Udviklingsplan Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning

Relaterede dokumenter
Udviklingsplan Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning

U erne Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften Herning

Udviklingsplan for Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Kvalitetsrapport 2010/2011

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Principper for trivsel

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Nordvestskolens værdigrundlag

Lokale indsatsområder

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Politik for mad, måltider og bevægelse

Helhedsskole på Issø-skolen.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Vision, værdier og menneskesyn

Politik for mad, måltider og bevægelse

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

Fælles indsatsområder

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

Udviklingsplan Skarrild Skole Skolevejen Kibæk. Tlf:

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Specialklasserne på Beder Skole

Brande, 2012 november

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Skole. Politik for Herning Kommune

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Principper for den løbende evaluering

Lær det er din fremtid

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Idræts- og Sundhedsprofil 2008

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Sprog- og Læsestrategi

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Velkommen til Rundhøjskolen

Regnskab 2011 og Budget april 2012

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Forældrebestyrelsen og personalet. Fortælling om Børnehuset Baggersvej

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Hornbæk Skole Randers Kommune

ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

Børne- og Ungepolitik

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Transkript:

Udviklingsplan 2011 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af 7

U. Pædagogiske processer - skolens udviklingsplan Ungdomsuddannelse til alle Skolen har gennem flere år gennemført trivselsundersøgelser via DCUMs termometerundersøgelser. Disse trivselsundersøgelser er blev drøftet i elevråd, pædagogisk råd og i Fællesbestyrelsen. Der bliver efterfølgende udarbejdet en handleplan/antimobbeplan for endnu bedre trivsel på Sinding Skole. Ved de forskellige test viser det sig, at vi skal have endnu mere fokus på den faglige læsning i 3.-6.klasse. I vores helhedstilbud Huset går der pt. 7 drenge med vanskeligheder inden for AKT området. Disse elever får, via et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, et undervisnings- og fritidstilbud, som forbereder eleverne til det videre forløb i uddannelsessystemet. - At vores brug af IT i undervisningen også omfatter støtten til elever med læse/staveproblemer, så de ved hjælp af CD-ORD og indskannede materialer har mulighed for at følge klassens undervisning i alle fag og derved bevarer lysten til at lære - At vi følger tæt op på vores antimobbestategi. Strategien lægges på hjemmesiden og sendes til alle hjem - At der sættes fokus på den faglige læsning på mellemtrinnet. - At Husets elever deltager i nogle af Skolen lektioner. På sigt er det målet at inkludere nogle af Husets elever i Skolens normaltilbud, hvilket vi håber lykkes til næste skoleår - Holddelingstimer (ekstra timer er tilført 0. - 3.kl.) - Bevægelsesskoleprojektet - omtales andetsteds - 6 ugentlige projektimer i indskolingen og 4 i mellemtrinnet, hvor der arbejdes kreativt, undersøgende,og tværfagligt - Klare enkle "spilleregler" på skolen på initiativ af elevrådet - Hver fredag udnævnes "ugens elev" efter indstilling fra elevrådet. Ugens elev har fremstået som en god kammerat over for de andre elever. - En meget konsekvent holdning til mobning og ondsindet "fucksprog", som ikke accepteres - DCUM's termometerundersøgelse hvert år - Skolen er medlem af Young Enterprise som udarbejder krative og innovative undervisningsmidler forbl.a. grundskolen. - Fokus på faglig læsning - Læsestrategien for skolen udarbejdes og implementeres - Husets elever oplever læring og oplevelser Succeskriterier/tegn - At glæden ved at gå i skole på Sinding Skole skal bestå og udvikles fra 0. klasse til 6. klasse - Vi har konstant fokus på elevernes forskellige måder at lære på, og undervisningen og de fysiske rammer skal indrettes, så den unges potentialer og kompetencer udnyttes bedst muligt. - Der er fokus på holddeling og differentiering både i indskolingen og mellemtrinnet - Den årlige termometerundersøgelse (DCUM)viser et sundt og godt undervisningsmiljø. - At de forskellige interne og nationale test viser et resultat over middel i gennemsnit for skolen. - At faglig læsning og læsning i alle fag indgår som en naturlig del af undervisningen - At "vores" elever klarer sig godt i det videre forløb - positive tilbagemeldinger fra forældre og overbygningsskolerne Foregår ved forældremøder/samtaler, revisitation, elevplanen, i teamet, ved test, på PR og i Fællesbestyrelsen Rekruttering af lærere Lærerstillinger på Sinding Skole er besat med uddannede kvalificerede lærere. Vi har endnu ikke haft problemer med at ansætte kvalificerede lærere. Flere lærere vil gerne arbejde på en mindre skole med tæt kontakt til alle elever og kollegaer. Vi har i dette skoleår haft en mentorordning for to nyuddannede lærere, samt haft en 4. års lærerstuderende i praktik Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 2 af 7

