NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonathan Hyams/Red Barnet Undervisningsvejledning
indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad skal man være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet 6 7 8-10 kort om materialet læringsmål folkeskolens formål og fælles mål
Louise Dyring Mbae/Red Barnet TIL UNDERVISEREN Børn oplever aktuelle katastrofer gennem dramatiske billeder i TV, på de sociale medier og gennem de voksnes samtaler. Det kan være svært som forælder, lærer eller skolepædagog at vide, hvordan man skal besvare alle børnenes spørgsmål om katastrofer. Børn søger ofte forklaringer på det, de ser. Børn er bekymrede for, hvad der skal og kan ske. HVORFOR SKAL BØRN ARBEJDE MED KATASTROFER? Forskning viser, at det at tale med børn om krig og katastrofer på en afbalanceret måde tilpasset deres alder har flere gavnlige effekter, idet det: reducerer uro, mareridt og angst giver håb om og tillid til, at krig og katastrofer kan forebygges giver en konstruktiv holdning og viden om, at man faktisk kan hjælpe giver en bedre og mere nuanceret forståelse af verden omkring os og af vilkårene for andre børn i verden giver håb Det er derfor, at Red Barnet har udarbejdet dette webbaserede undervisningsmateriale. Find onlinetema, elevaktiviteter med mere på: www.redbarnet.dk/megafonen/lærere/nårkatastrofenrammer/udskoling God arbejdslyst!
hvad skal man være opmærksom på? 4 Det er en god idé at forklare børnene, at store katastrofer som jordskælv, tsunamier etc. ikke sker særlig tit. Både større og mindre børn kan også have gavn af en forklaring på, hvem der er truede af sådanne katastrofer, og af at få at vide, at vi i Danmark ikke er i risikozonen. Fortæl børnene, at rigtig meget bliver gjort for at beskytte de børn, der er direkte berørt af katastrofen. Sørg for, at de ved, at deres forældre og andre voksne vil gøre alt for at beskytte dem, hvis noget lignende skulle ske i Danmark. De skal få oplevelsen af, at de er i trygge hænder. Børn oplever ikke begivenhederne ens. Yngre børn vil i høj grad være afhængige af, at voksne forklarer og fortolker begivenhederne for dem, mens større børn og teenagere vil få information fra forskellige kilder, der måske ikke er helt pålidelige. Selvom teenagere tilsyneladende har en større forståelsesevne, har de stadig brug for ekstra forståelse og støtte for at bearbejde begivenhederne. Husk, at ikke alle børn bliver påvirkede. Det betyder ikke, at de mangler empati. Som underviser er det en god idé, at man forbereder sig og har fakta parat. Dermed kan man af- eller bekræfte nogle af alle de rygter og historier, der sikkert florerer blandt børnene. Et rygte kan ofte skabe langt mere frygt end sandheden faktisk gør. Hvis man ikke umiddelbart kan svare på et barns spørgsmål eller undren, kan man undersøge sagen nærmere og derefter vende tilbage til barnet med et svar. information til forældre Når der arbejdes med katastrofer i skolen er det en god idé at orientere forældre om, hvorfor man arbejder med temaet, og hvad børnene skal lære. Når en konkret katastrofe rammer ude i verden, kan forældre være meget i tvivl om, hvad de selv skal gøre og hvordan de skal tale med deres børn. Red Barnet har udarbejdet seks gode råd, som du som lærer kan give videre til din klasses forældregruppe. På siden for undervisere, kan du finde følgende dokumenter: www.redbarnet.dk/megafonen/lærere/nårkatastrofenrammer/udskoling Et brev til elevernes forældre om Når katastrofen rammer Et brev med Red Barnets seks gode forældreråd til, hvordan man taler med sit barn om katastrofer i verden.
Jonas Gratzer målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målgruppe Materialet er henvendt til elever og undervisere fra 7.-9. klasse. Hvornår? Det kan bruges i forbindelse med, at en katastrofe netop er indtruffet et sted i verden, eller fordi underviseren oplever et behov for, at eleverne får redskaber til at kunne samtale og tackle nyheder og informationer om katastrofer. Materialet kan også bruges som en del af emner om børn i andre lande. Hvorfor? Materialet kan give eleverne en forståelse for, hvordan man kan hjælpe mennesker i katastrofer i en verden, hvor katastrofer rykker helt tæt på elevernes hverdag gennem medierne. Derfor skal eleverne rustes til at forstå, hvad katastrofer er, hvordan de kan forebygges, og hvordan ofre for katastrofer bedst kan hjælpes. Katastrofer viser sider af verdens økonomiske, politiske og miljømæssige vilkår, som børn i Danmark skal være rustet til at forstå. Tidsforbrug Som underviser vælger man selv, hvor lang tid, man vil bruge på arbejdet med katastrofer. Der er både kortere og længerevarende aktiviteter, og alt efter tid, behov og lyst kan arbejdet vare fra en lektion til en eller flere temadage.
