregnet, at det ekstraordinære tilskud til kommunerne fortsætter med 1,5 mia. kr. i årene 2015-2017. På baggrund af de seneste opgørelser fra skat samt den historiske udvikling siden år 2000, er det vedr. skatteindtægterne forudsat, at udskrivningsgrundlaget i Aarhus Kommune årligt stiger med 0,4 % mere end på landsplan. For en nærmere beskrivelse af forudsætningerne på indtægtssiden henvises til bilag 1. I nøgletallene er Aarhus Kommunes andel af DUT-beløbet på 12 mio. kr. i 2014 og 24 mio. kr. i årene 2015-2017 reserveret til implementeringen af folkeskolereformen. Herudover er der reserveret yderligere 10 mio. kr. i 2014 og 20 mio. kr. i de efterfølgende år til at imødekomme forventede merudgifter ved implementeringen af folkeskolereformen. Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan pengene skal anvendes. Endvidere er der som følge af en revurdering af de ikke-styrbare områder i MBU indregnet mindreudgifter for 23 mio. kr. i 2014, 26 mio. kr. i 2015, 29 mio. kr. i 2016 og 32 mio. kr. i 2017 for en nærmere beskrivelse se bilag 1. Desuden er det ikke-styrbare budget til aktivitetsbestemt medfinansiering i MSO reduceret med 16 mio. kr. i hhv. 2016 og 2017. Budgettet er herefter i alle år på niveau med den vurdering, der blev fremlagt i afdelingernes budgetforslag for 2014. Med regeringsaftalen følger 17 mio. kr. årligt til sundhedsområdet. De 17 mio. kr. er foreløbigt optaget på en reserve. Jævnfør Side 6 af 11
regeringsaftalen forudsættes beløbet finansieret delvist af besparelser på befordringsområdet. Det er derfor forudsat, at Aarhus Kommune skal aflevere 5,8 mio. kr. årligt som følge af besparelser på befordringsområdet. Der forventes en årlig merindtægt på 12 mio. kr. som følge af forventningerne til den øgede merforrentning ved at kommunens overskydende likviditet placeres i aktivtyper, som på kort sigt er lidt mere risikobetonet, end tilfældet er i dag. Området er nærmere beskrevet i bilag 1. Hvis byrådet godkender den beskrevne model, vil der blive udarbejdet en byrådsindstilling herom. Som følge af udtalelser fra Statsforvaltningen og afgørelser i Ankestyrelsen er der reserveret i gennemsnit 24 mio. kr. årligt til afvikling af ventelisten på botilbud for voksne handicappede, samt forventede merudgifter på området for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Samtidig er den hidtidige reserve på 8,5 mio. kr. til BPA-ankesager vedr. betalingskommuner nulstillet som følge af en principafgørelse i Den Sociale Ankestyrelse, der giver Aarhus Kommune medhold. I nøgletallene er der reserveret 10 mio. kr. årligt til en evt. tværgående velfærdsteknologisk pulje. I nøgletallene er indregnet effekten af gældssanering af det sociale område, inkl. midler til at afdelingen kan gennemføre en ønsket investering i energirenovering af bygningsmassen. Se afsnit nedenfor. Det er forudsat, at der gennemføres generelle effektiviseringer på 0,3 % af lønsum på styrbare decentraliserede områder. Mindreudgiften udgør 26 mio. kr. i 2014 og 2015 og 27 mio. kr. i 2016 og 2017. Aarhus kommune har indgået en aftale med boligselskaberne om indfrielse af tilbagefaldsklausuler. Indtægten herfra er indregnet som et råderum til nye kvoter til alment byggeri og andre anlægsinvesteringer. Fra råderummet er trukket udgifterne til det boligsociale fællessekretariat. Råderummet er herefter på 215 mio. kr. Herudover er der indregnet en række mindre mer- og mindreudgifter blandet andet på reserven. Ændringerne er nærmere beskrevet i bilag 1 samt i budgetbemærkningerne til reserven. De økonomiske nøgletal med budgetmodeller Side 7 af 11
Hvis konsekvenserne af budgetmodellerne lægges ind i budgettet, vil der skulle tilføres serviceområderne 129 mio. kr. i årligt gennemsnit i perioden 2014-2017. Herefter vil nøgletallene se ud som i tabel 2. Side 8 af 11
Tabel 2: Nøgletal i budgetperioden MED budgetmodeller R 2012 KB 2013 B 2014 BO 2015 BO 2016 BO 2017 Overskud på skattefinansierede driftsområder Nettoudg. på skattefinansierede anlægsområder Resultat vedr. de skattefinansierede områder i alt - mio. kr. / løbende priser - 734 552 806 462 350 578 932 1.007 704 517 458 400-198 -454 102-55 -108 178 Finansiel egenkapital -2.759-3.213-3.111-3.166-3.274-3.096 Det gennemsnitlige overskud på de skattefinansierede driftsområder vil herefter være 580 mio. kr., hvilket er over det fastsatte måltal på 426 mio. kr. Den finansielle egenkapital vil være -3.096 mio. kr. ved udgangen af perioden, hvilket er 31 mio. kr. bedre end det mål, der er fastsat for denne. Resultatet betyder, at der i årligt gennemsnit er et råderum på 8 mio. kr. Hvis