De Bynære Havnearealer Trafikplan for de nordlige områder

De Bynære Havnearealer Trafikplan for de nordlige områder Rådgiver: Rambøll Nyvig as September 2006

Indhold 1. Indledning... 3 2. Trafikplanen... 4 2.1 Vejplanen... 4 2.2 Parkeringsløsningen... 8 2.3 Den kollektive trafik... 9 2.4 Gang- og cykeltrafikken... 9 3. Pier 2/Nordlig Bastion (delområde 3)... 11 3.1 Forudsætninger for delområdeplanen... 11 3.2 Rammer for udformning af trafikarealerne... 13 4. Pier 4 (delområde 4)... 16 4.1 Forudsætninger for delområdeplanen... 16 4.2 Rammer for udformning af trafikarealerne... 19 2

1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af trafikplanen, som er grundlag for følgende fire delområdeplaner på Nordhavnen: - Delområde 1: Den rekreative forbindelse - Delområde 2: Boulevarden - Delområde 3: Pier 2/Bastion Nord - Delområde 4: Pier 4 De overordnede forudsætninger for delområdeplanerne er senest fastlagt i dispositionsplanen (2006), som er baseret på Handlingsplanen (2001), Helhedsplanen (2003) og Kvalitetshåndbogen for de Bynære Havnearealer (2005). Formålet med dette notat er primært at fastlægge trafikplanen for Nordhavnsområdet, herunder at beskrive de trafikale forudsætninger for delområdeplaner og rammer for udformning/indretning af trafikløsninger inden for byggefelterne, hvor den detaljerede udformning så vidt muligt overlades til bygherren. Notatet indeholder både de trafikale forudsætninger for den overordnede trafikplan for hele dispositionsplanområdet, inkl. boulevarden og den rekreative forbindelse (delområde 1 og 2), som er beskrevet i afsnit 2, og de specifikke forudsætninger for trafikløsningerne i delområde 3 og 4, som er beskrevet i afsnit 3 og 4. Der er udarbejdet skitseprojekter for hele vej- og stisystemet i dispositionsplanområdet, jf. vedlagte tegning, Skitseprojekt Delområdeplaner, dateret 11. april 2006. De angivne trafikale løsninger vil nærmere skulle afklares og eventuelt justeres i forbindelse med en efterfølgende detailprojektering og myndighedsgodkendelse. 3

2. Trafikplanen Med Århus Byråds vedtagelse af dispositionsplanen for de nordlige områder i juni 2006 er dels den overordnede struktur for den langsigtede trafikplan og dels de nødvendige arealudlæg til trafikanlæggene fastlagt. I forbindelse med udarbejdelsen af delområdeplaner er der sket en videre bearbejdning af trafikplanen, som først og fremmest har været en detaljering af dispositionsplanens trafikplan. Trafikplanen skal betragtes som en forudsætning for delområdeplanerne. Trafikplanen omfatter en vejplan, inkl. en parkeringsløsning, en plan for den kollektive trafik og en plan for gang- og cykeltrafikken. 2.1 Vejplanen Den langsigtede vejplan er vist nedenfor på fig. 1. Fig. 1. Den langsigtede vejplan 4

Boulevarden (delområde 2) Boulevarden er rygraden i vejbetjeningen af Nordhavnen. Den forudsættes udformet som en to-sporet vej, der er tilsluttet Kystvejen i Nørreportkrydset i et signalreguleret kryds. Boulevarden får en samlet bredde på 36 m og en max. hastighed på 50 km/t. Tværprofilet er vist på fig. 2. Fig. 2 Tværprofil for Boulevarden Det fremgår, at der planlægges en letbane i eget åbent tracé i midten samt cykelstier og fortove i hver side. På kort sigt kan der etableres en højklasset busbetjening i det viste letbanetracé. Nørreportkrydset signalreguleres, og der er regnet med plads til, at der kan etableres bomanlæg af samme type som dem, der i dag er i krydset. Herudover vil boulevardens tilslutninger med adgangsvejen til Pier 2, Ølandsgade og tre af sidevejene mod vest være signalregulerede med fuld udveksling, jf. fig. 1. Det nordligste signalregulerede kryds vil give adgang til Lystbådehavnen. Der forudsættes etableret venstresvingspor i de signalregulerede kryds med henblik på, at der kan foretages venstresving fra Boulevarden, inkl. U-sving, uden at den øvrige trafik forstyrres. Signalreguleringerne får især tre opgaver: - At sikre den kollektive trafik prioritet - At holde venstresvingende på Boulevarden tilbage, når der kommer sporvogn/bus. - At undgå, at venstresvingende fra sidevejene ikke holder i kø på sporene og blokerer for sporvogne/busser. Det forudsættes, at signalerne bliver trafikstyrede og forsynet med en grøn bølge langs Boulevarden, og at signalerne i krydsene ved Nørreport og tilslutningen til Pier 2 bliver koordinerede, så der undgås uheldige stuvninger af trafik i starten af Boulevarden. Letbanen vil få sin egen fase i signalerne, hvor der lukkes for andre bevægelser i krydsene. Det har den fordel, at passagererne kan passere kørebanen, når der er en sporvogn/bus ved stoppestedet. Hvis de ligeudkørende på Boulevarden skal have grønt, når en sporvogn/bus passerer, vil det kræve skillerabatter mellem 5

