Lærerne har udviklet og anvender læringsmål,

Relaterede dokumenter
Lærerne har udviklet og anvender læringsmål,

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV

Temamøde om strategi

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Folkeskolestrategi

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers

Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY

Kvalitetsrapport Lynghøjskolen

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

MÅL. Indsats ved Handleplan Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2017

Skolepolitiske målsætninger. Fanø Skole.

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Strategi for Folkeskole

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2016

ARBEJDSMILJØSTRATEGI

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers

FAGLIG STANDARD FOR UDDANNELSESPARATHED. Fælles læring stærkere resultater. UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: INDHOLD.

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU-CENTER SYDFYN Nye elementer er kursiveret. Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Status på resultatmål i Børne- og Ungepolitikken (pr. 1. januar 2019)

Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Kvalitetsanalyse 2015

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER

Virksomhedsaftale Kirkeskovsskolen og Center for Uddannelse Skoleleder Dorte Næsborg og uddannelseschef Per Kensø

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN Nye elementer er kursiveret. Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate

UDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE

Lyreskovskolens vision 2022:

Faglig standard for uddannelsesparathed

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsanalyse 2015

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Strategi STRATEGI PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Hvilken faglighed? Hvad er skolen sat i verden til? Endnu dygtigere, og trives endnu bedre. Trivselsforum 2015 Fokus på faglighed

Lyreskovskolens vision 2022:

10. Aabenraa ÅRGANG Hvor går vore elever hen? Tilmeldt den 5. september 2015

Lokal udviklingsplan for

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2015

FOLKESKOLEREFORM 2014

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Handleplan Engelsborgskolen

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

FLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA

Transkript:

MÅL 1 2020 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE, DE KAN BLIVE (10. KLASSE DELTAGER IKKE I DE NATIONALE TEST MEN GÅR TIL EKSAMEN: OSO, FP10, BROBYGNINGSFORLØB M.V. Skolens evne til at ændre perspektiv på undervisnings- og samarbejdspraksis FP10 er frivillig Der er empiri for, at svage elever har brug for stærkere elever at læne sig op ad i en kompetenceudvikling (LP). Når elever modtages, er en stor del personligt, socialt og fagligt længere fra at være uddannelsesparate og livsduelige end tidligere. At skolen etablerer sig som udviklingsskole på trods af større kompleksitet i elevgruppen for dermed at tiltrække dygtige lærere. De rigtige lærere til de rigtige elever Ændrede arbejdsgange i forhold til reduktion af vejledningsressourcer Vi har ikke faglig empiri ved skoleårets start på alle elever til brug for arbejdet med progression At udvikle en systematisk evalueringskultur og en systematisk strategi for progression for alle elever på alle niveauer i forhold til at kunne Kvalificering af samarbejdet på alle planer og bevidsthed om kerneopgaven. Skabe struktur og rammer Målstyret skriftlighed og udvikling af At indhente empiri hos grundskoler og UU samt gennemføre egne test af årets elevgruppe Fortsat kursus i at sætte konkrete læringsmål og arbejde med ud fra kerneopgaven Leder har i samarbejde med PLC og fagudvalg udviklet en dagsorden for samarbejdspraksis, der sætter fokus på alle elevers læringsprogression Fortsat arbejde med motivation og samarbejdsrelationer i forhold til forskellige elevtyper og kerneopgaven. Dette gøres via PLC og fagudvalg Fortsat udvikling af strategi og årshjul for arbejdet med uddannelsesparathed til IT implementeres med henblik på digitalisering af eksamen fra 2017 Lærerne har udviklet og anvender læringsmål, undervisningspraksis og for den enkelte elevtype - RØD - GRØN - BLÅ - ORANGE Elevtype: se bilag 1 2016-2017: Udarbejde procedure til at kunne følge den enkelte elevs progression : Implementering i forhold til fokus på dansk og matematik 2018-2020: Fokus på øvrige fag Lærerne kan analysere og anvender systematisk testresultater fra diverse test/prøver samt anden indsamlet data til at indarbejde i fremadrettet undervisningspraksis og samarbejder om, at de faglige mål nås. Med baggrund i erfaringer fra skoleåret 2016-2017. Fra 2017 Der er udviklet og implementeret revideret organisering af samarbejds- og mødekultur i forhold til arbejdet med uddannelsesparathed for den enkelte elev - fagligt, socialt og personligt Herunder en målrettet plan for inddragelse og samarbejde med forældre og eksterne samarbejdspartnere. Organiseringen heraf implementeres i forbindelse med skoleårets planlægning Alle elever bliver så dygtige, de kan i vælge og gennemføre en og/eller de kommende uddannelsesparate har en plan for de kommende år 2018-2019: Vi har udviklet og implementeret en systematik i forhold til at anvende diverse test- og prøveresultater i bruge det i UPV omkring den enkelte elev og deres faglige udvikling VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT NATIONALT: Alle elever bliver så dygtige, de kan i Den sociale arv er brudt 95 % af alle unge er i stand til at i 2015 Mindst 25 procent 2020 Mindst 30 procent 2025 1

