Beskæftigelsespolitik 2013-2016 Ringsted Kommune Tilføjet niveauer for ministermål
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Beskæftigelsespolitik 2013-2016... 3 1.1. Indledning... 3 1.2. Krav til indholdet i beskæftigelsespolitik 2013... 3 2. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 2013-2016... 4 3. Beskæftigelsesministerens mål for 2013... 9 4. Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats... 11 4.1 Den borgerrettede indsats... 11 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse... 11 Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension... 15 Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt... 18 4.2 Den virksomhedsrettede indsats... 23 Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder... 23 Tillæg nr. 1: Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for 2013... 25 Tillæg nr. 2: Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer i 2013... 26 Tillæg nr. 3: Anvendelse af bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud... 28 Tillæg nr. 4: Høringssvar fra Det Lokale Beskæftigelsesråd... 32 Tidsfrister ved udarbejdelse af Beskæftigelsesplanen for 2013... 34 BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 2
1. Beskæftigelsespolitik 2013-2016 1.1. Indledning Beskæftigelsespolitikken udarbejdes for en 4 årig periode i henhold til Byrådets beslutning i 2012. Byrådet skal derudover iht. lovgivningen godkende en årlig opdatering af indsatsen inden den 15. oktober i form af en beskæftigelsesplan. Den nye samlede beskæftigelsespolitik vil understøtte Ringsted Kommunes vision som helhed. herunder især visionerne: I Ringsted vil vi uddannelse og udvikling, Erhvervslivet kan ikke komme udenom Ringsted samt nøgleordet mangfoldighed. Beskæftigelsespolitikken skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Den nærmere strategi og indsats beskrives sammen med fastsættelsen af niveauer for ministerens mål i begyndelsen af januar 2013, efter offentliggørelsen af indenrigsministeriets prognose for ledigheden for 2013. Beskæftigelsespolitikken indeholder en beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer, som kommunen står over for i de kommende fire år, herunder justeres politikken årligt i forhold til ministerens udmeldte beskæftigelsespolitiske mål. Beskæftigelsespolitikken omfatter alle områder af beskæftigelsesindsatsen for alle kommunens borgere, herunder også områderne for handicap, integration, unge og førtidspension, som tidligere har haft særskilte politikker og indsatsmål. Vurderingen af de lokale udfordringer samt fastsættelsen af niveauer for de årlige ministermål følger den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet og har 2 overordnede formål: At bidrage til at skaffe virksomhederne den arbejdskraft, de har brug for, og at bidrage til at borgerne kommer ud på eller tilbage på arbejdsmarkedet. Herunder skal indsatsen også bidrage til at sikre borgerne mulighed for at tilegne sig de kvalifikationer, der er brug for på arbejdsmarkedet. 1.2. Krav til indholdet i beskæftigelsespolitik 2013 Beskæftigelsespolitikken skal omfatte kravene til en årlig beskæftigelsesplan. Denne skal ifølge bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, 12, som minimum indeholde 1 : De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 2013 2016 Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 2013 Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Årligt budget for beskæftigelsesindsatsen (Ved vedtagelse af budgettet) 1 Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1277 af 14/12/2011 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsespolitik. BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 3
2. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 2013-2016 Arbejdsmarkedet har siden efteråret 2008 været præget af stigende ledighed og lavere beskæftigelse, hvilket fortsat forventes at præge arbejdsmarkedet i 2013 og videre frem. Generelt forventes en svagt stigende beskæftigelse i Østdanmark, især for fremstilling og privat service, mens der forventes vigende beskæftigelse indenfor offentlig service. Medio 2012 falder beskæftigelsen imidlertid fortsat i Østdanmark og på nationalt plan forventer regeringen, at konjunkturerne tidligst viser en svag stigning omkring årsskiftet 2012-2013, med svagt faldende beskæftigelse i landbrug, industri og privat service og svagt stigende beskæftigelse i bygge og anlæg og den offentlige sektor. På baggrund af de seneste målinger i 2. kvt. 2012 forventes ledigheden at være svagt faldende, da en del vil forlade arbejdsstyrken, samtidig med at der forventes en svagt stigende beskæftigelse. Udover den aldersbetingede tilbagetrækning forventes det, at flere unge går i uddannelse, at der bliver flere ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, som ikke medregnes i arbejdsstyrken og at der bliver flere personer uden forsørgelse, f.eks. personer, som reelt er uden arbejde, men som er forsørget af en ægtefælle. Den demografiske udvikling medfører, at der kommer et generelt fald i de yngre årgange og stigning i antallet af borgere over 40 år frem til 2019, og der kommer en stigende andel af borgere på offentlig forsørgelse. Der skal således påregnes en øget forsørgerbyrde for erhvervsaktive borgere fremover, og dette vil skabe et stigende behov for at udvide arbejdsudbuddet blandt personer i den erhvervsaktive alder i de kommende år. Denne udfordring skal håndteres sideløbende med, at langtidsledigheden og antallet af personer uden for arbejdsstyrken i disse år er stigende. Nedenstående nøgletal viser udviklingen i antallet af beskæftigede fra 2010 til 2011 fordelt på brancher. De fleste brancher er i tilbagegang, mens industri, erhvervsservice og kultur er i fremgang. Samlet er der en svag tilbagegang i perioden. Det bemærkes, at det lave antal beskæftigede i flere af de nævnte brancher kan give store procentvise udsving, selvom tilbagegangen kun vedrører få personer: Tabel 1: Antal beskæftigede personer med bopæl i Ringsted i juni 2011 samt udviklingen i beskæftigelsen Beskæftigede Udvikling ift. året før Ringsted jun-11 Antal Procent Landbrug 160-5 -3,0 % Industri 2.059 31 1,5 % Bygge 1.049-13 -1,2 % Handel og transport 4.032-93 -2,3 % Kommunikation 362-23 -6,0 % Finans 538-12 -2,2 % Ejendomshandel 158-13 -7,6 % Erhvervsservice 1.362 30 2,3 % Offentlig adm. 4.594-2 0,0 % Kultur 432 40 10,2 % Uoplyst 105-38 -26,6 % I alt 14.851-98 -0,7 % Kilde: Rammevilkår i Ringsted Kommune, juni 2011. Beskæftigelsesregionen dec. 2011. BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 4
