Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder det syn på det sociale miljø, som var grundlæggende for arbejdet i pilotfasen, nemlig at det sociale miljø ikke kan iagttages isoleret, og at vi derfor ikke skelner skarpt mellem det sociale miljø og læringsmiljøet. Det sociale miljø opfattes bredere end det studiemiljø, der opleves uden for undervisningsrummet. De sociale strukturer og konventioner er afgørende for frugtbarheden af læringsmiljøet i klasserummet, både i relationen mellem eleverne og mellem elever og lærere. 1 Projektets formål At undersøge hvordan udviklingen af de sociale miljøer på ungdomsuddannelserne kan støtte op om følgende projektmål for DUR programmet Et øget antal drenge og unge mænd pr. ungdomsårgang i Roskilde skal gennemføre en ungdomsuddannelse senest i 2015 Drengenes karakterer på ungdomsuddannelserne skal i udvalgte fag forbedres Styrket fastholdelse af drenge på en række udvalgte ungdomsuddannelser Udvikling af Roskilde Uddannelsesaftale, så projektets resultater implementeres og forankres fremadrettet i uddannelsesinstitutionernes praksis. Målsætning Med udgangspunkt i anbefalingerne og udpegningen af mulige indsatsområder fra slutrapporten i pilotfasen er det projektgruppens mål at afprøve konkrete projekter på deltagerskolerne og planlægge en strategi for spredningen af de projekter, der umiddelbart giver et målbart afkast, samt i det omfang det er muligt at igangsætte spredningsforsøg inden for den givne tidsramme. Udviklingsgruppen er opmærksom på den oplagte synergi med de øvrige projektgrupper i DUR og arbejder løbende med sparring og samarbejde på tværs af projektgrupper. Særligt projektgrupperne om Vejledning og UEA-orientering, Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling samt Almen didaktik for drenge. 1 Slutrapporten for udvikling af de sociale miljøer, pilotfasen, s.1 1
Metode Projektgruppen om det sociale miljø på ungdomsuddannelserne arbejder på lidt andre vilkår end DUR programmets øvrige projektgrupper, idet vi ikke har en forsker tilknyttet. Gruppens fokus bliver derfor også langt mere konkret og anvendelsesorienteret i sit output og søger derfor også at afprøve konkrete tiltag, der både umiddelbart og på længere sigt giver synlige resultater. Gruppen leverer i sagens natur ikke forskningsrapporter i maj og december. Men vil i stedet aflevere rapporter, der evaluerer og perspektiverer de praktiske resultater fra de lokale projekter. Gruppens særlige udfordring er desuden, at arbejde med det sociale miljø ofte involverer kulturændringer, som først for alvor kommer til udtryk over tid. Den relativt korte periode for afprøvning af projekter i DUR og ønsket om målbare resultater gør, at vi bevidst arbejder med konkrete projekter, hvor output og udbytte er lavthængende. For nogle projekters vedkommende vil der derfor være tale om at styrke allerede igangsatte eller prioriterede tiltag på skolerne, og så sikre at DUR projektgruppen kvalificerer og udfordrer dem. Projektgruppens medlemmer fungerer derfor både som facilitatorer på deres hjemmeskoler og som sparringspartnere for de øvrige deltagere i gruppen. Processen tænkes cirkulær, jvf. DUR programmets loops: 2
Projektorganisering og workshops De seks deltagere i projektgruppen repræsenterer følgende fem ungdomsuddannelser: Himmelev Gymnasium, Roskilde Katedralskole, Handelsskolen, Teknisk Skole; BMVE (bil, metal, VVS og elektriker) og CMK (Center for medie og kommunikation). Arbejdet i pilotfasen har vist, at der er stor forskel på behov og problemstillinger på de enkelte uddannelsesinstitutioner, og at et vigtigt element i det sociale miljø er en skolespecifik identitet. Vi har derfor besluttet, at deltagerne i første omgang (første konkretisering og afprøvning) selv beskriver og definerer de konkrete