der ønskes igangsat nye initiativer i budgetperioden for mere end de 8 mio. kr. årligt, skal der findes finansiering hertil i den videre budgetlægning. Begrænsningerne på forbrug af opsparing fjernes Som følge af en stram likviditetssituation besluttede byrådet i 2011 at indføre begrænsninger på magistratsafdelingernes muligheder for at forbruge af den decentrale opsparing disse blev efterfølgende skærpet i 2012 ved behandlingen af regnskabet for 2011. Siden indførelsen af begrænsningerne er likviditetssituationen klart forbedret. Det skyldes ikke mindst en øget decentral opsparing, der udspringer af en dygtig økonomistyring og evne til blandt ledere og medarbejdere til at effektivisere i de enkelte institutioner. En nærmere beskrivelse og analyse af de decentrale områders opsparing fremgår af bilag 5. På baggrund af analysen og den forbedrede likviditetssituation foreslås det at genindføre de frihedsgrader for forbrug af opsparing, som var gældende før stramningerne i 2011. I forlængelse heraf indarbejder magistratsafdelingerne - i det endelige budget - de ønsker til forbrug af opsparing, som de har fremsendt i forbindelse med afdelingernes budgetforslag. Gældssanering af det sociale område Det blev i budgetforliget for 2013 aftalt, at der frem mod Budget 2014 skulle ske en vurdering af mulighederne for hel eller delvis Side 9 af 11
gældssanering af det sociale område. En forudsætning for en eventuel gældssanering var, at der er økonomisk balance på det sociale område. Gennem hårdt og vedholdende arbejde og målrettede prioriteringer, er det lykkedes at genskabe den økonomiske balance på det sociale område. På den baggrund, og for at muliggøre den fortsatte udvikling af det sociale område, gennemføres en gældssanering, således at socialforvaltningens gæld afvikles med Magistratens budgetforslag. Det er endvidere lykkedes Socialforvaltningen at nedbringe udgifterne til merudgiftsydelser for børn, unge og voksne med særlige behov med 6 mio. kr. årligt i forhold til det budget, der i øjeblikket er afsat i 2014 og frem. Området gøres styrbart fra og med budget 2014. Ligeledes kan der på initiativ af Sociale Forhold og Beskæftigelse gennemføres en styrket indsats i forhold til korrekt registrering af borgernes betalingskommune, som udløser merindtægter for kommunen i størrelsesorden 6 mio. kr. årligt (se bilag 12). De samlede mindreudgifter på ca. 12 mio. kr. årligt svarer til den kapitaliserede værdi af gældssaneringen på 406 mio. kr. - inkl. midler til at afdelingen kan gennemføre en ønsket investering i energirenovering af bygningsmassen. Gældssaneringen er dermed fuldt finansieret i budgetforslaget. Selv om gældssaneringen af det sociale område er fuldt finansieret i budgetperioden, påvirker ordningen den finansielle egenkapital. Derfor foreslås målet for den finansielle egenkapital ultimo 2017 korrigeret med 358 mio. kr. Jacob Bundsgaard / Niels Højberg Side 10 af 11
Bilag Bilag 1: Budgetforudsætninger, resultatopgørelsens poster og serviceudgifter i magistratens budgetforslag for 2014-2017 Bilag 2: Ændringer i økonomien siden vedtagelsen af Budget 2013-2016 Bilag 3: Oversigt over sager henvist til budgetdrøftelserne Bilag 4: Arbejdet med Mål for Aarhus i budgetprocessen Bilag 5: Analyse af reglerne for decentral opsparing i Aarhus Kommune Bilag 6A: Befordring Analyse og indstilling Bilag 6B: Slutrapport - Kort analyse af kommunal befordring i Aarhus Kommune Bilag 7: Analyse af det ikke-styrbare område seniorjob Bilag 8: Analyse af den styringsmæssige status af merudgiftsydelserne efter 41, 42 og 100 i den Sociale Servicelov Bilag 9: Status på analyse af ½ behandlingsmæssigt fripladstilskud med henblik på vurdering af de økonomiske styringsmuligheder på området Bilag 10: Gældssaneringsbehov på det sociale område Bilag 11: Business case Korrekt cpr.-registrering på det sociale område Skrivelser fra magistratsafdelingerne: Bilag 12: Følgebrev fra MSB Bilag 13: Notat fra MSB: Notat vedr. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Bilag 14: Følgebrev fra MTM Bilag 15: Finansiering af kloakering i kommunale kolonihaveområder Bilag 16: Følgebrev fra MSO Bilag 17: Notat fra MSO: Overdragelse af Kontakt- og ledsagerordning for døvblinde fra Magistratsafdeling for Sociale Forhold og Beskæftigelse til Magistratsafdeling for Sundhed og Omsorg Bilag 18: Følgebrev fra MKB Bilag 19: Følgebrev fra MBU Bilag 20: Følgeskrivelse fra MBU Bilag 21: Notat fra MBU: Notat vedr. Moderniseringsaftalen Bilag 22: Notat fra MBU: Forventede mindreudgifter på det ikke-styrbare område Bilag 23: Følgebrev fra BA Side 11 af 11