Globaliseringen har medført, at ufaglærte jobs i tiltagende grad er forsvundet fra Danmark og siden 2008 har faldet i beskæftigelsen yderligere skubbet mange ufaglærte og faglærte ud i langvarig ledighed, fortrinsvist inden for byggeri, industri transport, finansiering, handel, service m.v. Samtidig betyder den demografiske udvikling, at store årgange af velkvalificeret arbejdskraft vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet inden for det kommende årti. På kortere og længere sigt vil der opstå et stigende gab mellem arbejdskraftens kvalifikationer og efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft. Der forventes herunder især mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor på undervisnings- og sundhedsområdet. Dette gab er en af de væsentlige udfordringer, der skal håndteres gennem beskæftigelsesindsatsen. Jobcentrets opgave er således at begrænse den nuværende ledighed samtidig med, at der fortsat fastholdes arbejdskraft i de brancher, som inden for få år vil mangle arbejdskraft. Fremtidens arbejdsmarked i Danmark forventes at blive præget af en voksende andel af oplevelses-, livstils- og automatiseringsvirksomhed, samt turisme, sundhed og sikkerhed. Flere af disse områder kræver nye former for kompetencer og fremtidens arbejdskraft skal være indstillet på nye måder at arbejde på. Dette kræver, at arbejdskraften er velkvalificeret og omstillingsparat. Eftersom Ringsted har en lavere andel af borgere under uddannelse end gennemsnittet for Østdanmark, er der i særlig grad behov for fokus på uddannelse og efteruddannelse. Med etableringen af gymnasiet samt ungeenheden har kommunen siden 2010 formået at øge andelen af unge i uddannelse. Samtidig er antallet af unge ledige imidlertid stigende og kommunen har derfor fortsat behov for et skærpet fokus på at fastholde og videreudvikle en helhedsorienteret indsats for at få unge på offentlig forsørgelse tilbage i uddannelsessystemet. Beslutningen om at indføre sociale klausuler i kommunale kontrakter med fokus på virksomhedernes sociale ansvar skal blandt andet medvirke til at skabe opkvalificerings- og elevpladser til ledige og uddannelsessøgende. Ringsted er en vækstkommune med planer om en udvidelse af boligområderne samt erhvervssektorerne. Ringsted har en aktiv markedsføringsstrategi med henblik på at tiltrække nye virksomheder og kommunens vision om et stærkt samspil mellem beskæftigelse, uddannelse samt erhvervs- og boligområdet er væsentlig for kommunens fortsatte udvikling. De kommende større offentlige anlægsarbejder i Østdanmark, som Femern Bælt, statsfængslet på Nordfalster, sygehusbyggerier, MetroCity ringen, samt større togbane- og motorvejsanlæg forventes at skabe såvel direkte som afledt beskæftigelse i de kommende år. Den største efterspørgsel vil omfatte faglærte og højtuddannede som f.eks. elektrikere og struktører, men der forventes også en vis efterspørgsel efter specialarbejdere, f.eks. kranførere og maskinførere. For Ringsted Kommune forventer jobcentret især, at strukturinvesteringerne vil give en afledt effekt i form af underleverancer og øget efterspørgsel efter service og handel på det lokale arbejdsmarked. Derudover kan den øgede beskæftigelse forventes at skabe øget behov for elev- og lærlingepraktikpladser for unge og voksenlærlinge. Arbejdsstyrken i Ringsted omfatter flere ufaglærte og faglærte samt færre med en videregående uddannelse end gennemsnittet i Østdanmark. Dette skaber en særlig udfordring som vil blive adresseret i de kommende år gennem et intensiveret samarbejde mellem jobcentret, uddannelsesinstitutioner og de faglige organisationer, med det formål at udvikle voksen- og efteruddannelsestilbud til den voksne del af arbejdsstyrken til kommende områder med behov for arbejdskraft. Se figur nedenfor: BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 5
Figur 1: Arbejdsstyrkens uddannelsesbaggrund (16-64 år) i Ringsted og Østdanmark, nov. 2010: Kilde: Faktaark, Arbejdsmarkedet i tal, BRHS maj 2012 Behovet for at øge arbejdsudbuddet og antallet af arbejdspladser illustreres tydeligt af figur 1, som viser at antallet af beskæftigede og personer i arbejdsstyrken siden 2008 har været lavere end antallet af ledige og personer udenfor arbejdsstyrken. Figur 2: Indekseret udvikling i ledighed, beskæftigelse, arbejdsstyrke og personer udenfor arbejdsstyrken (16-64 år) i Ringsted, nov. 2007 - nov. 2011 250 200 150 100 50 0 2007 2008 2009 2010 2011 Ledighed Beskæftigelse arbejdsstyrke Udenfor arbejdsstyrke Kilde: Faktaark, Arbejdsmarkedet i tal, maj 2012. Et vigtigt aspekt af indsatsen for at øge arbejdsudbuddet er integrationen af nydanskere på arbejdsmarkedet. Figur 2 viser at især beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er lavere end for etniske danskere og indvandrere fra vestlige lande. Det samme gælder efterkommere fra vestlige lande. Det konkrete antal er dog her kun 23 personer, se figur nedenfor: BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 6
Figur 3: Befolkning og beskæftigede (16-64 år) i Ringsted fordelt efter herkomst, nov. 2010 Antal beskæftigede Ringsted Befolkningen I alt Mænd Kvinder Beskæftigelsesfrekvens Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikkevestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikkevestlige lande 547 390 256 134 71% 1.370 647 332 315 47% 23 15 8 7 65% 366 233 122 111 64% Personer med dansk oprindelse 18.716 14.167 7.350 6.817 76% I alt 21.022 15.452 8.068 7.384 74% Kilde: Faktaark, Arbejdsmarkedet i tal, maj 2012. Det er Jobcentrets ambition at være virksomhedernes naturlige samarbejdspartner og indsatsen i Ringsted Kommune tager udgangspunkt i et samarbejde mellem alle aktører på beskæftigelsesområdet. Eksternt samarbejdes med virksomheder, a-kasser, uddannelsesinstitutioner og internt deltager jobcentret i erhvervsforums aktiviteter og indgår i tæt dialog om udvikling af konkrete samarbejdsområder. Derudover er jobcentret en væsentlig del af samarbejde på tværs af relevante kommunale enheder omkring udvikling og drift af parallelindsats med vægt på forebyggelse og opkvalificering. Som led i en langsigtet udvikling af den helhedsorienterede indsats har Ringsted Kommune i 2010 iværksat en tværgående indsats på ungeområdet, og i 2011-2012 har kommunen udviklet og idriftsat et banebrydende projekt for en mere helhedsorienteret indsats på sundheds- og beskæftigelsesområdet, med det formål at rehabilitere borgere, som er i risiko for at glide ud i varig offentlig forsørgelse. Den helhedsorienterede politik betyder, at den enkelte kommunale sektor er ansvarlig for alle borgere, og herunder er det jobcentrets ansvar at varetage indsatsen for nydanskere og personer med funktionsnedsættelser, så disse grupper så vidt muligt kan opnå integration på arbejdsmarkedet. Dette er et dagligt fokus i jobcentrets møde med borgerne og indsatsen varetages ud fra menneskerettighedskonventionen om at sikre en lige behandling af alle. Hovedudfordringerne på beskæftigelsesområdet i Ringsted vurderes således at være følgende: Uddannelsesniveauet for såvel voksne som unge Ungeledigheden Antallet af personer uden for arbejdsstyrken og på varig offentlig forsørgelse, heraf en høj andel af nydanskere Langtidsledigheden Faldende beskæftigelse og fald i antallet af arbejdspladser Det er jobcentrets vurdering, at disse udfordringer fortsat vil præge situationen på beskæftigelsesområdet i de kommende år. Den beskæftigelsespolitiske indsats har fokus på at imødegå disse udfordringer og med forbehold for ændringer i rammer, lovgivning og politiske BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 7
