E ffektivisering Kommunens effektiviseringsstrategi De økonimiske udfordringer, som Furesø Kommune ligesom landets øvrige kommuner står overfor i disse år, nødvendiggør, at der alle steder i kommunen arbejdes aktivt med effektivisering. Den historisk stramme økonomiaftale, som dikterer nulvækst i kommunerne i de kommende tre år, gør kun effektiviseringsarbejdet endnu mere vigtigt. Det politiske råderum til at sætte nye initiativer i gang skal skabes indefra. Byrådet vedtog på den baggrund den 26. maj 2010 kommunens effektiviseringsstrategi. Strategien sætter de politiske rammer og visionen for, hvordan Furesø Kommune i de kommende år skal arbejde med effektiviseringer for at sikre at Furesø Kommune forbliver en attraktiv kommune at bo og arbejde i. Effektiviseringsstrategien beskriver den kontinuerlige forandrings- og fornyelsesproces, og opstiller en række indsatsområder for de kommende års arbejde. Byrådet har i den nye effektiviseringsstrategi lagt op til, at Furesø Kommune arbejder med to tilgange til effektiviseringer: Den traditionelle opfattelse af effektiviseringer er, at kommunen skal kunne levere samme eller bedre service for de samme eller færre ressourcer. Den supplerende tilgang til effektiviseringer er, at vi gennem forebyggelse og en ændret tilrettelæggelse af de kommunale serviceopgaver skal gennemføre forandringer og forbedringer, der kan reducere kommunens samlede udgifter til borgerrettede services og forsørgelsesudgifter. Effektiviseringer 2010 og 2011 Byrådet har i strategien fastlagt de overordnede temaer for effektiviseringsarbejdet og udpeget en række indsatsområder. På baggrund heraf udarbejdes hvert år forslag til effektiviseringer i forvaltningerne med inddragelse af medarbejdere, institutioner, ledere, brugerbestyrelser og borgere. For 2010 blev der vedtaget en række effektiviseringstiltag, som alle er implementeret. I budget 2011 er der yderligere indbudgetteret en række ambitiøse målsætninger om effektiviseringer, som der i det kommende år skal arbejdes målrettet for at realisere. De indbudgetterede effektiviseringspotentialer findes bl.a. på: Folkeskoleområdet - med særligt fokus på specialundervisning, serviceniveau og fremtidig organisering Området for børn og unge med særlige behov Arbejdsgange i kommunens sagsbehandling, i første omgang med fokus på byggesagsbehandlingen og voksen-handicap Centralisering af en række administrative opgaver i kommunen Bedre indkøb og øget konkurrenceudsættelse på udvalgte områder Borgerservice, fokus på organisering og øget digital selvbetjening Bygningsservice/Facility Management. 1
Derudover er der i budget 2011 vedtaget et mål om en årlig effektiviseringsramme på 2 pct. af den del af kommunens driftsbudget, hvor et løbende effektiviseringskrav er relevant. Den samlede effektivisering på 2 pct. er ikke en rammebesparelse på alle kommunens områder, men skal ses som en samlet besparelse på kommunens budget. Dette er vigtigt, da der vil være områder, hvor en effektivisering på 2 pct. ikke er mulig, samtidig med at der også er områder i kommunen, hvor effektiviseringspotentialet er større end 2 pct. Furesø Kommune har siden vedtagelsen af effektiviseringsstrategien i maj 2010 sat en række effektiviseringsinitiativer i gang for at gøre Furesø Kommune til en effektiv og moderne servicevirksomhed. Forslaget om en effektiviseringsramme på 2 pct. skal ses som en del af denne udvikling. For 2011 vil de vedtagne konkrete effektiviseringsforslag i budget 2011 opfylde målsætningen om effektiviseringstiltag for 2 pct. Nye effekter af disse forlag vil endvidere i budgetoverslagsårene delvist bidrage til, at kommunen fremadrettet når målet om en årlig 2 pct. effektivisering på driften. Fra 2012 er en del af den ønskede effektiviseringsramme på 2 pct. indlagt i budget 2011 som en uudmøntet besparelse. Udmøntningen skal bl.a. ske via de løbende effektiviseringsanalyser, der udarbejdes som en del af kommunens effektiviseringsårshjul. Den fremadrettede proces Byrådet vedtog ved budgetvedtagelsen for 2011 at etablere et effektiviseringsårshjul for Furesø Kommune. Effektiviseringsårshjulet vil udgøre rammerne for kommunens effektiviseringsarbejde i de kommende år. Effektiviseringsårshjulet er opdelt i seks dele: Del 1: Politisk drøftelse af konkrete indsatsområder (oktober/november) Del 2: Fokusgrupper med borgere og medarbejdere, som supplerer og kvalificerer byrådets drøftelse (november/december) Del 3: Politisk beslutning om indsatsområder (december) Del 4: Analyser med inddragelse af borgere og medarbejdere (januar til april) Del 5: Politisk prioritering af effektiviseringsforslag (maj/juni) Del 6: Budgetforhandlinger som effektiviseringsforslagene vil indgå i (august/september). 2
Formålet med effektiviseringsårshjulet er bl.a. at etablere en ramme for effektiviseringsarbejdet, som kan genbruges år efter år. Det skal være med til at sikre, at arbejdet med effektiviseringer bliver en integreret del af arbejdskulturen i Furesø Kommune. Effektiviseringsårshjulet skal sikre: At byrådet allerede kort efter budgetvedtagelsen sætter retning for det kommende års effektiviseringsarbejde, så det fremadrettede arbejde bliver en fortløbende og politisk styret proces. At der skabes råderum til nyudvikling via løbende implementering af nye effektiviseringsinitiativer. At borgere og medarbejdere inddrages i en aktiv og konstruktiv dialog om forslag til effektiviseringstiltag så tidligt i processen, at der er mulighed for reel medindflydelse. 3
