OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1



Relaterede dokumenter
Ledelse & Organisation/KLEO. Om at anvende og inddrage EKSTERN viden

Velkommen til 6. og sidste fælles temadag

Ledelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?

Velkommen til 2. temadag

Ledelse & Organisation/KLEO Om Viviane Robinson

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

Velkommen til 3. temadag

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

Blågård Skoles arbejde med faglig ledelse

Velkommen til 3. temadag

Københavns Kommune Sommeruni 15. Uddelingskopi

Velkommen til 3. lederdag

Forord. og fritidstilbud.

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Valg af metoder og didaktik sætter spot på undervisernes pædagogiske kompetencer

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Velkommen til 3. undervisningsdag

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik

Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

Nye Fælles Mål i grundskolen - overgang til læringsmålstyret undervisning

Gør tanke til handling VIA University College. "Observation som kvalitetsudvikling. Fokus på Observation

Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Revideret oplæg til 3. temadag

Læringsmålstyret undervisning og betydningen af professionelle læringsfællesskaber

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018

4. temadag. Tættere på elevers læring. Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder. tirsdag d. 6. oktober 2015

Opfølgning på Læringsbarometer 2018

Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Februar FGU - kompetenceudvikling

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Introduktion til mindset - OG HVORDAN STUDERENDE KAN BRUGE DET TIL AT OPNÅ BEDRE LÆRINGSSTRATEGIER OG TRIVSEL

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Om at arbejde med tillid. Ledelse & Organisation/KLEO

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Ledelse af læringsmiljøer

Princip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:

Microteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016

UNDERVISERENS VIDENSFUNDAMENT

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Oure/Vejstrup'

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14

AP-Møller projekt: Læring, der ses. Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen. Julie Aarø-Hansen Fagligt Center

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

Standard for den gode praktik

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Ledelseskonference 2016

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Velkommen til forløbet

Status på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Den læringsmålstyrede undervisning

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Uddannelsesplan Houlkærskole

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Læringsmålsorienteret didaktik 1 hold 2

Nyboder Skole som uddannelsessted

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb

Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Response på det pædagogiske didaktiske grundlag. Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19.

Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse

Praksisforsøgsbeskrivelse

Transkript:

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis At løse (og analysere) KOMPLEKSE PROBLEMSTILLINGER At opbygge den nødvendige TILLID i RELATIONER for i fællesskab at kunne udføre det hårde arbejde med at forbedre og udvikle læring og undervisning VIA UNIVERSITY COLLEGE Ellen Brinch Jørgensen 2 2 Robinson 2011

VI TALER HER OM LEDELSE BASERET PÅ AT FINDE OG BRUGE: Evidensinformeret viden om, hvad der virker (bredt evidens begreb) Data om elevernes aktuelle standpunkt, læringsbehov og progression (datadriven leadership) Analyse af den aktuelle situation, aktuel viden, dokumentationsbehov og behov for ressourcer til at nå målene samt monitorering af udvikling Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 3

ROBINSON OM AT ANVENDE OG INDDRAGE VIDEN Det vigtige er ikke, hvad lederen ved men hvordan lederen anvender viden i sin ledelse Dette er andet og mere end formelle kvalifikationer Effektiv elev-centreret ledelse kræver en dyb viden om undervisning og læring (og organisation ) Robinson 2011 Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 4 4

HVILKEN OG HVOR MEGET VIDEN ER DER BRUG FOR? Nok til at kunne: identificere en problematisk praksis på skolen undersøge enhver skolebaseret udfordring anvende både forskning og intern information/data til at kunne finde muligheder for og på sin skole anvende denne viden til at skabe konkrete løsninger på konkrete udfordringer Robinson 2011 Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 5 5

HVAD KU VÆRE RELEVANT VIDEN OM LÆRING OG UNDERVISNING? Undervisning Lærerens fremskaffelse af læremidler og andre ressourcer formidling ledelse af undervisningsmiljøet fra klasserumsledelse til læringsrumsledelse tilrettelæggelse af læringsaktiviteter ledelse af læreprocesser feedback til eleverne Læring Elevernes/barnets læringsudbytte læringsstrategier psykiske læreprocesser udnyttelse af læringsrummet samspil med andre om læringen Leon Dalgas Jensen Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 6

Didaktik er læren om undervisningens mål og indhold Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 7

10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læremiljø Kilde: Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? (2005) Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 8

PENSUMSSTYRET DIDAKTIK Emner Indhold beskrevet med emneord Aktivitetsstyret didaktik Forløb Undervisning beskrevet som forløb og proces Pensum Indhold udmøntet i pensum Aktiviteter Rammesætte og lede proces/aktivitet Formidling Undervisning som formidling af pensum Deltagelse Undervisning som deltagelse i proces/aktiviteter Leon Dalgas Jensen Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 9

