Lindehøjskolens Kvalitetsrapport 2007. Rapport over skoleåret 2006/07

Lindehøjskolens Kvalitetsrapport 2007 Rapport over skoleåret 2006/07

Kvalitetsrapport 2007 Lindehøjskolen side 2/20 Kvalitetsrapporter 2007 Velkommen til første generation af kvalitetsrapporter for skolevæsnet i Herlev Kommune. Dette års kvalitetsrapport er blevet til på baggrund af en længerevarende proces, hvor både skolerne og forvaltningen har deltaget med flere medarbejdere. For at imødekomme bekendtgørelsens krav om en helhedsmæssig vurdering af det samlede skolevæsen samt en vurdering af de enkelte skoler har vi skabt følgende Herlev-koncept. Der er udarbejdet et fælles koncept for den enkelte skoles kvalitetsrapport begrundet i bekendtgørelsens indholdsbestemmelser. Den enkelte skole har udfyldt de beskrivende elementer, forvaltningen har bidraget med en række centrale beregninger. Derudover har en gruppe fra forvaltningen gennemført et kvalitetsinterview på alle 6 skoler, hvor skoleledelsen og repræsentanter fra lærerne har deltaget. Forvaltningens interviewgruppe har bestået af skolechef, skolekonsulent, specialundervisningskonsulent, tale/hørekonsulent, stabsmedarbejder samt udviklingskonsulent. Kvalitetsinterviewene har især fokuseret på en uddybning af arbejdet med de kommunalt besluttede indsatsområder, specialundervisning og undervisning i dansk som andetsprog. På baggrund af interviewet har forvaltningens arbejdsgruppe lavet et sammenfattende statusnotat. Det er selvfølgeligt ikke muligt at indsamle samtlige læreres praksis og holdninger, men vi vurderer dog at interviewet sammen med skolens egen beskrivelse har givet et godt vurderingsgrundlag. Det samlede input til arbejdsgruppen har dannet baggrund for den endelige vurdering af potentialer og udviklingsfelter. Kvalitetsrapporten er opbygget i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Det indledende afsnit indeholder forvaltningens vurdering af det samlede skolevæsen og de enkelte skoler. Derefter følger for hver skole en beskrivelse af rammebetingelser, pædagogisk udvikling og resultater for indeværende skoleår. Med hensyn til. resultaterne af de gennemførte test samt resultaterne af læsetestene, skal det understreges at de er fortrolige og derfor ikke er placeret i rapporten. Desuden er vedlagt forvaltningens statusnotat for hvert interview, som afslutning på den enkelte skoles rapport. Omfanget af rapporten er overvældende stort, hvilket vi ser som et som symbol på det store og velfunderede arbejde der foregår i Herlev Kommunes skolevæsen. Processen og resultatet skal efterfølgende evalueres, arbejdsgruppen oplever at rapporteringen giver et godt grundlag for en videre fælles udvikling af skolerne. God læselyst. 2

Kvalitetsrapport 2007 Lindehøjskolen side 3/20 Indholdsfortegnelse 1. Overordnet vurdering af det samlede skolevæsen... 4 1.1 Opsummering for de enkelte skoler... 5 2. Rammebetingelser... 8 3. Den pædagogiske udvikling...13 3.1. Oplysninger om kommunalt besluttede indsatsområder...13 3.2 Oplysninger om de pædagogiske processer og principper...14 4. Resultater...16 5. Statusnotat for Lindehøjskolen...18 3

