Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion i jeres institution? At vi som voksne justerer os i forhold til børnegruppen, og de behov børnegruppen har. At det enkelte barns trivsel og udvikling altid er i fokus. Hvordan gør vi, når vi arbejder inkluderende? Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns behov, og rummer det enkelte barn i børnegruppen. Vores udgangspunkt er ICDP og den anerkendende tilgang til alle børn. Hvis man kommer til vores institution som besøgende, hvordan ville man da kunne se vi arbejder med inklusion? At vores pædagogiske aktiviteter er tilrettet det enkelte barn. Den lille gruppe den store gruppe det enkelte barn. At barnet til enhver tid bliver anerkendt i egne behov og vaner. At barnet i eget tempo udvider sit
fællesskab med andre børn og voksne. Det lille spædbarn har naturligt brug for den tætte kontakt med få voksne og få børn. Barnet får tilgodeset disse behov, men gradvist øges samværet med flere børn og voksne, når barnet selv kan rumme det og barnet bliver naturligt er del af en mindre børnegruppe. Når vi modtager et barn med særlige behov, så ved kontaktpædagogen, at det kræver noget særligt. Vi har et tæt samarbejde med sagsbehandler og andre omkring barnet og selvfølgelig forældrene. Vi holder opfølgningsmøder hver tredje måned. Hvad gør vi som personale i forhold til børnene? Stuerne har fokus på et enkelt barn, som de vurderer har brug for det i en periode. Eksempel: Barnet har ikke gode legerelationer på egen stue. I fællesskab finder vi et andet barn eller en gruppe af børn, som kunne hjælpe det pågældende barn og give barnet oplevelsen af et fællesskab gennem en god leg eller en rigtig god relation. Vi understøtter altid børnene i at finde gode relationer og hjælper dem på vej. Hvad gør vi som personale i forhold til forældrene? Vi deler de gode historier med forældrene. Vi deler trivselsproblemer med forældrene. Vi rådgiver ift. hvad forældrene kan gøre hjemme Hvad gør vi som personale i forhold til hinanden? Fokusbørnene fra den enkelte stue deles med hele personalegruppen. Og alle har fokus på dette barn og kommer med input til de voksne, som er tættest på dette barn. Hvad kræver inklusion at vi er særlig opmærksomme på? I vores aldersgruppe, er det vigtigt at vi som fag personer hjælper børnene med at få
skabt sociale kontakter. Også de børn, der skaber uro og konflikter, børn med fysiske handicap og børn i sproglige vanskeligheder. Børnene skal anerkendes og inkluderes i den almindelige pædagogiske praksis og i legerelationer og i vores almindelige samvær i dagligdagen. Børnene skal opleve, at de altid er med i et fællesskab. At det enkelte barn er i trivsel og udvikling. Snakker I med forældrene om at I arbejder inkluderende? Hvordan? Ikke umiddelbart. Det er ikke lagt i rammer, men når fokus er fællesskabet og det enkelte barn, så vil vores snak med forældrene jo tage udgangspunkt i, om barnet trives i den store gruppe, og hvis ikke, hvad gør vi så for at få skabt de sociale kontakter, som kan hjælpe barnet. Drøfter I det med hinanden i personalegruppen? Hvordan? Punktet er sat på dagsordenen på personalemøder og fagmøder. Refleksion over faktorer som fremmer inklusion Hvad gør vi allerede i vores institution, som fremmer inklusion? Den anerkendende tilgang (ICDP). Se: (hvad vi gør som personale i forhold til børnene?) Hvad kan vi gøre for at forstærke dette? Hele tiden samarbejde og kommunikere om det enkelte barn. At vi som fagpersoner sætter inklusion på dagsordenen. Refleksion over faktorer som hæmmer inklusion Hvad er de største hindringer for vi kan arbejde