ligeud- og venstresvingssporene, hvilket der ikke er afsat plads til. Det forudsættes, at der ikke skal etableres bomanlæg i de signalregulerede kryds. For de øvrige tilslutninger langs Boulevarden tillades kun højresving ind/ud, idet midterhellerne bliver ubrudte. Det vil indebære, at der må køres mindre omveje og foretages U-sving på Boulevarden, når bilerne skal tilbage til Nørreport fra områderne øst for Boulevarden. De største lastbiler må anvende Sverigesgade, når der returneres mod Nørreport, fordi disse ikke kan foretage U-sving på Boulevarden. Den sekundære vejadgang Der planlægges etableret en to-sporet sekundær vejadgang til Nordhavnen mellem Skovvejen og Sverigesgade nord for Østbanegården. Den er vist på fig. 1 og skitseprojektet. På fig. 3 er vist et tværprofil for den sekundære vejadgang, som indeholder to kørespor, en gennemgående midterhelle, der anvendes til svingspor, og to fællesstier for cykler og gående. På den sekundære vejadgang etableres en stikrydsning ved den rekreative forbindelse samt ved Kystpromenaden. Sidstnævnte planlægges lukket som vejadgang til Lystbådehavnen og erstattet af tilslutninger til Sverigesgade. Begge stikrydsninger tænkes udformet med hævede flader og midterheller for de lette trafikanter. Den sekundære vejadgang vil krydse Grenåbanen i niveau umiddelbart vest for den rekreative forbindelse. Banekrydsningen reguleres med bomme. Tilslutningen til Skovvejen udformes som et trafikstyret, signalreguleret kryds med svingspor i alle tre tilfarter. Det bliver nødvendigt at inddrage det eksisterende venstresvingsspor på Skovvejen fra syd mod Studestalden, og den fremtidige vejadgang hertil begrænses til højresving ind/ud. Signalreguleringen i krydset koordineres med signalet i krydset Skovvejen/Østboulevarden og med bomanlægget ved banekrydsningen. Fig. 3 Tværprofil for den foreslåede sekundære vejadgang 6

Sverigesgade Sverigesgade indgår i vejplanen som en sekundær trafikvej, der fordeler trafikken til bebyggelsen vest for Boulevarden og Lystbådehavnen. Sverigesgade skal desuden afvikle en del af lastbiltrafikken, fordi der ikke er plads til, at de største lastbiler kan foretage U-sving på Boulevarden. Den planlægges udformet som en fartdæmpet trafikvej med hastighedsgrænse på 40 km/t uden cykelstier. Tværprofilet er vist på fig. 4. Fig. 4 Tværprofil for Sverigesgade Der anlægges fortove langs Sverigesgade; det brede fortov (4,0 m) placeres nærmest bebyggelsen. Det kan komme på tale at placere en hovedføringsvej for nye ledninger under Sverigesgade. I givet fald vil det være hensigtsmæssigt at placere kloak- og regnvandsledninger under kørebanen, mens de øvrige forsyningsledninger kan placeres under det brede fortov. Udover sidevejene til Boulevarden skal der etableres tilslutninger til Lystbådehavnen, byggefeltet syd for den sekundære vejadgang og vinterpladsen. Tilslutningernes udformning skal afklares ved fastlæggelse af adgangsforholdene for disse områder. Fartdæmpningen kan opnås ved bump, udformet til 40 km/t, eller hævede flader i forbindelse med tilslutningerne. Sidevejene Bebyggelserne på begge sider af Boulevarden betjenes af lokalveje, som vil blive etableret i to versioner. Sidevejene vest for Boulevarden, som er tilsluttet de signalregulerede kryds, tænkes udformet som fartdæmpede trafikveje med en hastighedsgrænse på 40 km/t. Tværprofilet er vist på fig. 5. Fig. 5 Tværprofil for sideveje, tilsluttet de signalregulerede kryds. 7