Kvalitetsrapport 2007 Lindehøjskolen side 4/20 1. Overordnet vurdering af det samlede skolevæsen På baggrund af kvalitetsrapporteringen er det vores vurdering, at det samlede skolevæsen er i god og konstruktiv udvikling og lever op til de krav, der stilles i både lovgivning og fra kommunal side. Der er i kraft af kommunale målsætninger og fælles indsatsområder en tydelig fælles retning i udviklingen og en fælles forståelse af opgavens omfang, og alligevel er der plads til forskellighed, som skolerne også udnytter. Der arbejdes målrettet på de kommunale indsatsområder funderet i børnepolitikken og værdierne. Arbejdet med at implementere rammeplanen (udkom i januar 2006) er nået langt, og planen har på mange skoler været med til at løfte brobygningsarbejdet (samarbejdet mellem dagtilbud, SFO og skole om overgange i børns liv) yderligere. Dette års store indsatsområde Den gode tone har skolerne arbejdet med på hver deres måde med forskellige indsatser og forskellige resultater, men samlende kan det ses, at man har fået et fælles begreb, der bruges til at korrigere adfærd og sprog med: husk nu lige den gode tone!. Der er også sat gang i arbejdet med det fælles indsatsområde Den sunde skole i varierende omfang. F.eks. ses koldtvandsautomater på flere skoler samt dagligt løb og bevægelse på enkelte skoler. Alle skoler har haft forældreansvar og skole/hjemsamarbejdet til debat, og de fleste skoler arbejder strategisk med dette i forhold til. den lille folder om gensidige forventninger (At være forældre i Herlev Kommunes skoler og skolefritidsordninger). Som led i arbejdet med at styrke forældrenes mulighed for at påtage sig et ansvar sammen med eleverne, er der nu på 5 ud af 6 skoler oprettet en familieklasse, hvor elever og forældre går i skole sammen 1-2 dage om ugen. De skoler, der har gennemført forløb, beskriver dette som succesfuldt. Det var positivt at høre skolernes erfaringer med elevplaner. Mange lærere konstaterede, at den store arbejdsbyrde havde båret frugt i form af en styrket dialog til skole/hjemsamtalen. Skolerne har valgt forskellige skabeloner (og e- leverandører) til elevplanerne. Det bliver interessant at få færdiggjort og tilrettet de valgte skabeloner. Fra skolernes indberetninger af rammebetingelser, finder vi det værd at fremhæve den meget lave andel af aflyste timer, samt den forholdsvis store ressource der bliver brugt på lærernes kompetenceudvikling. De kommunale indsatsområder skal i høj grad betragtes som en ramme om den faglighed skolerne er forpligtet til at levere. Vi vurderer på baggrund af kvalitetsrapporteringen, at Herlevs skolevæsen samlet har en god kvalitet i det faglige arbejde. Vi har på grund af de mange problemer med at gennemføre test og afgangsprøver i dette første rapporteringsår, valgt ikke at inddrage resultaterne af disse i den endelige kvalitetsvurdering. På baggrund af kvalitetsrapporteringen trænger en række fælles udviklingsfelter sig på, som alle skolerne kan forholde sig til foruden de udviklingsfelter der er nævnt for den enkelte skole: For alle skoler gælder det, at der er behov for at udvikle en strategi for efter/videreuddannelse og rekruttering, samt teamsammensætning med henblik på at sikre linjefagsuddannede lærere i flest mulige fag. Især fag som kristendom, geografi og N/T læses af ikke linjefagsuddannede lærere. Ligeså gælder det for alle skoler, at fraværet blandt eleverne er stort i overbygningen. Det kunne være grundlag for en fælles indsats. Et tredje fælles udviklingspunkt kan være elevernes medbestemmelse i undervisningen. Både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen, og både i prøvefag og ikke prøvefag, kan samarbejdet med eleverne udvikles, således at de tager større og større ansvar for deres læring. 4

Kvalitetsrapport 2007 Lindehøjskolen side 5/20 Endelig er der et fælles udviklingsfelt, der handler om at lære af de gode eksempler på, hvordan rammeplanen kan implementeres fra 1.-3.klasse, således at det brobygningsarbejde der i de fleste klasser fungerer godt til og med børnehaveklasserne, kan fortsætte gennem hele indskolingen. Rammeplanen skal netop være en fælles ramme om vores faglige indsats i skolen til og med 3. klasse. 1.1 Opsummering for de enkelte skoler Elverhøjens skole har 402 elever og 33 lærere. Der er 2 spor på hvert af klassetrinnene 0.-9.klasse. Klassekvotienten er i gennemsnit 20,1. Der er 29 elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. På baggrund af kvalitetsrapporteringen vil vi gerne fremhæve følgende: Elverhøjens skole rummer elever med mange forskellige former for vanskeligheder, der fungerer fint på skolen. Der arbejdes godt med en fælles evalueringskultur, SMTTE-modellen er udbredt som en fælles evalueringsmodel. Specialcenteret er nyetableret, og organisationen er på plads med hensyn til at implementere den nye lovgivning på området. Vi anbefaler, at der arbejdes med følgende udviklingsfelter: IT som en dimension i undervisningen, både almen og special. Forældreansvaret og skole/hjem samarbejde som en fælles strategi. Strategi for efter/videreuddannelse eller rekruttering, med henblik på at få flere linjefagsuddannede lærere til at undervise i f.eks. Kristendom, historie, N/T, geografi, biologi og musik. Engskolen har 366 elever, af dem er de 50 indskrevet i specialklasser (læseklasser for hele kommunen), og 68 modtager undervisning i dansk som andetsprog. Der er i gennemsnit 17,56 elever i normalklasserne. På baggrund af kvalitetsrapporteringerne vil vi gerne fremhæve følgende: Engskolen fremstår som en meget rummelig skole. Vi oplever at børnepolitikken er grundlaget for skolens arbejde. Skolen fokuserer på både faglige udfordringer til hele elevgruppen og social og personlig omsorg for den enkelte elev. Skole-hjemsamarbejdet er udviklet gennem de seneste år, og der er en fælles strategi for at hjælpe forældrene til at påtage sig deres del af ansvaret. Brobygningen fra daginstitutioner til skole fungerer rigtig godt, og der arbejdes med rammeplanen gennem hele indskolingen. På specialundervisningsområdet er skolen også nået langt i forhold til at organisere undervisningen og tænke dansk som andetsprog ind som en dimension i alle fag. Vi anbefaler, at der arbejdes med følgende udviklingsfelter: En klarere målsætning om holddannelse på alle klassetrin. Elevernes medbestemmelse. Strategi for efter/videreuddannelse eller rekruttering, med henblik på at få flere linjefagsuddannede lærere til at undervise i f.eks. geografi og historie. Gl. Hjortespring Skole er Herlev Kommunes specialskole. Kvalitetsrapporten vedrører undervisningen i A-rækken, der omfatter elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Gl. Hjortespring Skole har 129 elever. A rækken dækker 1.-10.klasse. Der er i gennemsnit 6 elever pr. klasse. På baggrund af kvalitetsrapporteringen vil vi gerne fremhæve følgende: Gl. Hjortespring skole arbejder ud fra et solidt værdigrundlag funderet i børnepolitikken og skolevæsnets fælles værdier. Indsatsområderne den sunde skole og den gode tone har gjort en forskel i dagligdagen for eleverne. 5

