Gelsted Skoles Kvalitetsrapport



Relaterede dokumenter
Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Sortedamskolens ressourcecenter

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Evaluering af skolens samlede undervisning

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Vi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen.

PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 7 Specialundervisning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen

Gældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Brande, 2012 november

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Arbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Antimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018

Hvad er Kompetencecentret? Fordybelseshold PIT Ressourcefordelingen i Kompetencecentret - hvorfor gør vi, som vi gør?

Princip for undervisningens organisering:

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Antimobbestrategi for

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Principper for trivsel

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Kvalitetsrapport 2013

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Information til forældre Juni 2018

Trivselspolitik på Nr. Asmindrup Friskole (herunder antimobbestrategi)

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen

Drøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed

Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Kompetencecenter på Sebber Skole

Langebjergskolen HVAD ER MOBNING?

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Principper for den løbende evaluering

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Nordbyskolens evalueringsplan

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

Raketten - indskoling på Vestre Skole

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.

Velkommen til kontaktforældremøde

Specialundervisningen på Abildhøjskolen

1 Bilag 1 arbejdsbeskrivelse for specialundervisningslærerne

Fastholdelsesstrategi, erhvervsgymnasiale uddannelser

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Fag, fællesskab og frisk luft

Værdiregelsæt og anti-mobbestrategi

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Handleplan for inklusion jan 2018

Plan og praksis for evaluering på Al- Hikma Skolen

Trivselspolitik på NIF

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Transkript:

AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde med trivsel og sociale forhold i klassen Trivsel skal være et fast punkt på alle forældremøder Klassen udarbejder i fællesskab sociale spilleregler Der gennemføres trivselssamtaler med alle elever ud fra samtaleark Evaluering af arbejdet med trivsel ud fra spørgeskema

Her- og nu funktion Forebyggende og opfølgende funktion Kursus 25 lektioner én person?lektioner én/to person (-er) Enkeltintegrerede elever? Løbende støtte 3-5 lektioner/uge x 2 personer Klar til i morgen Skolefe Lektiecafé Læse-løbebånd indsk. Skolepædagog - Obs. i klasserne - Knyttet til AKT - Motorik - Samtaler Andet? Alle får kursus 6 timer x 2 (6 hvert år) Udviklingsambassadører uddannes Udviklingsteam dannes Læsevejleder: én person - Fokus på læsning generelt - Fokus på faglig læsning - Ressourceperson for læse-/løbeindsatsen Matematikvejleder? Udviklingsambassadører Antimobbestrategi + opfølgning Trivselsdage Inddragelse af elevrådet i trivselsarbejdet Morgensamling - Mere motion ind - Øvrige tiltag trivsel/bevæ gelse

Projektet Klar til i morgen En pædagog har særlig kontakt til en mindre gruppe elever, som har brug for, at nogen hjælper dem med at overskue, hvad der er i deres tasker, hvad de skal have med til dagen efter, om deres lektier er læst, om de skal huske gymnastiktøj eller madpakke til dagen efter. Denne pædagog koordinerer sin indsats med barnets klasselærer Skolefe En skolefe på Gelsted skole er en pædagog, der har tid til at gøre lidt særligt for enkelte elever, der mangler mulighed for hyggelige stunder med en voksen, hvor man bare gør det, barnet har lyst til, f.eks. en tur i svømmehallen, en tur i biografen eller en tur til stranden med en madkurv. Lektiecafé på Gelsted Skole. Mål: Målet er at skabe et hyggeligt sted, hvor eleverne kan få hjælp til lektierne. Ved et frivilligt tilbud om lektiecafé ønsker Gelsted Skole at fremme inklusion og fællesskab. Vi ønsker at sætte fokus på en tidlig indsats ved at give eleverne mulighed for ekstra faglig støtte.

Vi ønsker at sikre lige muligheder for faglig udvikling. Vi ønsker at bidrage til at give eleverne gode arbejdsvaner i forbindelse med lektielæsning. Vi ønsker at skabe ro og rum til lektielæsning. Struktur: Det er vigtigt med struktur i lektiecaféen. Derfor er der: a) Faste personaler tilstrækkeligt personale både pædagoger og lærere. b) Dialog og aftaler mellem lærere og lektiecafépersonale. c) Fælles møde til start. d) Lektiecafé varer 45 minutter og eleverne bliver i lektiecaféen hele tiden. e) Eleverne skal have faste pladser. f) Retningslinierne skal være nedskrevet i tilfælde af vikar. g) Retningslinier for utilpassede elever udarbejdes. Man kan komme i lektiecaféen på flere måder: Lærerne kan opfordre forældrene til, at deres børn deltager i lektiecaféen Eleverne tilmeldes af forældre og afkrydses (kontrakt mellem forældre og lektiecafé). Skolepædagog: På Gelsted Skole støtter skolepædagogen op omkring læreres/pædagogers arbejde med de børn, der har sociale vanskeligheder. Det kan være i form af støtte-timer til enkeltintegrerede elever, bevilget via PPR. Det kan være i form af kognitive samtaleforløb. Det kan være i form af støtte til en elev i klassen i kortere perioder, hvor der trænes sociale færdigheder, opmærksomhedsstyring samt etableres strukturer, der støtter elevens faglige og personlige udvikling.