At Sinding Skole også fremover vil være i stand til at tiltrække uddannede kvalificerede lærere. Alle lærerstillinger skal fortsat besættes med uddannede kvalificerede lærere. Som det ser ud budgetmæssigt i øjeblikket, bliver der nok ikke brug for nyansættelser næste skoleår. Succeskriterier/tegn Fortsat fokus på vores hjemmeside, som ofte er vores første møde med evt. ansøgere. Vigtigt at evt. ansøgere får et godt førstehåndsindtryk ved besøg på skolen. I Fællesbestyrelsen Knæk kurven Skolen har på baggrund af den kommunale indsats i forhold til "knæk kurven" i skoleåret 09/10 haft øget fokus på holddeling og arbejder med holddeling både på tværs af klasser og årgange. Alle lærere deltog i 2010 på et kursus om relationspædagogik På Sinding skole har læringsstile med tilhørende undervisningsmaterialer været et indsatsområde de sidste 3 år. På Sinding Skole har vi på grund af vores størrelse mulighed for at rumme elever, som ellers ville være at finde i en specialklasse. Desuden er der på skolen enkelt integrerede elever, og vores helhedstilbud "Huset" for børn med AKT problemer er en del af Sinding-Ørre Midtpunkt. Et par af Husets elever deltager i nogle af skolens normaltimer. En af skolens lærere deltager i øjeblikket på AKT uddannelsen. Vi er en TA PULSEN Skole med tilhørende forpligtelser - At kurven knækker, så antallet af elever i specialpædagogiske tilbud er på 2008 niveau. - At Sinding Skole fortsat må være en skole med stor rummelighed og inklusion - At skolens elever opnår optimalt udbytte af undervisningen uanset hvilket udviklingstrin de befinder sig på. - At holddeling/holddelingstimer vil være med til at sikre, at alle elever bliver udfordret og mødt på den rigtige måde. Skolens læringsmiljø med fokus på børnenes forskellige læringsstile skal være med til at inspirere eleverne. - At vores status som TA PULSEN skole vil være med til at knække kurven, da vi ser, at vores elever er i bedre form og lærer mere, når bevægelse er en naturlig del af undervisningen - Der er tildelt fire holddelingstimer i indskolingen. Disse timer bruges til at danne hold på tværs af klasser for de elever, som trænger til ekstra støtte og hjælp. - Indskolingen har 26 lektioner om ugen med deltagelse af personale fra Hvepsereden i 6 af timerne - AKT uddannelse af lærer er påbegyndt - Fortsat fokus på læringsstile. Læringsstilsklasseværelse indrettes og skolegården nytænkes i forhold til bevægelse og læring - Vigtigt med grundig information ved forældremødet i den nye børnhaveklasse inden skolestart. Indskolingen er i princippet en klasse med underliggende niveaubaserede hold - Samarbejde med daginstitutionen Hvepsereden om en indskolingsmodel, kaldet Et godt liv, med holddeling på tværs af klasser og 26 lektioner pr. uge, hvoraf 6 lektioner er fælles tid. Lærere og pædagoger samarbejder i projektet. Eleverne undervises ud fra det niveau, de befinder sig på. Der tages løbende test af standpunktet for at placere eleverne i den rigtige gruppe. En hel dag hver uge er tværfaglig for alle hold. Knæk Kurven midlerne gjorde, at vi kunne lave små hold indenfor vores indskolingsmodel for elever, der havde brug for ekstra støtte. Succeskriterier/tegn - At undervisningen i indskolingen tænkes og planlægges i forhold til holddelingen. - At holddeling også vil være en integreret del af den øvrige undervisning. På grund af skolens elevtal bliver det fremover nødvendigt at tænke undervisning helt anderledes. Det kræver mod og kompetencer fra aktører omkring skolen. - At eleverne hele tiden udvikler sig optimalt fagligt og socialt ud fra de forudsætninger, de måtte have. - At eleverne er glade for at gå i skole og bevarer lysten til at lære at lære - At eleverne lærer at tage hensyn til hinanden og hjælper hinanden, så alle trives. - At eleverne vil huske Sinding Skole som en god skole. - At færre elever sendes i specialtilbud Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 3 af 7

