Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017

Relaterede dokumenter
Kompetencestrategien og den medfølgende årlige handlingsplan er udfærdiget af Samarbejdsudvalget.

KOMPETENCE- UDVIKLING SUBSTRATEGI

Kompetencestrategi for Lægemiddelstyrelsen

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

Skatteministeriets ledelsespolitik

Rigspolitiets kompetenceudviklingsstrategi

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Uddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune

HR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

N O TAT. KL s HR-strategi

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Styrelsen for Patientsikkerhed

KONCERNLEDELSESPOLITIK God ledelse i Fødevareministeriet

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Kompetencepolitik. Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune

AARHUS UNIVERSITET HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR SCIENCE AND TECHNOLOGY. Udarbejdet den 27. oktober 2016 Opdateret den

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer

Kompetencestrategi

gladsaxe.dk HR-strategi

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi

Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)

Digitaliseringsstrategi Sprogcenter

Politik for kompetenceudvikling

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

KOMPETENCESTRATEGI. 2. juni Kompetencestrategiens baggrund og formål

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

MUS. Vejledning til lederen om

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

Kompetenceudvikling i Billund kommune.

Strategi Lars Stevnsborg

Lederudvikling. Randers Kommune

at medarbejdere og ledere yder Øgede forventninger hos kommunens borgere til bedre og

Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk

At være medarbejder i Serviceafdelingen

DIN PERSONALEPOLITIK VEJEN TIL EN ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling

Metropols personalepolitik. Metropols personalepolitik

Stillings- og personprofil. Lægelig direktør. Sygehus Lillebælt Region Syddanmark. April 2015

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

MUS. Vejledning til medarbejderen om

HR-strategi

På hvilket område er du leder? Procent Antal Børne området 28% 212 Skole området (inkl. SFO, Klub, Ungdomsområdet)

Strategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København

Guide til en god trivselsundersøgelse

Skatteministeriets kompetencestrategi

HR-vision 4. HR-indsatsområder 6. Ledelsesudvikling 6. Kompetenceudvikling og talentudvikling 7. Rekuttering 9

Guide til en god trivselsundersøgelse

Bilag 2. Fødevarestyrelsens kompetencemodel blomsten

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Job- og kompetenceprofil. Botilbuds- og hjemmevejlederleder Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Strategiplan Administration og Service

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Strategi for Regional IT

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Kompetencestrategi 2012 for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET

Kommunikationsstrategi. Styrelsen for Patientsikkerhed

Bocenter for unge og voksne med særlige behov Jobprofil. Afdelingsleder for. Samværs og aktivitetstilbuddet Regnbuen & Følstruphusene - Hus A

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Strategiplan

Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

Centerstrategi Center for Børn med Handicap

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Anbefalinger til at øge ligestilling og mangfoldighed i ledelsen

Handlingsplan for Sundhedsstyrelsens tilsynsvirksomhed Afsluttende afrapportering pr. 25. august 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Direktionen. Aftale Rev. 7/1-08

Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige

MUS og kompetenceudviklingsplaner

Kompetenceudvikling i Økonomistyrelsen.

TH. LANGS HF & VUC - vi bringer dig videre. Kompetencestrategien på TH. LANGS HF & VUC

HR-strategi Udgivet af Danmarks Statistik Februar 2019 Foto: Grafik af Danmarks Statistik

Ledelsesroller i Byens TMF

Transkript:

Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 1. april 2017 31. december 2019

Indhold 1 Indledning 2 2 Kompetencestrategiens kontekst 3 2.1 Styrelsens aktuelle situation 3 2.2 Kompetencebehov 3 3 Strategiske indsatsområder 4 3.1 Introduktion 4 3.2 Fastholdelse og udvikling 4 3.3 Ledelsesudvikling 5 3.4 Helhedsforståelse, koordination og læring 5 4 Evaluering af kompetencestrategien 6 5 Kommunikation 7 Side 1 af 7