Kvalitetsrapport 2007 Lindehøjskolen side 6/20 Gl. Hjortespring skole har særlige udfordringer i forhold til forældreansvar og stræber hele tiden efter at finde gode og virksomme løsninger. Vi anbefaler, at der arbejdes med følgende udviklingsfelter: At udvikle en struktur, der hjælper Gl. Hjortespring Skoles særlige elevgruppe til at kunne arbejde med det narrative. At udvikle brugen af IT i (special-) undervisningen. Strategi for efter/videreuddannelse eller rekruttering, med henblik på at få flere linjefagsuddannede lærere til at undervise på skolen i deres linjefag. Hammergårdskolen har 533 elever og 40,5 lærerstilling. Klassekvotienten er i gennemsnit 22,2. Men da skolen på enkelte årgange kun har to spor i stedet for tre svinger dette mellem 16 og 25 elever pr. klasse. Der er 108 elever, der modtager dansk som andetsprog. På baggrund af kvalitetsrapporteringen vil vi gerne fremhæve følgende: Hammergårdskolen er nået langt i arbejdet med børnepolitik og værdier. Den pædagogiske rammeplan er godt implementeret fra daginstitution til børnehaveklasse. Hammergårdskolen har gennem flere år arbejdet målrettet med evaluering, og SMTTE modellen er en fælles model i dette arbejde. Holddannelse bruges også målrettet i det pædagogiske arbejde. Arbejdet i skolens støttecenter (specialundervisning og dansk som andetsprog) er organiseret, så der er et tæt samspil med intensionerne i den fleksible skole. Den nye lovgivning er implementeret i støttecenterets aktiviteter. Vi anbefaler, at der arbejdes med følgende udviklingsfelter: En fælles holdning til arbejdet med rammeplanen i 1.-3.klasse, så den dækker hele indskolingen. Intern vidensdeling på skolen i forhold til dansk som andetsprog. Strategi for efter/videreuddannelse eller rekruttering, med henblik på at få flere linjefagsuddannede lærere til at undervise i f.eks. Geografi, N/T og kristendom. Hjortespring skole har 700 elever fordelt på 0.-10.klasse. Der er 53,6 lærerstillinger. Der er årgange med 3 spor og årgange med 4 spor. Klassekvotienten er 19,4 elever i gennemsnit pr. klasse. På baggrund af kvalitetsrapporteringen vil vi gerne fremhæve følgende: Hjortespring skole har arbejdet intensivt med børnepolitikken og værdierne, og projekter som f.eks. elevmæglerne viser, at det har gennemslag i praksis. Arbejdet med overgange fra daginstitution til SFO og skole er sat godt i system, og rammeplanen har intensiveret dette arbejde. Hjortespring skole har en klar IT-profil. Der arbejdes målrettet med udvikling af en evalueringskultur. Der anvendes mange forskellige evalueringsmodeller, bl.a. SMTTE modellen og ZNU modellen, og der er f.eks. udviklet en række test i børnehaveklassen til brug for tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde i 1.klasse. Kvaliteten af specialundervisningscenteret og undervisningen i dansk som andet sprog vurderes som meget høj, og indsatsen er godt organiseret. Vi anbefaler, at der arbejdes med følgende udviklingsfelter: At give rammeplanen samme vægt i 1.-3.klasse som den har i børnehavneklassen. At udvikle brugen af holddeling i samklang med den fleksible skole. Strategi for efter/videreuddannelse eller rekruttering, med henblik på at få flere linjefagsuddannede lærere til at undervise i f.eks. N/T, geografi, kristendom og billedkunst. Lindehøjskolen er med sine 798 elever kommunens største folkeskole. Der tilbydes undervisning fra 0.-9.klasse. Klassekvotienten er i gennemsnit 21. Der er 15 elever, der modtager undervisning i dansk som andet sprog. 6

Kvalitetsrapport 2007 Lindehøjskolen side 7/20 På baggrund af kvalitetsrapporteringen vil vi gerne fremhæve følgende: På Lindehøjskolen er der fundet en stærk organisering af rammeplansarbejdet, hvor SFO-lederen er tovholder. Der er fundet en god skabelon for elektroniske elevplaner, og der er høstet gode erfaringer med dette års elevplaner. Samarbejdet mellem skole og hjem virker veletableret og solidt. En fælles evalueringskultur er under opbygning. Vi anbefaler, at der arbejdes med følgende udviklingsfelter: En fælles evalueringsmodel for hele skolen. Udviklings af specialundervisningsområdet, med særlig fokus på implementering af ny lovgivning. Strategi for efter/videreuddannelse af lærerne, med henblik på at få flere linjefagsuddannede til at undervise i f.eks. n/t, historie, kristendom og samfundsfag. 7