- Vha DCUM's trivselsundersøgelser - I team og PR - Via elevrådet - I Fællesbestyrelsen Skolernes opfølgning af Kvalitetsrapporten Skolen er velholdt og siden sidste kvalitetsrapport har vi anskaffet os nye møbler til 3. - 6. klasse samt fået interaktive tavler i to klasseværelser. Desuden er vores skolekøkken blev totalt nyrenoveret, hvilket vi er meget glade for. Vores intensioner om yderligere brug af netbaserede logbøger og netbasede elevplaner er ikke forløbet efter hensigten. Faktisk bruger vi vores egne elevplaner, da vi på den måde bedre kan formulere elevens standpunkt. Skolens arbejde med IT som et aktivt redskab i undervisningen forløber meget positivt. IT er en naturlig ting for eleverne, og vi håber fortsat at kunne mindske indkøbet af bøger og engangsmateriale. Vi er ved at mangle nyere elevmaskiner, idet tilførslen er mindsket på det sidste. Vores indsatsområde vedr. "barnets trivsel" har udvikllet sig til "TA PULSEN"- projektet, som vi har meget glæde af på Sinding Skole og i Midtpunktet Fortsætte vores arbejde med og implementering af indsatsområderne fra 08/09 Vores indsatsområder fra 08/09 er nu en del af "dagligdagen". Vi har stadigvæk fokus på områderne, men nye indsatsområder, som er bygget ovenpå de tidligere, er nu i fokus. Succeskriterier/tegn En rød tråd fra tidligere indsatsområder til de nuværende I Fællesbestyrelsen, i elevråd, på PR og ved forældremøder Samarbejdet mellem daginstitutioner og skoler - Via et tæt samarbejde mellem personalet i Skolen og Hvepsereden, skabes der mest mulig helhed i børnenes hverdag og i de daglige overgange fra Skolen til Hvepsereden og omvendt - Der er et tæt samarbejde mellem 0. klasse og de ældste førskolebørn (2 lektioner pr. uge) - Før skolestarten er der fælles møder mellem Hvepsereden, Skolen, PPR og forældre med børn, som vurderes som værende sårbare - Idet Skolen og Hvepsereden er en del af Midtpunktet med en fælles bestyrelse er der ikke tavshedspligt mellem dagtilbud og skole. - Der er på en fælles pædagogisk dag for hele Midtpunktet udarbejdet et revideret fælles værdigrundlag for Midtpunktets arbejde. - Der arbejdes i øjeblikket med en ny ledelsesstruktur i Midtpunktet. Værdigrundlaget er funderet på følgende overordnede værdier: anerkendende menneskesyn, engagement, fællesskab og helhed. Hvepsereden og Sinding skoles fælles værdigrundlag er gennem et samarbejde mellem børn, forældre, ansatte og ledelsen at skabe et trygt, inspirerende, anerkendende og udfordrende miljø, der giver mulighed for løbende individuel udvikling personligt og fagligt for alle både børn og voksne. Samarbejdet og samspillet skal kobles med engagement, åbenhed, ærlighed, gensidig respekt samt ligeværdighed. Dette er nødvendige forudsætninger for børnenes alsidige udvikling, og for at hvert enkelt barn ud fra sine egne iboende kompetencer, behov og niveau oplever udfordringer og mulighed for udvikling personligt, kreativt, fagligt og socialt. Målet er at udvikle medansvar og hensyntagen til fællesskabet og Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 4 af 7