fokusområder, vil denne indsats fortsætte den samme driftsikkerhed og evne til fleksibilitet og tilpasning, som har været jobcentrets hidtidige kendetegn. De fastsatte ministermål for 2013 matcher i høj grad de nævnte hovedudfordringer for Ringsted og vil danne baggrund for den beskæftigelsespolitiske strategi og indsats i 2013. Med forbehold for de ændringer, de ventede reformer i 2012 vil medføre for struktur og vilkår for beskæftigelsesindsatsen i årene fremover, vil følgende beskrivelse af udfordringer og strategi i forhold til ministermålene være gældende for den overordnede indsats i 2013. BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 8
3. Beskæftigelsesministerens mål for 2013 De nationale beskæftigelsespolitiske mål skal indgå som et centralt omdrejningspunkt i kommunens årlige beskæftigelsesplan. Kommunen skal opstille konkrete niveaumål for de tre første beskæftigelsespolitiske mål (2), og de konkrete niveaumål skal formuleres som vist nedenfor. Beskæftigelsesministeren har udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål for 2013, som kommunen har fastsat følgende niveauer for: MÅL 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2013 (år til dato) være på 24 pct, svt. en stigning på 5,2 procentpoint fra december 2011 til december 2013. MÅL 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 60 personer i december 2013 (rullende år), svt. et fald på 38 pct. pct. fra december 2011 til december 2013. Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal fastholdes på niveau med december 2011 (303 personer) i december 2013, svt. en udvikling på 0 pct. fra december 2011 til december 2013. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Jobcentret har forstærket fokus på opsøgende kontakt til virksomhederne samt dialog med nye virksomheder om samarbejde og jobcenterydelser. Antallet af virksomhedscentre til indsatsklare borgere udvides til mindst 8 med 2-4 pladser hver. Der etableres mindst 10 partnerskabsaftaler til jobklare borgere. 2 Opgørelsen af mål 1 vil ske på baggrund af en ny måling, der måler uddannelsesgraden, dvs. hvor meget de unge dagpenge- eller kontanthjælpsberørte under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i jobcenteret har været i uddannelse i året (år-til-dato) divideret med det samlede antal uger, hvor de unge har modtaget ydelse eller været i ordinær uddannelse i året (år-til-dato). Opgørelsesmetoden vil grundlæggende svare til opgørelsen af aktiveringsgraden. Dvs. det opgøres, hvor stor en del af perioden som ledig, ledige gennemsnitligt er i uddannelse Opgørelsen af mål 2 vil ske på baggrund af en ny måling, der opgør antallet af 18-66-årige, der inden for den valgte periode for første gang får bevilliget førtidspension, uanset om personen kommer fra fleksjob eller ledighedsydelse. Opgørelse af mål 3. vil ske på baggrund af den eksisterende måling (Antal langtidsledige personer) i jobindsats.dk. Målingen opgør antal bruttoledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede) på a-dagpenge eller kontanthjælp i Match 1: Jobklar, der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i den valgte periode. BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 9
Fastsættelse af endelige konkrete niveaumål for de tre første beskæftigelsespolitiske mål afventer den officielle prognose for fremskrivning af ledigheden i januar 2013 og vil fremgå ved offentliggørelsen af beskæftigelsesplanen senest 31. januar 2013 med forbehold for Byrådets godkendelse af målfastsættelsen. Inden for rammerne af det fjerde beskæftigelsespolitiske mål har Ringsted Kommune opstillet et konkret mål for kontakten med virksomhederne. Opfølgningen af målet sker i forbindelse med resultatrevisionen for 2012 ved at udarbejde en oversigt over eksisterende virksomhedscentre og partnerskabsaftaler ved begyndelsen af år 2013 samt en opgørelse over tilgangen i 2013, i forbindelse med resultatrevisionen for 2013. BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 10
4. Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats 4.1 Den borgerrettede indsats Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2013 (år til dato) være på X pct, svt. en stigning på X procentpoint fra december 2011 til december 2013. Ringsted har generelt et lavt uddannelsesniveau og dette afspejles også i uddannelsesniveauet for unge under 30 år. Størstedelen af de ledige unge har ikke nogen uddannelse, dvs. de hverken har eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. I alt 68 pct. af de ledige unge i januar 2011 var uden uddannelse, svarende til 199 ud af 292 unge under 30 år. Det er en større andel end gennemsnittet for Østdanmark (63 pct.). Se figur nedenfor: Figur 4: Ledige unge med og uden uddannelse opgjort på kommuner i Østdanmark, januar 2011 Kilde: Figur 13, Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsesmæssige udfordringer i Ringsted Kommune, 2010-2012. Beskæftigelsesregionen marts 2012. Kun 8 pct. af unge under 30 år gik i uddannelse efter ledighed i 2010. Se figur nedenfor: BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 11
Figur 5: Andel af afsluttede forløb for nyledige unge i Østdanmark opgjort på kommuner, 2. kvt. 2010: Kilde: Figur 15, Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsesmæssige udfordringer i Ringsted Kommune, 2010-2012. Beskæftigelsesregionen marts 2012. Med etableringen af gymnasiet og kommunens generelt styrkede fokus på ungdomsuddannelse i 2010 er andelen af unge i uddannelse imidlertid steget betydeligt. UUV udarbejder en månedlig statistik for unge op til 25 år, fordelt på aldersgrupper. Den viste måling omfatter perioden sep. 2011- marts 2012 og viser, at andelen af unge med en igangværende uddannelse er stigende for alle aldersgrupper, mens andelen af unge med afsluttet uddannelse er faldet i perioden. Figur 5a-c nedenfor viser de unge 17-24 åriges aktiviteter fordelt på 3 aldersgrupper: Figur 6a: Fordeling af de 15-17årige i forhold til status Note: Ikke tilfredsstillende aktiviteter: Ukendt - eller uden igangværende aktivitet BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 12