Kvalitetsrapport 2007 Lindehøjskolen side 8/20 2. Rammebetingelser Bekendtgørelsestekst ( 7) Stk. 2.1. Hvilke klassetrin skolen udbyder, Stk. 2.2 Antal af spor pr. klassetrin, Stk. 2.3. Antal af elever, herunder antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser, og antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, Stk. 2.4. Andelen af elever i skolefritidsordning i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor denne tilbydes. Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en angivelse af de gennemsnitlige udgifter pr. elev. Herudover skal særskilt angives, hvilke ressourcer der i kommunen er afsat til henholdsvis 1) specialpædagogisk bistand og 2) undervisning i dansk som andetsprog.. Besvarelser Lindehøjskolen har flg. klassetrin: 0. 9. klasse 0. 4 spor 1. 4 spor 2. 4 spor 3. 3 spor 4. 4 spor 5. 4 spor 6. 3 spor 7. 4 spor 8. 4 spor 9. 4 spor Antallet af elever, der modtager dansk som andetsprog: 15 99,7 % 1. Gennemsnitlige udgifter pr. elev: 42.819 kr. 2. Afsatte ressourcer til specialpædagogisk bistand pr. elev: 2.793 kr. 3. Afsatte ressourcer til undervisning i dansk som andetsprog pr. elev: 666 kr. 8

Kvalitetsrapport 2007 Lindehøjskolen side 9/20 Stk. 4.1. Antal af elever pr. klasse, Stk. 4.2. Antal af elever pr. lærer, Stk. 4.3. Elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister, 21,0 13,5 6328 fraværsdage Lindehøjskolens fravær i perioden 01.01.07-30.04.07 Klasse Elevantal Sygdom Frihed Ulovlig Fravær i % 0a 22 80 39 7,5 0b 22 180 63 15,3 0c 21 70 42 3 7,6 0d 20 118 51 5 12,1 1a 17 117 11 10,5 1b 19 102 33 9,9 1c 21 64 51 7,6 1d 18 109 40 11,5 2a 21 103 38 1 9,4 2b 23 99 67 10,0 2c 23 99 83 11,0 2d 21 166 86 16,7 3a 24 36 52 5,1 3b 24 189 49 13,8 3c 23 109 69 10,7 4a 22 77 50 5 8,3 4b 23 90 77 10,1 4c 21 84 66 9,9 4d 21 157 72 15,1 5a 21 115 55 1 11,3 5b 21 129 55 12,2 5c 22 75 42 7,4 5d 21 74 15 5,9 6b 22 110 52 10,2 6c 24 114 91 2 12,0 6d 23 144 36 5 11,2 7a 22 138 45 11,6 7b 22 101 49 1 9,5 7c 23 138 64 12,2 7d 22 151 47 16 13,5 8d 13 47 19 7,1 8e 17 220 56 11 23,4 8f 18 90 41 10,1 8g 19 241 56 27 23,7 9d 15 77 13 48 12,8 9e 20 48 41 12 7,0 9f 14 48 38 3 8,8 9g 17 105 55 18 14,5 I alt 782 4214 1909 158 11,2 9

Kvalitetsrapport 2007 Lindehøjskolen side 10/20 Stk. 4.4. Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling, Stk. 4.5. Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev, Stk. 4.6. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, Stk. 4.7. Planlagte timer, jf. lovens 16. Stk. 5. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en redegørelse for følgende forhold og for, om disse i relation til bestemte fag har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner: Stk. 5.1. I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført. Stk. 5.2 I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. 798 elever og 124 computere: 6,4. 2.272 kr. Undervisningstimer: 35.414,75 Bruttotimer ansatte lærere: 90.163 Andel i procent: 39,3 35.002 Antal Aflysn. i % Ugl. lek. Uge nr: lektioner: Klassetrin: tal 1 3 7.-9. 0,8 356 2 2 7. 1,8 112 3 4 9. 3,2 124 4 3 9. 2,4 124 5 1 7. 0,9 112 6 9 7.-8. 5,2 174 7 8 21 7.-9. 5,9 356 9 9 7.-9. 2,5 356 10 9 7.-9. 2,5 356 11 1 7. 0,9 112 12 1 9. 0,8 124 13 4 8. 3,3 120 14 15 3 7.-9. 0,8 356 16 3 8.-9. 1,2 244 17 4 7.-9. 1,1 356 I alt: 77 2,3 3382 Der er i perioden gennemført 97,7 % af de planlagte lektioner DAN 91 ENG 92 HIS 46 KRI 33 Tysk 100 Fransk 100 Samfund 13 MAT 88 N/T 36 GEO 42 BIO 100 F/K 100 IDR 74 MUS 68 BIL 56 HÅN 100 SLØ 100 10

Kvalitetsrapport 2007 Lindehøjskolen side 11/20 Stk. 5.3.I hvilket omfang varetages undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. Stk. 5.4. I hvilket omfang varetages undervisningen i dansk som andetsprog af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. Stk. 5.5. I hvilket omfang er der anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne. Alle tal i tabellen er angivet i procent. P.t. har dette givet anledning til at tilmelde lærere til liniefag i geo. og bio. i kommende skoleår. Ellers er der opmærksomhed på, hvorledes teamsammensætningen blandt lærerne kan understøtte fagligheden, idet liniefagsuddannede lærere assisterer, hvor der måtte være behov. 92 % udføres af særligt uddannet personale. Ledelsesmæssigt er der opmærksomhed omkring aldersfordelingen blandt lærerne i skolens specialcenter. Derfor skal yngre lærere kvalificeres i løbet af de kommende år. 75 % af den planlagte undervisning klares af lærere med særlige kompetencer indenfor arbejdet med dansk for andetsprogede elever. Kompetenceudvikling er brugt kr. 854.000. Dette være sig kursus- og kompetenceudviklingstid samt afholdte udgifter/betalinger. 11

