Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2011-12 Rapport fra Rådhusskolen Henrik Balle Lauridsen
KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Voresmission er, at arbejde med de elever, som af forskellige årsager ikke har kunnet rummes i Kolding kommunes almene folkeskoletilbud. Vores mål er, at støtte elever og deres familier så meget i deres udvikling, at de igen bliver i stand til at blive inkluderet i den almindelige folkeskole. Viser gerne at vi kan sluse tilbage til det sted hvor de ekskluderedes fra, således at både nærmiljø og kammerater får den plads de skal have i barnets opvækst. Med den arbejdsindsats der har været i det første år, er jeg sikker på, at vi når vores mål. Det meste af arbejdet på Rådhusskolen er omsorgs-, motivationsarbejde og social træning, for eleven, og en udviddet forældrestøtte eller decideret familiearbejde med forældrene og hele familien. De fag-faglige krav tilpasses det niveau, som den enkelte elev befinder sig på, og følges tæt vha. elevplaner og udviklingsparametre. For at give eleverne og deres familier bedst muligt udbytte af opholdet, lægges der stor vægt på struktur, forudsigelighed og relationsarbejde. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE PåRådhusskolen er vi kun 1 år gamle, vi synes dog alligevel at vi har etableret gode rammer for både den socialpædagogiske behandlingsindsats og specialundervisningen. Trods det at det første år var præget af forskellige opstartsvanskeligheder, har en undervisningsmiljøundersøgelse og en tilfredshedsundersøgelse blandt forældrene vist os, at vi er på rette vej. De to undersøgelser ligger på vores skoleport. Der tages store individuelle hensyn og der er elever der i store perioder må undervises i ganske små grupper og ind imellem også alene sammen med en voksen. For at få bedst muligt samarbejde og udvikling blandt personalet, er der fokus på intern undervisning og udvikling, således modtager både pædagoger og lærere supervision og deltager på fælles undervisningsdage, både i huset og udenfor. Bl.a. har alle lærere været på specialunderviserens dag, ligesom ledelsen på stedet har afholdt interne kurser i grundlæggende systemteori og kommunikation. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Skolens store udfordring i år var opstart af skolen og fusionering af både elver og medarbejdere fra andre skoler og insitutioner. Derfor har de kommunale fokuspunkter som design og andet været nedprioriteret, og kommer med på næste skoleårs indsatsområder. Elektroniske tavler allerede nu er en del af vores dagligdag og at vi har etableret os sådan, at vi har nye bærbare computere og stationære computere pr. 2.5 elev. Der er for næste skoleår udpeget hhv. en lærer og en pædagog til at modtage designuddannelsen ligesom der er udpeget en lærer og en pædagog der skal være tovholdere i projektet "min uddannelse" LOKALE MÅL OG TILTAG Igen med opstarten "in mente", var vores overordnede mål at skabe en ramme, som kunne sikre sikker drift, og et godt undervisnings-og arbejdsmiljø. En del af kulturarbejdet var at etablere fælles traditioner, både i traditionel forstand med jul, fastelavn, forældrearrangementer etc. men også i de enkelte teams omkring faserne. For at nævne et par stykker er der hver morgen fællessamling og morgensang, et par af de små enheder, i indskolingen, laver morgenmotion, der afholdes børnemøder. Disse ting er på rette vej, selvom alle ved der er et stykke vej endnu til det ligger på "rygradden".
ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Samarbejde med og om eleven 10 Ønsket Opnået 8 6 Elevens personlige udvikling 4 2 Undervisning 0 Fagligt niveau Målsætningsarbejdet VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Voresopfattelse af Rådhusskolens elever er at de er her, fordi de ikke har følt sig set,hørt og forstået andre steder. Det være sig i den skole de kommer fra, i SFO-sammenhæng eller i deres primære netværk, familien. Derfor er det vores fornemmeste opgave, at forstå elevens præmisser og kommunikationsmønstre, for derigennem at skabe relationer til eleven og dennes familie. Når vi har en god kontakt, kan vi begynde med at arbejde i udviklingsøjemed, således at eleven kan udfordres i såvel det socialpædagogiske behandlingsarbejde og i undervisningsdelen. Undervisningen på Rådhusskolen tager afsæt i individuelle elev og behandlingsplaner, hvor hhv. lærere og pædagoger bidrager med deres professionalisme ifht. elevens udviklingsområder. Det kan i perioder vægtes således at den socialpædagogiske indsats går forud for den rent faglige indlæring, ganske enkelt fordi at socialtræningen er en forudsætning for at være i fag-faglig undervisnings-sammenhæng. Når der er mulighed for det, bringes eleverne sammen i større sammenhænge. Det kan være i undervisningssituationer hvor klassens lærere vurderer at der skal trænes i fælles beskeder, der kan være fælles læsning eller idræt, for at nævne et par eksempler. Vi er i fuld gang med at udvikle vores egen model for inklusion og reintegration til folkeskolesammenhæng. Det er en spændende proces, som alle medarbejdere deltager i i vore forskellige pædagogiske fora og teams. Vi håber også på at vi i løbet af nogle skoleår, har et mere fast og gennemprøvet koncept, som sikrer alle vore elever en maksimal udnyttelse af egne potentialer, så de får mest muligt ud af opholdet. Vi har inddelt eleverne i tre overordnede faser: Indskolingen (0-3 klasse), mellemfasen (4-6 klasse) og udskolingen (7-10). Indenfor disse faser arbejder eleverne på udviklingstrin frem for årgangsdelte klasser. Dette for at sikre at koncentration og motivation bedre kan fastholdes. I vores første skoleår, afholdtes eksamen i dansk og matematik for en elev, som efterfølgende har ønsket at fortsætte i et særligt tilrettelagt 10-klassestilbud i samarbejde med UU.
fortsætte i et særligt tilrettelagt 10-klassestilbud i samarbejde med UU. Ifølge en undervisningsmiljøundersøgelse lavet i maj/juni måned, viser resultaterne at der generelt er tilfredshed med skolen, set fra elevernes side, hvilket tilskrives personalets kæmpestore indsats i etableringen af dette nye specialtilbud. Trivsel for eleverne vægtes meget højt, men trods stor personalemæssig indsats, er der ofte elever der er i så store vanskeligheder, at indsatsen først og fremmest drejer sig om, at personalet udviser særlig stor omsorg og forståelse for den enkelte elev.
RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 2011 2012 2013 Antal elever pr. klasse 4,0 0,0 0,0 Antal elever pr. lærer-pe 4,1 0 0 Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i 0.-3. Klasse 100% 0% 0% Gennemsnitligt elevfravær i dage 17 0 0 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført, i alt 100,0% 0,0% 0,0% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr 1.525 kr 0 kr 0 Antal elever pr. nyere computer 2,5 0 0 Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med 77% 0% 0% linjefag i faget (eller tilsvarende kompetence) - særskilt for specialpædagogisk bistand i specialklasser 77% 0% 0% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog - 0% 0% Udgift til efteruddannelse af lærere 14 0 0 Skole-hjem samarbejdet 10 Ønsket Opnået 8 6 Lærerkompetencer 4 2 Trivsel 0 Ledelse Organisering VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Elevernepå Rådhusskolen har haft det meget svært i de skoletilbud de kommer fra. Derfor er fokus på vores elever lagt sådan, at de først og fremmest skal føle sig trygge i det læringsmiljø vi prøver at opstille. Vurderingen er, at der er en stemning blandt elever og lærere, som giver rigtig god mulighed for at der kan ske udvikling. Lærere og pædagoger har i hele dette første år arbejdet med en gejst og indsats, der ligger ud over det sædvanlige, og der er etableret teams som har fordelt roller og opgaver mellem sig, således at eleverne kan føle sig taget godt imod. Skolehjemsamarbejdet er godt på vej, og vi forventer at forældrene kan inddrages mere og mere, bl.a gennem en god og engageret bestyrelse.