LÆRINGSMÅLSTYRET DIDAKTIK Mål Læringsmålstyring Fælles læringsmål nedbrydes til mål for konkrete forløb og aktiviteter Miljø Aktiviteter Etablering af læringsmiljø/-rum Undervisning som læringsaktivitet rettet mod at nå mål Forløb og aktiviteter er begrundet i deres betydning for læringsudbytte i forhold til mål Leon Dalgas Jensen Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 10

OVERVEJELSE TIL LEDELSESTEAMET Viden Anvendelse Om forhold på skolen fx Elevers læring Undervisning Lærernes læring Organisation Hvad er vores styrke som ledelse ift. at indsamle og anvende viden? Hvad kunne vi med fordel udvikle/ændre ift. at indsamle og anvende viden? Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY 11 COLLEGE 11

oktober 2014 Om intern indsamling og anvendelse af viden Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 12 12

POINTER FRA RAPPORTEN Data er ikke kun det, der kan tælles Kvantitative dataindsamlingsmetoder - giver tællelige data. De er gode til at måle på ting, der er direkte målbare, fx om eleverne har lært forskellige begreber, fakta eller arbejdsmetoder Eksempler: test, spørgeskema, fraværsstatistik Kvalitative metoder giver mulighed for at få et billede af de elementer, der er svære at iagttage og tælle. De er gode til at få nuancer, processer, forståelser og lignende komplekse elementer frem Eksempler: Interview, observation, analyse af skriftlige produkter Det er godt at kombinere flere metoder EVA (2014) Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 13 13

SYSTEMATIK ER NØGLEORDET En klasse på 25-28 elever gør det svært i det daglige at have blik for alles udbytte og progression systematikken skal gøre, at alle elever over tid kommer i søgelyset (Læreren har selvfølgelig fortsat fokus på alle klassens elever i undervisningen) Systematikken hjælper til, at man ikke kun ser det, man plejer at se fx via observation Systematik handler om at have klare spørgsmål, der undersøges ved hjælp af egnede dataindsamlings-metoder samt refleksion over, hvordan egen forforståelse og datakvalitet påvirker evalueringen EVA (2014) Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 14 14

TEGN PÅ LÆRING OG TEGN PÅ DELTAGELSE ER FORSKELLIGE TING Tegn på læring indikerer, at eleven lærer det, der er meningen. Det kan fx være udsagn i det mundtlige/skriftlige arbejde, handlinger i uv. eller elementer i produkter Tegn på deltagelse indikerer elevens læringsmuligheder. Men man kan fx ikke antage at en tilsyneladende aktiv elev lærer det, der er meningen! Deltagelsesmuligheder kan ses som forudsætning for læringsmuligheder men læring kan også motivere eleven til at deltage og øge elevens trivsel EVA (2014) Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 15 15

DE TO SIDSTE POINTER FRA EVA Det er opfølgningen, der skal sikre, at evaluering ikke bliver et tomt ritual Udvikling af arbejdet med data til udviklingen af undervisningen - dét er ledelsens ansvar!! Det afgørende er ledelsens vedholdende, venlige og insisterende fokus på udvikling af undervisningen elevernes læring lærernes/pædagogernes læring (Robinson 2010) Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 16

UDVIKLING AF UNDERVISNING ENDNU EN EVA-RAPPORT HTTP://WWW.EVA.DK/PROJEKTER/2013/UNDERVISNING -PA-MELLEMTRINNET/DOWNLOAD-RAPPORTEN/MOTIVERENDE-UNDERVISNING.-TAET- PA-GOD-UNDERVISNINGSPRAKSIS-PA-MELLEMTRINNET Lærernes praksis er den vigtigste faktor for elevernes læring: Lærere investerer i det gode læringsmiljø har stort kendskab til deres elevers behov, investerer i at skabe et godt læringsmiljø, opbygger tillidsfulde lærer-elev-relationer, skaber et fagligt fokuseret læringsmiljø, arbejder med succesoplevelser, arbejder med konflikthåndtering Lærerne er ambitiøse på elevernes vegne - lærerne arbejder med læringsmål, har fokus på elevernes læring, kommunikerer tydeligt til eleverne, hvad de forventer af dem, Lærerne er fleksible og justerer løbende deres undervisning lærerne reagerer på uforudsete situationer og vurderer og justerer undervisningen ift. elevernes reaktioner, opsøger feedback fra eleverne, er opmærksom på undervisningens niveau og tempo Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 17