Kvalitetsrapport 2007 Lindehøjskolen side 12/20 Stk. 6. Det skal angives, hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser eller specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen, specialklasser og specialskoler i andre kommuners skolevæsener, regionernes undervisningstilbud samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Antal elever budget 2007 Egne specialgrupper (29 udenbys) *) 31,0 Egne specialskoler: Villa/Hjortborg (1 udenbys) 11,0 Kompetencen/lejligheden 20,0 Betaling til andre kommuner (psyk+handic.) Specialskoler 25,0 Dagbehandling 1,0 Døgninstitutioner 7,0 Skolehjem 4,0 Gruppeordninger 16,0 Almindelige kommunale skoler 3,0 Plejeanbragte og anbragte på opholdssteder 30,0 I alt 148,0 *) Forventet regnskab 2007 12

Kvalitetsrapport 2007 Lindehøjskolen side 13/20 3. Den pædagogiske udvikling 3.1. Oplysninger om kommunalt besluttede indsatsområder Børnepolitikken Børnepolitikken indgår på det overordnede plan i diskussionerne, når skolens pædagogisk udvalg drøfter de indsatsområder, som skolen skal have fat i. De indholdselementer, som børnepolitikken omfatter: At man ikke må tabe et eneste barn i Herlev på gulvet, det brede sundhedsbegreb og forældreansvaret indgår på linie med værdier i det overordnede pædagogiske arbejde, og det er muligt at finde den røde tråd mellem diskussionerne på det overordnede niveau, hvor børnepolitikken er med på bordet, og det praktisk pædagogiske niveau, når aktiviteterne beskrives og udmøntes. Fra rammeplanen er det primært kompetencebegrebet, læringssynet, og via samarbejdet med distriktets institutioner, arbejdet med det narrative, kufferten og den fælles figur, som arbejdet drejer sig omkring. Der er gennemført fællesfaglige aftener for lærere og pædagoger i indskolingen sammen med distriktets pædagoger i institutionerne. Disse er indført og gennemført som en konsekvens af det værdifulde i, at de mange voksne, der har deres dagligdag med børnene i større eller mindre grad har en fælles forståelse og en fælles tilgang til arbejdet med børnepolitik og rammeplan. Desuden er det værdifuldt at denne fælles basis for arbejdet er på plads, når der i det daglige møde med forældrene sker en dialog om de enkelte børn. De professionelle kender til hinandens praksis og tilgang til pædagogikken, og kan derfor på bedre vis videregive informationer om de tidligere eller kommende arenaer for børnenes liv. Dette giver tryghed for børnene gennem forældrenes kendskab til de progressive pædagogiske forløb, som børnene er med til. Anerkendende pædagogik arbejdet med værdierne Arbejdet med den anerkendende pædagogik indeholder elementer fra arbejdet med Mange måder at lære på, som blev afsluttet i foråret 2006. Vi skal altså videre med elementer som læringsstile, mange former for intelligens, drenges og pigers forskellige måder at lære på, osv. Samtidig læner den anerkendende pædagogik sig op ad arbejdet med Den Gode Tone og dermed de værdier, der er defineret i skolernes værdigrundlag. Her er netop begreberne anerkendelse, tryghed, fællesskab og ansvar alle begreber, som en anerkendende pædagogik må indeholde. Udfordring for alle eleverne er ligeledes utrolig værdifuld, idet der peges på det faglige indhold og den faglige udvikling for hvert eneste barn. Ved brug af SMTTE-modellen er der gode muligheder for: at tilgodese udviklingen for de enkelte klasser og børnegrupper at sikre, at der sættes mål og evalueres omkring de enkelte børn. Rummelighed, at der skal være plads til alle elever på Lindehøjskolen, betyder, at der skal være noget at byde på for de fagligt dygtigste elever, men også at vi må arbejde med tiltag, der tilgodeser behov hos de svageste elever. Den gode tone Taktil rygmassage og flere andre gode tiltag er blevet sat i værk i den enkelte klasse eller via venskabsklasserne. Der er god fokus på dette arbejde, og det er indtrykket, at børn og voksne er enige om retningen på dette projekt. I løbet at 2005/2006 er der blevet udarbejdet et forslag til mobbepolitik, som har været tilgængeligt på skolens hjemmeside i et års tid. En mobbepolitik er et redskab, som kan tages i anvendelse, hvis man står i en situation, hvor man tvivler på, hvad der skal sættes ind med, for at mobningen kan kommes til livs. Mobbepolitikken peger på tiltag og hvem, der skal være den udfarende person i en given sag. Overordnet gælder det også om, at alle bliver klar over, at når der måtte være mobning, vil der være en ansvarlig voksen, som vil gribe ind. 13