Det er valgt at der på Rådhusskolen er 2 personer i ledelsesniveauet, vi har en fornemmelse af at vi kan løfte opgaven, og gør det bl.a. gennem en åben og konstruktiv dialog med medarbejderne i de forskellige fora der er etableret til formålet såsom MED, AM-gruppe, Teams, Pæd. råd., lærergruppe, pædagoggruppe samt forskellige stående udvalg. Ledelsen har fordelt en række opgaver mellem sig, og er i tæt dialog om udvikling af vores tilbud. Opgaver evalueres og vurderes ofte, så den med de bedste kompetencer på området løser opgaven. Skolens elever er organiseret i indskoling,mellemfase og udskoling. Inden for disse faser undervises eleverne både i små grupper og individuelt, og altid ud fra udviklingstrin.
KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Ønsket Opnået Magtanvendelse 10 8 6 Kvalitetsrapporten 4 2 Videnspredning og faglig sparring 0 Design Samarbejde specialcentrets faggrupper imellem VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTA Det helt store fokuspunkt for Rådhusskolen var i skoleåret 2010-2011 at sikre, at eleverne der kom hertil ville få en givende og tryg skolegang. Der har været fokus på hele sammenlægningen af Heldagsskolen, Klassen på 1. fra Behandlingshjemmet Landerupgaard, samt nye ansigter, såvel elever og ansatte. Design har været nedprioriteret, men vi er med på vognen fra kommende skoleår, ligesom Kvalitetsrapporten i denne omgang har været en ren ledelsesmæssig opgave. Vi kan dog med god samvittighed sige, at de tre øvrige overskrifter har været en integreret del af vores dagligdag og pædagogiske udvikling. Statistikken for magtanvendelser viser at der skete et, endog meget, stort fald fra de to første kvartaler til de sidste to i foråret 2011. Dette faktum tilskrives ene og alene, at hele opstarten og det at finde os til rette (både børn og voksne) var præget af usikkerhed ifht. rammer og struktur. Efter at det er faldet væsentlig bedre på plads, er magtanvendelser efterhånden en meget sjælden gæst. Vores mål er at undgå disse, dog vil der være situationer, hvor vore elever ikke kan bremses med ord alene, hvorfor en fuldstændig undgåelse vil være meget svært. I forhold til videnspredning, har vi i det første år arbejdet i teams og faggrupper for at dele viden og erfaringer, ligesom vi på pædagogisk råd har drøftet de forskellige erfaringer som teams har opsamlet. Desuden er der supervision for pædagogisk personale. Det er en nødvendighed for at arbejdet med vores elevmålgruppe overhovet kan fungere.
Vi begyndte så småt med faggruppesamarbejdet på den måde, at de forskellige teams om en trinfase, består af både pædagoger og lærere. Der blev i teamene diskuteret roller og ansvarsfordelinger, og vi har stadig professionssamarbejdet som fremadrettet fokuspunkt og som et arbejds-og udviklingspunkt. Derfor er der planlagt 2 pædagogiske dage og et e-learningsforløb for det pædagogiske personale på Rådhusskolen i det kommende skoleår. Det planlagte forløb omhandler proffesionssamarbejdet på Rådhusskolen. I forhold til det kommende skoleårs fokuspunkter, elektroniske tavler og IT, er vi derimod på forkant. Vi har etableret elektroniske tavler i alle stamklasser og vi har etableret os med et antal nye computere, så der er ca. 2,5 elev pr. ny pc, både bærbar og stationær.