De øvrige sideveje vest for Boulevarden og alle sidevejene øst for Boulevarden planlægges udformet som sivegader med en hastighedsgrænse på 30 km/t. Sivegaderne udformes med en smal kørebane, en overkørbar afvandingsrende og fortove. Tværprofilet er vist på fig. 6. Fig. 6 Tværprofil for sideveje udformet som sivegader Der skal så vidt muligt etableres tilslutninger til parkeringskældre fra sivegaderne, jf. skitseprojektet. 2.2 Parkeringsløsningen Omfanget af parkering fastlægges i henhold til parkeringsnormerne i Århus Kommunes parkeringspolitik for midtbyen, jf. tabel 1. Arealanvendelse Parkeringsnorm (p-pladser/100 m 2 ) Bolig 0,5 Erhverv 1,0 Butik 1,0 Tabel 1. Parkeringsnorm (absolut antal p-pladser pr. 100 m 2 ). Antallet af parkeringspladser fastlægges som en absolut norm, således at der til det enkelte byggeri vil blive krævet anlagt et eksakt antal pladser. Alle parkeringsanlæg forudsættes at blive offentligt tilgængelige. På Pier 2/Nordlig Bastion etableres - udover normen - ca. 300 parkeringspladser til erstatning for parkeringspladser, som nedlægges på Skolebakken. Med baggrund i parkeringsnormerne kan der beregnes et parkeringskrav på i alt ca. 5.600 parkeringspladser på Nordhavnen, heraf 900-1.200 pladser på Pier 2/Nordlig Bastion. Der skal imidlertid kun etableres i alt ca. 4.800 parkeringspladser som følge af, at parkeringspladserne kan dobbeltudnyttes af dem, der bor eller arbejder i området. Det betyder, at parkeringspladser, som anvendes af boligerne om natten, kan anvendes af virksomhederne om dagen. Ud fra erfaringer fra tilsvarende bebyggelser er der inden for hver zone regnet med, at halvdelen af parkeringspladserne til boligerne kan være til rådighed for virksomhederne om dagen. Der forudsættes etableret et fælles parkeringshenvisningssystem for hele Nordhavnen, som oplyser brugerne om antal ledige p-pladser i parkeringskæld- 8

rene. Systemet kobles på Midtbyens eksisterende p-info. Parkeringskældrene udformes lyse og trygge med tydelig skiltning og med overvågning. Der er ikke taget stilling til, om der skal indføres betalingsparkering. Såfremt der etableres betalingsparkering, skal betalingsudstyret indrettes med en tilstrækkelig kapacitet internt i kældrene. 2.3 Den kollektive trafik Bebyggelserne planlægges på lang sigt betjent af en letbane, der placeres i egen tracé i midten af Boulevarden. Det rullende materiel kan bestå af ca. 30 m lange to-vogns tog og max. 2,65 m brede letvægts, lavgulvs sporvogne, som kan rumme 185 passagerer. Disse vil endvidere være to-retnings sporvogne med førerrum i begge ender, således at der ikke kræves vendesløjfer. Tracéen er 7,0 m bred, således at der er plads til søjler til luftledningerne (strømforsyning). Der placeres tre stoppesteder på strækningen med perroner, som får en længde på min. 70 m og en bredde på 3,0 m. Der kan herved holde to sporvogne eller en sporvogn og en bus på samme tid. Perronerne placeres i midterhellerne, og der etableres hegn mod kørebanerne. Stoppestederne er placeret i tilknytning til kryds, hvor der er signalregulerede fodgængerfelter. Den maximale gangafstand til et stoppested vurderes at blive 500 m. Det forudsættes, at der indføres prioritering for sporvognene i de signalregulerede kryds på Boulevarden. Som etapeløsning kan der etableres højklasset busdrift i samme tracé og med samme stoppesteder som for letbaneløsningen. 2.4 Gang- og cykeltrafikken Den rekreative forbindelse (delområde 1) Der etableres en rekreativ forbindelse - herunder gang- og cykelsti - gennem De Bynære Havnearealer. I forhold til dispositionsplanområdet forløber denne parallelt med Skolebakken, Kystvejen og Skovvejen samt mellem Grenåbanen og den fremtidige kanal. Der vil blive etableret gangbroer mellem den rekreative forbindelse og havneområdet på tværs af kanalen - ligesom den rekreative forbindelse kobles til Midtbyens cykel- og gangruter. Den rekreative forbindelse får et tværsnit på 8,0 m, fordelt med 3,5 m promenade til fodgængere, 3,5 m til cyklister og et beplantningsbælte på 1,0 m nærmest banen. Tværsnittet er vist på fig. 7. 9