Kvalitetsrapport 2007 Lindehøjskolen side 14/20 Evaluering I større og større udstrækning indgår SMTTE-modellen i arbejdet. Det betyder, at der er større opmærksomhed omkring, hvad der er mål for den enkelte aktivitet og hvordan, der skal evalueres efterfølgende. Bevidstheden om, at det er vigtigt at sætte de enkelte aktiviteter ind i en social og faglig rammesætning, hvor der relateres til udviklingsmål på børnenes personlige kompetencer og/eller til mål indenfor et eller flere af skolens fag eller SFO ens aktiviteter, er sat på dagsordenen i den enkelte lærers eller pædagogs forberedelse, men også i teamsammenhæng. Får børnene så det ud af det, som målene for aktiviteterne tilskriver? Her er brugen af evaluering som et konsekvent anvendt element i planlægningen svaret, som i praksis skal bringes i anvendelse. Sundhedsstrategien Der er nu udarbejdet en politik og et princip for arbejdet med det brede sundhedsbegreb på Lindehøjskolen. Det er p bestyrelsesniveau, at dette arbejde har fundet sted. På det praktisk pædagogiske område skal der i kommende skoleår arbejdes med, hvordan det fysiske element kan være en vigtig om end ikke nødvendigvis en bevidsthedsmæssig bestanddel af de aktiviteter, som børnene arbejder med. Det er altså op til lærerne at medtænke denne dimension, når aktiviteter konkret skal finde sted. Der er aktivt afsat timer til, at dette arbejde kan finde sted. 3.2 Oplysninger om de pædagogiske processer og principper Fleksibel planlægning Skolen arbejder generelt efter principperne om fleksibel planlægning af undervisningen. Fleksibel planlægning af undervisningen er fortsat den metode, vi skal udvikle undervisningen ud fra, idet indholdet i aktiviteterne er bestemmende for, hvordan det enkelte undervisningsforløb skal fastlægges tidsmæssigt. Fordybelse i de mange emner, der arbejdes med i de enkelte fag, er vigtig, hvilket bl.a. kan skabes gennem længerevarende forløb. Brug af holddannelse på klassetrin og på tværs af klassetrin kan være med til, at det enkelte barn får faglige udfordringer på et niveau, der modsvarer det faglige individuelle behov. Alle elever skal udfordres gennem de valgte aktiviteter, og målene for aktiviteterne relaterer til de for fagene definerede fagmål. Den løbende evaluering Der arbejdes med såvel den løbende evaluering som den regelmæssige evaluering, således at synlige mål for børnene bliver gjort til genstand for synlig evaluering. Brugen af log-bøger, portefolio, den lille samtale med eleven om en opgave, tilbagemelding på skriftlige arbejder, m.m. indgår i forbindelse med de mange former for evalueringer. Samarbejdet mellem skole og hjem Alle klasser har afholdt skole-hjemsamtaler her i foråret 2007, hvor der forud er hjemsendt elevplaner. Elevplanerne har lærerteamet udarbejdet og drøftet med eleverne forud for samtalerne. Der er udarbejdet skabeloner for elevplanerne for alle klassetrin. Skabelonerne er udarbejdet i digital form, hvilket er en god form, når flere lærere skal have fingrene i den enkelte elevs plan. I skoleåret 2006/2007 er der blevet afsat ressourcer til, at der kan afholdes elevsamtaler, som en del af undervisningen, hvorfor der er investeret ressourcetimer i disse elevsamtaler. I den forbindelse er det formuleret, at disse elevsamtaler skal dokumenteres på en eller anden måde. Dokumentationen fra elevsamtalerne kan være brugbare i forbindelse med udarbejdelse af de individuelle elevplaner. 14

Kvalitetsrapport 2007 Lindehøjskolen side 15/20 Den specialpædagogiske bistand Ud fra behovet om rummelighed og inklusion undergår tilrettelæggelsen af arbejdet med udgangspunkt i skolens specialcenter større organisatoriske ændringer. Speciallærerens arbejde går i stigende grad ud på at samarbejde om undervisningsdifferentiering ud fra de opstillede mål for klassens arbejde, og hvor den enkelte elev hvorom der er behov for en særlig planlægning og støtte er omdrejningspunktet for faglærerens og speciallærerens samarbejde. Derved indgår specialeleven i holddannelse, hvor andre fra klassen er med på holdet, og hvor aktiviteten er niveaubeskrevet i forhold til de generelle mål for klassen. Særlige færdighedstræningsforløb kan også komme på tale efter almindelig skoletid, men ofte vil der kunne foregå en holddannelse på tværs af klasser og klassetrin, og hvor den enkelte specialelev kan profitere af denne form for organisering af undervisningen. De faktiske undervisningsforløb omkring den enkelte klasse, kan der så i et vist omfang ske en coaching omkring, således at forstå, at differentieringen fastlægges i dialogen mellem faglærer og speciallærer. Ansvaret for de overordnede mål samt planlægningen af undervisningen har faglæreren stadig, og dermed også ansvaret for den enkelte elev herunder specialelever. Imidlertid er der mange nye områder, der kan være gode for elever med særlige behov. Her tænkes på det nye tiltag vedr. familieklassen. 2 lærere forestår dette arbejde, og har været på kursus, hvor også skolens tilknyttede psykolog deltog. Undervisning i dansk som andetsprog Arbejdet vedr. dansk som andetsprog (dsa) for de elever, der har særligt behov i den henseende finder sted på hold såvel i som udenfor den almindelige undervisning. I undervisningstiden kan det lykkes at danskfaglige aktiviteter kan finde sted på samme tid. Derved åbnes muligheden for at dsa kan finde sted. Eneundervisning finder også anvendelse. Hele organiseringen af dsa beror på, at elevernes behov kan være af begrebsmæssig karakter, hvor hovedvægten lægges på tilegnelsen af det danske sprog. I nogle tilfælde kan behovene være mere komplekse, og hvor der kan være tale om samtidige læringsproblemer for det enkelte barn. I ekstreme tilfælde er opgaven derfor henlagt til særlig specialundervisning, hvor dsa undervisningen får en mere perifer betydning. 15