derigennem at styrke trivsel og livsglæden hos hvert enkelt barn. - At der udarbejdes en lokalt koordineret sprog/læseindsats. - At samarbejdet mellem Skolens projekt "TA Pulsen" og Hvepsereden som idrætsinstitution udvikles - At den kommunale sprog/læsestrategi, som pt er under udarbejdelse, er grundlaget for Hvepseredens og Sinding Skoles arbejde med en koordineret sprog/læseindsats - I 2011 holdes fælles pædagogisk dag, hvor sammenhængen mellem sprogindsats i dagtilbud og læseindsats i skolen er på dagsordenen Succeskriterier/tegn - At implementeringsplanen er synlig i arbejdet på Hvepseredens- og skolens hjemmeside. - At de 0 5 årige udvikler et alderssvarende og velfungerende talesprog samt udvikler interesse for og eksperimenterer med skriftsproget - At eleverne gennem hele skoleforløbet vedligeholder og anvender fleksible sprog-, læse- og skrivefærdigheder, der indgår som væsentlige elementer i de fleste skolefag og giver den enkelte elev gode forudsætninger for selvstændigt at anvende tale- og skriftsproget som et funktionelt redskab til at skaffe sig viden og udvikle sig intellektuelt alene og sammen med andre. - At skolen bevarer den høje score i læsetest og i de nationale test - At indsatsen bliver dokumenteret, at der bliver fulgt op på planen, og at der bliver evalueret i forhold til indsatsen. - Dette sker på fælles ledermøder, i Fællesbestyrelsen og på møder i Skolen og i Hvepsereden TA` PULSEN et bevægelses og sundhedsprojekt for 0.- 6. klasser på 6 skoler i Herning Kommune med undertitlen: Børn lærer gennem kroppen Siden august 2010 har Skolen deltaget i aktiviteter knyttet til TA Pulsen projektet, her under en emneuge i uge 41. Denne uge blev om torsdagen holdt sammen med daginstitutionen Hvepsereden, som er en idrætsindttution. Sinding Skole har gennem flere år i samarbejde med Hvepsereden haft fokus på kost og motion, og vi har i tre år haft en EU støttet frugtordning, og vores "lokale" madordning fungerer til alles tilfredshed. Styregruppen bag TA PULSEN har manglet en tovholder, siden Preben Staun stoppede, men lokalt er vi kommet godt i gang, og vi ser, at eleverne er i god form, og vi har ingen svært overvægtige børn på skolen - At aktiviteter og undervisning tilrettelægges i forhold til børn og unges parathed. - At få flere og mere idrætsaktive børn, der får mange og gode sundheds- og bevægelsesoplevelser - At gavne den enkeltes personlige, sundheds- og læringsudvikling i form af bedre velvære, udholdenhedog koncentration - At alle børn får lyst til og glæde af at bevæge sig mindst en time hver dag. - At eleverne udarbejder egen sundhedsprofil - At give børn større selvtillid ved beherskelse af de motoriske færdigheder - At idrætslærerne opkvalificeres indenfor aldersrelateret træning - Trivselsmiljøer: Skolemiljøet klasseværelser, gangarealer samt udearealer udvikles til bevægelsesklare områder, der appellerer til bevægelse og samvær. - Aktivitetsmuligheder: Skolegårdene og udearealerne ses som bevægelseszoner.. Børn skal opleve, ha det sjovt og ha lyst til at bevæge sig. Tarzanbaner, boldbaner, sprog og matematik - læring i skolegården med farvede arealer med tal og bogstaver. Skolens 6. klasser er legepatrulje for de små klasser. Legepatruljen er til stede inde i hallen i det store frikvarter om mandagen. Skolerne udarbejder: - Overordnet sundhedspolitik indeholdende som minimum områderne kost og bevægelse Skolerne underviser i: - Kostens betydning for velvære, vægt og fysisk udfoldelse Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 5 af 7

