Den inkluderende skole

Relaterede dokumenter
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Terndrup Skole og SFO

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni Børn og Unge afdelingen

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning

Inklusionsstrategi

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Børn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Strategi for Folkeskole

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Tema Beskrivelse Tegn

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Forord. Læsevejledning

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Greve Kommunes skolepolitik

Forord. Læsevejledning

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og handleplan Korsvejens Skole Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Uglegårdsskolens Praktikuddannelsesplan Læreruddannelsen

Inklusion på Skibet Skole

Handleplan for inklusion 2014

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune

Kvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Børnehuset Aavangen. Kontrakt Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Vonsild Skole Inklusionsstrategi 2012

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Skolernes mål og handleplaner

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Antimobbestrategi for

Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag

Kvalitet i specialundervisningen

FOLKESKOLEREFORM 2014

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

Resultatkontrakt for Tingkærskolen

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Brande, 2012 november

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid

Transkript:

Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009

Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag Den Inkluderende skole. Hæftet indeholdt en række eksempler på, hvordan enkelte skoler på eksemplarisk vis havde gjort en indsats for at fremme det lokale arbejde med inklusion. Alt sammen flotte og visionære eksempler til efterfølgelse for andre. I forbindelse med udgivelsen af hæftet blev der taget initiativ til et endnu større projekt med titlen Den inkluderende skole. Tankesættet bag initiativet var, at opgaven med at arbejde inkluderende blev mere og mere udfordrende for både ledere og medarbejdere. Behovet for en særlig indsats var åbenlys og påtrængende. Samtidig måtte det konstateres, at der ikke er noget alternativ til inklusion, idet både lokale, nationale og internationale politiske beslutninger forpligter os på opgaven. Udgangspunktet er, at ledelserne på alle niveauer anerkender, at arbejdet med at inkludere elever med særlige behov er en kæmpe udfordring for medarbejderne og for folkeskolen. Det er derfor også et grundlæggende ledelsesansvar at sikre, at medarbejderne er i stand til at løse de opgaver de bliver pålagt. Er der i den sammenhæng behov for at styrke medarbejdernes kompetencer eller udvikling af nye metoder, skal dette naturligvis ske. Der blev derfor nedsat en styregruppe med ledelsesrepræsentanter og repræsentanter fra ELF og BUPL, idet det hurtigt stod klart, at vi havde behov for at involvere alle gode kræfter i arbejdet Styregruppen valgte at bede alle ansatte om at bidrage i processen, og ca. 150 medarbejdere og ledere fulgte opfordringen og meldte sig til én af de i alt 6 arbejdsgrupper, der efterfølgende blev nedsat. Med dette hæfte løftes så den første flig af en række indsatser, der vil få særlig opmærksomhed i de kommende år: Skolerne skal udarbejde en inklusionsstrategi med tilhørende uddannelsesplan Der peges på rigtig mange forslag, som skolerne kan igangsætte her og nu, og der peges på forslag, der kræver lidt mere planlægning Af de centrale tiltag kan følgende nye initiativer fremhæves: o En webbaseret idebank bl.a. med ideer fra de nedsatte arbejdsgrupper o En taskforce, der som formål har at styrke skolernes inklusionsarbejde o En tænketank o Målrettede efteruddannelsestiltag o Et fælles kommunalt indsatsområde om god adfærd o Og meget andet De første skridt til at løse inklusionsopgaven er hermed taget, men styregruppen vil fortsat bestå, og den vil være garant for, at inklusionsprocessen fortsat kvalificeres og udvikles. Preben Jensen skolechef 1