Fig. 7. Tværprofil for den rekreative forbindelse. Øvrige gang- og cykelforbindelser Der etableres enkeltrettede cykelstier langs Boulevarden og den sekundære vejadgang (fællesstier). På den sydligste del af Boulevarden lige øst for Nørreportkrydset etableres i forbindelse med pladsdannelsen en dobbeltrettet cykelsti ind til Pier 2, jf. afsnittet om Pier 2/Nordlig Bastion. På Sverigesgade og sidevejene forventes der ikke anlagt cykelstier. Her planlægges en hastighedsgrænse på henholdsvis 40 og 30 km/t. Der forudsættes etableret cykelparkeringspladser i henhold til Århus Kommunes vejledende normer, jf. tabel 2. Anvendelse P-norm Boliger 2 p-pladser pr. 100 m 2 Erhverv 3 p-pladser pr. 100 m 2 Uddannelse ½ p-plads pr. studerende Tabel 2. Århus Kommunes vejledende parkeringsnorm for cykler. 10

3. Pier 2/Nordlig Bastion (delområde 3) Afgrænsningen af Pier 2/Nordlige Bastion i forhold til den langsigtede vejplan er vist nedenfor på fig. 8. Delområdet indeholder op til ca. 70.000 m 2. Fig. 8. Den langsigtede vejplan og placering af delområde 3. Byggeriet på Pier 2/Nordlig Bastion planlægges påbegyndt i 2008. 3.1 Forudsætninger for delområdeplanen Vejløsningen Der etableres vejtilslutning til Boulevarden så langt fra Nørreportkrydset som muligt, jf. vedlagte skitseprojekt og fig. 8. Adgangsvejen til Pier 2/Nordlig Bastion, som er to-sporet, tilsluttes Boulevarden i et signalreguleret kryds, som skal være trafikstyret og koordineret med Nørreportkrydsets signal. Adgangsvejen deler sig i en adgang til rampen til parkeringskælderen og til terrænniveauet. Det forudsættes, at parkeringskælderen kun er beregnet for personbiler og har en frihøjde på 2,4 m. Der skal i terræn foregå af- og pålæsning til én central vare- 11

gård på Bastionen, hvorfra distribution skal foregå under terræn til bebyggelserne. Der etableres en øst-vest gående sivegade på Pier 2 langs spejlbassinet, som skal afvikle biltrafikken til funktionerne i terræn. Der kan være biladgang på tværs af spejlbassinet. Herudover vil der lejlighedsvis være adgang til det nordfor beliggende bassin (krydstogtskibe) for bustransport, forsyningskørsel - og eventuelt til meget store køretøjer som sættevogne eller blokvogne. Der skal kunne afsættes passagerer i forbindelse med de fremtidige bygningers hovedindgange. Parkeringsløsningen Der etableres en parkeringskælder på i alt 900-1.200 parkeringspladser - heraf 300 parkeringspladser til erstatning for nedlagte parkeringspladser på Skolebakken. Alle parkeringspladser vil være offentligt tilgængelige. Der etableres ikke parkering på terræn. Hvis der indføres betalt parkering, indrettes betalingsudstyret, inkl. evt. bomme, med en tilstrækkelig kapacitet internt i kælderen. Publikumstrapper til parkeringsanlæg placeres tæt på stisystemet, med god adgang fra både Havnepladsen og området på Pier 2. Den kollektive trafik Der planlægges placeret et stoppested nord for tilslutningen til området - med et fodgængerfelt på tværs af Boulevarden nord for krydset. Der planlægges ikke busbetjening på Pier 2/Nordlige Bastion. Gang- og cykeltrafikken Der etableres to stiforbindelser til Pier 2/Nordlig Bastion direkte fra den rekreative forbindelse langs Kystvejen: - Dels i det sydøstlige hjørne af Nørreportkrydset. - Dels via den Centrale Havneplads. Ud fra både sikkerheds- og kapacitetsmæssige hensyn skal der undgås cykeltrafik i krydset Boulevarden/adgangsvejen. Stitilslutningen til den rekreative forbindelse, som er vist på vedlagte skitseprojekt, er en kompliceret løsning. Det planlægges, at pladsen og promenaden på den første del af Boulevardens østside får gågadestatus, således at cykler og fodgængere færdes på det samme areal. Promenaden langs Boulevarden afgrænses eventuelt mod pladsen ved hjælp af steler. Der etableres gangforbindelse mellem Pier 2/Nordlig Bastion og den centrale havneplads på tværs af kanalen. 12