Det kan være i form af støtte omkring en elevgruppe, der har mange konflikter. Her kan der laves samtaleforløb og øvelser, der udvikler øget trivsel i klassen. Et forløb etableres i samarbejde mellem klasseteam, skolepædagog og skoleledelse. Forældrene orienteres om alle tiltag og i nogle tilfælde vil der blive arbejdet med en udvidet forældre kontakt. Indsatsen vil fortrinsvis være rettet mod elever i indskolingen, da vi ønsker at forebygge, at vanskeligheder udvikler sig til tunge problemstillinger. Med denne prioritering arbejder vi på Middelfart Kommunes målsætning om at være en inkluderende folkeskole, hvor indsatsen er målrettet at hjælpe eleven i dennes nærmeste miljø. He udover kan der ydes supervision til de lærere/pædagoger, der underviser barnet, hvis læreren/pædagogen ønsker det. AKT indsatsen PUSTERUMMET beskrivelse af AKT-funktionen på Gelsted Skole Rammer og organisation 10 skemalagte timer ugentligt. Timerne tilstræbes placeret om morgenen og i de sene undervisningstimer AKT-indsatsen sker i lokalet i lokale 102 overfor kontoret (UU-vejlederlokalet) Forebyggelse og trivsel på elevplan, gruppeplan, på klasseplan I de skemalagte timer kan AKT lærere/pædagoger gennemføre trivselssamtaler med elever, med grupper, med lærere om elever eller grupper af elever, som man gerne vil have inspiration til at arbejde med på en anden måde. Desuden tager Akt-personalet imod de elever, der har brug for et pusterum her og nu af nedenstående årsager:

Pusterummet/Håndbremsen (navnet kan drøftes), stedet hvor: Eleven kan få et pusterum Klassen kan få et pusterum Medarbejderne kan få inspiration til det videre arbejde med eleven/gruppen/klassen Her kan man som elev komme i kortere eller længere tid, hvis man har brug for: Hjælp til at undgå konflikter Hjælp til at tro mere på sig selv Hjælp til at være en god kammerat Hjælp til at få gode venner Hjælp til at ændre dårlige vaner Mere voksentid og nærvær, end der vil være mulighed for i klassen Formål med indsatsen At elevens uhensigtsmæssige adfærd stopper. At eleven får egen erkendelse af det uhensigtsmæssige i adfærden At eleven lærer andre handlestrategier At eleven lærer egne reaktionsmønstre at kende og selv kan stoppe denne og bede om hjælp, inden det går galt At vi arbejder forebyggende på elevplan, på gruppeplan og på klasseplan Hvordan kan man som lærer/pædagog bruge Pusterummet? I de skemalagte timer kan man som personale sende en elev til AKT, som man har brug for at få ud af klassen for f.eks. at skabe ro til undervisningen. I Akt en taler Akt-personalet med eleven og undersøger, om man kan hjælpe eleven til en bedre forståelse af, hvordan eleven bliver bedre i stand til at være med i undervisningen og lære noget. Dette kan ske med en samtale eller flere, alt efter, hvad AKT-personalet vurderer.

Hvis man som personale har brug for dette uden for de skemalagte lektioner, sender man eleven på kontoret, hvor ledelsen tager den indledende samtale med eleven. Hvis der er brug for opfølgning, overleveres sagen til Akt-personalet, hvis de har tid til det, ellers følger ledelsen selv op med flere samtaler eller andet, alt efter, hvad man vurderer, der kan føre til, at eleven ændrer sin adfærd henimod en mere hensigtsmæssig adfærd. Hvis en gruppe elever er involveret i en konflikt, som man vurderer, vil tage meget af undervisningstiden at løse op, kan der tilbydes elevmægling i Pusterummet Hvis der skal iværksættes en længerevarende indsats, sker det på baggrund af en indstilling, som klasseteamet udfærdiger. Samarbejde med forældrene Hvis en elev har været henvist til Pusterummet en enkelt gang og der ikke er brug for yderligere samtaler, orienteres forældrene, hvis AKT-personalet vurderer, at der er behov for det. Hvis en elev har været henvist 2 gange til Pusterummet inden for en kortere periode, orienterer AKTpersonalet forældrene. Handleplan præsenteres for forældrene og forældrene medinddrages i arbejdet med eleven Hvis der er brug for en dybdegående indsats, indkalder klasselæreren sammen med AKT-personalet til en samtale, hvor forældrene orienteres, og hvor man aftaler en handleplan Gelsted Skoles Faglige Ressourcecenter Ressourcecenteret består af tre forskellige former for indsats: 1. Kursusindsatsen En lærer har 20 lektioner pr. uge. Børn, der har fordel af en intensiv indsats i fht. deres faglige vanskeligheder, indstilles af deres lærer til denne form for støtteindsats. Børnene sammensættes i hold, og holdene undervises intensivt i kortere perioder. Derefter vender børnene tilbage til klassen og følger den