Inklusionsstrategi Arbejdsgrupperne peger enstemmigt på, at der på skolerne udarbejdes en tydelig og konkret inklusionsstrategi med tilhørende uddannelsesplan for skolen. I en inklusionsstrategi indarbejder skolen sine målbeskrivelser og handlerplaner for: Struktur/rammer og indhold Konflikthåndtering Kommunikation Kompetenceplan i forhold til lærerprofessionalisme Fleksibel tilrettelæggelse Implementeringen Forældresamarbejdet Nytænkning af ressourcerne Evaluering Strategiplanen skal være forankret i skolens ledelse, men det er vigtigt, at alle bliver involveret i processen og får ejerskab til skolens inklusionsstrategi. Det betyder, at både personale, forældre, skolebestyrelse og elever inddrages i processen. Når skolerne går i gang med udarbejdelsen af deres strategiplan, vil det være muligt at få assistance fra Pædagogisk Udvikling og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. De handlinger og mål, som skolen beslutter sig for at igangsætte, indarbejdes i skolens Mål og Dialog. I forbindelse med udarbejdelsen af strategiplanen, anbefales det, at skolerne indtænker Inklusionsundersøgelsens resultater. På de følgende sider, oplistes de ideer, som arbejdsgrupperne har peget på, som mulige tiltag, der kan være med til at opfylde mål og visioner for den inkluderende skole jf. Skolepolitikken. 2

Anbefalinger fra arbejdsgrupperne Forslag, som kan igangsættes her og nu Nedenstående forslag vil senere blive beskrevet i en central database.(se under centrale tiltag) Skolen drøfter inklusionsundersøgelsesresultaterne Ledelsen tager initiativ til, at skolebestyrelsen udarbejder princip for skolens inklusion Skolen udarbejder en kommunikationspolitik Skolen udarbejder en strategi for forældresamarbejde Skolen udarbejder læseplan for social inklusion og konflikthåndtering Tydelig og tidlig målsætning De opstillede mål evalueres løbende Ledelsesmæssig tydelighed og opbakning Organisatoriske forslag (lederen er ansvarlig) Regelmæssige og formaliserede møder Teamet er omdrejningspunktet Ledelsen sætter fokus på AKT og Specialundervisning (SU) Tæt samarbejde med skolens eventuelle specialafdelinger Tydelig opgave/ansvarsfordeling via skolens specialcenter Inddrage skolens specialcenter Ledelsen skaber rammer for refleksionstid Formaliseret samarbejde ved skoleoverflytninger Fællesholdning til konfliktløsning Videndeling Der etableres flere undervisningsrum end det traditionelle klasselokale Konkrete tiltag Grundig overlevering Formaliseret brobygning mellem daginstitutioner og skolen Kurser tilrettelagt for hele personalegruppen på skolen Skolevenner Tilbud og tiltag for de elever,der akut ikke kan være i klassen, - samt tilbud om returbillet til klassen (Time Out) Frirummet Legepatrulje Skyggevagter i frikvarteret Legeaftaler Stimulerende legemiljøer ude og inde Boldspil i hallen 3

Anbefalinger fra arbejdsgrupperne Forslag, der kræver langsigtet planlægning før igangsættelse Ledelse Ledelsen nytænker ressourcefordelingen med henblik på inklusion Ledelsen afsætter tid og ressourcer til implementering af uddannelse og nye strukturer Ledelsen prioriterer tiden til team og samarbejdsstrukturer højt Ved ansættelse af nyt personale sikres det, at de er kompetente og engagerede i arbejdet med inklusion Ressourcepersoner tilknyttet afdelingerne med en fast timepulje Skolen ansætter AKT- vejledere(fuldtids) til alle årgange Ledelsen sikrer, at der indføres en inklusionsagent på hver årgang Organisatoriske forslag (lederen er ansvarlig) Fleksibel brug af pædagogisk personale Fleksibel adgang til AKT og SU ressourcer Holddannelse Få faste voksne om klasserne Parallellagte årgangstimer Lille klasse i klassen Netværk med omkringliggende skoler Lærer/pædagogbytte mellem skolerne Holddannelse på tværs af skolerne Tolærerordninger Undervisningsassistenter Forældresamarbejde Afholde formøder med nye elever/forældre Differentieret forældresamarbejde Forældresamarbejde er et fast punkt i kvalitetsrapporten Skolen informerer forældrene om skolens inklusionsstrategi Skolen arbejder på, at gøre forældrene bevidste om fællesansvar i forhold til inklusion Fortælle den gode historie på forældremøder AKT vejleder deltager i forældremøder Fast formular om bl.a. adfærd, lektier, fremmøde sendes til forældre Der udpeges én person, der har hovedansvaret for forældrekontakten 4