kort om materialet Materialet er webbaseret og består af små undervisningsforløb med faktaoplysninger om forskellige typer af katastrofer, fx naturkatastrofer, krig og sult. Hertil hører en række aktiviteter med bl.a. artikler, billedserier, tekster og film om børn og nødhjælpsarbejde mv. Disse kan give eleverne en viden og et beredskab til at forstå katastrofer i lande, der geografisk set er langt væk, men som alligevel er tæt på grundet mediernes dækning af katastroferne. Underviseren kan vælge, hvilke af materialerne, der er relevante for de pågældende elever alt efter tid og behov. Konkret vejledning til elevaktiviteterne findes i dokumentet Elevaktiviteter på siden for undervisere www.redbarnet.dk/megafonen/lærere/ nårkatastrofenrammer/udskoling Når katastrofen rammer har fokus på katastrofers barske konsekvenser for børn og deres familier, men også på hvordan forebyggelse og den rette hjælp kan redde liv. Sitet er inddelt i temaer, fx Flugt når mennesker må flygte fra deres hjem. Til hvert tema hører fx tekster, billedserier og film. Der hører også en quiz, som I kan vælge at lave, når I har arbejdet med emnet. Quizzen samler op på nogle af de ting, eleverne har beskæftiget sig med. Børns rettigheder er helt centralt at indtænke i arbejdet. Børns rettigheder findes i FN s Børnekonvention og gælder for alle verdens børn også danske børn. Men børn i katastrofeområder oplever naturligvis ofte, at deres helt basale rettigheder krænkes. Nederst på siden er der tre faste elementer: Børns rettigheder, Hvad gør Red Barnet? og Hvad kan du gøre?. Her kan eleverne blive klogere på disse tre væsentlige elementer i temaet.
Chris de Bode/Red Barnet læringsmål Eleverne skal kunne fortælle om forskellige katastrofer og udtrykke sig om, hvorfor de opstår og hvordan de kan forebygges. Eleverne skal blive i stand til at tale om og diskutere katastrofer og katastrofers konsekvenser for børn og familier. Eleverne skal kunne give udtryk for, hvordan man kan hjælpe mennesker i katastrofeområder. Eleverne skal kunne forklare, hvordan de selv kan være med til at hjælpe mennesker i katastrofeområder. Eleverne skal kunne samtale om og give udtryk for, hvad børnerettigheder er.
folkeskolens formål og fælles mål Folkeskolens formål og Når katastrofen rammer Temaet Når katastrofen rammer lægger sig op ad centrale dele i Folkeskolens formål, idet der i materialet er stor fokus på områder som: forståelse for andre lande og kulturer, menneskets samspil med naturen, oplevelser og fordybelse, stillingtagen og handlen, deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter. 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Fælles Mål Materialet dækker elementer fra fagene dansk, samfundsfag, geografi og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Derudover er der vigtige elementer fra tankerne bag innovation og entreprenørskab. Undervisningen kan foregå i de nævnte fag, som mindre tværfaglige forløb eller som en del af den understøttende undervisning. Her er uddrag fra nogle af de relevante fælles mål fra 7.-9. klassetrin, som materialet er målrettet til: Dansk (7.- 9. klassetrin) Færdigheds- og vidensmål (Læsning) Eleven kan sammenfatte informationer fra forskellige elementer i teksten Eleven kan sammenfatte informationer fra flere tekster Eleven kan forstå komplekse tekster Eleven har viden om metoder til vurdering af teksters formål og perspektiv Eleven kan sætte tekster ind i sammenhæng Eleven har viden om sammenhæng mellem tekst og kontekst Eleven kan diskutere mulige udfald af situationer beskrevet i tekster Eleven kan kritisk vurdere teksters udsagn på baggrund af kontekst.
Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer 9 Færdigheds- og vidensmål (Fremstilling) Eleven kan indsamle oplysninger og disponere indholdet Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter. Færdigheds- og vidensmål (Fortolkning) Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger Eleven kan sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver. Færdigheds- og vidensmål (Kommunikation) Eleven kan argumentere og informere Eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog Eleven kan iagttage udtryk for holdninger i sprog Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (7.- 9. klassetrin) Færdigheds- og vidensmål (Læsning) Eleven kan diskutere ulighed i sundhed i et samfundsmæssigt perspektiv Eleven har viden om faktorer, der skaber ulighed i sundhed Eleven kan diskutere, hvordan overgreb på børn og unge kan forebygges Eleven har viden om følelser og relationers betydning for sundhed, trivsel og seksualitet. Geografi (7.-9 klassetrin ) Færdigheds- og vidensmål (Undersøgelse) Eleven har viden om levevilkår og befolknings- og erhvervsudvikling Eleven har viden om vejr og vejrfænomener. Færdigheds- og vidensmål (modellering) Eleven har viden om tektoniske plader og deres bevægelser Eleven har viden om naturkatastrofer og påvirkning fra pladetektonisk aktivitet Eleven har viden om karakteristika ved fattige og rige lande Eleven har viden om bistandsformer og bistandsorganisationer. Færdigheds- og vidensmål (Perspektivering) Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder.
Samfundsfag (7.-9 klassetrin) Færdigheds- og vidensmål (Politik) Eleven kan diskutere internationale organisationers rolle for konflikt og samarbejde i verden Eleven kan diskutere aktuelle europæiske politiske problemstillinger i forhold til EU. Færdigheds- og vidensmål (Sociale og kulturelle forhold) Eleven kan beskrive sociale uligheder i Danmark og i verden med begreber og data. Færdigheds- og vidensmål (Samfundsfaglige metoder) Eleven har viden om informationssøgning, herunder med digitale medier. Innovation og entreprenørskab 0 Materialet er desuden målrettet Innovation og entreprenørskab og specifikt dimensionen omverdensforståelse, der forstås som viden om og forståelse af verden, lokalt og globalt. Omverdensforståelse handler i høj grad også om viden om og forståelse for problemstillinger i forhold til eksempelvis bæredygtighed, klima og ressourcer. Understøttende undervisning Materialet kan anvendes i den understøttende undervisning, hvis lærerne og pædagogerne fx gerne vil tage en aktuel katastrofe op i undervisningen. Materialet vil kunne bruges som en del af et emne om børn i andre lande eller specifikt børn i katastrofer. Arbejdet med dette emne vil kunne supplere og understøtte undervisningen i de nævnte fag.