Kvalitetsrapport 2007 Lindehøjskolen side 16/20 4. Resultater Bekendtgørelsestekst 9 Stk. 1.1. Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver, Bevarelser Bundne prøvefag: Dansk Læsning 8,2 Retskrivning 8,3 Skriftlig fremstilling 8,3 Orden 8,2 Mundtlig 9,1 Matematik Matematiske færdigheder 8,7 Matematisk problemløsning 8,4 Engelsk Mundtligt 8,5 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 7,9 Prøvefag til udtræk: Engelsk Skriftlig - Tysk Skriftlig 7,0 Fransk Skriftlig 8,0 Historie Skriftlig 6,7 Samfundsfag Skriftlig 8,0 Kristendom Skriftlig 7,8 Biologi Skriftlig 8,8 Geografi Skriftlig 7,4 Stk. 1.2. resultater af de i lovens 13, stk. 3, nævnte test, jf. lovens 55 b, Stk. 1.3. eventuelle resultater af andre typer af evalueringer, der anvendes bredt i det kommunale skolevæsen, f.eks. til belysning af elevernes kundskaber og færdigheder inden for områder (trinmål), der ikke er omfattet af de i nr. 2 nævnte test. Frivillige prøvefag: - Fortroligt fortroligt 16

Kvalitetsrapport 2007 Lindehøjskolen side 17/20 Stk. 2. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler indgå oplysninger om, hvordan henholdsvis elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Stk. 4. Rapporten skal indeholde oplysninger om klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til lovens 51, stk. 1. 10.klasse folkeskolen 13 10. klasse folkeskole m/ 2 brobygning 10.klasse fri grundskole 2 10.klasse efterskole 5 10.klasse efterskole m/ 1 brobygning Den merkantile 1 uddannelse Mekanik, transport og 1 logistik Studentereksamen - stx 36 Højere handelseksamen 4 hhx Højere teknisk eksamen 1 htx I alt 66 Skolen har ikke nogen specialklasser og har i skoleåret 06/07 ikke haft nogen elever til afgangsprøve, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog. I skoleåret 06/07 har været 1 klage vedrørende mobning. Sagen er endt i anden skoleplacering. 17

Kvalitetsrapport 2007 Lindehøjskolen side 18/20 5. Statusnotat for Lindehøjskolen Børnepolitikken Det er vores vurdering, at børnepolitikken fungerer som en overordnet politik for arbejdet med eleverne på Lindehøjskolen. Skolen lægger vægt på trivsel og tryghed og lærerne beskriver, at skolens fokus på mobning udspringer af børnepolitikken. Bl.a. har flere lærere været på kursus i brug af massage som metode til at undgå mobning, samt rundkredssnak hvor eleverne kan give hinanden ris og ros. Skolen har også valgt at være opdelt i spor frem for afdelinger, således at store og små elever omgås hinanden og derved bliver trygge ved hinanden. Rammeplanen virker velkendt og benyttet blandt lærerne, og skolen har fokus på, at alle skal have læringssynet ind under huden, også de lærere der ikke arbejder i indskolingen til daglig. Lærerne beskriver, at rammeplanen tydeligt ses i samarbejdet mellem lærer/pædagog, arbejdet med børnenes spor, brobygningen og kufferten. Skolen vurderer selv, at overleveringerne i øjeblikket ikke fungerer optimalt, men skolen arbejder på at få fælles aftaler og retningslinier for kufferten og overleveringerne. Forældreansvar Det er vores oplevelse, at skolen gør meget ud af forældresamarbejdet. Lærerne fortæller, at folderen At være forælder i Herlev Kommunes skoler og SFO er diskuteres på forældremøder som et inspirationskatalog til, hvad der kan gøres for at undgå konflikter i samarbejdet. Det er vores oplevelse, at skolen gør meget ud af at etablere et velfungerende forældresamarbejde. Bl.a. lægger de vægt på at arbejde med forældresamarbejdet i fredstid, idet de har erfaring med, at dette reducerer konflikter fremover. Skolen har ligeledes gode erfaringer med, at et højt informationsniveau og dokumentation af elevernes hverdag skaber et konstruktivt tillidsforhold mellem skole og forældre, og flere lærere har gode erfaringer med at holde skole/hjem samtaler hjemme hos eleven selv. Dette, oplever de, mindsker afstanden mellem skole og hjem. Skolen gør meget brug af tolk og har gode erfaringer med at fastholde den samme tolk til samme familie for derved at opnå en tættere kontakt til de tosprogede forældre. Generelt vurderer skolen, at de har meget få problemer med forældresamarbejdet. Skolen ønsker selv at blive bedre til at støtte unge nye lærere til at håndtere forældre og få et velfungerende samarbejde op at stå. Det er vores vurdering, at skolen gør rigtig meget ud af samarbejdet med forældrene, og har fokus på at etablere en god kontakt til begge forældrene i tilfælde af for eksempel senere skilsmisse. I det hele taget har vi indtryk af, at skolen tænker meget forebyggende i deres tilgang til forældresamarbejdet. Værdier Skolen beskriver, at de har lagt vægt på værdierne anerkendelse, tryghed og Fællesskab. Værdien anerkendelse ses bl.a. i arbejdet med Den gode tone og i skole/hjem samarbejdet, hvor skolen gør meget ud af at møde elever og forældre med tillid og forståelse. Værdien tryghed ses ved, at skolen har etableret venskabsklasser og forskellige frikvartersaktiviteter, mens fællesskab ses ved, at skolen har fokus på at opbygge fælles traditioner for at samle den store skole. Desuden arbejder skolen meget med udfordringer. Bl.a. foregår teamsamarbejdet i spor for at skabe faglige udfordringer for eleverne, og skolen lægger vægt på, at eleverne kan spejle sig i hinanden og lære noget af hinanden på tværs af klassetrin. Skolen planlægger næste år at have fokus på Den sunde skole og tænke sundhed og motion ind i den daglige undervisning. 18

