Bilag 4 Skatteskøn 27. april 2012 Sagsbeh: JJJ Sagsnr.: 2012/0045609 Økonomiafdelingen Skatteskøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende skatteskøn er skønnet efter samme metode, som til budget 2012, dvs. at finansministeriets vækstrater på komponenter er brugt til det kommende budgetår og KL s seneste vækstskøn er anvendt på overslagsårene. Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016. (mio. kr.) B2012 BF2013 BO2014 BO2015 BO2016 Kommunal indkomstskat -4.257,3-4.785,7-4.810,1-4.840,8-4.961,9 - Heraf efterreguleringer 0,0-244,7-101,1 0,0 0,0 Selskabsskat -49,5-53,4-46,9-54,4-54,4 Anden skat pålignet visse indkomster -28,7-21,8-22,6-23,2-23,8 Grundskyld -361,3-384,8-410,4-434,3-458,7 Anden skat på fast ejendom -83,9-81,5-82,6-82,6-83,8 I alt -4.780,6-5.327,1-5.372,7-5.435,4-5.582,6 Samlet set forventes en merindtægt på 72,5 mio.kr. i skatteindtægterne for perioden 2013-2015 sammenlignet med overslagsårene i budget 2012, jf. tabel 2. Merindtægten modsvares i nogen grad af et reduceret balancetilskud på tilskuds- og udligningssiden jf. bilag 5. Tabel 2. Forskelle i forhold til overslagsårene i budget 2012 (mio. kr.) BF2013 BO2014 BO2015 SUM 2013-2015 Kommunal indkomstskat -101,9-24,9-0,3-127,2 - Heraf efterreguleringer -49,3 2,7 0,0-46,6 Selskabsskat -4,0 9,9 8,7 14,7 Anden skat pålignet visse indkomster 8,0 8,5 8,9 25,3 Grundskyld 0,8 2,1 4,6 7,5 Anden skat på fast ejendom 2,4 2,4 2,4 7,2 I alt -94,7-2,0 24,3-72,5 I alt, ekskl. efterreguleringer -45,4-4,7 24,3-25,8 (+=mindreindtægt, -= merindtægt) Merindtægten skyldes hovedsageligt en merindtægt på 127,2 mio. kr. i kommunal indkomstskat. Dette følger af at det opdaterede skøn for udskrivningsgrundlaget i 2010 er højere end skønnet der ligger til grund for det endelige budget 2012 (hvilket betyder merindtægter på ca. 54 mio.kr. i 2013) og at den skønnede efterregulering i 2013, som følge af valget af selvbudgettering i 2010 er forbedret med 49 mio.kr.. 1
Det nye skøns vækstrater for perioden 2010 til 2013 medfører en mindreindtægt på ca. 2 mio.kr. Vækstraterne fremgår sammen med skønnet for udskrivningsgrundlaget af tabel 3. Tabel 2 viser, at det nye skatteskøn indeholder et mindreprovenu på anden skat pålignet visse indkomster på ca. 8 mio. kr. årligt. Det skyldes at provenuet fra dødsbobeskatning for 2013-15 i det endelige budget 2012 var baseret på den endelige skattekørsel vedr. 2009. Det nye skøn er baseret en skatteoptælling vedr. 2010 og hvor det tyder på et væsentligt fald i provenuet. Generelt kan der være stor variation i provenuet fra dødsbobeskatning mellem årene. Det nye skøn for provenuet fra ejendomsskatter medfører en mindreindtægt på grundskyld og anden skat på fast ejendom i perioden 2013-15 på 14,7 mio.kr. Kommunal indkomstskat Udvikling i kommunernes udskrivningsgrundlag Nedenstående tabel viser Finansministeriets (ØR) og KL s skøn for udviklingen i det samlede udskrivningsgrundlag på landsplan, samt skønnet for FK s udskrivnings-grundlag, til hhv. budget 2012 og 1. finansielle orientering for BF2013. Tabel 3. Vurdering af det samlede udskrivningsgrundlag (mia. kr.) 