Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning og sammenfatning I 2015 var der ca.220.000 borgere, som boede i et alment boligområder, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden. Det svarer til knap 4 pct. af hele befolkningen og 23 pct. af alle beboere i almene boligområder. Disse områder er bl.a. kendetegnet ved en markant højere andel af børn og unge end i resten af Danmark. (27 pct. mod 20 pct. i DK). Samtidig har de unge en noget anderledes etnisk baggrund end resten af den almene sektor og den ikke almene sektor. Som det fremgår af figur 1, er næsten 2/3 af de unge i almene boligområder med en boligsocial helhedsplan ikke-vestlige indvandrer eller efterkommere. I den øvrige almene sektor er har ¾ af de unge vestlig baggrund, mens det gælder 95 pct. af de unge udenfor den almen sektor. Den almene sektors boligsociale indsatser har således i høj grad et integrationsformål. Figur 1. Etnisk sammensætning af unge 15-20 årige fordelt på boligform (2015) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Anm. En person har dansk oprindelse, hvis han eller hun har mindst én forælder, som både er dansk statsborger og født i Danmark. Hverken indvandrere eller efterkommere har én forælder, som både er dansk statsborger og født i Danmark. Forskellen mellem indvandrere og efterkommere er, at indvandrere er født i udlandet, mens efterkommere er født i Danmark. Nedenfor er vist nogle overordnede centrale indikatorer for udviklingen i de almene boligområder, som i 2015 havde boligsociale helhedsplaner. Udviklingen er vist for 2008 til 2015, og sammenligner udviklingen i almene boligområder med og uden boligsociale helhedsplaner. Der fokuseres på udviklingen i de unges uddannelsesniveau og kriminalitet. Der har generelt været en meget positiv udvikling blandt de unge i de almene områder med boligsociale helhedsplaner. Det gælder ikke mindst de unge indvandrere af ikke-vestlig herkomst, og både for drengene og pigerne. Andelen af de ca. 3.000 20 årige i HP-områderne, som har gennemført en ungdomsuddannelse på bare 7 år steget fra 29 pct. til 41 pct. Denne stigning giver en samfundsøkonomisk gevinst via stigende livsindkomster på 3,5 mia. kr. pr. ungdomsårgang (se bilag 2). 1
2. Folkeskolen (15 årige) Tabel 1 ser på de unge som 15 årige, dvs. i 9 klasse. Der måles på folkeskolens afgangskarakterer i dansk og matematik, da en række analyser har dokumenteret, at disse har afgørende betydning for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Som det fremgår, har der i perioden 2008-15 været en meget markant positiv udvikling i de områder, som i 2015 har en boligsocial helhedsplan. Udviklingen er markant mere positiv end i almene boligområder uden en boligsocial helhedsplan og i Danmark som helhed. Det betyder, at de unge i de socialt udsatte boligområder, har hentet mærkbart ind på de unge udenfor disse boligområder. De nærmer sig kraftigt de almene boligområder som helhed, mes der for den almene sektor generelt, er et stort set uændret og ganske markant efterslæb i fht. den ikke-almene boligsektor. Tabel 1. Andelen af 9.klasses elever med minimum 4 i dansk og matematik (afgangsprøve) 2008 2015 Ændring (pct.) Almen m. Helhedsplan 37 % 47 % +27 % Almen u. helhedsplan 49 % 55 % +12 % Ikke-almene 69 % 75 % + 8 % I tabel 2 er udviklingen opdelt på køn. Som det fremgår, har der både blandt drengene og pigerne været en markant positiv udvikling i de almene boligområder med en boligsocial helhedsplan, dog kraftigst blandt pigerne. Både drengene og pigerne i områderne med boligsociale indsatser hvoraf 2/3 har ikke-vestlig baggrund