1 Indledning Kompetencestrategien gælder for alle medarbejdere og ledere i Styrelsen for Patientsikkerhed og sætter den overordnede ramme og retning for kompetenceudviklingsindsatsen i styrelsen i perioden 2017-2019. Som et af de i alt seks strategiske pejlemærker ønsker Styrelsen for Patientsikkerhed at udvikle de skarpeste sundhedsfaglige, juridiske og administrative kompetencer. Målet er, at STPS i 2019 er blandt de tre mest attraktive offentlige styrelser at arbejde i. Kompetencestrategien prioriterer konkrete indsatsområder, der skal udvikle og vedligeholde medarbejdernes og ledernes kompetencer i forhold til styrelsens strategi, mål og kerneopgaver frem mod 2019. Styrelsens kompetencestrategi skal ses i forlængelse af de Koncernfælles principper og rammer for strategisk kompetenceudvikling (bilag 1), og afspejler i øvrigt Styrelsens vision, mission og værdier. Kompetencestrategien tager afsæt i det indledende arbejde med formulering af de strategiske pejlemærker, ALT-rapporten, andre aktuelle initiativer, som fx beskrivelse af ledelsesudvikling og udvikling af kompetenceprofiler. Strategi for anvendelse af midlerne fra kompetencefonden fremgår af bilag 2. Kompetencestrategien skal bidrage til at sikre, at Styrelsen for Patientsikkerhed: Er en attraktiv arbejdsplads med et stærkt fagligt, udviklende og lærende miljø. Til enhver tid kan tiltrække, fastholde og udvikle fagligt kompetente medarbejdere med både organisatoriske, faglige og personlige kompetencer, der kan anvendes bredt i styrelsen og bidrage til, at styrelsen kan varetage opgaveløsningen effektivt, professionelt og med høj faglig kvalitet. Har fokus på kompetenceudvikling som et fælles anliggende for medarbejdere og ledere, og at kompetenceudviklingen gennemføres som en systematisk, kontinuerlig og strategisk forankret proces, hvor den enkeltes ressourcer og evner sættes bedst muligt i spil i forhold til styrelsen strategi og opgaver i jobbet. Understøtter den lærende organisation og sikrer videndeling og helhedsforståelse. At Styrelsen for Patientsikkerhed kontinuerlig fremmer, at kompetenceudviklingen sker i sammenhæng med relevante nationale og internationale vidensmiljøer. Side 2 af 7

2 Kompetencestrategiens kontekst 2.1 Styrelsens aktuelle situation Styrelsen for Patientsikkerhed blev etableret i 2015 med en central og kompleks opgaveportefølje på sundhedsområdet. Styrelsens nye opdrag har krævet ændringer og nye tiltag. Organisationen er således fortsat i en udviklings- og forandringsproces både hvad angår reorganisering /flytning mellem forskellige matrikler i landet og oprustning samt tilpasning af ressourcer målrettet opgaveløsningen. Reorganiseringen og de mange nye udviklingstiltag er krævende. I det lys er der behov for at prioritere konsolidering, kontinuitet og koordination af allerede iværksatte indsatser. Samtidig med at der stilles skarpt på indsatser målrettet medarbejderne og lederne, således at styrelsen fastholder og udvikler sine kompetencer midt i denne transformation. 2.2 Kompetencebehov Med afsæt i disse rammer og den aktuelle situation peger kompetencestrategien på følgende behov, som kompetenceindsatsen bør fremme: At der etableres et velfungerende introduktionsprogram for nye medarbejdere incl. sektionsledere og chefer, herunder velfungerende IT understøttelse. At der skabes et overblik over styrelsens samlede kompetencer, så eventuelle uudnyttede kompetencer og udækkede behov i styrelsen kommer i spil. At fremme mobilitet og udvikling ved at der skabes en større klarhed over, hvordan medarbejdere og ledere kan udvikle sig i form af karriereveje/karrierevejledning. At der etableres et fælles værdigrundlag for ledelse i styrelsen, som skal være kulturbærende samt at lederudvikling målrettes og afstemmes den enkelte leders behov og ansvarsområde. At styrke mødeformer og tiltag, der fremmer fælles viden, kontinuitet og koordination om vigtige aktiviteter og milepæle samt læringsaktiviteter. At relevante eksterne aktører og vidensmiljøer inddrages og bidrager til at vedligeholde og udvikle relevante kompetencer på alle niveauer. Side 3 af 7

3 Strategiske indsatsområder Kompetencestrategien har fokus på nedenstående fire indsatsområder frem til 2020. 3.1 Introduktion En professionel modtagelse, introduktion og faglig oplæring i forbindelse med ansættelsen eller rokering i styrelsen sikres ved, at der etableres et velfungerende introduktionsprogram for nye medarbejdere i styrelsen. Indsatser: Etablering og implementering af et introduktionsprogram så nye medarbejdere incl. sektionsledere og chefer hurtigt og systematisk introduceres til styrelsens og kontorets arbejde, herunder etablering af introduktionssamtaler og tutorordninger og til relevante medarbejdere introduktion til fx ledelsesinformationssystemer og økonomisystemer. Udvikling af introduktionsprogrammet tager afsæt i de programmer, der allerede foreligger. 3.2 Fastholdelse og udvikling Ledere og medarbejdere har et fælles ansvar for, at de rette kompetencer udvikles i forhold til styrelsens strategiske pejlemærker, opgaveporteføljen og den enkelte medarbejders og lederes udviklingsønsker. MUS og LUS er centrale værktøjer til systematisk at fremme målrettet udvikling og vedligeholdelse af kompetencer. Kompetenceudviklingen fremmes desuden ved synlige udviklingsog karrieremuligheder i styrelsen. Indsatser: Udvikling og implementering af kompetenceprofiler målrettet styrelsens opgaveportefølje muliggør et samlet overblik over styrelsens eksisterende kompetencer. Samtidig kan dette overblik bidrage til at synliggøre eventuelle kompetencebehov. Udvikling og implementering af karriereveje/karrierevejledning skaber klarhed og synlighed om udviklings- og karrieremulighederne i styrelsen, karriereveje kan eksempelvis være inden for ledelse, projektledelse eller fagspecialistfunktioner. MUS og LUS sikrer en målrettet dialog, hvor medarbejder og chef, med afsæt i det samlede overblik over kompetencer i styrelsen samt mulige karriereveje, drøfter den enkelte medarbejders opgaver og ønsker til udvikling. Dette kobles til kontorets opgaver og styrelsens mål og strategier. Udviklingsplanen der udfyldes ved samtalen er grundlaget for den aftalte fremadrettede kompetenceudvikling og læring Fokus på brug af rokering, jobbytte og anden mobilitet bidrager til at styrke et aktivt læringsmiljø og kompetenceudvikling på tværs i styrelsen, eksempelvis i forbindelse med introduktionen eller senere i forløbet i henhold til mulige karriereveje. Side 4 af 7