Figur 6b: Fordeling af de 18-19 årige i forhold til status og aktivitet: Figur 6c: Fordeling af de 20-24 årige i forhold til status og aktivitet: Kilde: UUV: Diagram 3, Uddannelsesstatistik Marts 2012 Resumé af hovedudfordringer vedr. mål 1 om unge: Andelen af unge under 30 år med en uddannelse er lavere end gennemsnittet i Østdanmark Andelen af unge uden igangværende eller forberedende uddannelsesaktivitet er på godt 10 pct. for unge mellem 18-24 år Ringsteds strategi til at øge uddannelsesgraden for unge er et stærkt fokus på ordinær uddannelse til unge under 30 år, herunder samarbejdes internt med andre forvaltninger og UUV i ungeenheden, på tværs af kommuner og med uddannelsesinstitutioner ift. både ungdomsuddannelser og kompetencegivende uddannelser, med henblik på koordination og udvikling af uddannelse og opkvalificering til arbejdsmarkedets behov. Den konkrete indsats: Hurtig visitation til aktivering En opsøgende og motiverende indsats overfor unge i form af eksternt samarbejde omkring fastholdelse i uddannelse. BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 13
Uddannelsesparate unge kommer muligt hurtigst i ordinær uddannelse. Redskaberne er uddannelsespålæg, vejledning og fastholdelsestiltag i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne efter behov, bl.a. projekt med støtte fra den nationale ungeenhed for unge med behov for støtte til at gennemføre en ungdomsuddannelse Unge med behov for motivation til uddannelse deltager i netværksgrupper af ledige og i jobklub, som bl.a. arbejder med de unges arbejdsidentitet, eller mentorprojekt for jobklare unge med brug for støtte til fastholdelse i job eller uddannelsesvejen Ikke-jobklare unge bringes tættere på arbejdsmarkedet og/eller i uddannelse, hvilket begrænser deres risiko for at komme på permanent offentlig forsørgelse. For de ikke uddannelsesegnede vil der være fokus på virksomhedsaktivering med uddannelsesperspektiv, etablering af relevante særlige uddannelsesforløb (STU) og EGU og udvikling af uddannelsesforberedende og forebyggende aktiviteter, som skal bidrage til at styrke de unges tilknytning til uddannelsessystemet. Redskaberne er under fortsat udvikling og omfatter blandt andet rehabiliteringsindsatsen, og herunder tværgående beskæftigelses- og sundhedsprojekter for unge med misbrug og/eller psykiske lidelser og kriminalitetsproblemer som en parallelindsats, jobrotation og udvikling af evt. nye redskaber som nytteaktivering Deltagelse i kampagner såsom voksenlærlingekampagne for unge over 25 år, og herunder også styrkelser af fokus på etableringen af ordinære elevpladser Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund og unge med funktionshæmninger indgår som hovedregel i de øvrige målgrupper med et særligt fokus på særlige problemer eller behov, som er forankret i deres individuelle baggrund. Indsatsen for unge mellem 25-29 år følger jobcentrets overordnede strategi for indsatsen med særligt fokus på opkvalificering og motivation til ordinær uddannelse ud fra borgerens individuelle forudsætninger. Herunder samarbejdes med faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner om udvikling af opkvalificering til områder med behov for arbejdskraft. Ungeenhedens lokale mål til understøtning af 3. ministermål om færre unge mellem 17-24 år på offentlig forsørgelse: Udarbejdes 2. halvår 2012 BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 14
Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til X personer i december 2013 (rullende år), svt. et fald på X pct. fra december 2011 til december 2013. Udfordringen for ledige på kanten af arbejdsmarkedet i Ringsted har især baggrund i at arbejdsmarkedet i Ringsted er præget af brancher med stor nedslidning af arbejdskraften og et generelt lavt uddannelsesniveau. For de unge skaber det stagnerende arbejdsmarked en høj ungeledighed samt mangel på elev- og lærlingepladser, og denne situation forstærkes af en stigning i antallet af unge med psykiske diagnoser, som har vanskeligt ved at fastholde deres uddannelsesforløb. Byrådet i Ringsted har fokus på at udvikle den borgerrettede indsats hen imod en helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum og der er idriftsat tværgående initiativer for både unge og voksne ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, med det formål at forebygge udglidning til varig forsørgelse. Der er således i 2012 oprettet et rehabiliteringsteam i tæt samarbejde mellem social service, sundhed og jobcentret og initiativet forventes at få en bred effekt på de målgrupper, som primært er fødekæderne til permanent forsørgelse. Ringsted har historisk haft et højt antal førtidspensionister, idet kommunen har prioriteret at have gode skole- og botilbud til børn og unge med funktionsnedsættelser. I de seneste år har kommunens fokus på området imidlertid ført til et fald i tilgangen til varig forsørgelse under ét, herunder også i et vist omfang til førtidspension. Figuren nedenfor viser udviklingen i antallet af personer på varig forsørgelse fra jan. 2010- jan. 2011, hvor Ringsted har haft en meget begrænset tilgang. Det ses, at udviklingen i kommunerne i Østdanmark er ret spredt, fra et fald på over 4 pct. i Gribskov til en stigning på godt 3 pct. i Rødovre. Figur 7: Udvikling i antal fuldtidspersoner på permanente ydelser i Østdanmark fordelt på jobcentre, jan. 2010- jan. 2011. Kilde: Figur 10, Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsesmæssige udfordringer i Ringsted Kommune, 2010-2012. Beskæftigelsesregionen marts 2012. Det er en særlig udfordring for indsatsen at begrænse antallet af nydanskere i varig forsørgelse. Som vist i tabellen nedenfor er andelen af personer på varig forsørgelse højere i Ringsted end i Østdanmark, for danskere og især for indvandrere fra ikke-vestlige lande. BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 15
Tabel 2: Udvikling i antal fuldtidspersoner på permanente ydelser Ringsted og i Østdanmark fordelt på herkomst, jan. 2010- jan. 2011. Kilde: Tabel 4, Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsesmæssige udfordringer i Ringsted Kommune, 2010-2012. Beskæftigelsesregionen marts 2012. Resumé af hovedudfordringer vedr. mål 2 om ledige på kanten af arbejdsmarkedet: Højt antal borgere på permanent offentlig forsørgelse Høj andel af nydanskere fra ikke vestlige lande på permanent offentlig forsørgelse Ringsteds strategi tager udgangspunkt i, at antallet at borgere på førtidspension ikke kan ændres, da borgere på førtidspension modtager en berettiget varig ydelse. Strategien er derfor at begrænse tilgangen til førtidspension ved at tage udgangspunkt i målgrupper, der er identificeret som primære fødekæder til varig offentlig forsørgelse og sikre en tværgående sammenhængende indsats overfor disse målgrupper på tværs af kommunale enheder. Herunder vil målgruppen for rehabiliteringsindsatsen blive udvidet til at omfatte sygemeldte, som led i den forebyggende indsats for at begrænse tilgange til førtidspension. Den konkrete indsats: Indsatsen vil blive justeret ved vedtagelsen af en førtidspensionsreform i henhold til de nye regler på området. Jobcentret og sundhedsforvaltningen planlægger såvel en tidlig forebyggende indsats mod en række forskellige målgrupper på tværs i forvaltningen som konkrete tilbud til borgere i risiko for at ende i varig forsørgelse: Tidlig forebyggende indsats overfor jobklare med tæt opfølgning med fokus på ressourcer frem for barrierer Videreudvikling og udvidelse af driften af den tværfaglige forebyggende rehabiliteringsindsats på beskæftigelse, sundhed, socialområdet, psykiatri, m.v. for sygemeldte og ikke jobklare borgere Ansøgt midler til tidlig screening for misbrug og psykiske problemer BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 16