B efolkningsudvikling Hvert år udarbejdes en befolkningsprognosen for Furesø Kommune. Befolkningsprognosen har til hensigt at beskrive tendenserne i den demografiske udvikling bl.a. for at muliggøre en vurdering af størrelsen af de kommunale indtægter (herunder primært skatteindtægterne) og udgifter (til f.eks. kommunale ydelser). Befolkningsprognosen bygger på flere antagelser, hvoraf specielt boligprognosen spiller en stor rolle, jf. boligprognosen på de kommende sider. Den 1. januar 2010 var der 38.230 indbyggere i Furesø Kommune. Det var en stigning på 372 indbyggere i forhold til 2009, svarende til 1 procent. Det faktiske indbyggertal afveg 1 procent fra det forventede i befolkningsprognosen fra 2009. Det skyldes primært en stor tilflytning til kommunen og en nedgang i antal dødsfald i forhold til de foregående år. I de kommende år ventes en stignende tendens i indbyggerantallet. Stigningen skyldes især tilflytning som følge af de forventede opførelser af nye boliger. Omfanget af nyt byggeri er dog forbundet med betydelig usikkerhed som følge af den samfundsøkonomiske afmatning. Bygges der f.eks. færre boliger boliger på Farum Kaserne og Laanshøj end boligprogrammet forventer vil befolkningsudviklingen blive mere afdæmpet. Tabel 5.1. Befolkningsprognose for Furesø Kommune fordelt på aldersgrupper, antal personer 1. jan. Prognosetal, pr. 1.1 Forskel ALDER 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 10-22 0-2 år 1.254 1.232 1.197 1.201 1.209 1.225 1.221 1.213 1.237 1.259 1.278 1.288 1.272 18 3-5 år 1.557 1.514 1.477 1.425 1.427 1.431 1.442 1.437 1.448 1.461 1.477 1.490 1.490-67 6-16 år 6.401 6.372 6.316 6.227 6.205 6.178 6.107 6.071 6.055 6.059 6.074 6.077 6.050-351 17-25 år 3.022 3.075 3.123 3.233 3.278 3.318 3.329 3.312 3.326 3.303 3.273 3.253 3.231 209 26-64 år 19.172 18.867 18.573 18.359 18.405 18.476 18.448 18.455 18.607 18.719 18.809 18.867 18.812-360 65-79 år 5.383 5.543 5.676 5.887 5.916 5.935 5.963 5.941 5.914 5.910 5.890 5.883 5.863 480 80+ år 1.441 1.538 1.634 1.686 1.797 1.912 1.994 2.068 2.171 2.246 2.348 2.420 2.478 1.037 I alt 38.230 38.143 37.997 38.019 38.236 38.473 38.504 38.497 38.758 38.956 39.149 39.278 39.195 965 Figur 5.1: Befolkningsprognose 2010 2022, marts 2010 39400 39200 39000 38800 38600 38400 38200 38000 37800 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Note: I nkl. 43 0 boliger på Værløse Flyvest ation fra år 2017 t il 2 021 Kilde: Demogr af ix, mar t s 2 0 0 10 Figur 5.2. Ændring i befolkningstallet i budgetperioden fordelt på aldersklasser Ændring Ændring 2010 2014 i antal i pct. 0-2 år 1.254 1.209-45 -4% 3-5 år 1.557 1.427-130 -8% 6-16 år 6.401 6.205-196 -3% 17-25 år 3.022 3.278 256 8% 26-64 år 19.172 18.405-767 -4% 65-79 år 5.383 5.916 533 10% 80+ år 1.441 1.797 356 25% I alt 38.230 38.236 6 0% Note: 2010 er faktiske tal 4
Grafer over befolkningsprognosen samt diverse prognosetal findes på kommunens hjemmeside www.furesoe.dk. Befolkningsudviklingen betyder, at alderssammensætningen forskydes i retning af en større andel af ældre i de kommende år. Dermed vil der alt andet lige ske en tilsvarende forskydning i budgettet. Den lndrede alderssammensætning betyder, at gennemsnitsalderen for indbyggere i kommunen vil stige i de kommende år. Befolkningsvæksten i Furesø Kommune følger omegnskommunerne. Her er der i løbet af 2010 ligeledes sket en tilvækst i befolkningen i næsten alle kommunerne i Nordsjælland. Nedenstående graf viser den faktiske befolkningsudvikling i Furesø Kommunes historie. Figur 5.3: Befolkningsudviklingen fra januar 2007 til december 2010. Befolkningsudviklingen i Furesø Kommune fra januar 2007 til december 2010 38.400 38.300 38.200 38.100 38.000 37.900 37.800 37.700 37.600 37.500 37.400 jan- 07 apr- 07 jul- 07 okt- 07 jan- 08 apr- 08 jul- 08 okt- 08 jan- 09 apr- 09 jul- 09 okt- 09 jan- 10 apr- 10 jul- 10 okt- 10 Der er taget højde for, de flere borgere i beregningen af skatteindtægterne i budget 2011-14. 5
H vor kommer pengene fra og hvad bruges de til? Nedenstående to figurer illustrerer kommunens fordeling af henholdsvis indtægter og udgifter i budget 2011. Figur 6.1. Furesø Kommunes indtægter Særtilskud (57,0 mio.kr.) Andet (86,6 mio. kr.) Brugerbetaling (daginstitutionsbet. m.m) (318,2 mio. kr.) Indtægter fra staten (refusion og bloktiskud) (537,9 mio. kr.) Skatter (2.127,5 mio. kr.) Figur 6.2. Furesø Kommunes udgifter Renter og afdrag (194,6 mio. kr.) Udligning mellem kommunerne (246,7 mio. kr.) Det øvrige socialområde (251,2 mio. kr.) Anlæg (98,4 mio. kr.) By og veje mm. (195,2 mio. kr.) Ældreområdet (330,3 mio. kr.) Administrationsudgifter (237,2 mio. kr.) Sundhedsområdet (113,7 mio. kr.) Kultur og Idrætsfaciliteter (156,4 mio. kr.) Børn og unge med særlige behov (157,3 mio. kr.) Skoler (461,4 mio. kr.) Daginstitutioner (310,1 mio. kr.) Overførselsudgifter (374,6 mio. kr.) 6
S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2011 budgetteret til 2.223,9 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne. Det bemærkes, at kommunen i 2011 modtager 96,4 mio. kr. gennem tilskud og udligningssystemet. Tabel 7.1. Furesø Kommunes skatter, tilskud og udligning i 2011 (i 1.000 kr.). Kommunal indkomstskat - Personskatter -1.896.299 - Efterregulering af skatter vedr. 2008 86.892 - Bidrag til det skrå skatteloft 5.098 - Selskabsskat -40.128 - Anden skat -3.298 - Grundskyld -248.234 - Dækningsafgift -31.493 Kommunal indkomstskat i alt -2.127.462 Tilskud og udligning - Udligning 161.676 - Bloktilskud og betinget statstilskud -146.232 - Efterregulering 2008-39.516 - Udligning vedr. selskabsskat 4.620 - Udligning vedrørende udlændinge -6.948 - Grundbidrag- og udviklingsbidrag til sundhedsvæsenet 51.568 - Særlige tilskud -57.000 - Særlige tilskud tilsvar 4.896 - Statstilskud på ældreområdet -10.668 - Tilskud vedr. kvalitetsfonden -13.728 - Beskæftigelsetilskud -45.096 Tilskud og udligning -96.428 Skatter og tilskud / udligning i alt -2.223.890 Note: - = Indtægt Statsgaranti eller selvbudgettering Byrådet skal i forbindelse med vedtagelsen af budgettet tage stilling til valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering. Furesø Kommune har for budgetåret 2011 valgt statsgarantien. Derved baseres budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og dermed også de tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb, indbyggertal og grundværdier. Budgettet er endeligt og efterreguleres ikke. Havde kommunen i stedet valgt selvbudgettering, ville kommunens budget være baseret på eget skøn over udskrivningsgrundlaget, indbyggertal, grundværdier samt tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger. 7