med inklusion i vores institution? Tid til planlægning, tid til refleksion. At vi ikke giver det enkelte barn nok tid og opmærksomhed pga. ydre omstændigheder. Hvad kan vi gøre for at mindske disse hindringer? Planlægning og kommunikation og tid til dette. At vi hele tiden sætter punktet på dagsordenen og er i dialog omkring pædagogikken og vigtigheden af at inkludere alle børn. Hvordan arbejder I med det politiske mål: Sprog og sprogstimulering? Hvordan har I organiseret implementeringen af sprogpakken? - arbejdet i sproggrupper - sproglig fokus i dagligdagen Der er to sprogsprutter i Vuggestuen. De har givet kendskab til det, de har arbejdet med. Vi bruger sangkufferter på alle stuer. De bruges dagligt. Vi har haft et par dialogmøder med Talepædagog Birgit Dinesen, hvilket har givet meget tilbage til os. Hvordan arbejder I eller vil I arbejde med Samtaler i hverdagen? I dagligdagen bruger vi sproget rigtig meget. Vi sætter ord på alt hvad vi laver i samvær med børnene. Bruger gentagelser meget og hjælper barnet med at sætte ord på begreber, oplevelser etc. Hvordan arbejder I eller vil I arbejde med Dialogisk læsning? Vi har sat specielt fokus på dialogisk læsning, da det er specielt udviklende i forhold til vores aldersgruppe af børn. Hvordan arbejder I eller vil I arbejde med Tematisk sprogarbejde? De enkelte stuer har fokus på læreplanstemaerne. Eksempelvis sprog.
De vælger at sætte fokus på rim og remser, eller på farver eller andet. Dette er så temaet på stuen i en periode og i den efterfølgende periode snakkes om, hvilken effekt, det har haft. Hvilke tegn så de. Hvordan får I øje på de børn der har brug for ekstra sproglig stimulering? Ved iagttagelse og observation i samværet med andre børn og voksne. Vi søger også viden om barnets indre sprog. Fagenhedens tilføjelser Observationer i institutionen: Dagens observationer blev drøftet med pædagogerne Vibeke og Kitti, og leder Hanne. Dialog om den inkluderende praksis: Vuggestuen er blevet udvidet og er nu næsten dobbelt så stor som tidligere. Det betyder ændringer og justeringer i nye mødestrukturer, anden ledelsesrolle mm. Vuggestuen er stadig i en forandringsproces og der sker også en faglig udvikling i institutionen. Vuggestuen er bevidste om at have fokus på det enkelte barn og deler derfor børnene op i mindre grupper. Pædagogikken i vuggestuen handler om at turde at være tydelig og kommunikerer med andet end det talte sprog.. Det vil sige at tale meget, have tydeligt kropssprog og mimik og personalet er bevidste om rollen som guide for børnene hele tiden. For vuggestuen handler inklusion om først og fremmest at skabe tilknytning mellem barn og kontaktvoksen og at barnet i eget tempo så efterhånden udvider sit fællesskab med andre børn og voksne. Der justeres ofte i mødeplan og aktiviteter for på den måde at planlægge hverdagen ud fra det børnegruppens behov. ICDP er en grundlæggende tilgang i institutionen og både på stuemøder og personalemøder, er det rammen for dialogen omkring børnenes trivsel og udvikling. Evaluering af læreplaner Målene som vuggestuen har fastlagt i arbejdet med de forskellige læreplanstemaer, danner grundlag for de daglige aktiviteter i hverdagen. Arbejdet med læreplanerne har givet et fagligt løft i vuggestuen og det har også betydet at informationsbrevet til forældrene, nu også har et fagligt indhold. Vuggestuen vil fremadrettet arbejde med at få målformuleringerne gjort mere konkrete, så de bliver nemmere at arbejde ud fra. Sprog og sprogstimulering: Vuggestuen er i gang med arbejdet med de tre temaer i sprogpakken. Personalet har blandt andet brugt videoanalyse til at blive klogere på, hvordan der arbejdes med sprogstimulering i institutionen. På næste års tilsyn følges op på resultatet af implementeringen