Udvikling og drift af STU uddannelser med konkrete kompetencer og konkret jobindhold, f.eks. Glad Mad og Glad Fagskole. Ansøgt midler i Brug for alle puljen til styrkelse af ressourcer til indsats overfor passive kontanthjælpsmodtagere Projekter til hhv. en styrkelse af en tidlig forebyggende indsats overfor indsatsklare kontanthjælpsmodtagere samt til en særlig håndholdt indsats overfor ledighedsydelsesmodtagere Fokus på tidlig screening, afprøvning og praktikforløb for at begrænse de langvarige sygeforløb Fokus på etablering af rummelige arbejdspladser og virksomhedsrettede revalideringsforløb. Lokale mål til understøtning af 2. ministermål om permanent forsørgelse: Udarbejdes 2. halvår 2012 BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 17
Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til X personer (antal personer) i december 2013, svt. et fald på X pct. fra december 2011 til december 2013. Langtidsledigheden belyses i sammenhæng med antallet i arbejdskraftreserven dvs. ledige med mere end 3 måneders ledighed, da målinger på arbejdskraftreserven kan belyse behovet for en forebyggende indsats overfor ledige i risiko for langtidsledighed. Som følge af de seneste års faldende beskæftigelse har langtidsledigheden været generelt stigende. Jobcentret har allerede siden 2010 haft fokus på langtidsledige via en særlig indsats med virksomhedsrettet aktivering i private virksomheder, da erfaringen viser, at ledige i denne gruppe ofte har behov for en ekstraordinært støttende indsats for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Tabel 3 viser udviklingen i arbejdskraftreserven fra 2010-2011 fordelt på køn, herkomst og alder. Der er i perioden et lille fald for mænd generelt, men derudover er der sket en samlet stigning på godt 9 pct. Til sammenligning er stigningen i Østdanmark kun på godt 6 pct.: Tabel 3: Udviklingen i arbejdskraftreserven i Ringsted og Østdanmark, fordelt på køn, herkomst og alder, jan. 2010 jan. 2011: Kilde: Tabel 3, Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsesmæssige udfordringer i Ringsted Kommune, 2010-2012. Beskæftigelsesregionen marts 2012. Ringsted Kommune har fokus på den virksomhedsrettede aktivering og har også en højere selvforsørgelse efter aktivering i virksomhedsrettede forløb end Østdanmark. Dette gælder for både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Ringsted har således en hurtigere udslusning til job end Østdanmark generelt. Det betyder, at der er et lavere antal, der ender i langtidsledighed og en højere grad af selvforsørgelse efter deltagelse i aktivering. Se tabel 4a-c nedenfor. BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 18
Tabel 4a-c: Selvforsørgelse i Ringsted, klynge og Østdanmark fordelt på aktiveringstype, 6 mdr. efter afsluttet aktivering, 2. kvt. 2011: Tabel 4a: Dagpengemodtagere Tabel 4b: Jobklare kontanthjælpsmodtagere: Tabel 4c: Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere: Kilde: Kvartalsoverblik, Selvforsørgelsesgrad, Beskæftigelsesregionen april 2012. Udfordringen ift. langtidsledigheden er, at de nye jobåbninger opsuges af nyledige, som dermed under et opsving kommer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. De langtidsledige bliver hængende og kommer dermed stadig længere væk fra arbejdsmarkedet. Andelen af langtidsledige i Ringsted har været stigende de seneste år og er nu lidt højere end gennemsnittet i Østdanmark, på ca. 28 mod ca. 24 pct. Se figur nedenfor. BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 19
Figur 8: Andel langtidsledige af alle ledige, fordelt på kommuner i Østdanmark, januar 2012 Kilde: Langtidsledige i Østdanmark, Beskæftigelsesregionen marts 2012. Fordelingen af langtidsledige på ydelser viser, at der generelt har været en stigende andel frem til ca. marts 2011. Herefter er andelen af a-dagpengemodtagere faldet, mens andelen af kontanthjælpsmodtagere fortsat har været stigende. Se figur nedenfor: Figur 9: Udvikling i antal langtidsledige, fordelt på a-dagpenge og kontanthjælpsmodtagere, januar 2008-marts 2012 Kilde: Langtidsledige i Østdanmark, Beskæftigelsesregionen marts 2012. Afkortningen af dagpengeretten, som træder i kraft 1. januar 2013 betyder, at jobcentret vil iværksætte en forstærket indsats for ledige i sidste del af ledighedsperioden, med fokus på formidling, opkvalificering og virksomhedsrettede tilbud på områder med jobåbninger i samarbejde med de faglige organisationer og uddannelsesinstitutionerne. For ledige over 55 år, der mister dagpengeretten, er der endvidere mulighed for seniorjob i kommunen i henhold til lovgivningens rammer. Pr. december 2011 var der i alt 123 personer, der havde modtaget dagpenge i mere end 2 år inden for de seneste 3 år. Erfaringen viser fra tidligere situationer med afkortning af dagpengeretten, at der sker en øget afgang til selvforsørgelse ved dagpengerettens ophør, men analyser af flow mellem ydelser i Østdanmark viser også, at ca. 20 pct. af personer med mere end 3 års ledighed BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 20
overgår til sygedagpenge, men kun ca. 5 pct. overgår til uddannelse. Som figuren nedenfor viser, er antallet af dagpengemodtagere med over 2 års ledighed stigende. Figur 10: Antal dagpengemodtagere, der har modtaget dagpenge i mindst 2 år inden for de seneste 3 år, i forhold til alle dagpengemodtagere i Ringsted Kommune: Personer 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 16,0% 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% Antal øvrige dagpengemodtagere Antal personer, der har modtaget dagpenge i mindst 2 år inden for de seneste 3 år Kilde: Tast selv figurer, Status på ledighedslængde, marts 2012, BRHS Ledighed opgøres for personer på a-dagpenge og kontanthjælp match 1, mens match 2 ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet og derfor ikke er omfattet af ledighedsstatistikken. Ringsted har en lavere andel af match 2 på længerevarende kontanthjælp end gennemsnittet af Østdanmark, men også dette tal er nu stigende. Se figur nedenfor: Figur 11: Modtagere af længerevarende kontanthjælp (match 2), fordelt på kommuner i Østdanmark, dec. 2011 Kilde: Langtidsledige i Østdanmark, Beskæftigelsesregionen marts 2012. BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 21