Den endelige opgørelse af udskrivningsgrundlaget for 2011 vil først foreligge ved afregningen fra Skat i maj 2013. Viser det sig, at forudsætningerne har udviklet sig anderledes end forudsat da budgettet blev vedtaget, vil kommunen på baggrund af de nye skøn blive efterreguleret i 2014. Furesø Kommune valgte selvbudgettering i budget 2008. Forskellen mellem det kommunen dengang forventede at modtage i skatteindtægter, og de endelige skatteindtægter blev på 86,9 mio. kr., som tilbagebetales til Skat i 2011. Det for meget modtaget skatteprovenu modregnes i udligningssystemet, hvor Furesø Kommune modtager 39,5 mio. kr. mere i udligning. Nettovirkningen i 2011 af efterreguleringen er et tab på 47,4 mio. kr. i forhold til oprindeligt budgetteret, hvilket eer indregnet i 2011-budgettet. I budget 2009 og 2010 er valgt statsgarantien. Skatter I det følgende beskrives de forskellige skatteindtægter for Furesø Kommune. Under de specifikke bemærkninger for økonomiudvalget fremgår en mere detaljeret beskrivelse. Den kommunale indkomstskat for 2011 er baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, der er udmeldt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ifølge den aftale der blev indgået i 2005 mellem det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium og Furesø Kommune, skal der frem til 2013 opkræves indkomstskatter med en differentieret skatteprocent på 2,3 pct. mellem de to tidligere kommuner, og grundskyld med en differentieret promille på 7. Skatteindtægterne i budgetoverslagsåret 2014 er baseret på en fælles udskrivningsprocent på 24,9 og en fælles grundskyld så 21,5. En harmonisering af udskrivningsprocent og grundskyldspromille for Farum Kommune svarende til niveauet for den tidligere Værløse Kommune betyder et mindreprovenu på personskatterne på 86,9 mio. kr. og 33,9 mio. kr. på grundskylden. 8
Figur 7.1. Furesø Kommunes indtægter fra skatter i 2011 Furesø Kommunes indtægter fra skatter i 2011 Anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) (31,5 mio. kr.) Personskat (1.804,3 mio.kr.) Grundskyld (248,2 mio.kr.) Selskabsskat mv. (40,1 mio. kr.) Anden skat pålignet visse indkomster (3,3 mio. kr.) Personskat Grundlaget for beregning af personskatteindtægterne er kommunens udskrivningsgrundlag, der udgøres af summen af de skattepligtige indtægter der oppebæres af borgere i Furesø Kommune. Udviklingen i udskrivningsgrundlaget afhænger både af indbyggertallet og de skattepligtige indkomster. For 2011 er som nævnt anvendt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, der er fastsat på baggrund af kommunens udskrivningsgrundlag for 2008 fremskrevet med en garantiprocent på 8,2. For budgetoverslagsårene 2012 2014 er skatteindtægterne baseret på kommunens eget skøn for udviklingen i befolkningen og deres indkomster. Ved beregning af skatteindtægterne er der taget udgangspunkt i det forventede udskrivningsgrundlag for 2009 korrigeret for ændringer i skattereglerne som følge af Forårspakken 2.0 og genopretningsaftalen samt KL s forventninger til udviklingen. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2011 er på 7.293,5 mio. kr., hvilket giver et indkomstskatteprovenu på 1.896,3 mio. kr., der svarer til et gennemsnitligt udskrivningsgrundlag pr. indbygger på 191.359 kr. Grundlag for beregning af skatteprovenuet for 2011 er vist i den efterfølgende tabel 5.3.2. Tabel 7.2. Grundlag for beregning af skatteprovenu i 2011. (i mio. kr.) Udskrivningsgrundlag (statsgarantien) Udskrivningsprocent Provenu Farum 3.458,0 27,2 948,7 Værløse 3.805,5 24,9 947,6 Furesø 7.293,5 26,0 1.896,3 Note: Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag udmeldes samlet for Furesø Kommune. Fordelingen af udskrivningsgrundlaget mellem Farum og Værløse i denne tabel beror på en fordeling af udskrivningsgrundlaget på baggrund af indkomsterne for 2009. 9
Til sammenligning kan det nævnes, at det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag for 2011 er beregnet til 7.370,2 mio. kr., hvilket giver et skatteprovenu på 1.914,5 mio. kr., der svarer til et gennemsnitligt udskrivningsgrundlag pr. indbygger på 192.821 kr. Med de skøn der på nuværende tidspunkt er lagt til grund for beregning af udskrivningsgrundlaget for 2011, vil kommunen ved valg af selvbudgettering opnå et merprovenu fra personskatterne på 18,2 mio. kr. En stigning i skatteprovenuet set i forhold til statsgarantien betyder også, at kommunen skal betale 13,1 mio. kr. mere til udligningsordningerne. Samlet set giver valget af statsgarantien kommunen et netto mindreprovenu i 2011 på 5,1 mio. kr., men samtidig undgås risikoen for en efterfølgende negativ efterregulering i 2014 vedrørende indkomståret 2011. I den efterfølgende tabel 5.3.3. vises udviklingen i det gennemsnitlige udskrivningsgrundlag i perioden 2008 til 2014 for henholdsvis Farum og Værløse, samt Furesø Kommune. Tabel 7.3. Udviklingen i det gennemsnitlige udskrivningsgrundlag pr. indbygger (i hele kr.) 2011 2008 2009 2010 Statsgaranti 2012 2013 2014 Farum 165.107 161.272 171.915 185.035 190.216 195.162 Værløse 183.324 184.308 196.473 211.467 217.388 223.040 Furesø 174.120 172.690 184.088 191.359 205.963 211.730 217.235 Skatteprocenter I Sammenlægningsaftalen for Furesø Kommune er der som bekendt fastsat et særligt vilkår, hvor der i to valgperioder fra 2007 til og med 2013 sker en differentiering af udskrivningsprocent og grundskyldspromille i den nye kommune. Dette indebærer, at de nuværende forskelle i skatteprocenter inden for de eksisterende kommunegrænser fastholdes i perioden, således at udskrivningsprocenten og grundskyldspromillen i den tidligere Farum Kommune er henholdsvis 2,3 procentpoint og 7,0 promillepoint højere end i den tidligere Værløse Kommune. Efterregulering af skatter vedrørende 2008 Furesø Kommune valgte i 2008 at selvbudgettere sit udskrivningsgrundlag. Grundlaget for beslutningen var, at dansk økonomi på det tidspunkt befandt sig i en højkonjunktur, hvilket havde en afsmittende effekt på forventningerne til kommunernes skatteindtægter. Finansministeriets skøn for udskrivningsgrundlaget for 2008 lå på det tidspunkt betydeligt over statsgarantien. Det medførte, at Furesø Kommune og størstedelen af landets kommuner i 2008 valgte at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag. Følgende tabel 5.3.4. viser udvikling og efterregulering af personskat, tilskud og udligning for indkomståret 2008. 10