- Bevægelsens betydning for fysisk duelighed og indlæring - Sammenhængen mellem kost og bevægelse Skolen deltager i: - Alle Børn Cykler i uge 37 og 38 - Aktiv rundt i Danmark - Motions- og sundhedsuge i uge 41 - Mad eller hvad? i foråret mad og fagprojekt - Bevægelse og fag opstart i uge 10 eller 11 - Alle relevante SI aktiviteter Succeskriterier/tegn - Bevægelse er en integreret del af undervisningen og en naturlig del af børn og unges hverdag. - Alle har lyst til og glæde ved at bevæge sig og bliver på den måde bevidste om egne evner og mulighederfor udvikling. - Læringsmiljøet er kendetegnet ved højt engagement, øget selvværd og trivsel. Ældre børn inddrages i undervisningen som rollemodeller for de yngre årgange og for hinanden. - Bevægelse og sund livsstil går hånd i hånd. Skolen bidrager til, at eleverne rører sig mere og samtidig udvikler livslange sunde vaner. - Skolens inde- og udendørsfaciliteter udfordrer elevernes lyst til at bevæge sig. - Nærmiljøet og de lokale foreninger inddrages og deler viden og erfaringer i forhold til børns trivsel og læring i relation til bevægelse og sund livsstil. - Forældrene er medspillere og samarbejdspartnere og deltager aktivt i implementeringen af bevægelses- og sundhedsinitiativer i og uden for skolen. - Skolen er proaktiv i forhold til indsamling af ny viden i relation til bevægelse/sundhed og læring. I TA PULSEN samarbejdet og internt på skolen Holddeling i indskolingen og fokustid for mellemtrinnet: Indskolingen: Grundet det lave elevtal er vi nødt til at tænke nyt og anderledes. Derfor disse tiltag: - Besøg på Isenvad Skole 2010 for at se en ordning med rullende skolestart og samlæsning - Forældremøde foråret 2010, hvor modellen lægges frem, og der inviteres til samarbejde om modellen - Indskolingen planlægges som en gruppe - Holddeling efter niveau - Basistimer for de yngste, de mellemste og de ældste - Projekttimer/emnetimer i samarbejde med Hvepsereden. Fokustid på mellemtrinnet: I en del af dansk- og matematiktimerne undervises der efter niveau på tværs af 4. - 6. klasse. Der har i dette skoleår været problemer med at få timerne startet op. Næste skoleår er det vores mål at lave samlæsning for 0. - 2. klasse i indskolingen i alle fag og i alle timer, så indskolingen bliver en klasse. Indskolingen vil få 26 lektioner om ugen, og der vil deltage personale fra Hvepsereden i "fællestiden". Dagen vil blive en blanding af holddelt undervisning på tværs af alder, projektimer og basistimer for de yngste, de mellemste og de ældste. Muligheden for rullende skolestart drøftes på et temamøde i Fællesbestyrelsen foråret 2011. Støre opmærksomhed på fokustiden, som faktisk fungerer godt, når timerne bliver planlagt - Indskolingen planlægges som en gruppe - Holddeling efter niveau - Basistimer for de yngste, de mellemste og de ældste - Projekttimer/emnetimer i samarbejde med Hvepsereden - Fokustid i mellemtrinnet Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 6 af 7

Succeskriterier/tegn At skabe rammer der udfordrer og stimulerer og udvikler det enkelte barns fantasi, kreativitet, faglige og sociale egenskaber. Af alle involverede Vi har for få elever At få flere elever Pædagogisk dag den 24/2 2011, hvor emnet er ovenstående Succeskriterier/tegn At vi har 100 elever august 2014 Meget nemt - mandtal 2014 Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen - Herning Kommune, Børn og Unge Side 7 af 7