MÅL 2: 2020 ANDELEN AF DE ALLERDYGTIGSTE ELEVER I DANSK OG MATEMATIK SKAL STIGE ÅR FOR ÅR. Skolens evne til at ændre perspektiv på undervisnings- og samarbejdspraksis FP10 er frivillig Vi er afhængige af samarbejdsskolernes overlevering til UU og brobygning til os Hver årgang er unik og kan ikke sml. med årgangen forud At udvikle en systematisk evalueringskultur og en systematisk strategi for progression for alle elever på alle niveauer i forhold til at kunne Kvalificering af samarbejdet på alle planer og bevidsthed om kerneopgaven. Skabe struktur og rammer Målstyret skriftlighed og udvikling af Kursus i at sætte konkrete læringsmål og arbejde med ud fra kerneopgaven Leder har i samarbejde med PLC og fagudvalg udviklet en dagsorden for samarbejdspraksis, der sætter fokus på alle elevers læringsprogression Fortsat arbejde med motivation og samarbejdsrelationer i forhold til forskellige elevtyper og kerneopgaven. Dette gøres via PLC og fagudvalg Fortsat udvikling af strategi og årshjul for arbejdet med uddannelsesparathed til Konklusion på arbejdet med HVOR GÅR DEN HEN At implementere anvendelse af indhentet og egen udarbejdet empiri i et givet skoleår for de fire elevtypegrupper At anvende score fra de interne trivselsundersøgelser til brug for elevens egen forståelse af egen rolle og ansvar i læringsperspektivet i såvel et indeværende skoleår som tiden efter 10. klasse. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT NATIONALT: Alle elever bliver så dygtige, de kan i Den sociale arv er brudt 95 % af alle unge er i stand til at i 2015 Mindst 25 procent 2020 Mindst 30 procent 2025 2

MÅL 3 2020 ALLE ELEVER SKAL OPNÅ 02 I DANSK OG MATEMATIK Skolens evne til at ændre perspektiv på undervisnings- og samarbejdspraksis Der er empiri for, at svage elever har brug for stærkere elever at læne sig op ad i en kompetenceudvikling (LP). Når elever modtages, er en stor del personligt, socialt og fagligt længere fra at være uddannelsesparate og livsduelige end tidligere At skolen etablerer sig som udviklingsskole på trods af større kompleksitet i elevgruppen for dermed at tiltrække dygtige lærere. De rigtige lærere til de rigtige elever Hver årgang er unik og kan ikke sammenlignes med årgangen forud. Lærere gennemfører et kompetenceløft i forhold til ændret undervisningspraksis i matematik og dansk (vejledere) Kvalificering af samarbejdet på alle planer og bevidsthed om kerneopgaven. Skabe struktur og rammer Målstyret skriftlighed og udvikling af Kursus i at sætte konkrete læringsmål og arbejde med ud fra kerneopgaven Leder har i samarbejde med PLC og fagudvalg i dansk og matematik udviklet en dagsorden for samarbejdspraksis, der sætter fokus på alle elevers læringsprogression Arbejde med motivation og samarbejdsrelationer i forhold til forskellige elevtyper og kerneopgaven. Dette gøres via PLC og fagudvalg Vejlederne i PLC udvikler en plan i samarbejde med ledelsen Lederudvikling i forhold til kerneopgave. Ledelsen skal blive god til at artikulere mål og give tilbagemeldinger på og anerkende faglige resultater At vi har udarbejdet og implementeret et læringsforløb sammen med EUD for de elever, der ikke opnår 02 ved FP10 ved prøven i maj-juni og inden, eleverne skal til optagelsesprøve på EUD. 2017/2020 95 % af alle elever har opnået 02 i dansk og matematik VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT NATIONALT: Alle elever bliver så dygtige, de kan i komme på en EUD Den sociale arv er brudt 95 % af alle unge er i stand til at i 2015 Mindst 25 procent 2020 Mindst 30 procent 2025 3