Tabel 7.4. Efterregulering for indkomståret 2008 Statsgaranti eller selvbudgettering 2008 (1) (2) (3) 4 = (3-2) Statsgaranti Budget Selvbudgettering Forskel (B- Regnskab R) Befolkning 37.673 37.597 37.635 38 Skat Udskrivningsgrundlag 6.723,9 6.905,1 6.589,6-315,5 Udskrivningsprocent 25,9 25,9 25,9 0 Skatteprovenu -1.741,5-1.788,4-1.701,5 86,9 Tilskud og udligning 71,5 113,4 73,9-39,5 Nettoindtægt Skatteprovenu - tilskud og udligning -1.670,0-1.675,0-1.627,6 47,4 (+) = Udgift (-) = Indtægt Kolonne 1 viser den nettoindtægt, kommunen havde fået i 2008, hvis statsgarantien var valgt Kolonne 2 viser det vedtagne budget for 2008 baseret på selvbudgettering Kolonne 3 viser regnskabsresultatet baseret på den endelige opgørelse af udskrivningsgrundlaget i maj 2010 Kolonne 4 viser efterreguleringsbeløbet, der afregnes i 2011. Da kommunen i forbindelse med budgettets vedtagelse for 2008 stod over for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering, lå kommunens eget skøn på udskrivningsgrundlaget 181,2 mio. kr. højere end det der var udmeldt i statsgarantien og ville dermed give kommunen et yderligere skatteprovenu på 46,9 mio. kr. Når kommunen bliver rigere, betyder det også, at der skal betales et større bidrag til udligningsordningerne. Med de forudsætninger der lå til grund for valg af selvbudgettering i 2008 med et merprovenu på 46,9 mio. kr., betød også et større bidrag til udligningsordningerne på 41,9 mio. kr. Nettogevinsten ved at vælge selvbudgettering i 2008 var herefter kun på 5 mio. kr. I forventning til en stabil økonomisk udvikling, valgte Byrådet på den baggrund at selvbudgettere sine skatteindtægter, hvilket siden hen har vist sig at være et mindre gunstigt valg. Bidrag til det skrå skatteloft I skattesystemet er der indlagt en øvre grænse på 51,5 pct. for, hvor meget der skal betales af den sidst tjente krone, hvilket er betegnelsen for det skrå skatteloft. Det betyder, at hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger 51,5 pct., betaler staten et nedslag i skatten, så borgerne bliver friholdt for denne del af skatten. Kommunen skal kun bidrage til det skrå skatteloft, hvis følgende to betingelser er opfyldt: Kommunens udskrivningsprocent er højere i 2011 end udgangspunktet i 2007 Kommunens udskrivningsprocent er højere end 24,83, som er den medfinansieringsgrænse, der er fastsat for 2011. 11
Furesø Kommune har forhøjet sin udskrivningsprocent med 0,5 i 2008 og 0,1 i 2010. Den samlede skatteforhøjelse fra 2007, der indgår i beregningen for det skrå skatteloft, er på 0,6 procentpoint. I den nedenstående tabel 5.3.5 er udskrivningsprocenten for de to kommuner vist i forhold til medfinansieringsgrænsen for det skrå skatteloft. Tabel 7.5. Udskrivningsprocent og medfinansieringsgrænse for det skrå skatteloft (i mio. kr.) (1) Udskrivningsprocent (1) Medfinansieringsgrænse 3 = (2-1) Forskel3 Farum 27,2 24,83 2,37 Værløse 24,9 24,83 0,07 Da medfinansieringen af det skrå skatteloft højst kan udgøre kommunens samlede skattestigning på 0,6 pct., betyder det, at den tidligere Farum Kommune bidrager fuldt ud med den samlede skattestigning på 0,6 pct., mens den tidligere Værløse Kommunen på grund af den lave udskrivningsprocent kun skal bidrage med 0,07 pct. På baggrund heraf skal kommunen i 2011 finansiere et nedslag i skatten, som ydes de borgere, der betaler topskat på 5,1 mio. kr. Selskabsskat m.v. Selskabsskatterne for 2011 er beregnet og udmeldt fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet på baggrund af provenuet fra selskabsskat for skatteåret 2009 (vedrørende indkomståret 2008). Furesø Kommune vil i 2011 modtage en skatteindtægt på brutto 40,7 mio. kr. Heraf bidrager virksomheden Widex med godt 13 mio. kr. Det skal bemærkes, at selskabet er fraflyttet kommunen i 2010 og vil derfor ikke bidrage til skatteindtægterne for selskaber fra 2012, hvilket er indregnet i budgetoverslagsårene 2012-2014. Det skal bemærkes, at kommunen i 2011 skal betale en efterregulering af selskabsskatter vedrørende tidligere indkomstår på 0,6 mio. kr. I opgørelse af provenuet for selskabsskatter, som kommunen modtager i 2011, indgår 1.363 selskaber. Heraf kommer 75 pct. af provenuet - ca. 30 mio. kr. alene fra 16 selskaber. I budgetoverslagsårene er budgetteret med selskabsskatter på 22,5 mio. kr. i 2012, 25,2 mio. kr. i 2013 og 29,1 mio. kr. i 2014. Disse forventninger er baseret på KL s skøn over udviklingen, hvilket er -14,69 pct. i 2012 og 12,57 pct. i 2013 og 15,17 pct. i 2014. Anden skat pålignet visse indkomster Denne skatteindtægt på 3,1 mio. kr. består af provenuet fra dødsbobeskatning på 1,3 mio. kr. og andel af bruttoskat efter pgf. 48 E i kildeskatteloven (forskerskat) på 1,8 mio. kr. Grundskyld (Ejendomsskatter) I lighed med udskrivningsprocenten for personskatterne har Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsat, at grundskylden også skal opkræves med en differentieret promille på 7 mellem de to tidligere kommuner. I budget 2011-2013 er der budgetlagt med en grundskyldspromille på henholdsvis 28,5 for den tidligere Farum Kommune og 21,5 for den tidligere Værløse Kommune. Furesø Kommune får i budget 2011 grundskyld af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1. oktober 2009. 12
Der er i 2011 budgetteret med et samlet provenu af grundskyld ekskl. produktionsjord på 247,3 mio. kr. Fordelingen på de to tidligere kommuner er vist i nedenstående tabel 5.3.6. Tabel 7.6. Grundlag for beregning af grundskyldsprovenu. (mio. kr.) Grundværdi Promille Provenu Farum 4.275,8 28,5 121.9 Værløse 5.836,5 21,5 125,5 I alt 10.112,2 247,3 Derudover opkræves der grundskyld af produktionsjord, hvor der gælder særlige regler for beregningen, som er nærmere beskrevet under de specifikke bemærkninger på økonomiudvalgets område. Det samlede provenu for grundskyld af produktionsjord er på 0,5 mio. kr. Grundværdierne er i budgetoverslagsårene 2012 2014 fremskrevet med en reguleringsprocent på 4,3. Anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) Provenuet udgøres af diverse dækningsafgifter. Størstedelen af provenuet (ca. 93 pct.) kommer fra dækningsafgifterne af forskelsværdien for forretningsejendomme svarende til 28,2 mio. kr. Grundværdierne for forretningsejendomme er opgjort til 2,8 mia. kr. i 2011. Det samlede provenu for anden skat på fast ejendom udgør 31,5 mio. kr. i 2011. 13