nærmer sig niveauet i den øvrige almene boligsektor. Tabel 2. Andelen af 9.klasses elever med minimum 4 i dansk og matematik opdelt på køn Drenge Piger 2008 2015 Ændring 2008 2015 Ændring Almen m. Helhedsplan 36 % 43 % + 21 pct. 39 % 52 % + 32 pct. Almen u. helhedsplan 46 % 51 % + 11 pct. 51 % 58 % + 14 pct. Ikke-almene 66 % 71 % + 8 pct. 72 % 79 % + 9 pct. I tabel 3 er vist udviklingen i folkeskolen blandt de forskellige etniske grupper i de forskellige boligområder. Ser man på de etniske danskere, har der været en pæn fremgang i de almene boligområder med boligsociale indsatser. Man nærmer sig niveauet for den øvrige almene sektor, hvor godt halvdelen af 9.klasseseleverne opnår minimum 4 i dansk og matematik, mens der fortsat er langt op til niveauet blandt de unge i den ikke almene sektor, hvor tre ud af fire elever opnår minimum 4 i de to afgørende fag. Blandt indvandrerne af ikke-vestlig herkomst har der siden 2008 været en næsten eksplosiv fremgang blandt de unge i områderne med boligsociale indsatser, nemlig en stigning på næsten 50 pct., som opnår 4 i både dansk og matematik. 2
Tabel 3. Andelen af 9.klasses elever med minimum 4 i dansk og matematik fordelt på etnicitet Dansk/vestlig Indvandrere Efterkommere 08 15 vækst 08 15 vækst 08 15 vækst Almen m. Helhedsplan 41% 47% +15% 30% 44% +48% 38% 48% +27% Almen u. helhedsplan 52% 57% +9% 33% 41% +26% 43% 52% +20% Ikke-almene 70% 75% +8% 37% 45% +21% 53% 66% +24% Det betyder, at de unge indvandrere i de udsatte boligområder, nu klarer sig ligeså godt som de unge indvandrere i den øvrige almene sektor, og også udenfor den almene sektor. Det skal bemærkes, at indvandrerne i den ikke almene sektor kun udgør en meget lille andel af de unge (1 pct.). Også efterkommere med ikke-vestlig baggrund udgør en meget beskeden andel af de unge i den ikke almene sektor (3 pct.), og at man må forvente, at forældrene som udgangspunkt er mere ressourcestærke end forældrene i de mest udsatte almene boligområder. 3. Ungdomsuddannelse (20 årige) I tabel 4 er vist udviklingen i andelen af de 20 årige, som enten har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Også her har der været en meget markant positiv udvikling i almene boligområder med en boligsocial helhedsplan, nemlig fra godt halvdelen af de unge i 2008 til 2/3 af de unge i 2015. Uddannelsesfrekvensen blandt de unge i de socialt udsatte boligområder nærmer sig hermed kraftigt frekvensen blandt de unge i den øvrige almene sektor. Tabel 4. Andelen af 20-årige som har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse 2008 2015 Ændring Almen m. Helhedsplan 55 % 68 % + 24 pct. Almen u. helhedsplan 65 % 73 % + 11 Pct. Ikke almene 77 % 84 % + 9 Pct. I tabel 5 er vist udviklingen opdelt på køn. Som det fremgår, er der tale om en markant fremgang hos både drenge og piger. Tabel 5. Andelen af 20-årige som har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse Drenge Piger 2008 2015 Ændring 2008 2015 Ændring Almen m. Helhedsplan 51 % 64 % + 26 pct. 59 % 72 % + 22 pct. Almen u. helhedsplan 62 % 70 % + 13 pct. 69 % 75 % + 9 pct. Ikke-almene 74 % 80 % + 11 pct. 82 % 86 % + 7 pct. 3