MÅL 4 2020 TRIVSLEN BLANDT MEDARBEJDERE OG ELEVER ØGES I PERIODEN 2015-2020 Organisationen skal blive bevidst om, hvordan vi arbejder konstruktivt med lov 409 Lokaler og arbejdsrum der mangler plads til undervisning og mindre samtalerum Flere modsatrettede interesser omkring udearealer. Hvilket betyder, at det er svært at udvikle et attraktivt ungdomsmiljø med fokus også på fysisk aktivitet med henblik på etablering af Campus. Genskabe ungsdomsmiljøet år efter år med fokus på fællesskabet Italesætte hver medarbejders arbejdsforhold med fokus på visioner og mål og den deraf relaterede opgaveløsning Øget samarbejde mellem institutioner i Nygadeområdet og forvaltning i forhold til at etablere nødvendige fysiske rammer. Ude som inde - eksternt som internt Ledelse og medarbejdere yder en konstant indsats og har motivation i forhold til at udvikle rammer for skabelse af et fælleskab og en sammenhængskraft for elevgruppen med fokus på uddannelsesparathed og livsduelighed På koordinationsmøder og personalemøder udarbejdes et samarbejdskatalog (+TR, AMR, MED) Ledelsen sætter fokus på personalets energier i forhold til at optimere fælles planlægningsopgaver og mødeafholdelse. Alle medarbejdere får en personlighedstest, og der afvikles en kursusrække med fokus på kommunikation, mødeafholdelse og samarbejde i team (konsulentfirma) Arbejdet med konsulentfirma fortsætter foråret 2017 Vi (skole + elevråd) udvikler en metode til, at vi kan måle elevernes trivsel Ansvar: ledelse og elevråd. (Evt. Meebook eller klassetrivsel.dk) Der er i samarbejde med fagforvaltning og institutioner udarbejdet en realistisk plan for en nytænkning af udearealerne Samarbejdskatalog er gennemarbejdet inden planlægning af skoleåret. Senest ultimo marts 2017 således, at der er en klar aftale vedrørende funktioner, opgaver og tid til dette Der er erhvervet viden, udviklet redskaber, og implementeret arbejdsgange i forhold til at optimere den fælles planlægning og mødeafholdelse for medarbejdere Trivselsmåling gennemføres 2 gange om året for elever for at vise udvikling og hele tiden have fokus på ungdomsmiljøet. Måling første gang i skoleåret 2016-2017 2018 Vi holder vores niveau for trivselsundersøgelse i forhold til 2016 (Elever + medarbejdere) KOMMUNALT TRIVSLEN BLANDT MEDARBEJDERE OG ELEVER ØGES I PERIODEN 2015-2020 4

MÅL 5 2020 HVER SKOLE SKAL HAVE EN KOMPETENCEPLAN, SOM MEDFØRER, AT SKOLEN I 2020 HAR FULD KOMPETENCEDÆKNING Den landspolitiske Lovgivning vedrørende 10. klasse bevirker, at det er svært at planlægge langsigtet. Hvert år bestemmer elevtilmeldingen antallet af personaler (markedskræfter) Med baggrund i MUS og TUS udarbejdes en kursus- og uddannelsesplan (revideres årligt) Ledelse og MED Kravet om 02 i dansk og matematik samt faglige udfordringer bevirker, at det fortsat er nødvendigt at uddanne vejledere indenfor flere områder At vi hvert år har det personale ansat, der er i besiddelse af de nødvendige kompetencer i forhold til det enkelte års tilbud, lovgivning og elevgruppe KOMMUNALT At efter-/videreuddanne personale Ud over PLF, inklusion m.m. sørger vi for, at personale deltager i kursus, der vedrører - Campus - Sund skole - Kommunens vækstpolitik (transport) - Samarbejde med r KOMPETENCE- PLAN, DER MEDFØRER, AT DER I 2020 ER FULD KOMPETENCE- DÆKNING At sørge for at vi er en god arbejdsplads og med dygtige medarbejdere internt såvel som eksternt - i forhold til at kunne rekruttere dygtige medarbejdere Med baggrund i organisationsudvikling udarbejdes en kursusog uddannelsesplan (revideres årligt) Ledelse og MED 2017/2020 Fuld kompetencedækning 5