U dligning og generelle tilskud Udligning og generelle tilskud Tilskuds- og udligningssystemet består af Landsudligning - udligning af 58 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter Hovedstadsudligning - udligning af 27 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter Bloktilskud (statstilskud) fordeles efter indbyggertal Tilskudsordning for særligt ugunstigt stillede kommuner Beskæftigelsestilskud Særlige tilskuds- og udligningsordninger (bl.a. tilskud til generelt løft af ældreplejen, udligning af selskabsskat, udligning af kommunernes merudgiftsbehov vedr. indvandrere, flygtninge og efterkommere) I det følgende beskrives udligningen og de generelle tilskud for Furesø Kommune. I totalbudgettet fremgår det, at udligningen og de generelle tilskud i alt udgør en indtægt på 96,4 mio. kr. i 2011. Dette er en konsekvens af, at kommunen modtager 314,3 mio. kr. i tilskud og udligning, mens den bidrager med 217,9 mio. kr. i 2011. Under de specifikke bemærkninger for økonomiudvalget fremgår en mere detaljeret beskrivelse af budgettet for tilskud og udligning.. 14
Figur 7.2. Indtægter vedr. tilskud og udligning i 2011. Indtægter vedr. tilskud og udligning i 2011 Efterregulering 2008 (39,5 mio. kr.) Udligning vedr. udlændinge (6,9 mio. kr) Statstilskud på ældreområdet (10,7 mio. kr.) Beskæftigelsestiilskud (45,1 mio. kr.) Tilskud vedr. kvalitetsfonden (13,7 mio. kr.) Særtilskud (57,0 mio. kr.) Bloktilskud (146,2 mio. kr.) Figur 7.3. Udgifter vedr. tilskud og udligning i 2011. Udgifter vedr. tilskud og udligning i 2011 Korr. vedr. overudligning (3,9 mio. kr.) Udligning vedr. selskabsskat (4,6 mio. kr.) Udligning (157,8 mio. kr.) Grundbidrag sundhedsvæsenet (46,9 mio. kr.) Udviklingsbidrag sundhedsvæsenet (4,7 mio. kr.) 15
Udligning I udligningssystemet opgøres det, om den enkelte kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Nettoudligningen omfatter således både beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. Et strukturelt overskud eller underskud viser, om en kommune er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent. Har en kommune et strukturelt underskud, vil den i landsudligningen modtage et tilskud svarende til 58 pct. af det strukturelle underskud og omvendt ved et overskud. Tilsvarende gælder for hovedstadsudligningen dog med 27 pct. I beregning af landsudligning og hovedstadsudligning anvendes befolkningens alderssammensætning og den socioøkonomiske struktur i kommunen. Det aldersbestemte og det socioøkonomiske udgiftsbehov sammenvejes til et samlet udgiftsbehov for kommunen. Dermed er beregningen af tilskuds- og udligningsbeløbene meget følsomme over for ændringer i befolkningstallet og prognosen over skatteindtægterne. Korrektion vedrørende overudligning Overudligningen er en slags udligningsloft. Det indebærer, at en kommune højst kan aflevere 92 pct. af provenuet af en stigning i udskrivningsgrundlaget til de kommunale udligningsordninger. Furesø Kommune bidrager i 2011 med 3,8 mio. kr. til den særlige udligningspulje. Bloktilskuddet og betinget statstilskud Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne fordelt efter indbyggertal. Bloktilskuddet samt betinget statstilskud udgør i 2011 146,2 mio. kr. Furesø Kommunens befolkning udgør i 2010 ca. 0,69 pct. af den samlede befolkning i Danmark. Udligning vedr. selskabsskat Det kommunale provenu af selskabsskat indgår i udligningen, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittets udlignes. Provenu af selskabsskat vedr. indkomståret 2008, som indgår i budget 2011, er udmeldt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det beregnede udligningsbeløb i 2011 er et bidrag på 4,6 mio. kr. i 2011 for Furesø Kommune. Udligning vedr. udlændinge I denne ordning udlignes kommunernes gennemsnitlige merudgifter vedrørende udlændinge i forbindelse med integration, sprogundervisning og sociale udgifter mv. Ordningen finansieres ved, at alle kommuner også de der får tilskud yder et bidrag. Bidraget opgøres ud fra kommunens beskatningsgrundlag. Kommuner med mange udlændinge vil således samlet få et tilskud, som overstiger kommunens bidrag (nettotilskud), mens kommuner med få udlændinge samlet vil yde et bidrag. Furesø Kommune modtager netto 6,9 mio. kr. i 2011. Særtilskud Der ydes tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer. I henhold til Sammenlægningsaftalen modtager Furesø Kommune 50 mio. kr. årligt frem til 2021. Tilskuddet reguleres årligt med udviklingen i det kommunale beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet. Tilskuddet i 2011 udgør 57,0 mio. kr. Samtidig bidrager Furesø Kommune med 4,9 mio. kr. i 2011, da tilskudspuljen finansieres af kommunerne i hovedstadsområdet, med et bidrag der opkræves fordelt efter indbyggertal. Tilskud vedr. kvalitetsfonden I Økonomiaftalen for 2009 indgik etablering af Regeringens Kvalitetsfond. Formålet var at løfte de fysiske rammer på de borgernære serviceområder - skole-, daginstitutions- og idrætsområdet for børn og unge samt ældreområdet (eksklusiv ældreboliger). 16
Der blev på landsplan udmøntet 1 mia. kr. i 2009, 4 mia. kr. i 2010 og 2 mia. kr. i hvert af årene perioden 2011-2014. Tilskuddet til den enkelte kommune er fordelt efter kommunens andel af det samlede indbyggertal. Furesø kommune modtog et tilskud på 6,3 mio. kr. i 2009 og 27,3 mio. kr. i 2010. I 2011 vil Furesø kommune modtage et tilskud på 13,7 mio. kr. I aftalen om kvalitetsfonden indgår det, at den enkelte kommune skal bidrage med egenfinansiering, som modsvarer tilskuddet fra fonden. Det vil sige, at Furesø Kommune i 2011 skal investere for 27,3 mio. kr. på de områder, der indgår under kvalitetsfonden, jf. Anlægsoversigten afsnit 21. Grundbidrag sundhedsvæsenet Grundbidraget er kommunernes medfinansiering af regionernes opgaver på sundhedsområdet. Hver kommune yder et grundbidrag på 1.000 kr. pr. indbygger 2003-niveau til regionerne. Furesø Kommune skal i 2011 bidrage med 1.230 kr. pr. indbygger til regionerne svarende til i alt 46,9 mio. kr. Udviklingsbidrag sundhedsvæsenet Udviklingsbidraget er kommunernes medfinansiering af de regionale opgaver på udviklingsområdet. Hver kommune yder et udviklingsbidrag på 100 kr. pr. indbygger i 2003-niveau til regionerne. Furesø Kommune i skal 2011 bidrage med 123 kr. pr. indbygger til regionerne svarende til i alt 4,7 mio. kr. Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet er en konsekvens af jobcenterreformen, hvor kommunerne 1. august 2009 overtog det fulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen. Tilskuddet skal benyttes til finansiering af den del af de forsikrede ledige som tidligere var under staten - enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Tilskuddet dækker både ydelsen og den aktive indsats, dvs. kommunes nettodriftsudgifter til de forsikrede ledige. Beskæftigelsestilskuddet består af 2 elementer henholdsvis et grundtilskud samt et merudgiftsbehov. Disse udgifter er omfattet af budgetgarantien, således at udgifterne for kommunerne under et passer, når efterreguleringen er gjort op. Beskæftigelsestilskuddet for 2011, der er på 45,1 mio. kr., vil blive midtvejsreguleret i forbindelse med drøftelserne om kommunernes økonomi for 2012. Der gennemføres endvidere en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet, når de kommunale regnskaber for 2011 foreligger. Dette sikrer, at kommunerne under ét kompenseres for de faktiske udgifter. Statstilskud på ældreområdet Der gives et tilskud til et generelt løft af ældreplejen. Tilskuddet udgør i 2011 10.7 mio. kr. og fordeles til kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. 17
Efterregulering af tilskud og udligning vedrørende indkomståret 2008 Furesø Kommune valgte i 2008 at selvbudgettere. Den endelige opgørelse af udskrivningsgrundlaget, indbyggertallet og dets sammensætning betyder, at vi er blevet fattigere og skal derfor modtage 39 mio. kr. mere fra udligningsordningerne, der skal ses i sammenhæng med efterbetalingen på personskatterne, hvor kommunen skal efterbetale 86,9 mio. kr. 18
D riftsudgifter Driftsbudgettet udgør 2 mia. kr. netto og er dermed den største post på budgettet. I budget 2011 er driftsvirksomheden baseret på aktivitetsniveauet i budget 2010 tillagt konsekvenserne af f.eks. ny lovgivning, administrative korrektioner, tillægsbevillinger som er blevet bevilget og vedtaget siden budget 2010. Dele af disse forhøjelser af driftsudgifterne er kommunen blevet kompenseret for via bloktilskuddet (DUTmidlerne). Dette drejer sig bl.a. om overdragelse af Væksthuse til kommunerne, Barnets Reform, loft over egenbetaling for madservice i eget hjem, sygedagpengeområdet samt Vejledningsloven (Ungepakken). Figur 8.1. Driftsudgifter ekskl. forsyning (inkl. refusion) fordelt på hovedkonti. Fællesudgifter og administration m.v. (227,9 mio. kr.) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger (53,2 mio. kr.) Transport og infrastruktur (61,4 mio. kr.) Undervisning og kultur (556,9 mio. kr.) Sociale opgaver og beskæftigelse m.v (1.006,1 mio. kr.) Sundhedsområdet (111,1 mio. kr.) Driftsudgifterne er opdelt som Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og regnskabssystem for kommuner foreskriver og omfatter følgende hovedkonti: Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger (Hovedkonto 0) Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter i forbindelse med kommunens arealer, ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde og naturbeskyttelse samt udgifter og indtægter på miljøområdet. Herudover indgår kommunens udgifter til sanering af såvel egne som øvrige ejendomme og til byfornyelse af såvel egne som øvrige ejendomme samt til almene boliger. 19
Forsyningsvirksomheder m.v. (Hovedkonto 1) (indgår ikke i ovenstående figur) Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter forsyningsvirksomheder, spildevandsanlæg og renovation. Fra 1.1.2010 er kun renovationsområdet en del af de kommunale udgifter og indtægter. De øvrige områder er selskabsgjort. (Se side 42 vedr. det brugerfinansierede område.) Transport og infrastruktur (Hovedkonto 2) Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende det kommunale vejvæsen samt udgifter og indtægter i forbindelse med kollektiv trafik. Undervisning og kultur (Hovedkonto 3) Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter på folkeskoleområdet mv. samt fritidsundervisning og kulturelle formål herunder folkebiblioteker, museer mv. Sundhedsområdet (Hovedkonto 4) Denne hovedfunktion omfatter udgifter vedrørende de sundhedsmæssige foranstaltninger, hvor administrationen af ydelserne er henlagt til kommunerne i henhold til sundhedsloven. Sociale opgaver og beskæftigelse (Hovedkonto 5) Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter på social- og beskæftigelsesområdet. Administration og fællesudgifter (Hovedkonto 6) Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende kommunens politiske virksomhed (herunder kommissioner, råd, nævn og valg), den centrale administration og planlægningsvirksomhed, diverse udgifter og indtægter samt lønpuljer. 20
Der henvises til de enkelte fagudvalg for en mere dybdegående gennemgang. Nedenstående tabel viser udviklingen i driftsudgifter på hovedkonto 00 til 06 fra Regnskab 2007 til og med Budget 2011-2014. Alle tal er omregnet til 2011-priser. Hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v. er udeladt, da det hører under det brugerfinansierede område. Tabel 8.1. Udviklingen i driftsudgifter på hovedkonto 00 til 06 (i 1.000 kr.) Regnskab 2007 Regnskab 2008 Regnskab 2009 Korr. budget 2010 Budgetforslag 2011 Budgetoverslag 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Hele 1.000 kr. / 2011- priser 00 Byudvikling, bolig- og miljøoranstaltninger 62.822 55.264 55.695 66.164 53.249 47.194 42.636 41.714 02 Transport og infrastruktur 67.892 69.229 75.305 60.279 61.370 61.270 61.122 60.903 03 Undervisning og kultur 482.168 483.220 495.220 491.846 556.958 549.058 545.770 542.864 04 Sundhedsområdet 101.188 102.373 110.182 112.666 111.084 111.183 109.131 108.751 05 Sociale opg. og beskæftigelse m.v 963.410 1.015.752 1.046.579 1.078.190 1.006.112 996.738 997.121 996.435 06 Fællesudg. og administration m.v 279.868 272.245 239.815 232.464 227.983 220.884 218.747 216.231 I alt 1.957.348 1.998.083 2.022.796 2.041.609 2.016.756 1.986.327 1.974.527 1.966.898 Tabel 8.2. Index over udviklingen i driftsudgifter på hovedkonto 00 til 06 (Index 100= regnskab 2007) Regnskab Regnskab Regnskab Korr. budget Budgetforslag Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Hele 1.000 kr. / 2011- priser 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 I alt 100 102 103 104 103 101 101 100 Tabellen viser at driftsudgifterne steg fra regnskab 2007 til det korrigerede budget 2010. Det skal bemærkes, at tallene i de enkelte år ikke er korrigeret for de nye opgaver, som kommunen har fået det pågældende år. Tabel 8.3. Ændring i udgifter på hovedkontoniveau fra år til år, fra Regnskab 2007 til Budget 2013 R 2007 / R 2008 R 2008 / R 2009 R 2009 / B 2010 B 2010 / B 2011 B 2011 / B 2012 B 2012 / B 2013 B 2013 / B 2104 Hele 1.000 kr. / 2011- priser 00 Byudvikling, bolig- og miljøoranstaltninger -12,0 0,8 18,8-19,5-11,4-9,7-2,2 02 Transport og infrastruktur 2,0 8,8-20,0 1,8-0,2-0,2-0,4 03 Undervisning og kultur 0,2 2,5-0,7 13,2-1,4-0,6-0,5 04 Sundhedsområdet 1,2 7,6 2,3-1,4 0,1-1,8-0,3 05 Sociale opg. og beskæftigelse m.v 5,4 3,0 3,0-6,7-0,9 0,0-0,1 06 Fællesudg. og administration m.v -2,7-11,9-3,1-1,9-3,1-1,0-1,2 I alt 2,1 1,2 0,9-1,2-1,5-0,6-0,4 21