Ser man på udviklingen fordelt på etnisk baggrund, har der især været en eksplosiv udvikling blandt de unge indvandrere af ikke-vestlig baggrund, dvs. unge som er født i udlandet. Her er andelen af 20 årige, som enten har gennemført eller påbegyndt en uddannelse steget fra ca. halvdelen til 2/3 af de unge. Tabel 6. Andelen af 20-årige som har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse Dansk/vestlig Indvandrere Efterkommere 08 15 vækst 08 15 vækst 08 15 vækst Almen m. Helhedsplan 58 % 68 % +18 % 47 % 67 % +43 % 58 % 68 % +16 % Almen u. helhedsplan 67 % 74 % +10 % 55 % 68 % +25 % 64 % 68 % + 5 % Ikke-almene 78 % 85 % + 9 % 54 % 69 % +27 % 66 % 75 % +13 % Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at både de unge indvandrere og efterkommere i områderne med boligsociale indsatser, i 2015 nu har indhentet de unge indvandrere og efterkommere i de øvrige almene boligområder, og også de unge med ikke-dansk/vestlig baggrund i de udsatte boligområder. Der er fortsat et stykke vej op til de unge med dansk/vestlig baggrund i de ikke almene boliger (jf. figur 1 har 95 pct. af de unge i de ikke almene boligområder dansk/vestlig baggrund), men afstanden er især for de unge indvandrere blevet markant mindre. Man kunne frygte, at den positive udvikling primært skyldes en stigning i andelen af 20 årige, som er i gang med en ungdomsuddannelse (typisk EUD), og ikke andelen som gennemfører en uddannelse. Dette er imidlertid ikke tilfældet, snarere tværtimod. Som det fremgår af tabel 7, skyldes den positive udvikling i de socialt udsatte boligområder, især en markant stigning i andelen af de 20-årige, som har fuldført en ungdomsuddannelse nemlig fra 29 pct. til 41 pct. Stigningen skyldes alene en stigning i andelen, som har gennemført en gymnasial uddannelse. Som det fremgår af bilag 2, er det samfundsøkonomiske afkast pr. ung der gennemfører en gymnasial uddannelse sammenlignet med ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, 9,3 mill. kr. Der bor ca. 3.000 unge 20-årige i HP-områderne. Stigningen betyder, at 360 flere af disse unge har gennemført en gymnasial uddannelse i 2015 sammenlignet med 2008. Det giver en samfundsøkonomisk gevinst i form af stigende livsindkomster på ca. 3,5 mia. kr. pr. ungdomsårgang. Tabel 7. Andelen af 20-årige som har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse Fuldført I gang Ej i gang 2008 2015 2008 2015 2008 2015 Almen m. Helhedsplan 29 % 41 % 25 % 27 % 45 % 32 % Almen u. helhedsplan 38 % 45 % 28 % 27 % 35 % 27 % Danmark i alt 50 % 58 % 24 % 23 % 26 % 19 % 4
4. Mønsterbrydere (25 årige) Tabel 8 ser på uddannelsesstatus hos de 25 årige med ufaglærte forældre, dvs. forældre som ikke selv har en uddannelse ud over grundskolen. Som det fremgår, har de ugen med svage hjemmebaggrund i de udsatte boligområder med en boligsocial helhedsplan, i dag næsten indhentet ikke alene den øvrige almene sektor, men også resten af Danmark, målt på evnen til at bryde den sociale arv. Mens der i almene boligområder med boligsociale helhedsplaner siden 2008 har været en stigning i andelen af unge af ufaglærte forældre, der som 25 årig har gennemført en ungdomsuddannelse, har der i samme periode i Danmark som helhed været et fald på 3 pct.! Tabel 8. Andelen af 25 årige med ufaglærte forældre, som har gennemført en ungdomsuddannelse 2008 2015 Ændring (pct.) Almen m. Helhedsplan 38 % 47 % +23 % Almen u. helhedsplan 46 % 49 % +6 % Danmark i alt 57 % 56 % -3 % 5. Videregående uddannelse (27-30 årige) Også i forhold til at gennemføre en videregående uddannelse, har der siden 2008 været en markant stigning i andelen af unge, som har gennemført en videregående uddannelse. Som det fremgår af tabel 9, har der i de socialt udsatte boligområder været en stigning på 44 pct., hvilket er det dobbelte af de almene boligområder uden boligsociale helhedsplaner, og 3 gange så stor en stigning blandt de unge udenfor den almene sektor. Tabel 9. Andelen af 27-30-årige som har gennemført en videregående uddannelse 2008 2015 Ændring Almen m. Helhedsplan 15 % 22 % + 44 pct. Almen u. helhedsplan 22 % 27 % + 22 Pct. Ikke almene 38 % 44 % + 16 Pct. Også her har stigningen været kraftigst blandt de unge med ikke-vestlig baggrund. Som det fremgår af figur 2, har stigningen blandt de unge mænd med ikke-vestlig baggrund som er bosat i almene boligområder med boligsociale helhedsplaner været 50 pct. (fra 10 pct. til 15 pct.), mens stigningen blandt de unge kvinder med ikke-vestlig baggrund i disse boligområder har været over 100 pct., nemlig fra 10 pct. i 2008 til 22 pct. i 2015. 5