Resumé af hovedudfordringer vedr. mål 3 om langtidsledigheden: Arbejdskraftreserven og langtidsledigheden er siden 2010 steget mere end gennemsnittet i Østdanmark, dog har Ringsted fortsat en relativt lav andel af langtidsledige Især stigning i langtidsledigheden for kontanthjælpsmodtagere. Ringsteds strategi til bekæmpelse af langtidsledigheden er et stærkt fokus på tidlige samtaleforløb og en forebyggende indsats i form af et stærkt fokus på virksomhedsrettet opkvalificering, målrettet voksen- og efteruddannelse samt ordinær uddannelse til unge under 30 år. Den konkrete indsats består af en opsøgende og motiverende indsats overfor virksomheder og ledige i form af bl.a. deltagelse i kampagner og tværgående projekter med blandt andet opkvalificerende forløb op til erhvervsuddannelsesniveau, formidling til aktivering og ordinære jobs samt målrettede jobsøgningsforløb med udslusning til virksomhedsrettet aktivering. Denne indsats vil blive fortsat og suppleret løbende i forhold til reformer, nye puljer og indsatsområder, som f.eks.: Jobrotationsforløb, som iværksættes fra 2012 og forventes at fortsætte i 2013 og videre frem Samarbejde med VEU centre om opkvalificering af ufaglærte til områder med jobåbninger Forstærket indsats for udfaldstruede a-dagpengemodtagere med 3F og ZBC omkring opkvalificering af ufaglærte Virksomhedspraktik med mentorstøtte via partnerskabsaftaler Desuden rettes indsatsen generelt mod en tidlig og jobrettet aktivering inden overgangen til 2. ledighedsperiode, hvor den ledige får tilbud om opkvalificering og jobtræning primært via privat løntilskud. Indsatsen for unge er endvidere beskrevet under mål 1 og 3. Lokale mål til understøtning af 3. ministermål om langtidsledigheden: Udarbejdes 2. halvår 2012 BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 22
4.2 Den virksomhedsrettede indsats Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Jobcentret har forstærket fokus på opsøgende kontakt til virksomhederne og på dialog med nye virksomheder om samarbejde og jobcenterydelser. Antallet af virksomhedscentre til indsatsklare borgere udvides til mindst 8 med 2-4 pladser og der etableres et antal partnerskabsaftaler til jobklare borgere. Jobcentrets virksomhedsrettede indsats er tilrettelagt, så den understøtter Ringsted Kommunes erhvervs- og udviklingsstrategi. Det er jobcentrets ambition, at virksomhederne oplever jobcentret som en naturlig og lettilgængelig samarbejdspart i Ringsted Kommune og at virksomhedsindsatsen er en aktiv og synlig del af erhvervssamarbejdet Ringsted. Virksomhedsindsatsen udvikles videre i samarbejde med nabokommuner, blandt andet ved deltagelse i kampagner og formidling og partnerskabsprojekter på tværs af på tværs af kommunegrænserne. Den virksomhedsrettede indsats varetages både via jobcentret, ungeenheden og via Midtsjællands Aktiveringscenter. Myndigheden er forankret i forvaltningen. Der iværksættes desuden løbende tiltag med metodeudvikling ift. håndtering og koordination af virksomhedsindsatsen. Det er til enhver tid en af jobcentrets hovedopgaver at bidrage til at virksomhederne både på kort og langt sigt får den arbejdskraft og den rådgivning, de har behov for. Formidlingsindsatsen tager udgangspunkt i at formidle den bedst kvalificerede til opgaven, uden hensyntagen til den lediges bopælskommune. Faldet i beskæftigelsen har præget situationen på arbejdsmarkedet i Ringsted siden 2009, mens kvalifikationsgabet er øget mellem de lediges kvalifikationer og arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft fremover. Ufaglærte jobs er forsvundet under lavkonjunkturen, og der er behov for en målrettet indsats, som kan bidrage til at skabe balance på arbejdsmarkedet. Jobcentret vil fremover fortsætte dialogen med virksomheder og arbejdsmarkedets parter, herunder også Det Lokale Beskæftigelsesråd. Det er målet, at denne dialog skal bidrage til samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentret omkring jobnær aktivering og opkvalificering af ledige, herunder også opkvalificering af unge i form af lærlinge- og elevpladser. Et øget antal uddannelsespladser er afgørende for, at vi i fremtiden kan få den kvalificerede arbejdskraft, der skal sikre danske virksomheders konkurrenceevne på det globale arbejdsmarked. Resumé af hovedudfordringer vedr. mål 4 om den virksomhedsrettede indsats: Faldende beskæftigelse og fald i antallet af arbejdspladser Kvalifikationsgab mellem de lediges kvalifikationer og arbejdsmarkedets behov Ringsteds strategi er at etablere jobcentret som virksomhedernes naturlige samarbejdspartner ift. rekruttering og formidling, fastholdelse af arbejdskraft, m.v. Jobcentrets samarbejde med erhvervsforum samt det forstærkede fokus på opsøgende kontakt til virksomhederne og dialog med nyetablerede virksomheder ud fra virksomhedernes behov for samarbejde og ydelser skal videre bidrage til at styrke væksten og fremme konsolideringen af de nye virksomheder i kommunen. I forhold til borgere med behov for støtte under jobnær opkvalificering har jobcentret fokus på etablering og drift af virksomhedscentre og partnerskabsaftaler med private og offentlige BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 23
virksomheder som et effektivt redskab til at bringe borgere nærmere arbejdsmarkedet og bidrage til øget selvforsørgelse. Den konkrete indsats: Orientering til virksomhederne om mulighederne for at indgå voksenlærlingeaftaler Orientering om muligheden for at søge kvalificeret arbejdskraft gennem Work in Denmark. Med en kommende mangel på uddannet arbejdskraft vil denne service fortsat være aktuel på det fremtidige arbejdsmarked Rådgivning om mulighederne for forebyggelse og delvis raskmelding, samarbejde omkring håndtering af sygefravær og sygemeldinger, varsling og arbejdsfordeling samt om fastholdelse og visitation til virksomhedsrettede forløb. Opsøgende indsats ift. nye virksomheder En særlig virksomhedsrettet indsats ift. fastholdelse af sygemeldte på egne arbejdspladser forventes udviklet vil midler fra Brug for alle puljen i 2013 Samarbejde med virksomheder med kompetencer inden for mangfoldighed, som kan bidrage til faglig og social integration af udsatte borgere på arbejdsmarkedet Drift og samarbejde med virksomhedscentre og partnerskabsvirksomheder til match 1 og 2 Samarbejde med virksomheder om praktikpladser med henblik på afklaring af sygemeldte, jobklare o.a. med behov for støtte til fastholdelse eller brancheskift Etablering af jobrotationsprojekter både internt i kommunen samt i samarbejde med nabokommunerne Faxe og Stevns, hvor ledige ansættes som vikarer i offentlige og private virksomheder, mens de ansatte deltager i opkvalificering eller efteruddannelse Jobcenterets formidlingsindsats har desuden fokus på at servicere virksomhederne omkring den digitale formidling via Jobnet og jobcenteret tilbyder en effektiv service, hvis rekruttering ikke kan løses digitalt, eller hvis der er risiko for ubesatte stillinger. Lokale mål til understøtning af 4. ministermål om den virksomhedsrettede indsats Udarbejdes 2. halvår 2012 BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 24