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Endelig budget 2012 Finansministeriet ØR august 2011 774,3 808,9 825,2 Vækst i pct. 4,5% 2,0% KL G.1-3 - 21/6 2011 778,1 810,0 820,5 851,7 888,3 918,5 Vækst i pct. 4,1% 1,3% 3,8% 4,3% 3,4% Frederiksberg Kommune ØA. 23. kørsel 2010. D. 26/8 2011 17,6 18,3 18,7 19,4 20,3 21,0 Vækst i pct. 3,6% 2,5% 3,8% 4,3% 3,4% Budgetforslag 2013-1. finansielle orientering Finansministeriet ØR december 2011 776,3 800,1 821,9 867,7 Vækst i pct. 3,1% 2,7% 5,6% KL G.1-1 - 27/03 2012 777,0 805,0 821,1 858,8 890,6 915,6 938,4 Vækst i pct. 3,6% 2,0% 4,6% 3,7% 2,8% 2,5% Frederiksberg Kommune ØA. 51. kørsel 2009. D. 20/3 2012 17,8 18,2 18,7 19,7 20,4 21,0 21,5 Vækst i pct. 2,3% 2,3% 5,3% 3,7% 2,8% 2,5% Budgetforslag 2012 - Finansministeriets og KL s skøn Det fremgår af tabel 3 at finansministeriet marginalt har opjusteret deres skøn for kommunernes udskrivningsgrundlaget i 2010. Til gengæld har ministeriet nedjusteret væksten fra 2010 til 2011 og opjusteret den i mindre grad mellem 2011 og 2012, således at det samlede udskrivningsgrundlag for kommunerne i 2012, er lavere med den økonomi- 2
ske redegørelse fra december 2011, i forhold til redegørelsen fra august 2011. Ministeriet skønner en relativ høj vækst mellem 2012 og 2013 på 5,6 pct. Årsagen til den mere afdæmpede vækst på kort sigt er at statsgældskrisen i en række europæiske stater samt tillidskrisen blandt forbrugere smitter af på Danmark. Virksomheder og forbrugere inden for landets grænser holder ligeledes på pengene, hvilket ikke er gunstigt for væksten. Fremadrettet forventer økonomi- og indenrigsministeriet en højere vækst dels som følge af igangsatte initiativer, udbetaling af efterlønsbidrag samt kickstarten af dansk økonomi med fremrykning af offentlige investeringer. En forudsætning for skønnet med højere vækst i 2013, er at gældskrisen i Europa er aftagende. KL s nye skøn for udskrivningsgrundlaget for 2010 ligger op af finansministeriets fra december, hvor KL nedjusterer, som ministeriet, væksten mellem 2010 og 2011. Fra 2011 til 2012 skønner KL en lavere vækst end ministeriet, og KL s skøn for det samlede udskrivningsgrundlag for kommunerne i 2012 ligger 4,1 mia.kr. under ministeriets skøn. Fremadrettet er KL som ministeriet positiv, med en relativt høj vækst fra 2012 og frem. Skønnet for Frederiksberg kommunes udskrivningsgrundlag i 2010 er opjusteret i forhold til det tidligere skøn ved det endelige budget 2012. Udskrivningsgrundlaget for 2010 fremskrives frem til 2013 med finansministeriets vækstskøn på komponenter, hvilket dog medfører at den samlede vækst mellem årene bliver lavere, end hvis de overordnede vækstrater fra finansministeriet blev anvendt på det totale udskrivningsgrundlag for Frederiksberg jf. tabel 3. Det fremgår af f.eks. at væksten mellem 2011 og 2012 i ØR december er på 2,7 pct. mens den skønnede vækst for Frederiksberg er på 2,3 pct. Dette skyldes, at den konkrete sammensætning af udskrivningsgrundlaget på Frederiksberg afviger fra landsgennemsnittet. Efterregulering af indkomstskatteprovenuet To år efter budgetåret opgøres kommunernes endelige beskatningsgrundlag, og for de kommuner der har valgt selvbudgettering, foretages der tre år efter budgetåret en afregning af efterreguleringsbeløbet. Beløbet beregnes som forskellen mellem det endeligt opgjorte beløb og det foreløbige beløb, som er afregnet i budgetåret. I BF2013 er der indarbejdet en forventet efterregulering (merindtægt) af 2010 til afregning i 2013 på 244,7 mio. kr. og en forventet efterregulering (merindtægt) af 2011 til afregning i 2014 på 101,1 mio. kr. Samlet efterregulering i BF2013 udgør en indtægt 345,8 mio. kr. (-244,7 + -101,1 = -345,9) jf. tabel 4. I B2012 er der indarbejdet en positiv efterregulering for 2010 på 195,46 mio. kr. Der er således i BF2013 tale om en forbedring (merindtægt) på 49,3 mio. kr., for efterreguleringen af 2010. I forhold til efterreguleringen af 2011, der afregnes i 2014 er der tale om 3