MÅL 6 2020 HVER SKOLE SKAL HAVE EN STRATEGI FOR INKLUSION Elever uden FP9 prøve Elever med manglende trivsel Kæmpe for politisk legitimitet og status som skole (det er vigtigt at have en skole med alle elevtyper i forhold til at de svageste udvikler sig og har nogen at spejle sig i) Vi omsætter viden til handling vi laver ny skole hvert år i forhold til viden om elevgruppe og afsatte ressourcer På ledelsesniveau, personalemøder, teamsamarbejde arbejdes der i helikopterperspektiv, og vi tilpasser skolens fag/valgfag, undervisning og organisation til samfundsudviklingen Samtale med alle elever før skolestart. Samtale + viden fra UU og tidligere skole bestemmer undervisningsrammen og holdsammensætningen Vi gør det, vi siger og reagerer hurtigt på henvendelser, tegn på mistrivsel og faglige udfordringer. Dette i samarbejde med den unge, forældre og samarbejdspartnere ved samtale og udarbejdelse individuel handleplan Lærerne arbejder i et kontinuerligt udviklende læringsmiljø Vi arbejder efter skolens værdier i forhold til at gøre alle elever uddannelsesparate og robuste/livsduelige Lærerne implementerer ændret viden og samarbejdspraksis gennem ændret samarbejdsstruktur og kultur Alle elever er i samme undervisningsramme, hvor alle elever opfordres til at gå til eksamen og de gennemfører. Antallet af elever, der ikke fuldfører 10. klasse i løbet af et skoleår falder fra 10% til 8% i juni 2017 2016/2018 Alle elever modtager et alment tilbud Alle videresendes til et uddannelsestilbud KOMMUNALT HVER SKOLE SKAL HAVE EN STRATEGI FOR INKLUSION* (*UDVIKLENDE LÆRINGSMILJØ, DER OMFATTTER ALLE ELEVER, DER VIL) På ledelsesniveau, personalemøder, teamsamarbejde er der fokus på fravær, mistrivsel og faglige udfordringer i det daglige. Eleven er hele tiden i centrum i forhold til skolens kerneopgave Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, UU, fødeskoler, erhvervsliv, foreninger og udlandet Vedvarende ledelsesopgave at udvikle faglig praksis og teamsamarbejde, omsætte værdier til handeling og sætte refleksion i gang 2017/2020 Alle elever modtager et alment tilbud Alle videresendes til et uddannelsestilbud 6

MÅL 7 2020 TYSKUNDERVISNING STRATEGI FOR UDVIKLING AF TYSKTILBUD I FORHOLD TIL, AT ELEVER I AABENRAA KOMMUNE BLIVER DYGTIGERE TIL TYSK VED TIDLIGE INDSATS Tysk er frivilligt i 10. klasse. Vi må ikke sige: DU SKAL Vi oplever som skole, at interessen for sproget Tysk er dalende færre elever vælger faget og færre kan vælge det i 10. klasse fordi de ikke har haft det i 9. klasse. Vi oplever som en direkte følgevirkning heraf, at elever, der er gode til tysk, mister motivationen i den daglige undervisning Vi modtager elever fra Tyskland og det tyske mindretal i Danmark, som vi skal give flere og større tyskfaglige udfordringer Udarbejdelse af tilbud til årgang Afsætte de nødvendige ressourcer til at gennemføre det nye tilbud 1. Via pilotprojekt i samarbejde med transportvirksomheder i Padborg og IBC udarbejdes projekt for elever med særlige tyskfaglige interesser til skoleåret 2. I samarbejde med 10. klassecenter i Vejle samarbejdes om nye måder at afvikle tysk på dagligdag og til eksamen Vedrørende projekt 1: At vi kan gennemføre projektet med en elevgruppe på mellem 12 og 16 deltagere Vedrørende projekt 2: At 50 % af tyskholdene deltager i projektet. Vedrørende projekt 3: At vi bliver godkendt til deltagelse i projektet. Projektet er 3-årigt. Start i 2017 Tysk er frivilligt i 10. klasse. At vi får flere elever til at vælge tysk i 10. klasse : Andelen af elever, der vælger tysk stiger fra 50 % årgang til 52 % årgang 10. AABENRAA UNG AABENRAA FRA HATE TO HIP TYSKSPROGLIG INTERESSE BLANDT ELEVER ØGES I PERIODEN 2015 2020 GENNEM BREDERE OG BEDRE TILBUD FLERE VÆLGER FAGET OG GÅR TIL EKSAMEN Der kunne i 2016-2017 ikke samles elever til afvikling af Goethe-tysk derfor nye projekter 3. Skolen er deltager i projekt med Interregmidler. Evt. endelig godkendelse i december 2016 Mulighed for at afvikle praktik i Tyskland (forsikringsudfordring). 7