D et brugerfinansierede område Fra 2010 blev vandsektoren (drikkevand og spildevand) udskilt fra kommunerne i særskilte selskaber. Dette betød, at Værløse Vandforsyning overgik til Farum Vandværk som et A.m.b.a. selskab under navnet Furesø Vandforsyning A.m.b.a. Værløse og Farum Spildevand blev fusioneret i et nyt fælles selskab samt organiseres i to anpartsselskaber med navnene Furesø Spildevand ApS og Furesø Driftsselskab ApS. Disse selskaber blev efterfølgende omdannet til to aktieselskaber som indgik i en holdingstruktur, hvor Furesø Kommune blev eneaktionær. Så fra 1. januar 2010 består det brugerfinansierede område kun af renovationsområdet. Renovationen har ultimo 2011 et forventet tilgodehavende hos kommunen på 11,9 mio. kr. Tilgodehavende forventes at stige til 12,3 mio. kr. ved udgangen af 2014. Tabel 8.4. Budget på renovationsområdet Mio. kr. Renovationsområdet (konto 01) 2011 2012 2013 2014 Udgifter 39,8 38,2 38,2 38,2 Indtægter -38,9-39,3-39,3-39,3 Netto 0,8-0,1-0,1-0,1 Se øvrige takster under "Takster for 2010". 22
S erviceudgifter Det er fastsat i aftalen mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi for 2011, at rammen for kommunernes serviceudgifter i 2011 under ét fastsættes med udgangspunkt i de oprindelige vedtagne budgetter for 2010. Der bliver ikke udmeldt individuelle rammer for den enkelte kommune. Økonomiaftalen for 2011 indeholder ikke rum for serviceforbedringer. Regeringen og Dansk Folkeparti har med genopretningsaftalen dikteret nulvækst i kommunerne frem til 2013. Som led i Genopretningsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti er endvidere vedtaget en sanktionsmekanisme, som bemyndiger indenrigsministeren til at reducere balancetilskuddet til kommunerne med 3 mia. kr., hvis kommunerne under ét ikke overholder den i forbindelse med økonomiforhandlingerne fastsatte ramme. Sanktionen knytter sig til regnskabet for 2011. Status Den tilladte serviceramme, beregnet på baggrund af nærmere definerede regler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, er i Furesø Kommune beregnet til 1.784,9 mio. kr. i 2011. De forventede serviceudgifter i budget 2011 udgør 1.742,5 mio. kr. Det forventede råderum er dermed 42,5 mio. kr. Det vil sige, at de forventede serviceudgifter er lavere end den tilladte serviceramme. Byrådet overholder således målsætningen. Det forventes endvidere, at den stramme økonomiske styring af serviceudgifterne fastholdes således, at der er sikkerhed for, at rammen for serviceudgifter fortsat overholdes. Tabel 9.1. Opgørelse af serviceramme 2011 Hele 1.000 kr. Serviceramme jf. KL's definition incl. korr. for demografi og DUT Budget 2011 Nettodriftsudgifter Budget 2011 2.017.636 Heraf: Overførselsudgifter 274.288 Brugerfinansierede områder (incl. tjenstemandspension) 881 Serviceudgifter 1.782.862 1.742.467 Korrektioner af servicerammen: Skæv DUT (-73 mio. kr. på landsplan) -460 Korrektion for lov- og cirkulæreprogram (550,2 mio. kr. på landsplan) 3.466 Justering af servicerammen for P/L-rul -3.285 Korrektion af fejlkontering af overførsler (-325 mio. kr. på landsplan) -2.048 Madordning (400 mio. kr. på landsplan) 2.520 Ældrepulje (300 mio. kr. på landsplan) 1.890 Serviceudgifter i alt 1.784.946 1.742.467 Rummelighed i serviceudgiftsrammen 42.479 Vækst i serviceudgifter -2,44 Serviceudgifterne defineres som de samlede nettodriftsudgifter (dranst 1 og 2) på hovedkonto 0-6, fratrukket nettodriftsudgifterne på de brugerfinansierede områder (hovedkonto 1), og fratrukket nettodriftsudgifterne til overførsler, samt udgifter til forsikrede ledige. 23
F inansiering Langfristet gæld Kommunens samlede langfristede gæld, inklusiv gælden i forbindelse med de selvejende institutioner og ældreboliger, forventes at udgøre 2.748 mio. kr. primo 2011. Med de nuværende budgetterede låneoptagelser og afdrag på lån vil den langfristede gæld falde til 2.438 mio. kr. ultimo 2014. Dermed nedbringes kommunens langfristede gæld med ca. 310 mio. kr. frem til 2014. Tabel 10.1. Oversigt over udviklingen i kommunens langfristede gæld Mio.kr. 2011 2012 2013 2014 Primo gæld 2.748,1 2.678,6 2.603,8 2.523,3 Låneoptagelse 25,0 25,0 25,0 25,0 Afdrag på lån 94,4 99,8 105,5 110,6 Ultimo gæld 2.678,6 2.603,8 2.523,3 2.437,7 Renteudgifter vedr. langfristet gæld 112,7 115,9 112,0 109,9 (Gæld er inklusiv selvejende institutioner og ældreboliger) Låneoptagelsen i 2011-2014 på 25 mio. kr. årligt, vedrører automatisk låneadgang til kommunens udlæg i forbindelse med lån til betaling af ejendomsskatter og energibesparende foranstaltninger. I 2011 udgør den samlede ydelse til renter og afdrag vedrørende langfristet gæld i alt 207 mio. kr. Primo 2011 er der en samlet gæld (eksklusiv selvejende institutioner, ældreboliger og leasede aktiver) på 70.121 kr. pr. indbygger. Dette er ekstraordinært stort sammenlignet med andre kommuner og afspejler den specielle økonomiske situation som Furesø Kommune befinder sig i. Af nedenstående tabel fremgår de enkelte lån med tilknyttede swap-aftaler samt renter og afdrag i 2011. Alle lån er optaget i Kommunekredit. (Selvejende institutioner og ældreboliger er ikke medtaget). Tabel 10.2. Kommunens gæld primo 2011 består af følgende lån og swap-aftaler ( i 1.000 kr.) Lån/swap Hovedstol Rentebudget Afdrag Restgæld Udløb primo 2011 Tidl. Farum Kommune (Valutalån på 109,6 mio. 817.405 9.129 27.680 699.145 2030 EUR) - Variabel rente (6 mdr. euribor minus 0,09%) Step up rente swap: Omlægger i 2011 ca. 470 mio. 22.163 2027 DKK til fast rente på max 6,18% i 2011 Lån overtaget fra Københavns Amt I. Variabel rente - 6 mdr. Cibor minus 0,03 procent (Hele lånet tilbagebetales i 2013) 4.839 118 0 4.839 2016 Lån overtaget fra Københavns Amt II. Fast rente på 4,10 procent Lån til omlægning af gamle lån (opfyldningslån) Variabel rente (6 mdr. cibor minus 0,07%) 9.561 226 1.590 5.859 2014 135.416 1.933 4.948 119.998 2030 Fast rente swap: Omlægger i 2011 ca. 117 mio. til 2.800 2030 24