LOKALE MÅL OG TILTAG Lokale mål og tiltag Ønsket Opnået opstart på bestyrelsesarbejde Skolens arbejde med egne mål 10 8 6 4 2 0 etablering af Rådhusskolen som ny skole/fusion mellem 2 etablerede enheder Lokale mål og tiltag etablering af traditioner etablering af udeområder Skolens arbejde med egne mål Specialcentret har formuleret konkrete og evaluerbare mål 2 1 Specialcentret har formuleret målene i samarbejde med skolebestyrelsen og/eller medarbejderne 2 1 og/eller eleverne Specialcentrets mål er forankret både hos ledelsen og hos de der arbejder mod at nå målene 2 1 Specialcentret har evalueret de opstillede mål og vurderet resultaterne 2 0 De opnåede resultater indgår som grundlag i specialcentrets videre udvikling 2 0 etablering af Rådhusskolen som ny skole/fusion mellem 2 etablerede enheder etablering af Rådhusskolen 2 2 sikker drift 2 2 godt undervisningsmiljø 2 1 professionssamarbejde 2 1 forældresamarbejde 2 1 etablering af udeområder legeplads 2 1 bålområde 2 2 etablering af traditioner morgensamling 2 2 juletradition 2 2 fastelavnstradition 2 2 forældrearr. 2 2 personaletraditioner 2 2 opstart på bestyrelsesarbejde etablering af bestyrelse - konstituering 2 2 opgavefordelinger 2 1 afklaring af kompetencer og opgaver 2 1
STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Arbejdet med skolens mål har båret præg af opstart på Rådhusskolen, og mange af målene har været små udfordringer det har været nødvendigt at løse fra dag til dag. Vi har naturligt nok haft fokus på samarbejde og fusion, samt opbygning af kultur. Desuden er vi hele tiden gået efter en så sikker drift som muligt, så eleverne får mest muligt udbytte af tilbuddet. På undervisningsmiljødelen har der været en undersøgelse, som viser en stor tilfredshed, men der er stadig punkter som vi skal have fokus på. Disse arbejdspunkter har vi taget afsæt i ved dette års skoleopstart, så lærere og pædagoger kan have dem for øje i kommende skoleår. Professionssamarbejdet, startede lige så stille ud, med at få afdækket forventninger til hinanden i de teams man er i. I næste skoleår sættes der ind med to pædagogiske dage og et e- learningsforløb. Forældresamarbejdet blev ligesom undervisningsmiljøundersøgelsen, udsat for en undersøgelse. Der var ca. 34% der besvarede, og blandt disse var der stor tilfredshed. I bestyrelsen har vi diskuteret, hvilke tiltag der skal iværksættes i kommende skoleår, for at få endnu flere til at engagere sig i skolen og deres børn. Udeområderne er startet op, således at der er enkelte ting som eleverne kan gøre brug af, vi har etableret et legepladsudvalg, som løbende kommer med gode ideer og tiltag, under skyldig hensyntagen til økonomien. Vores tradition med morgensang er en stor succes. Alle mødes til morgensamling i ca. 15 min. Der synges to sange, gives et historisk/samfundsmæssigt rids om "dagen i dag" ligesom eventuelle elevfødselsdage fejres med fødselsdagssang og flaghejsning. En ting som vore elever ikke altid har været vant til. Det giver en god og rolig start på dagen, og i klasserne kan de, følge op på nogle af de meddelelser der også kommer her. De andre traditioner ligner til forveksling andre steder, dog valgte vi og den store gruppe af elever, at de ved fastelavn skulle arrangere dagen for de små. Det blev en god oplevelse for alle parter. Personalet har afholdt julefrokost, samt et socialt arrangement i forbindelse med en pædagogisk dag, og vi har etableret et trivselsudvalg, som har fået det ansvar, at sørge for at der engang imellem sker noget for personalegruppen. Bestyrelsesarbejdet kom i gang 1-1-2011. Bestyrelsen konstituerede sig og bestyrelsen har, efter min mening, allerede været lavet godt arbejde i forbindelse med såvel høringssvar som enkelte overordnede principper for skolen. Bestyrelsen forventer at gennemføre kurset for bestyrelsesmedlemmer, når det udbydes næste gang.