Tillæg nr. 1: Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for 2013 Kommunens samlede oversigt over målene i beskæftigelsesplanen dvs. både de fire udmeldte beskæftigelsespolitiske mål samt lokale mål offentliggøres senest 31. januar 2013. A) Kommunens mål i forhold til de udmeldte beskæftigelsespolitiske mål MÅL 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2013 (år til dato) være på 24 pct, svt. en stigning på 5,2 procentpoint fra december 2011 til december 2013. MÅL 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 60 personer i december 2013 (rullende år), svt. et fald på 38 pct. pct. fra december 2011 til december 2013. Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal fastholdes på niveau med december 2011 (303 personer) i december 2013, svt. en udvikling på 0 pct. fra december 2011 til december 2013. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Jobcentret har forstærket fokus på opsøgende kontakt til virksomhederne samt dialog med nye virksomheder om samarbejde og jobcenterydelser. Antallet af virksomhedscentre til indsatsklare borgere udvides til mindst 8 med 2-4 pladser hver. Der etableres mindst 10 partnerskabsaftaler til jobklare borgere. B) Kommunens lokale mål Kommunens øvrige lokale mål er knyttet op på aktiviteterne, som beskrevet i indsatsplan 2013, og understøtter således opfyldelsen af ministermålene. BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 25
Tillæg nr. 2: Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer i 2013 Lovgrundlag for LBR s midler De lokale Beskæftigelsesråd tildeles årligt af Finansloven en bevilling til en beskæftigelsesfremmende indsats i lokalområdet. Bevillingen meddeles årligt i august måned og kan blive reguleret efterfølgende. Beløbet har et årligt omfang på ca. 600.000 kr. Det eksakte beløb fremgår af LBR s budget. Midlerne til LBR kan i henhold til lov om ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen anvendes til en beskæftigelsesfremmende indsats i lokalområdet for personer med begrænsninger i arbejdsevnen eller i øvrigt har problemer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Op til 25 pct. af den årlige bevilling vil kunne overføres til det kommende år, såfremt der er uforbrugte midler. Ved flerårige projekter, skal der i henhold til bevillingsrammen træffes beslutning om bevilling ved begyndelsen af hvert kalenderår i projektperioden. Der vil principielt ikke kunne indgås bindende forhåndsaftaler om flerårige projekter. Midlerne kan ikke anvendes til administration af LBR s virksomhed. Arbejdsmarkedets situation Beskæftigelsesregionen forventer, at ledigheden i Østdanmark i 2013 vil være på niveau med 2012, dog med en faldende tendens for ledigheden og en svagt stigende beskæftigelse. Ministeren har som baggrund for de udmeldte mål for beskæftigelsesindsatsen i 2009 fastsat følgende indsatsområder i 2013: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Rammer for plan 2013 Ministerens udmelding for anvendelsen af midlerne til De lokale Beskæftigelsesråd er generelt, at de lokale beskæftigelsesråd skal understøtte og supplere indsatsen og formidlingsaktiviteterne over for de udsatte grupper på arbejdsmarkedet, for hvem den hidtidige indsats ikke har været tilstrækkelig til at fastholde eller finde veje til beskæftigelse. Ministerens udmelding for anvendelsen af bevillingen i 2013 lyder som følger: BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 26
LBR Ringsted vurdering at behovet for en supplerende indsats i Ringsted Kommune følger ministerens udmelding og LBR har allerede i efteråret 2012 iværksat et projekt for udfaldstruede ledige for at styrke deres mulighed for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. På baggrund af vurderingen af udfordringer på arbejdsmarkedet fastsættes følgende overordnede rammer for den beskæftigelsesfremmende indsats: Projekter for konkrete målgrupper inden for rammerne af ministerens udmelding Projekter målrettet udvikling af virksomhedsindsatsen Generel metodeudvikling af beskæftigelsesindsatsen, herunder kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til nye områder i indsatsen Der er krav om evaluering iht. målbare resultatkrav i alle projekter. Administration af LBR s midler LBR s plan for det kommende år fastsættes årligt i december måned. Som hovedregel annonceres puljen årligt i januar måned ud fra LBR s fastsatte rammer for det nye år, hvor leverandører kan søge midler til projekter til iværksættelse af nye projekter. Ansøgningerne behandles samlet ud fra en overordnet helhedsvurdering af den aktuelle situation på arbejdsmarkedet og ud fra de prioriterede mål for indsatsen. LBR s egne initiativer til projektudvikling samt ansøgninger i forbindelse med akut opståede behov behandles ad hoc året igennem. Øvrige uopfordrede ansøgere om midler henvises til den årlige ansøgningsrunde. BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 27
Tillæg nr. 3: Anvendelse af bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud Jobcentret har fra 1. januar 2011 gennemført en omlægning af indsatsen som følge af ændrede refusionssatser, hvilket har medført en generel stigning i andelen af den virksomhedsrettede indsats, samt påvirket effekten af denne indsats. Det er jobcentrets vurdering, at en massiv indsats på området har mindsket effekten af indsatsen, som tidligere i et vist omfang er givet til stærke ledige på virksomheder med udsigt til jobåbninger. Tidsplan: Puljemidler blev modtaget og ansættelse af en ekstra virksomhedskonsulent blev gennemført i 2010, herunder er der sket etablering af arbejdsplads og IT oprettelse i 2010. Selve opstarten af den ekstra indsats etableres pr 1. januar 2011. Start: 01.01.2011 Slut: 31.11.2013 Kvalitativt mål: Antallet af virksomhedskonsulenter udvides med 1 person i den 3. årige bevillingsperiode. Organisatorisk placering: Jobcenter virksomhedsteam. Målgruppe for indsatsen: Langtidsledige eller ledige med risiko for langtidsledighed (i arbejdskraftreserven) i match 1 og 2 med behov for virksomhedsrettet aktivering. Strategi for indsatsen: Indsatsområder: 1. Etablering af kontakt til virksomheder med henblik på: ordinære jobs voksenlærlingepraktikpladser løntilskud for ledige eller fleksjobbere virksomhedspraktikpladser 2. planlægning, organisation og afholdelse af møder med virksomheder i større fora mhp. etablering af samarbejdsaftaler, virksomhedscentre m.v. 3. individuel kontakt med ledige i forhold til virksomhedsrettet aktivering 4. udsøgning, indkaldelse til og afholdelse af gruppemøder vedr. besættelse af ledige pladser 5. etablering af mentorstøtte 6. opfølgning og kontakt til virksomheder, mentorer og ledige 7. samarbejde med sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter om visitation og arbejdsgange 8. registrering, administration m.v. vedr. henvisning, tilbud, opfølgning BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 28