Idet der forventes ca. 2.000 studerende på undervisningsinstitutionerne, vil der samlet blive behov for 1.600-1.900 cykelparkeringspladser - afhængigt af forholdet mellem boliger og erhverv. Cykelparkering placeres hensigtsmæssig i forhold til stinettet og bebyggelsens adgange. 3.2 Rammer for udformning af trafikarealerne I dette afsnit beskrives udformningen af trafikarealerne inden for byggefelterne, hvor den detaljerede udformning overlades til bygherren inden for følgende rammer. Vejløsningen Adgangsvejen anbefales af visuelle grunde drejet 90 grader, jf. fig. 9. Forinden deler den sig i de to veje til henholdsvis parkeringskælderen og terrænet. På skitseprojektet er adgangen til terræn givet prioritet, fordi alle typer køretøjer har adgang her, medens adgangen til parkeringskælderen er udformet som en afgrening, fordi kun personbiler har adgang til parkeringskælderen. Strækningen fra Boulevarden til afgreningen er i den viste udformning forholdsvis kort, så det er vigtigt at udarbejde en løsning med tydelig parkeringshenvisning, som ikke lader bilisterne i tvivl om hvilken af de to baner, de skal vælge. Der indgår som nævnt en øst-vestgående sivegade mellem de to byggefelter og langs spejlbassinet, jf. skitseprojektet. I begge ender af sivegaden etableres vendepladser, som kan anvendes af distributionskøretøjer. Der kan desuden etableres passager af spejlbassinet. Der etableres én central varegård, dækkende hele Pier 2/Nordlig Bastion - placeret inden for byggefelterne. På skitseprojektet er der inden for byggefelterne vist et eksempel på placering af en mulig yderligere udkørselsrampe fra parkeringskælderen, en mulig intern vej og en mulig vendeplads i gården. På fig. 9 er vist, hvordan biltrafikken vil kunne afvikles på Pier 2/Nordlig Bastion. Fig.9. Biltrafikken til Pier 2/Nordlig Bastion 13

De interne veje udføres som sivegader, hvor den maximale hastighed er 30 km/t. Sivegaderne skal have et tværsnit, som tillader, at to lastbiler kan passere hinanden, evt. ved at den ene viger. Der er på planen vist nogle pladsområder, inden for hvilke sivegaderne placeres. Sivegaderne udformes f.eks. med steler og/eller anden markering af belægning, således at der kan skabes en adskillelse af biltrafikken og gang- og cykeltrafikken. Der henvises til tværprofilet i foregående afsnits fig. 6. Vejadgangen til det nordfor beliggende bassin (krydstogtskibe) udformes som en ensrettet sivegade rundt om bygningerne fra den centrale øst-vestgående sivegade. Vejadgangen tænkes ikke anvendt i den daglige situation, men kun ved skibsanløb og når store køretøjer har ærinde på Pier 2. Kajen skal i øvrigt fredeligholdes til promenerende gangtrafik, hvilket f.eks. kan realiseres ved bevægelige steler i kørebanen. Parkeringsløsningen Der placeres en parkeringskælder med 900-1.200 parkeringspladser under hele området. Parkering i flere planer kan blive nødvendig, når der skal være plads til en fælles underjordisk løsning for varedistribution. Til- og frakørsel til parkeringskælderen skal ske via rampen, som vil udgå fra adgangsvejen. På grund af parkeringskælderens størrelse kan der dog etableres endnu en rampe for frakørende trafik, f.eks. placeret inden for byggefeltet på Pier 2, jf. skitseprojektet. Der skal endvidere etableres et parkeringshenvisningssystem for Pier 2/Nordlig Bastion, som på sigt skal integreres i et samlet system for hele Nordhavnen. Cykel- og gangtrafikken Cykeltrafikkens planlagte hovedforbindelser er vist på fig.10. Fig. 10. Cykeltrafikken på Pier 2/Nordlig Bastion 14