en forværring på 2,7 mio.kr. i det der i budget 2012 var budgetteret med en efterregulering på 103,8 mio.kr. Samlet set er der tale om en forbedring (merindtægt) i BF2013 sammenlignet med B2012 på 46,5 mio. kr. (-49,3 + 2,7 = -46,6 mio. kr.). Tabel 4 Efterregulering af indkomstskatteprovenu (mio. kr.) 2010 2011 Budget 2012 Skøn for provenu i Budget 2010-3.875,6 Skøn for provenu i Budget 2011-4.114,1 Skøn for provenu i Budget 2012-4.071,0-4.217,9 Efterregulering af 2010, afregnes i 2013-195,4-103,8 Budgetforslag 2013 = 1.FO Skøn for provenu i Budgetforslag 2013-4.120,3-4.215,2 Efterregulering af 2010, afregnes i 2013-244,7 Efterregulering af 2011, afregnes i 2014-101,1 Merindtægt i BF2013 ifht. B2012-49,3 2,7-46,6 i alt I 2012 valgte Frederiksberg statsgaranti, bliver derfor ikke efterreguleret for 2012 i 2015. (+=mindreindtægt, -= merindtægt) For at vurdere om en beslutning om selvbudgettering har været en fordel, er det nødvendigt at se på skattesiden og tilskuds- og udligningssiden under ét. Tilskud og udligning behandles for sig i bilag 5, mens der nedenfor opsummeres. Indkomstskatteprovenu og tilskud/udligning - Samlet efterregulering af 2010 i 2013 foreløbig opgørelse Tabel 5 Beregning af nettoprovenu ved hhv. garanti og selvbudgettering 2010, mio.kr. Provenu, mio. kr. Ved statsgaranti (a) Ved selvbudgettering (b) Forskel (a)-(b) Indkomstskatteprovenu A -3.988,3-4.120,3-132,0 Foreløbig tilskud og udligning inkl. midtvejsregulering 1 B -335,0-497,7-162,6 Nettoprovenu C=A+B -4.323,4-4.618,0-294,6 Skøn over efterregulering af udligning vedr. 2010 i 2013, I alt inkl. efterreguleringer. D 0,0 260,3 260,3 Provenu i alt inkl. efterreguleringer E=C+D -4.323,4-4.357,7-34,3 1) Ekskl. midtvejsregulering af modregning vedr. afståelse af energivirksomheder. (+=mindreindtægt, - = merindtægt) 4
Det seneste skøn for udskrivningsgrundlaget for 2010 betyder, at det var en fordel at vælge selvbudgettering i 2010. Statsgarantien (indkomstskat og tilskud & udligning) for 2010 ville have givet 4.323,4 mia. kr., og med dette nyeste skøn forventes en indtægt på 4.357,7 mia. kr. Kommunen modtager dermed et ekstra provenu på 34,3 mio. kr., som følge af valget af selvbudgettering for 2010, hvilket fremgår af tabel 5. Da valget af selvbudgettering vedr. 2010 blev truffet var forventningen at der ville være tale om et netto provenu inkl. efterreguleringer på 4.295,8 mio.kr. I forhold til dette udviser det nye skøn på 4.357,7 mio.kr. et merprovenu på 61,9 mio.kr. Den endelige opgørelse af 2010 foreligger ultimo maj 2012. Indkomstskatteprovenu og tilskud/udligning - Samlet efterregulering af 2011 i 2014 foreløbig opgørelse Det nye skøn viser endvidere at det, indtil videre, var en fordel at vælge selvbudgettering for 2011. Statsgarantien ville have givet en indtægt på 4.579,9 mia. kr. i forhold til provenuet ved selvbudgettering som er 4.644,3 mia.kr. jf. det seneste skøn. Dermed har kommunen opnået et merprovenu på 64,4 mio.kr. som følge af valget af selvbudgettering for 2011, hvilket fremgår af tabel 6. Tabel 6 Beregning af nettoprovenu ved hhv. garanti og selvbudgettering 2011, mio.kr. Provenu, mio. kr. Ved statsgaranti (a) Ved selvbudgettering (b) Forskel (a)-(b) Indkomstskatteprovenu A -4.111,0-4.215,2-104,2 