Kvalitetsrapport 2007 Lindehøjskolen side 19/20 Løbende evaluering Skolen arbejder endnu ikke med fælles evalueringsmodeller for hele skolen, men mange klasser bruger portefolio og målcirkler, og SMTTE-modellen bruges i større og større omfang. Desuden arbejdes med synlige mål, der sættes op i klassen, så eleverne er bevidste om, hvad de skal lære. I indskolingen rundes timerne af med en opsummering af, hvad eleverne har lært. Lærerne fortæller dog, at dette arbejde ofte glemmes at blive videreført i de større klasser, hvilket, de vurderer, er synd. Skolen har været meget tilfreds med den IT løsning de i samarbejde med UNI-C har konstrueret til udarbejdelse af elevplanerne. Holddannelse I løbet af skoleåret har skolen haft forsøg med at niveauopdele eleverne i indskolingen, men flere lærere betegner det problematiske i at niveaudele eleverne, da de ser det som udtryk for stempling. Holddeling bruges desuden ved at dele på tværs af klassetrin primært ud fra faglige argumenter, hvor hensigten er, at eleverne motiverer hinanden på tværs af trinnene. Organisering af specialundervisning Specialundervisningen er organiseret i et ressourcecenter med 13 lærere tilknyttet. Undervisningen foregår både ude i klasserne, men eleverne trækkes i høj grad også ud af normalundervisningen for at modtage specialundervisning. Skolen beskriver selv, at de står i et vadested i forhold til organiseringen af specialundervisningen. Skolen vidensdeler ved jævnligt at holde møder med de lærere, der har en enkeltintegreret elev i klassen. På møderne diskuteres mål og strategier for indsatsen samt udpeges tovholdere. Desuden henter skolen råd og vejledning til specialundervisning udefra bl.a. KFS (Koordinerende funktion for specialundervisning) for at opnå bedre sparring. Skolen har etableret en familieklasse, hvor fire elever og forældre har deltaget to gange om ugen i 12 uger. Der arbejdes med at skabe succesoplevelser for eleverne og familieklassen opleves som en succes blandt lærerne. Lærerne giver udtryk for, at der internt savnes vidensdeling på området, og at kollegerne skal lære at bruge familieklassen og tænke forebyggende frem for behandlende. Organisering af Dansk som andetsprog Tosprogsundervisningen foregår i hold både i og udenfor normalundervisningen. Skolen har etableret en lektiecafé, som er målrettet de tosprogede elever. Lektiecaféen er delt op i indskoling, mellemtrin og udskoling med hver deres lærer tilknyttet. Caféen fungerer to gange om ugen af en times varighed. Skolen efterlyser mere sparring og viden på tosprogsområdet IT i specialundervisning Skolen beskriver selv, at IT vil være et indsatsområde næste skoleår, hvor en ressourcecenterlærer er sat på til at afdække behovene og implementere det til de børn, der har læsemæssige vanskeligheder. Skolen har i indeværende år haft fire computere til udlån til læsesvage elever i kortere eller længere tid. Skolen har ikke IT programmer eleverne kan låne med hjem. Inklusion Skolen beskriver, at de elever, de kan rumme, er de elever, hvor forældrene gerne vil ofre den tid, som det koster. Derfor lægger skolen vægt på at være vedholdende og skabe en god kontakt til forældrene. Det tætte forældresamarbejde, som skolen har fokus på at etablere, danner ifølge skolen udgangspunkt for at inklusion lykkes. Skolen arbejder insisterende og vedholdende på at engagere forældrene og har også fokus på at inddrage hele klassens forældre for at skabe opbakning til, at en elev med en problematik rummes i klassen. 19

Kvalitetsrapport 2007 Lindehøjskolen side 20/20 Opsummering Vi vurderer, at Lindehøjskolens styrker er: Forældresamarbejdet Organiseringen af rammeplanen og den stærke sammenhæng med SFOdelen Vi vurderer Lindehøjskolens udviklingsfelter er: Organisering af specialundervisning Fælles evalueringsmodeller 20