Den primære gang- og cykelrute etableres fra den rekreative forbindelse umiddelbart syd for Nørreportkrydset. Cykelruten skal forløbe langs sivegaden på Pier 2, hvor der desuden placeres cykelparkeringsanlæg tæt på de enkelte bygningers hovedindgange. Den nærmere udformning af cykelruterne skal fastlægges i forbindelse med udformningen af byggerierne. Der skal bl.a. tages stilling til, hvor cykeltrafik skal være tilladt, og hvordan cykelruterne skal markeres. Der kan eventuelt være tale om etablering af 3,0 m brede dobbeltrettede cykelstier, markeret med anden belægning, steler og/eller cyklistsymboler - og udformning af pladser og sivegadearealer med gågadestatus, hvor cykeltrafik kan være tilladt. Der etableres en bro for gangtrafik mellem Nordlig Bastion og den centrale havneplads. Hvad angår cykelparkering skal der ske en hensigtsmæssig fordeling af pladser mellem terræn og konstruktioner - eventuelt ved placering af op til ca. 500 cykelparkeringspladser i terræn og resten i konstruktion. Den nærmere placering og udformning af cykelparkeringsanlæggene skal fastlægges i forbindelse med bygningernes udformning. Der etableres fodgængerpromenader i en bredde på 5,0 m på begge sider af adgangsvejen til Pier 2/Nordlig Bastion, hvoraf den nordligste fortsætter i en promenade langs det nordfor beliggende bassin. Der skal desuden etableres gangforbindelse langs kajkanten hele vejen rundt om Pier 2/Den nordlige Bastion. Gangtrafikken skal planlægges nøje sammen med dels trappetårne til parkeringskælderen, der foreslås placeret tættest muligt på den centrale havneplads og City, dels cykelparkeringsanlæggene. Den nærmere udformning af gangarealerne fastlægges i forbindelse med bebyggelsens udformning. 15

4. Pier 4 (delområde 4) Afgrænsningen af Pier 4 i forhold til den langsigtede vejplan er vist nedenfor på fig. 11. Delområdet skal indeholde ca. 300.000 m 2 boliger og erhverv. Byggeriet forventes påbegyndt i 2008. Fig. 11. Den langsigtede vejplan 4.1 Forudsætninger for delområdeplanen Vejløsningen Boulevarden giver delområdet adgang til det overordnede trafikvejnet i Århus Kommune, idet trafikken primært udveksles gennem Nørreportkrydset. Herudover vil den sekundære vejadgang have betydning for bl.a. trafik til det nordlige Århus og derved aflaste Nørreportkrydset. Det er tidligere beskrevet, at Pier 4 betjenes af to typer sideveje: - Trafikvejene mellem Boulevarden og Sverigesgade, som tilsluttes i signalregulerede kryds på Boulevarden og planlægges udformet som fartdæmpede trafikveje, jf. fig. 5. - De øvrige sideveje, der planlægges udformet som sivegader, jf. fig. 6. 16

Parkeringskældre både vest og øst for Boulevarden vil blive tilsluttet til sivegaderne inden for byggefelterne, jf. skitseprojektet - bortset fra den nordligste og sydligste gade mellem Boulevarden og Sverigesgade. Arealet nord for Boulevarden og Sverigesgade planlægges udformet som en pladsdannelse, med et fortov (5 m) og kørebaner (5,5 m) nærmest bebyggelsen. Parkeringsløsningen Der etableres parkeringskældre på hver ø under den kommende bebyggelse på Pier 4. Det vil være en stor fordel både økonomisk og brugsmæssigt, at parkeringskældrene gøres så store som muligt og gerne omfatter flere byggefelter - d.v.s. med en placering under og på tværs af de lokale sideveje m.v. Fordelingen af parkeringspladser er baseret på den i fig. 12 viste opdeling af Pier 4 i zoner. Fig. 12. Opdeling af Pier 4 i zoner I tabel 3 er for Pier 4 vist fordelingen af parkeringspladser på zoner, baseret på de forventede etagearealer. 17