normale undervisning her. Det aftales med elevens lærere, hvor ofte eleven har fordel af at få denne form for støtteundervisning. Undervisningen vil blive tilrettelagt med forskellige pædagogiske redskaber, hvor stoffet konkretiseres for eleverne og hvor undervisningen lige så godt kan foregå ude som inde. Børnene modtager intensiv undervisning periodevis i dansk, matematik og evt. engelsk. Den intensive indsats kan også gennemføres i fht. særligt intelligente børn, der kan møde udfordringer igennem en differentieret undervisning, hvor de udfordres på hver deres faglige niveau. 2. Kontinuerlig indsats Derudover tilbydes en kontinuerlig indsats, som varetages af to lærere med stor erfaring inden for specialundervisning i dansk og matematik. 3. IT-baseret undervisning. En lærer tilbyder IT-baseret undervisning, hvor elever, der har fordel af denne form for undervisning, kan indstilles af deres lærer. Denne lærer er også ansvarlig for at sikre, at de elever, der anvender IT-rygsækken, hjælpes i fht. de tvivlspørgsmål, de måtte have samt at de udnytter de muligheder, der er i det tekniske udstyr mest muligt. Denne lærer tager sig også af at omsætte matematikundervisning for udskolingseleverne til en form, hvor de elever, som ikke profiterer af den almindelige undervisning, kan hjælpes til at forstå den abstrakte matematik. Procedure for, at elever med faglige vanskeligheder kan få hjælp fra det faglige ressourcecenter: 1) Elevens vanskeligheder drøftes og beskrives af klasseteamet.

2) Ressourcecenteret beslutter efter indstilling fra klasseteamet, hvordan man kan søge at afhjælpe elevens vanskeligheder. Skoleleder og psykolog inddrages i nødvendigt omfang. 3) Klasseteamet orienterer forældrene om støtteforanstaltningen og Ressourcecenterets forventninger om samarbejde, motivation og medansvar fra elev og forældre. 4) Ressourcecenteret udarbejder undervisnings- og handligsplaner for de enkelte elever/hold. 5) Ressourcecenteret udarbejder statusbeskrivelser efter hver periode og der afholdes samtaler med klasseteamet om videre tiltag. Statusbeskrivelserne placeres i elevkartoteket som dokumentation. 6) Har eleven massive faglige problemer eller problemer af anden art skrives et indstillingsskema til PPR eller der sker indstilling til skoleleder for videre foranstaltning. Læsevejleder Vi ønsker at skærpe Gelsted Skoles indsats for læsning gennem forskellige tiltag: Vi gennemfører følgende faglige, summative testning: årgang Læseprøver Staveprøver Matematikprøver 0. DLB (efterår og forår) KTI 1. ILbasis(delprøver) MG 1 OS 64 (forår) 2. OS 64 (efterår) ST 2 OS 120 (forår) 3. OS120 (efterår) ST 3 MG 3

SL 60 (forår) 4. SL 60 (efterår) ST 4 SL 40 (forår) 5. LÆS 5 ST5 MG 5 6. TL 1 7. TL 2 MG/F 7 Derudover deltager alle elever i de Nationale tests, sådan som det er fastsat af Undervisningsministeriet. Indskolingsklasserne arbejder med et løbe/læsebånd, hvor alle klasser 2-3 gange om ugen gennemfører en kort løbetur om morgenen, hvorefter de læser resten af lektionen. Formålet med indsatsen er at fremme elevernes læsning og give eleverne mere energi til skoledagen. Vi starter projektet med en måling af elevernes niveau for læsning. Derefter foretager vi en måling af elevernes læsning efter ½ år og efter 1 år. Vi sætter derudover fokus på faglig læsning på følgende måde: - Alle faglærere forpligter sig til at arbejde med faglig læsning - Introduktionskursus for alle faglærere om, hvordan de kan arbejde med faglig læsning - Skolebiblioteket danner læsekasser indenfor faglig læsning på alle klassetrin - Læsevejleder er ressourceperson for kollegerne i fht. faglig læsning Læsevejlederen er ressourceperson for sine kolleger i disse projekter samt for: - Dansklærerne ved opgørelse/tolkning af læsetests efter behov Motorik Sanse-motoriske vanskeligheder kan tage opmærksomheden fra læring og samvær, hvilket kan komme til udtryk i hyperaktivitet, manglende koncentration og opmærksomhed samt lavt selvværd.

Derfor har vi valgt at tilbyde motorisk træning i kortere eller længere forløb. Tilbuddet er rettet imod elever i indskolingen og foregår på små hold med max fire elever ad gangen. Eleven får tilbudt motorisk træning ved at klasseteam og skolepædagog vurderer, at det kunne være gavnligt for elevens trivsel og læring. Forældrene skal give deres tilladelse til, at et forløb sættes i gang og forældrene holdes løbende orienteret om elevens udbytte af motorikundervisningen.