Foreløbig tilskud og udligning inkl. midtvejsreg 1 B -468,9-489,2-20,4 Nettoprovenu C=A+B -4.579,9-4.704,4-124,5 Skøn over efterregulering af udligning vedr. 2011 i 2013, I alt inkl. efterreguleringer. D 0,0 60,1 60,1 Provenu i alt inkl. efterreguleringer E=C+D -4.579,9-4.644,3-64,4 1) Ekskl. midtvejsregulering af modregning vedr. afståelse af energivirksomheder. (+ = mindreindtægt, - = merindtægt) Da valget af selvbudgettering vedr. 2011 blev truffet var forventningen at der ville være tale om et netto provenu inkl. efterreguleringer på 4.560,3 mio.kr. I forhold til dette udviser det nye skøn på 4.644,3 mio.kr. et merprovenu på 84,0 mio.kr. 5
Selskabsskat Selskabsskatten er budgetlagt som en fremskrivning af budget 2012 med KL s forventninger til udviklingen i provenuet. Det fremgår af tabel 2 at der forventes en merindtægt ca. 4,0 mio.kr. i 2013, og mindreindtægter i 2013 og 2014 på hhv. 9,9 og 8,7 mio. kr. ifht. budget 2012. For hele perioden 2013-15 er der tale om et mindreprovenu på 14,7 mio.kr. jf. tabel 2. Udgangspunktet for beregningen i budget 2012 og det nye skøn, er den endelige afregning af selskabsskat i 2012. Det lavere provenu skyldes dermed at KL s nye skøn for væksten i provenuet fra 2012 og frem, er lavere end skønnet for væksten, som lå til grund for budget 2012 jf. tabel 7. Tabel 7 Provenu fra selskabsskat (1.000. kr.) B2012 BF2013 BO2014 BO2015 BO2016 Selskabsskat BF2013-49.453-53.409-46.947-54.411-54.411 KL's skøn for væksten 1) 8,0% -12,1% 15,9% 0,0% Selskabsskat B2012-49.453-49.453-56.896-63.097 KL's skøn for væksten 2) 0,0% 3) 15,1% 10,9% Forskel mellem BF2013 og B2012, (-= merindtægt) 0-3.956 9.949 8.686 1) KL s skøn i G.1-1, 27-09-2012. 2) KL s skøn i G. 1-3, 21-06-2011. 3 )Den reelle vækst var 20,8 pct. men korrigeret for en ekstraordinær stor afregning i 2012 vedr. tidligere år, var vækstskønnet i G 1-3 fra 2011 stort set 0,0,pct. mellem 2012 og 2013. Anden skat pålignet visse indkomster Anden skat pålignet visse indkomster omfatter den kommunale andel af skat af dødsboer samt bruttoskat efter 48 i kildeskatteloven (forskerskatten). Dødsbobeskatningen er genindført fra 2010. Der er budgetteret med en indtægt på 2,8 mio. kr. i 2013, svarende til kommunes skatteprocentandel af dødsboskattegrundlaget i den kørsel, der danner grundlaget for skønnet for den kommunale indkomstskat til denne 1. finansielle orientering. På bruttoskat efter 48 (forskerskat) er der i 2013 budgetteret med en indtægt på 19,0 mio. kr. svarende til budget 2012 og niveauet for regnskabsresultatet de seneste år 1. I forhold til B2012 forventes der i 2013-2015 et mindreprovenu på ca. 8,0-8,9 mio. kr. årligt. Årsagen til mindreprovenuet er at dødsboskattegrundlaget i den kørsel der lå til grund for B2013 er væsentlig lavere end grundlaget der lå til grund for budget 2012. Provenuet for dødsbobeskatning kan svinge væsentligt mellem de enkelte år, f.eks. var provenuet i 2011 på 2,1 mio.kr. og provenuet i 2010 på 19,9 mio.kr. Overslagsårene for begge poster er budgetteret ved at fremskrive med KL s skøn for væksten i kommunernes udskrivningsgrundlag. 1 Der konstateret en forskel mellem forventningen på 19,0 mio.kr. i indtægt fra forskerskat i 2012 og et udtræk fra SKAT-TELE. Hvis der viser sig en afvigelse vedr. 2012, kan det have en betydning for skønnet for forskerskatten i 2013. Differencen mellem SKAT-TELE og budget 2012 er en mindreindtægt på ca. 16 mio.kr. Forskellen er ikke verificeret og derfor ikke medtaget. 6