Figur 2. Andelen af 27-30-årige med ikke-vestlig baggrund som har gennemført en videregående uddannelse (bosat i almene boligområder med en boligsocial indsats) 25 20 15 10 5 2008 2015 0 Mand Kvinde 6. Ungdomskriminalitet (10-17 årige) Rigspolitiet opgør hvert år kriminaliteten blandt de 10-17 årige. Der ses både på antal kriminelle og antallet af kriminelle forhold. Danmarks Almene Boliger har i samarbejde med AE-Rådet opgjort udviklingen i ungdomskriminaliteten i almene boligområder med boligsociale helhedsplaner. Der er i alt ca. 90 af disse boligområder, omfattende ca. 225.000 beboere, hvoraf ca. 25.000 er unge i aldersgruppen 10-17 år, svarende til ca. 4 pct. af de 10-17 årige i Danmark. 2/3 af de unge har ikke-vestlig baggrund. Figur 3. Udvikling i andel af kriminelle unge (10-17 år) 2008-2015 6 5 4 3 2 1 0 2008 2012 2015 Helhedsplaner Danmark Den almene sektor har via sine boligsociale helhedsplaner i et tæt samarbejde med kommunerne og politiet fokus på udviklingen blandt de unge i de mest socialt udsatte boligområder. Det er da også lykkes at begrænse kriminaliteten i disse områder samlet set. Siden 2012 er der tale om et fald i anden af de unge, som hvert års registreres for et eller flere kriminelle forhold, på 16 pct., hvilket svarer til faldet i Danmark som helhed. Som det fremgår af figur 3, er andelen af de unge 10-17 årige, som i løbet af det pågældende år er registreret for et eller flere kriminelle forhold, i boligområder med boligsociale helhedsplaner faldet fra 5,4 pct. i 2008 til 3,5 pct. i 2015, svarende til et fald på 35 pct. 6
Bilag 1. Udviklingen i 6 konkrete boligområder Tingbjerg: 2.000 unge (0-18 årige) 2008 2015 Folkeskolen: (Minimum 4 i dansk og mat.) 22 pct. 38 pct. Ungdomsuddannelse: (20 årige) 51 pct. 63 pct. videregående uddannelse: (andel 27-30 årige) 10 pct. 19 pct. Ungdomskriminalitet: (Andel af 10-17 årige) 5,1 pct. 2,9 pct. Urbanplanen: 1.200 unge (0-18 årige) 2008 2015 Folkeskolen: (Minimum 4 i dansk og mat.) 46 pct. 59 pct. Ungdomsuddannelse: (20 årige) 52 pct. 75 pct. videregående uddannelse: (andel 27-30 årige) 13 pct. 24 pct. Ungdomskriminalitet: (Andel af 10-17 årige) 8,3 pct. 3,9 pct. Gellerup/Toveshøj: 2.100 unge (0-18 år) 2008 2015 Folkeskolen: (Minimum 4 i dansk og mat.) 25 pct. 46 pct. Ungdomsuddannelse: (20 årige) 50 pct. 69 pct. Videregående uddannelse: (andel 27-30 årige) 10 pct. 19 pct. Ungdomskriminalitet: (andel af 10-17 årige) 5,1 pct. 2,9 pct. Vollsmose: 3.000 unge (0-18 år) 2008 2015 Folkeskolen: (Minimum 4 i dansk og mat.) 28 pct. 40 pct. Ungdomsuddannelse: (20 årige) 51 pct. 70 pct. videregående uddannelse: (andel 27-30 årige) 10 pct. 17 pct. Ungdomskriminalitet: (Andel af 10-17 årige) 5,9 pct. 4,8 pct. 7
Byliv Kolding: 1.600 unge (0-18 år) 2008 2015 Folkeskolen: (Minimum 4 i dansk og mat.) 36 pct. 52 pct. Ungdomsuddannelse: (20 årige) 53 pct. 73 pct. videregående uddannelse: (andel 27-30 årige) 13 pct. 17 pct. Ungdomskriminalitet: (Andel af 10-17 årige) 5,0 pct. 2,9 pct. Ringparken (Esbjerg): 1.650 unge (0-18 år) 2008 2015 Folkeskolen: (Minimum 4 i dansk og mat.) 39 pct. 64 pct. Ungdomsuddannelse: (20 årige) 57 pct. 70 pct. videregående uddannelse: (andel 27-30 årige) 20 pct. 26 pct. Ungdomskriminalitet: (Andel af 10-17 årige) 4,0 pct. 1,3 pct. 8