3.3 Ledelsesudvikling Vi ønsker en høj ledelseskvalitet i styrelsen på alle ledelsesniveauer. Der skal derfor skabes et fælles værdigrundlag for ledelse i styrelsen. Herudover styrkes ledelsen ved ledelsesudvikling, der sikrer at lederne har ledelseskompetencer svarende til deres ledelsesniveau og fremmer kompetencer indenfor projektledelse, driftsledelse og personaleledelse. Indsatser: Der skabes et fælles værdigrundlag for ledelse, som tager afsæt i de værdier Styrelsen for Patientsikkerhed allerede har vedtaget. Implementering af et nyt lederudviklingsprogram for lederne i styrelsen. Nye ledere deltager på den interne lederuddannelse (LUP) samt evt. ekstern lederuddannelse. Kontinuerlig sparring/mentorsamtale med nærmeste leder omkring opgaver, prioritering og håndtering af sager. 3.4 Helhedsforståelse, koordination og læring Indholdet og kompleksiteten i styrelsens samlede opgavepotefølge stiller krav om den højeste faglighed og den nyeste viden indenfor vores område. Videndeling, samarbejde, koordination og opbygning af faglig sammenhæng internt i styrelsen og med eksterne samarbejdspartnere er i den sammenhæng en vigtig forudsætning for kvalitet og optimal brug af ressourcer i opgaveløsningen. Indsatser: Styrket koordination af viden i form af strukturer, der understøtter at relevant viden inddrages relevant på tværs af styrelsen målrettede fora for udveksling af viden, samt klare kommunikationsveje. Styrkelse og fremme af læringsaktiviteter og samarbejdsprojekter, hvor det giver mening og kan styrke opgaveløsningen og medvirke til at implementere og videreudvikle, den viden/de projekter, der allerede er iværksat. Der skabes og implementeres strukturer, der understøtter fælles viden om vigtige begivenheder og indsatser i styrelsen, så vi ved, hvad der sker, ved eksempelvis afholdelse af husmøder og brug af intranettet. Udvikling af projektkompetencer, således at projektdeltagere, projektledere og projektejere er i besiddelse af relevante kompetencer i forhold til at arbejde i projekter. Side 5 af 7

4 Evaluering af kompetencestrategien Evaluering af strategien vil ske i regi af SU inden udgangen af 2019, og den skal særligt måle på: Om introduktionsprogrammet opleves velfungerende og med relevant indhold for såvel nye medarbejdere, som nye ledere i styrelsen, herunder at IT systemer er velfungerende for medarbejderne Om der er etableret kompetenceprofiler for styrelsens opgaveportefølje, herunder om kompetenceprofilerne reelt har bidraget til at skabe overblik over styrelsens kompetencer og kompetencebehov samt fremmet et formelt uddannelsessystem. Hvorvidt der er udviklet og etableret karriereveje/karrierevejledning/rotationsordninger, som medarbejdere giver positivt udtryk at drage nytte af i deres kompetenceudvikling og at dette indgår som del af karrierevejledningen ved de årlige MUS og LUS? Hvorvidt der er etableret strukturer på tværs af styrelsen, der fremmer koordination og inddragelse af relevant viden, fx husmøder, klare kommunikationsveje, herunder fx at medarbejdere giver udtryk for at få relevant viden Side 6 af 7

5 Kommunikation Styrelsens kompetencestrategi skal være kendt af alle medarbejdere og ledere. Den offentliggøres på intranettet, ved husmøde, i relevante ledelsesfora, på kontormøder. Ledelsessekretariatet følger op med relevante informationer i henhold til de tiltag, der iværksættes på området. Side 7 af 7