projekter, som de vil afprøve ude på egne skoler. Til dette formål udarbejder projektlederne en skabelon, som bl.a. vil fokusere på følgende: Formål med projektet hvilket problem skal det løse / hvilket potentiale for hvilken målgruppe af drenge? Drengenes perspektiv hvad er effekten for drengene og hvordan inddrages de? Organisering og planlægning af lokalt projekt Hvad er det nye? Inddragelse af kolleger og ledelse / forankring på skolen? her tænkes i første omgang på DURdeltagere fra andre udviklingsgrupper men også på øvrige kolleger Spredningsmuligheder til andre klasser og skoler Evalueringsform Arbejdsgruppen fungerer som sparring for hinanden på workshops. Der lægges stor vægt på de øvrige skolers erfaringer og projekter inden for de konkrete emner, som arbejdsgruppens medlemmer arbejder med på egen skole for at udfordre og kvalificere de lokale projekter. Planlagte workshops (projektplan) Workshop 1, oktober 2012 Velkomst og forventningsafstemning. Organisering i hovedfasen Organisering af DUR på skolerne Emner for lokale projekter. Muligheder for projekter på tværs af skoler Planlægning af workshops 3
Workshop 2, november 2012 Fremlæggelse og fælles kvalificering af lokale projektplaner Koordinering af fælles emner Erfaringsudveksling og sparring ift. emnerne Workshop 3, januar 2013 Erfaringsudveksling, andre skolers erfaringer og projekter inden for de konkrete emner Projektstatus og sparring; organisering og planlægning Workshop 4, februar 2013 Status og sparring på projekterne generelt hvad er der behov for at tale om? Re-design og justeringer på baggrund af erfaringer indtil nu Snitflader med andre projektgrupper / dialog med disse projektgrupper Workshop 5, marts 2013 Status og sparring på projekterne generelt hvad er der behov for at tale om? Hvad er drengevinklen her og hvordan inddrages de i projektet? Re-design og justeringer på baggrund af erfaringer indtil nu Spredningsforsøg lokalt Workshop 6, april 2013 Status og sparring på projekterne generelt hvad er der behov for at tale om? Drengenes perspektiv mhp. evaluering af effekten for drengene Evaluering og evt. re-design af lokale spredningsforsøg Workshop 7, maj 2013 Evaluering af de enkelte projekter Evaluering af det samlede projekt om det sociale miljø på ungdomsuddannelserne, herunder den decentrale organisering af projekter og effekten af workshops for deltagerne Indledende drøftelser om mulighed for spredning på tværs af skolerne Workshop 8, juni 2013 Spredning af resultaterne fra de enkelte projekter, både inden for den enkelte skole og mellem skolerne Drøftelse af evalueringsrapporten 4
Drengenes perspektiv I første omgang tager arbejdet i udviklingsgruppen udgangspunkt i tilbagemeldingerne fra Børnerådets workshops 1 og 3. I pilotfasen gennemførte alle deltagere ligeledes en afklarings- og spørgeskemafase med drengene på egne skoler/i egne klasser. Derudover har vi som den eneste udviklingsgruppe i DUR haft en workshop på Ungedagen den 2. oktober 2012. Tilbagemeldingerne herfra indgår også i overvejelserne ift. beskrivelsen af de lokale projekter. I forbindelse med workshop 6 i april 2013 skal projekterne ligeledes evalueres med inddragelse af drengenes perspektiv. Deltagerne beskriver selv i de lokale projektdesigns, hvorledes dette skal foregå. Spredningsdesign Der ligger en særlig udfordring i spredningen af de konkrete projekters resultater, idet det sociale miljø er stærkt forankret på den enkelte skole og bundet af dennes særlige kultur. Ikke alle tiltag vil derfor egne sig til spredning på tværs af skoleformer og enkelte institutioner. Dette udfordrer det innovative tiltag i det enkelte projekt, idet vi anser forstyrrelsen for afgørende for resultaterne. Vi er ikke interesserede i projekter, der bare beskriver det vi plejer at