Lån/swap Hovedstol Rentebudget fast rente på 3,94% Låneoptagelse vedrørende låneramme 2007. Fast rente på 4 procent Kommunekredit (Tidligere FIH lån) - Variabel rente (3 mdr. cibor minus 0,02%) Cms-swap: Omlægger i 2011 ca. 280 mio. til variabel rente (2 år minus 0,08%) Knock-out swap: Omlægger i 2011 ca. 279 mio. til fast rente på 4,38% Valuta swap Yen: Omlægger i 2011 ca. 141 mio. til fast rente på 2,08% Cancellerbar swap: Omlægger i 2011 ca. 473 mio. til fast rente på 2,87% Fast rente swap: Omlægger i 2011 ca. 590 mio. til fast rente på 3,97% Lånoptagelse i 2009 vedrørende lån til ejendomsskatter. Variabel rente Kommunekredit. Låneoptagelse i 2010 på 25 mio. kr. Lånet forventes optaget til dækning af kommunens udgifter til ydede lån til betaling af ejendomsskatter på 20 mio. kr. samt 5 mio. kr. til kommunens udgifter til energibesparende foranstaltninger. Budgetteret med variabel rente - Kommunekredit Lån vedrørende overtagelse af regionernes gæld til handicapbiler. Variabel rente Kommunekredit. Lånoptagelse i 2009 vedrørende gæld Furesø Vandforsyning. Variabel rente Kommunekredit. Afdrag Restgæld primo 2011 Udløb 18.038 666 486 16.691 2032 1.887.830 55.017 53.897 1.777.060 2029 800 2018 9.296 2013 4.398 2018 6.965 2029 15.195 2029 22.000 480 880 21.120 2034 25.000 540 1.000 25.000 2035 2.618 61 175 2.444 2024 15.000 295 1.500 13.500 2019 I alt 130.082 92.156 2.685.656 Note: CIBOR (Copenhagen InterBank Offered Rates) er den rentesats, som et pengeinstitut er villig til at udlåne danske kroner til for en nærmere defineret periode (i dette tilfælde 3 og 6 mdr.) til en såkaldt primebank uden sikkerhedsstillelse Note: EURIBOR (Euro Interbank Offered Rate) den rente som EURO Interbank tilbyder til banker I EMU zonen Note: En fast step-up rente er en rente der stiger efter et fast aftalt mønster. Markedsværdien af Furesø Kommunes swaps ultimo november måned 2010 er af Danske Bank opgjort til minus 382 mio. kr. I samarbejde med kommunens finansielle rådgivere og i overensstemmelse med den fastlagte finansielle politik afdækkes gælden helt eller delvis via diverse finansielle instrumenter (swaps mv.) med henblik på at minimere rentebetalinger på lånene. Da der forventes en meget lav rente, er der budgetteret med, at swapafdækningen medfører en nettorenteudgift i 2011. Swap-aftalerne er indgået for at få budgetsikkerhed på længere sigt, men kan nogle år betyde udgifter og andre år indtægter. I 2011 er der budgetlagt med en renteindtægt på 30 mio. kr. i forbindelse med optimering af låneporteføljen. 25
K assebeholdning Kassebeholdning Kommunens ultimokassebeholdning 2010 forventes, (pr. 14. december 2010), at udgøre ca. 59 mio. kr. I 2011 er der budgetlagt med en forøgelse af kassebeholdningen på 2,4 mio. kr. således, at kassebeholdningen ultimo 2011 forventes at udgøre 61,4 mio. kr. I henhold til kommunens finansielle politik anbringes kommunens overskudslikviditet som aftaleindskud i pengeinstitutter eller i obligationer mv. med henblik på at optimere renteindtægterne. Furesø Kommunes kassebeholdning består af en beholdning hos kommunens faste bankforbindelse, som bruges til at betale de løbende regninger mv. En større del af kassebeholdningen er, sammen med de deponerede midler, anbragt som aftaleindskud i pengeinstitutter. Primo 2011 er der i alt anbragt 251 mio. kr. som aftaleindskud i 2 pengeinstitutter. Heraf skal der, i henhold til deponeringsreglerne, være deponeret 201,6 mio. kr. primo 2011. Der er således anbragt ca. 49 mio. kr. af de frie midler som aftaleindskud. Der er budgetteret med en samlet renteindtægt på 6 mio. kr. i 2011 vedrørende kassebeholdning og deponerede midler. I 2011 frigives 28,2 mio. kr. af de deponerede midler fra tidligere Farum Kommune, således at der ultimo 2011 er deponeret 173,4 mio. kr. Den sidste deponeringsfrigivelse sker i 2019. En nærmere specifikation af frigivelserne kan ses under de specielle bemærkninger vedrørende Økonomiudvalget. Kommunens faste bankforbindelse er Jyske Bank fra 2011 efter udbud, foretaget ultimo 2010. Figur 11.1. Den gennemsnitlige kassebeholdning i 2010 Mio. kr. 350 300 Kassebeholdning 2009 250 2007 2008 2010 200 150 100 50 0 JAN APR JUL OKT JAN APR JUL OKT JAN APR JUL OKT JAN APR JUL OKT Gennemsnitlig mdl. beholdning Kassekreditregel Den mørkeblå kurve angiver den faktiske kassebeholdning beregnet som et månedligt gennemsnit. Den grønne kurve angiver den gennemsnitlige kassebeholdning beregnet efter kassekredit reglen. 27
Kassebeholdning opgjort efter kassekreditregel, betyder at kommunen dagligt har opgjort likviditeten på baggrund af de sidste 12 måneders daglige beholdninger. Indenrigs- og Sundhedsministeriet anvender denne opgørelse ved vurdering af kommunernes økonomi. Ultimo november 2010 var Furesø Kommunes likvide beholdning opgjort til ca. 52,4 mio. kr. Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen udgjorde ca. 171,9 mio. kr. Ultimokassebeholdning En af de økonomiske målsætninger er, at der i hvert budgetår skal være en ultimokassebeholdning på minimum 35 mio. kr. Denne målsætning er opfyldt 2011 med en kassebeholdning på 61,3 mio. kr. samt i den resterende del af budgetperioden, hvor ultimokassebeholdningen i 2014 forventes at udgøre 137,7 mio. kr. En kassebeholdning på 35 mio. kr. svarer til driften af Furesø kommune i ca. 4 dage. Figur 11.2. Ultimokassebeholdningen 2011-2014 Mio. kr. 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Ultimokassebeholdning 2011-2014 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Kassetræk og henlæggelser I budgettet forventes der en kassehenlæggelse på 2,4 mio. kr. i 2011, 31,5 mio. kr. i 2012 og 63,1 mio. kr. i 2013, mens der i 2014 forventes et kassetræk på 18,3 mio. kr. Figur 11.3. Kassetræk 2010-2013 Mio. kr. 70 60 50 40 30 20 10 0-10 -20-30 Årets kassehenlæggelse/kassetræk 2011-2014 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 28