Udmøntning af indsatsen: 1. Løbende kontakt til borgere og virksomheder med henblik på støtte og etablering af virksomhedsrettede tilbud 2. Opsøgende kontakt til virksomheder 3. Indgåelse af evt. partnerskabsaftaler 4. Samarbejde med Ringsted Erhvervsforum og deltagelse i arrangementer for virksomheder Justeret kvantitativt mål 2013: Antal aktiverede i virksomhedsrettede tilbud Ud fra resultaterne i 2011 med en bruttoledighed på 5,1 pct. er målet opjusteret. Milepæle: Fra et udgangspunkt på 338 er antal (ved uændret ledighedsnivau): 31.12.2011: Antallet er udvidet med 100 til i alt 438 aktiverede 31.12.2012: Antallet er udvidet med 100 til i alt 538 aktiverede 31.12.2013: Antallet er udvidet med 100 til i alt 638 aktiverede (Ved lavere ledighed vil antallet af ledige i virksomhedsrettede tilbud være tilsvarende lavere.) Justeret resultatkrav 2013: Selvforsørgelse Resultatkravet er fastsat ud fra en forventning om lavere effekt af virksomhedsrettet aktivering efter omlægning af indsatsen fra 01. januar 2011. 1. Selvforsørgelse 14 pct. 6 mdr. efter deltagelse i virksomhedspraktik 2. Selvforsørgelse 32 pct. 6. mdr. efter deltagelse i ansættelse med løntilskud Milepæle: Selvforsørgelse 2010: Selvforsørgelse hhv. 10/28 pct. 6 mdr. efter tilbud 2011: Selvforsørgelse hhv. 12/30 pct. 6 mdr. efter tilbud 2012: Selvforsørgelse hhv. 24/32 pct. 6 mdr. efter tilbud BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 29
Opgørelse af kvantitativt mål 2013: Antal aktiverede i virksomhedsrettede tilbud fordelt på a-dagpenge og kontanthjælpsmodtagere match 1-2: Figur 1: Samlet antal virksomhedsrettede forløb: Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Figur 2: Antal virksomhedsrettede forløb fordelt på målgrupper samt løntilskud, virksomhedspraktik og voksenelever fra ledighed: 250 200 150 100 50 0 Ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Voksenelever fra ledighed Ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Voksenelever fra ledighed Ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Voksenelever fra ledighed Knt-starthjælp A-dagpenge dec. 2010 dec. 2011 apr. 2012 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Opnåede resultater på antal aktiverede: Milepæle ved uændret ledighedsnivau: 31.12.2011: Antallet er udvidet med 100 til i alt 438 aktiverede: 377 31.12.2012: Antallet er udvidet med 100 til i alt 538 aktiverede: April: 360 31.12.2013: Antallet er udvidet med 100 til i alt 638 aktiverede BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 30
Opgørelse af resultatkrav 2013: Figur 3: Samlet selvforsørgelsesgrad for a-dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere match 1-2: Jobindsats.dk og egne beregninger. Ref.: Udgangspunktet for målingen er hhv. 9/26 (9 pct. fra praktik og 26 pct. fra løntilskud) pr. 4. kvartal 2009. Målingen medtager desuden selvforsørgelsesgrad for voksenlærlinge, som der ikke er fastsat mål for. Opnåede resultater: Milepæle for selvforsørgelse: 2010: Selvforsørgelse hhv. 10/28 pct. 6 mdr. efter tilbud: 20/53 2011: Selvforsørgelse hhv. 12/30 pct. 6 mdr. efter tilbud: 2. kvt: 23/44 2012: Selvforsørgelse hhv. 24/32 pct. 6 mdr. efter tilbud BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 31
Tillæg nr. 4: Høringssvar fra Det Lokale Beskæftigelsesråd Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den 28-08-2012 Høringen af Beskæftigelsespolitik 2013 er gennemført med følgende bemærkninger: Der ønskes en ny høring i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplan for 2013 FTF og LO har vedlagt høringssvar, hvoraf det fremgår, at der desuden ønskes ny høring ved budget og fastsættelse af resultatmål, herunder også ungemål. Desuden ønskes fokus på jobrotation i 2013 samt ansøgning til LBR om en tværgående indsats for langtidsledige. Høringssvaret er vedlagt som bilag. Kommunens bemærkninger til høringssvaret: LBR s høringssvar imødekommes med en høring af strategi og indsatsplan 2013 i forbindelse med fastsættelsen af niveauer for ministermålene for 2013. BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 32
Bilag til Høringssvar fra Det Lokale Beskæftigelsesråd Udkastet til Beskæftigelsesplan 2013 for Ringsted tager ikke slavisk afsæt i AMS skabelon af 3. maj 2012 om udformning af Beskæftigelsesplanen for 2013. I stedet har man i Ringsted søgt, at lægge beskæftigelsesplanarbejdet ind i en ramme der mere ligner den almindelige kommunale planlægning med planår og overslagsår. Det kan sagtens være en fordel med planlægning i overslagsform, når der samtidig ligger faste strategier for 2013. FTF/LO har enkelte kommentarer til planudkastet, de er som følger: 1. FTF/LO beder hermed om genåbning af høringsfasen, når det kommunale budget er vedtaget og konkrete tal for ministermål og øvrige lokale mål skal fastlægges i beskæftigelsesplanen, hvilket forventeligt sker i løbet af andet halvår 2012. 2. FTF/LO beder hermed om, at LBR Ringsted - til orientering - får fremlagt implementeringsplanen der knytter sig til beskæftigelsesplanen, så snart denne foreligger. 3. Det er i 2012 aftalt imellem Ministerium og KL, at antallet af jobrotationer skal øges med 40% se: http://bm.dk/aktuelt/nyheder/pressemeddelelser/arkiv/2012/03/mere%20jobrotation%20i% 20kommunerne%20i%202012.aspx FTF/LO ser gerne overvejelser i planen indført, om status for jobrotationer i 2012 og især videreførelse heraf i 2013. FTF/LO ser gerne ansøgning til LBR om udviklingsmidler til styrkelse af indsatsen for etablering af jobrotationer, meget gerne også på private virksomheder. 4. På side 14. nederst fremgår at Ungeenhedens lokale mål til understøtning af målet om færre unge på offentlig forsørgelse udarbejdes i 2 det halvår af 2012. FTF/LO beder hermed om at LBR orienteres når målfastlæggelse er sket. 5. På side 20. næstsidste afsnit står: Strategien der er beskrevet i planen er rigtig og nødvendig, samtidig ser FTF/LO gerne en ansøgning til LBR om midler til udvikling af en tværgående indsats, der kan begrænse antallet af langtidsledige der falder igennem det sociale netværk og ender på egen forsørgelse i form af ægtefælleforsørgelse eller tvangssalg af bolig, eller bil etc. FTF LO BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 33
Tidsfrister ved udarbejdelse af Beskæftigelsesplanen for 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITIK 2013 2016 Endelig 34