Centrale tiltag Webbaseret idebank Formål: at videndele ideer, der fremmer den inkluderende skole Der etableres en elektronisk idebank, hvor ideer og forslag beskrives. Skoleafdelingen er ansvarlig for etablering og vedligehold. De mange forslag, som arbejdsgrupperne har beskrevet vil blive tilgængelige i idebanken. Der vil løbende blive indsat nye ideer. Idebeskrivelserne vil indeholde henvisning til skoler/personer, som har erfaring med forslaget. Taskforce Formål: at støtte og styrke skolernes inklusionsarbejde Skolerne har brug for konkret assistance i praksis og teori, derfor skal det være muligt at rekvirere hjælp fra centralt hold (PU/PPR). Der vil ske en styrkelse af PPR s normering med henblik på denne opgave. Tilbuddet vil blive meldt ud til skolerne, når det er etableret. Tænketank Formål: at sikre udvikling i forbindelse med den inkluderende skole Tænketankens overordnede opgave er at komme med ideer til nye tiltag, som fremmer den inkluderende skole. Tænketanken kan videresende anbefalinger til Styregruppen evt. afholde temamøder med relevante personkredse - fremsætte forslag til fælleskommunale tiltag give styregruppen ideer til nye kursustilbud. Styregruppen udarbejder et kommissorium til Tænketanken Styregruppen Formål: at tage ansvar for en kontinuerlig udvikling af den inkluderende skole og tage beslutninger om nye tiltag, der fremmer den inkluderende skole Styregruppen afholder møder med Tænketanken etablerer evt. nye centrale tiltag tager stilling til indstillinger fra Tænketanken tager beslutning om efteruddannelsestilbud 5

Centrale tiltag Styregruppen består af repræsentanter fra : Skolevæsenets ledelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Pædagogisk Udvikling Skolevæsenets Pædagogiske Udviklingsudvalg Det centrale visitationsudvalg for specialundervisning (DUS) Medarbejder- og organisationsrepræsentanter fra Esbjerg Lærerforening og BUPL Uddannelse Formål: at give skolernes personale redskaber til at håndtere opgaverne i den inkluderende skole Skolerne indarbejder egen uddannelsesplan i deres inklusionsstrategi, mens der fra central side indarbejdes nogle af nedenstående emner i kursuskataloget. PPR og PU s indsatser og roller skal udvikles fra en individuel til en kollektiv indsats. Der skal tænkes i uddannelsestilbud til team. Skolerne skal have fleksibel adgang til ekspertviden. Arbejdsgrupperne har peget på følgende udviklings/kursusbehov i forbindelse med den inkluderende skole: Anerkendende pædagogik - Cooperative Learning - Classroommangement(Kasa) Udeskoler/læringsmiljøer - Konfliktløsning - Dialog i teamet - Relationspædagogik - Udvikling af børns sociale kompetencer - Forældresamarbejde - Systemisk arbejde Specialpædagogisk basisviden Kommunikation - Udvikling af materialer - Aktionslæring - Læsestrategier LP-metoden Fælles kommunalt indsatsområde Formål: at sætte fokus på trivsel og god adfærd Styregruppen udarbejder forslag til fælleskommunale tiltag med det overordnede sigte at sætte fokus på trivsel og god adfærd i skolerne. 6

Implementering Tidspunkt Aktivitet 27. januar 2010 Styregruppen præsenterer forslagene for arbejdsgruppemedlemmerne på et fyraftensmøde Primo 2010 Forår 2010 Forår 2010 Forår 2010 Foråret 2010 Efteråret 2010 Tiltag i forbindelse med Fælles kommunalt indsatsområde God adfærd igangsættes Tænketank iværksættes Temamøde for skolelederne om skolernes arbejde med den inkluderende skole Skolerne afholder debatmøder om skolens arbejde med at lave en inklusionsstrategi i Pædagogisk Råd og Skolebestyrelserne Etablering af en inklusions taskforce Taskforcen afholder møder med skolerne 2010 Etablering af webbaseret videnbank 2010 Kursustilbud i forbindelse med inklusionsarbejdet indarbejdes i kommunalt kursuskatalog 7