Bilag 2. Samfundsøkonomisk afkast af stigende andel unge i de udsatte boligområder som gennemfører en ungdomsuddannelse En stigende uddannelsesfrekvens hos de unge, er både værdifuldt for de unge og for samfundet. Nedenfor er beregnet den samfundsøkonomiske gevinst ved at en ung gennemfører en gymnasieuddannelse sammenlignet med at den unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse ud over folkeskolen. Den samfundsøkonomiske gevinst opgøres ved den forventede stigning i livsindkomsten fratrukket uddannelsesomkostningerne. I tabel 1 kan man se den aktuelle uddannelsesmæssige status for de ca. 30.000 studenter, som blev færdige i 2001. Som det fremgår, har 83 pct. 14 år senere - dvs. i 2015 - gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, 6 pct. er i gang med en uddannelse og 11 pct. har kun en gymnasial uddannelse. Fordelingen på uddannelser er vist i tabel 1. Tabel 1. Uddannelsesstatus i 2015 for unge der i 2001 bestod en gymnasial uddannelse. Erhvervsfaglige uddannelser Kort videregående uddannelse, KVU Mellemlang videregående uddannelse, MVU Bacheloruddannelser, BACH Lang videregående uddannelse, LVU Samlet Intet færdiggjort men i gang Intet færdiggjort og ikke i gang Samlet Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 18 pct. 6 pct. 26 pct. 4 pct. 30 pct. 83 pct. 6 pct. 11 pct. 100 pct. I tabel 2 er opgjort den samfundsøkonomiske gevinst af de alternative erhvervskompetencegivende uddannelser fra tabel 1. Som det fremgår, skaber en ung som ikke gennemfører en uddannelse ud over grundskolen en livsværditilvækst på 8,4 mill. kr. opgjort som livsindkomsten fratrukket uddannelsesomkostningerne. Tabel 2. Livsværditilvækst for forskellige uddannelsesniveauer Livsværdi fratrukket uddannelsesomkostninger Grundskole 8,4 Faglært 14,2 KVU og 16,6 MVU Ba, LVU og Ph.d. 25,8 Kilde: AE-rådet 9
Til sammenligning er livsværditilvæksten for en person, som gennemfører en lang videregående uddannelse i gennemsnit 25,8 mill. kr., dvs. godt det 3-dobbelte af en ung uden uddannelse. Sammenholdes fordelingen på uddannelser, for de unge som gennemfører en gymnasial uddannelse jf. tabel 1, med livsværditilvæksten for de forskellige uddannelser jf. tabel 2, fås det gennemsnitlige samfundsøkonomiske afkast af at en ung gennemfører en gymnasial uddannelse. Denne gevinst er vist i tabel 3. Tabel 3. Livsværditilvækst ved gymnasieuddannelse Ingen uddannelse ud over grundskolen 8,4 mio. kr. Gymnasieuddannelse 17,7 mio. kr. Gevinst gymnasie 9,3 mio. kr. Kilde: AE- rådet og egne beregninger I gennemsnit fordobles livsværditilvæksten for en person fra 8,4 mio. kr. uden uddannelse til 17,7 mio. kr. for den gennemsnitlige person med en færdiggjort gymnasial uddannelse. Den markante stigning i andelen af unge i de udsatte boligområder, som har gennemført en gymnasial uddannelse, er ikke kun en stor gevinst for den enkelte unge, men også for samfundsøkonomien som helhed. Der bor ca. 3.000 unge 20-årige i de almene boligområder med en boligsocial helhedsplan. Jf. tabel 7 ovenfor er andelen af de 20 årige, som har gennemført en ungdomsuddannelse steget med 12 pct.-point fra 2008 til 2015. Det svarer til, at 360 flere unge i HP-områderne har gennemført en gymnasial uddannelse, som vist i tabel 3 ovenfor, er den gennemsnitlige gevinst 9,3 mio. kr. pr. unge. Dvs. at den samfundsøkonomiske gevinst pr. ungdomsårgang af den stigende uddannelsesfrekvens i HP områderne er ca. 3,5 mia. kr. 10