2. Grundskyld og dækningsafgift. Grundskyld Der betales grundskyld til kommunen af de afgiftspligtige grundværdier. Kommunalbestyrelsen fastsætter grundskyldspromillen, der mindst skal udgøre 16 og højest 34. I Frederiksberg Kommune er grundskyldspromillen 27. Dækningsafgift, offentlige ejendomme For offentlige ejendomme, statslige og kommunale, der er fritaget for grundskyld, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der i stedet betales dækningsafgift af grundværdien og af forskelsværdien 2. Dækningsafgiften af grundværdierne opkræves med halvdelen af grundskyldspromillen, dog med højest 15 promille. Dækningsafgiften af forskelsværdien fastsættes frit af kommunalbestyrelsen, og kan højest udgøre 8,75 promille. I Frederiksberg Kommune dækningsafgiftspromillerne hhv. 13,5 og 8,75. FK opkræver ikke dækningsafgift af kommunens egne ejendomme. Dækningsafgift, erhvervsejendomme Udover dækningsafgiften for de offentlige ejendomme, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der skal betales dækningsafgift af forskelsværdien for erhvervsejendomme, der anvendes til kontor, fabrik, forretning, hotel og lignende, med en promille på højest 10. I Frederiksberg Kommune er dækningsafgiftspromillen for erhvervsejendomme 8. Ifølge Borgerservice/ejendomsbeskatning går tendensen mod at produktionsvirksomheder flytter ud af kommunen og dermed mindsker provenuet. Til gengæld er en del af de nybyggede ejendomme med til at hæve provenuet, fordi de anvendes til liberalt erhverv. Tabel 8 viser beregningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift. Multipliceres beregningsgrundlaget med de i det ovenstående beskrevne promiller, så får man provenuet, hvilket beskrives i tabel 9. I tabel 9 fremgår ligeledes væksten i provenuet mellem de enkelte år. Det fremgår at skønnet for provenuet i 2013 for BF2013 er på 466,2 mio. kr., hvilket er en stigning på 4,7 pct. i forhold til 2012 i B2012. Tabel 10 sammenligner det skønnede provenu i 2013 i hhv. budget 2012 og budgetforslag 2013. Det fremgår at det nye skøn for provenuet i 2013 ligger 3,2 mio. kr. under skønnet for 2013 i budget 2012. Det svarer til en ændring på -0,7 pct. 2 Forskelsværdien er bygningsværdien, dvs. ejendomsværdien fratrukket grundværdien. 7
Tabel 8. Beregningsgrundlag til beregning af grundskyld og dækningsafgift. (mio. kr.) B2012 B2013 BO2014 BO2015 BO2016 Grundskyld 13.383 1 14.250 15.200 16.085 16.990 Dækningsafgift Statslige ejendomme 949 949 987 987 1.025 Kommunale ejendomme 490 490 509 509 529 Off. forskelsværdi 963 963 1.011 1.011 1.051 Erhverv, forskelsværdi 7.000 6.700 6.700 6.700 6.700 1) Det statsgaranterede grundlag i 2012 vedr. grundskyld. Tabel 9. Provenu grundskyld og dækningsafgift. mio. kr. B2012 B2013 BO2014 BO2015 BO2016 Grundskyld -361,3 1-384,8-410,4-434,3-458,7 Dækningsafgift -83,9-81,5-82,6-82,6-83,8 Statslige ejendomme -12,8-12,8-13,3-13,3-13,8 Kommunale ejendomme -6,6-6,6-6,9-6,9-7,1 Off. forskelsværdi -8,4-8,4-8,8-8,8-9,2 Erhverv, forskelsværdi -56,0-53,6-53,6-53,6-53,6 I alt -445,2-466,2-493,0-516,9-542,5 Vækst i provenu (pct.) 4,7 5,8 4,8 4,9 1) Det statsgaranterede provenu i 2012 vedr. grundskyld. Tabel 10. Ændring i provenu fra B2012 til BF2013 (mio. kr.) '13 i B12 '13 i 1.FO Diff. Pct. Grundskyld -385,5-384,8 0,8-0,2% Dækningsafgift -83,9-81,5 2,4-2,9% I alt -469,4-466,2 3,2-0,7% (+=mindreindtægt, -= merindtægt) Jakob Johansson Jørgensen Fuldmægtig 8