Zone Etageareal (m 2 ) Parkeringspladser (norm) P-pladser, reduceret Bolig Erhverv Bolig Erhverv (anlæg) 2 40.000 18.000 200 180 280 3 37.000 18.000 185 180 270 4 45.500 22.500 230 225 340 5 47.000 25.000 235 250 370 6 34.000 42.000 170 420 510 I alt 203.500 125.500 1.020 1.255 1.770 Tabel 3. Fordeling af parkeringspladser (tal afrundede)på Pier 4. Ud fra erfaringer fra tilsvarende bebyggelser er der inden for hver zone regnet med en dobbeltudnyttelse af parkeringspladserne. Det er således forudsat, at halvdelen af parkeringspladserne til boliger og alle parkeringspladserne til virksomhederne skal være til rådighed om dagen, og at alle parkeringspladserne til boligerne skal være til rådighed om natten. Forudsætningen om dobbeltudnyttelse betyder, at bygherrerne skal etablere et mindre antal parkeringspladser, end parkeringsnormerne angiver. Det reducerede antal parkeringspladser er udtryk for et eksakt antal som skal anlægges. Der skal endvidere etableres et parkeringshenvisningssystem for Pier 4, som på sigt skal integreres i et samlet system for hele Nordhavnen. Hvis der indføres betalt parkering, indrettes betalingsudstyret, inkl. evt. bomme, med en tilstrækkelig kapacitet internt i kældrene. Der kan i begrænset omfang etableres korttidsparkering og mulighed for af- og pålæsning på terræn. Den kollektive trafik Pier 4 planlægges betjent med et stoppested for letbanen (evt. i første omgang bus), som er placeret i den nordligste ende af Boulevarden. Delområdet vil ikke blive betjent yderligere med bustrafik inde i området. Gang- og cykeltrafikken Der etableres fortove langs Boulevarden og alle sideveje. Der vil ikke være cykelstier langs Sverigesgade, som planlægges udformet som fartdæmpet trafikvej. Der vil heller ikke være cykelstier langs sidevejene samt de øvrige lokalveje og pladser, som er udformet som sivegader. På Sverigesgade planlægges en hastighedsgrænse på 40 km/t, og på sidevejene til Boulevarden en hastighedsgrænse på 30 km/t. Jævnfør Århus Kommunes vejledende normer for cykelparkering, skal der etableres de i tabel 4 viste antal cykelparkeringspladser på Pier 4. 18

Zone Cykelparkeringspladser 2 1.300 3 1.300 4 1.600 5 1.700 6 1.900 I alt 7.800 Tabel 4. Cykelparkeringspladser på Pier 4 4.2 Rammer for udformning af trafikarealerne Lokalvejene Lokalvejene inden for byggefelterne kan være både sideveje til Boulevarden og tværgående forbindelser mellem øerne. De udformes alle som sivegader, jf. tværprofilet fig. 6. Der forudsættes at være vejadgang til molerne via disse lokalveje. Lokalvejene skal desuden give adgang til ramperne til parkeringskældrene inden for byggefelterne. Der kan endvidere være korttidsparkering i terræn f.eks. som 90 graders parkering skiftevis i den ene og anden side af vejen samt afsætningsog aflæsningsmuligheder. Hvor vejene passerer pladserne eller promenaderne ved kajerne, markeres de om nødvendigt ved hjælp af steler frem for belægningsskift. Den nærmere udformning fastlægges i forbindelse med bebyggelsernes udformning. Gang- og cykelstierne Hovedstierne udgøres af gang- og cykelstierne langs Boulevarden og den sekundære adgangsvej. Herudover indgår sivegaderne i stisystemet, idet de udformes så cyklerne kan køre sammen med bilerne. Der skal etableres gang- og cykelforbindelser inden for byggefelterne, for at skabe forbindelser mellem bebyggelserne og hovedstinettet samt trapperne fra parkeringskældrene og direkte adgang til cykelparkeringsanlæggene. Den nærmere udformning fastlægges i forbindelse med bebyggelsernes udformning. 19