gøre. Spredningsforsøgenes succes afhænger i høj grad af mulighederne og velviljen på deltagerskolerne. Og her spiller også den enkelte lærers ressourcer og overskud ind. Vi planlægger i forbindelse med spredningsdesignet at invitere projektledere og evt. deltagere fra øvrige udviklingsgrupper til en sparrings-workshop for at sikre videndeling og overførsel samt afklare mulighederne for spredning på tværs af projektgrupperne. Skriftlige leverancer Vi har valgt så vidt muligt at følge DUR-kalenderen for skriftlige leverancer i lighed med de øvrige projektgrupper på trods af vores særstatus som projekt uden forsker og uden forpligtelser ift. Ligestillingsministeriet. Det betyder, at vi leverer følgende: 1. Oktober 2012: Projektdesign inkl. projektplan (oversigt over workshops og progressionen i projektet) 2. Maj 2013: Evalueringsrapport; Evaluering af udførte projektforsøg i gennemførselsfasen 3. Juni 2013: Spredningsdesign 4. December 2013: Evalueringsrapport med anbefalinger Vi vil i sagens natur ikke kunne levere forskningsrapporter, hverken i maj eller december, men vil i stedet aflevere rapporter, der evaluerer og perspektiverer de praktiske resultater fra de lokale projekter. 5
Foreløbige emner for lokale projekter På workshop 1 er deltagerne blevet enige om en række foreløbige projekttitler under den samlende overskrift: IDENTITET GENNEM FÆLLES AKTIVITETER MELLEM LÆRERE OG ELEVER Handelsskolen: Drengeambassadører og synlighed på uddannelsen Om at bruge de gode elever (den lidt oversete men store midtergruppe) som rollemodeller/elevambassadører. Skabe netværker mellem eleverne. Synligheden skal medvirke til at skabe stolthed og fælles identitet. Projektet tænkes organiseret på afdelingsniveau. Sparring med Roskilde Tekniske Skole/BMVE Himmelev Gymnasium 1: Medbestemmelse, ansvar og myndighed Forsøg på klasseniveau med en klarere kommunikation og forventningsafstemning. Få skoledemokratiet helt ud til den enkelte elev. Arbejde med den enkeltes selvtillid og ansvarsfølelse. Læreren som coach. Det lokale projekt defineres i tæt samarbejde (lærerteam) med deltagere fra projektgrupperne om Almen Didaktik og Vejledning og UEA-orientering. Der er til lærerteamet desuden tilknyttet en lærer med efteruddannelse i læringsledelse. Samarbejde med Himmelev Gymnasium 2. Mulig sparring med Roskilde Katedralskole. Himmelev Gymnasium 2: Klarere rammer og forventning Forsøg på klasseniveau med en bevidst tydeliggørelse af forventninger og ansvar. Konkurrenceelementet i spil. Det lokale projekt defineres i tæt samarbejde (lærerteam) med deltagere fra projektgrupperne om Almen Didaktik og Vejledning og UEA-orientering. Der er til lærerteamet desuden tilknyttet en lærer med efteruddannelse i læringsledelse. Samarbejde med Himmelev Gymnasium 1. Mulig sparring med Roskilde Katedralskole. Roskilde Tekniske Skole/CMK: Involvering og elevmentorer Om drenges involvering i planlægning og afvikling af større sociale arrangementer, herunder fx Fagenes Fest. Ansvar og tillid. Desuden forsøg med elev-til-elev mentorordning. Forsøget tænkes på afdelingsniveau og sparrer med Roskilde Tekniske Skole/BMVE. 6
Roskilde Tekniske Skole/BMVE: Synlighed på uddannelsen og drenge-ambassadører Fokus på øget stolthed og identifikation. Inddragelse af det konkrete studiemiljø (herunder morgenmadsordning, arbejdspladser) Forsøget tænkes på afdelingsniveau og sparrer med Roskilde Tekniske Skole/CMK. Sparring med Handelsskolen. Roskilde Katedralskole: Har du hilst på din utilpassede elev i dag? Om at møde især drengene uden for de traditionelle rammer. Bevidst arbejde med forventningsafstemning og inddragelse af konkurrenceelementer. Sparring med Himmelev Gymnasium 2 31. oktober 2012 Projektlederne Lene T. Simonsen (Børn & Kultur) Louise Ravn (Himmelev Gymnasium) 7