Analysespørgsmål og rapportering

Relaterede dokumenter
Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?

Faglige overgange temaer og udfordringer

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Animationer af naturens fænomener

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

En ny praktikordning. Nyt fokus Nye udfordringer Praktiklærerforeningen

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Mønsterbrydere hvem er de?

Håndbog til praktikanter

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Response på det pædagogiske didaktiske grundlag. Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

FIP-kursus i samfundsfag

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Low Arousal. implementering i praksis

10.00: Fagkonsulenternes bud på problematikker i KS 10.35: Workshop 1 hvilke problematikker har I hos jer? 11.20: Pause

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Pædagogisk diplomuddannelse

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

Helhedsorienteret undervisning.

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.

Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel

L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen

Høng Skoles uddannelsesplan

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam niveau

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Dybkærskolen. Uddannelsesplan. 1., 2. & 3. praktikperiode

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Et par håndbøger for naturfagslærere

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Guide til elevnøgler

Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår

Transkript:

Analysespørgsmål og rapportering Nyborg Gymnasium, 14. september 2011 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1

Hensigten: Analysespørgsmålene at få ensartethed i analysen af erfaringerne fra projekterne at give jer ideer til undersøgelsen Anvendelig resultater Skal ses sammen med papiret om at måle og evaluere Tre blokke: 1.Udgangspunkt og problemstillinger 2.Ideer bag projektet 3.Resultater og spredning af resultater Dias 2

Den reflekterede praktiker to roller Praktikeren: At virke At handle At kommunikere At skabe At lære At reflektere i relationer og den konkrete undervisningspraksis Undersøgeren: At iagttage At systematisere At teoretisere At vidensskabe At problematisere Om den konkrete og teoretiske undervisning og læring Dias 3

Blok 1: Udgangssituation og problemstillinger Institut for Naturfagenes Didaktik Konstateringer angående de gymnasiefremmedes vanskeligheder på jeres skole som udgangspunkt for projektet? t? Hvilke problemer søger I at løse? Fordelingen mellem gymnasiefremmede og ikke-gymnasiefremmede i projektklasserne? Hvordan er det afdækket? Særlige erfaringer med afdækningen, som andre kan have glæde af at kende? Dias 4

Ideer bag projektet Hovedidéer hovedtanker bag projektet? Tiltag og planer i oversigtsform Vanskeligheder? Aktiviteter it t inden for og uden for den ordinære undervisning? Problemer af mere organisatorisk art ved planlægning? Hvis projektet er inspireret af pædagogiske og didaktiske tanker, kan man indskrive det - ikke et krav med teori Konsulenter og/eller elektroniske læringsplatforme? Dias 5

Blok 2: At undersøger, hvad der virker Ideer til indsats adskille og forenkle de forskellige indsatsområder Undersøgelse af enkelte punkter/aspekter i vis tid Ideer: Fokuserede observationer, interviews, optagelser, logbog, samtaler, spørgeundersøgelser osv. Kollegialt erfaringsudveksling, sparring osv. Analyser, sammenligninger, mønstre af materialet Forklaringer (inddrage specialviden) konsekvenser Afprøvning med kollegial vejledning/sparring Evaluering, hvem og hvordan? (Bjørndal 2003) Dias 6

Uddannelsespolitisk Udviklingsvinkler Skolepolitisk institutionens vinkel (fag-)didaktisk: Lærernes udvikling den didaktiske, faglige og kollektive vinkel Arbejdsformer - Socialformer aktivitetsformer Kommunikationsformer skriftligt mundtligt Læringsvinklen: Elevudvikling fagligt socialt følelsesmæssigt l Progression -stilladsering Aktivitet Differentiering o.a. Dias 7

Blok 3: Resultater og idéspredning Evaluering af projektets resultater hvordan gjorde I? Konstaterede ændringer i de gymnasiefremmedes deltagelse og udbytte? Faktorer, der har støttet eller hæmmet gennemførelsen af projektet? Ikke involverede fag haft udbytte af projektet? De ikke-gymnasiefremmede elevers oplevelse? Justeringer næste gang? Anbefalinger og erfaringer til andre lærere, som ønsker at lave et lignende udviklingsprojekt? Hvordan følge op på projektet og sprede jeres erfaringer på jeres skole? Dias 8

Rapporten Projektets indhold, form og afvikling peger på den mest hensigtsmæssige rapporteringsform. Udvælg de elementer, I finder mest givende for andre. En brugervenlig rapport At så mange som muligt læser så mange rapporter som muligt! Dias 9

Det formelle ved rapporten Omfanget eksklusive bilag max 15 A4-sider. En A4 side er lig ca. 2800 enheder med mellemrum Skriv gerne i Times New Roman pkt. 12 Brug så få automatiske overskriftniveauer som muligt Overskrift: Projektets titel og årstal Underoverskrift: Forfattere og deltagere i projektet både skoler og lærere. Gerne projektnummer. Sidehoved med projektets navn og sidetal Gerne bilag ved. Helst samlet i én fil evt. med en indholdsoversigt Dias 10

I Præsentation og problemstillinger Hvilket niveau, klasser, fag indgik? Teams? Hvor lang tid løb projektet over antal lektioner? Hvilket problem ville man primært gøre noget ved og hvorfor? Hvilke konsekvenser havde problemet for skole, elever, lærere, undervisning, læring osv? Lærersamarbejdets karakter herunder problemer og/eller gode ideer Inspiration til projektet hvorfra? Dias 11

II Afviklingen hvordan? Udvælg de vigtigste g elementer i projektet De iværksatte tiltag i oversigtsform og/eller planer for arbejdet. Evt. om materialer udstyr logistik lokaler l osv. Hvilke pædagogiske tanker havde I angående dette projekt? Problemer, muligheder, gode og mindre gode elementer Dias 12

III Resultaterne: Hvordan fandt I dem? Se papiret om at måle og evaluere Institut for Naturfagenes Didaktik Evaluering, hvem og hvordan? Konklusioner ang. de gymnasiefremmede Herunder: Analyser, sammenligninger o.a. resultater. Problemer med dette? Herunder: Forklaringer konsekvenser? k Refleksioner og tanker om, hvordan projektet kunne gøres bedre og videreudvikles. Hvordan kan andre have glæde af erfaringerne i projektet? Dias 13